Optakt: 1. etape af Itzulia Basque Country

STREAM ITZULIA BASQUE COUNTRY OG SCHELDERPRIJS UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

SE FELTET.DK'S SPECIALTILBUD PÅ DISCOVERY+

Ruten

Indtil 2018 var det en helt fast tradition, at Itzulia Basque Country altid sluttede med enkeltstarten, der meget ofte har været løbets klart vigtigste etape, men i de seneste tre udgaver har man indledt en ny trend, hvor den nu stærkt forkortede enkeltstart i stedet har indledt løbet. Det gør den imidlertid ikke i år, hvor tidskørslen for første gang i en menneskealder er taget helt af programmet, og i stedet bliver der som i gamle dage lagt ud med en linjeløbsetape. I nogle udgaver er man gået direkte til stålet fra start med en klassementsetape allerede fra første færd, men oftest har det givet løbets få sprintere en chance for at sikre sig den første gule trøje. Sådan bliver det formentlig også i år, hvor der på førstedagen ganske vist skal klatres 2500 højdemeter, men hvor en relativt let finale lægger op til, at de hurtige folk skal slås i en stigende afslutning, der byder på pæne procenter.

Med en distance på 165,4 km er der som oftest i Baskerlandet tale om en relativt kort etape, der fører fra regionens hovedby, Vitoria-Gasteiz, til Labastida, der begge ligger på det velkendte og relativt flade plateau i regionens sydlige del. Her starter man med at sno sig mod øst igennem let kuperet terræn, der byder på to lange, men lette bakker, inden man drejer mod sydøst for at køre op ad dagens alvorligste udfordring, kategori 2-stigningen Opakua (7,1 km, 5,8%, max. 12%), der skal deles i to. De første 2,4 km stiger således med bare 2,1% i snit, men derfra stiger de sidste 4,7 km relativt jævnt med 7,3% i snit.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Toppen rundes efter 33,1 km, hvorfra man kortvarigt kører mod sydøst og sydvest ad et plateau, inden en relativt let nedkørsel leder videre mod sydvest. I bunden kører man mod syd op ad en bakke (1,6 km, 7,4%), der har top efter 54 km og efterfølges af en kort nedkørsel, og endnu en bakke (2,8 km, 4,8%) med top efter 60 km. Derfra leder en nedkørsel mod sydvest frem til byen Bernedo, der nås efter 68,4 km. Her sætter man kursen mod vest for at følge en relativt lige vej, der først er stigende og siden faldende. Senere drejer man mod sydøst for at køre op og ned ad en bakke, hvorefter det går mod sydøst frem til målbyen, hvor man på toppen af en bakke (1,9 km, 3,7%) efter 110,4 km krydser stregen for første gang, dog fra den forkerte side, i forbindelse med dagens første spurt.

Etapen afsluttes nu med en omgang på en 55,0 km lang rundstrækning i det let kuperede område sydøst for byen. Fra start går det mod sydøst igennem generelt let faldende terræn frem til byen San Vicente de la Sonsierra, hvor man rammer en rundstrækning, der skal tilbagelægges én gang. Den går først videre mod sydøst igennem terræn, der generelt er faldende, men også byder på flere mindre bakker, hvoraf den væsentligste (1,3 km, 6,7%) har top efter 135 km, inden en nedkørsel leder ned til La Puebla de la Barca. Her drejer man efter 137,3 km mod nord for at køre ad en stigende vej op til byen Laguardia, hvor Primoz Roglic slog Mads Pedersen i en puncheurspurt i Vueltaen sidste år, og hvor dagens anden spurt kommer på toppen af en bakke (800 m, 6,7%) efter 145,0 km.

Herfra sætter man kursen mod først nordvest og siden vest igennem terræn, der først er relativt fladt og siden er faldende ned til San Vicente de la Sonsierra, hvor rundstrækningen afsluttes. Her drejer man mod nordvest for at følge en lige vej tilbage til målbyen. De sidste 3 km er generelt let stigende, den sidste kilometer med 2,3% i snit. Med 2,5 km stiger det over 500 m kraftigere med et maksimum på 8%, hvorefter det flader ud frem mod den røde flamme, hvor det over 400 m stiger med et maksimum på 8%. Herfra falder det igen ned mod de sidste 300 m, som stiger let med et maksimum på 6%. Finalen er helt ukompliceret, da man skal igennem en rundkørsel med 3500 m igen, hvorefter det går ad en lige vej, der dog har to bløde kurver over de sidste 300 m.

Etapen byder på i alt 2514 højdemeter.

Labastida har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

Læs også

Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

STREAM ITZULIA BASQUE COUNTRY OG SCHELDERPRIJS UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

SE FELTET.DK'S SPECIALTILBUD PÅ DISCOVERY+

Vejret

Baskerlandet er kendt for sit regnvejr, men årets udgave bliver forrygende med masser af solskin og senere på ugen også varme. Det indledes dog med den koldeste og mest skyede dag, da mandagen vil starte overskyet, men kort efter starten vil opklaringen melde sig, og det meste af etapen vil blive afviklet i solrige betingelser med kun få skyer. Temperaturen vil ved starten være kølige 9 grader med et beskedent maksimum på 13 grader, og vinden vil være let til jævn (12-16 km/t) samt komme fra nord. Det giver skiftevis med- og sidevind ned til første passage af stregen. På den sidste rundstrækning vil der først være sidemedvind, indtil man får modvind på det sidste stykke fem til spurten. Derfra vil der være sidevind,indtil man får sidemodvind over de sidste 3500 m.

Favoritterne

Det kan efterhånden være svært at finde hoved og hale i Baskerlandet Rundt. Nu nåede vi lige at vænne os til den nye trend med, at løbets gamle nøgleetape, enkeltstarten, i en kraftigt nedskaleret og forkortet udgave ikke var rosinen i pølseenden, men nu åbnede løbet. I årets helt usædvanlige og meget atypiske udgave er enkeltstarten imidlertid helt sløjfet, og det betyder naturligvis, at vi skal finde en ny måde at indlede det hele på.

Det gør vi med en tilbagevenden til fortiden. Af og til har man ganske vist åbnet løbet med en etape, der har haft indvirkning på klassementet, men det har hørt til sjældenhederne. I langt de fleste tilfælde er løbet startet med en af de letteste etaper, hvor sprintere har haft en chance for at gå efter den første førertrøje.

At bruge ordet ”sprinterne” er måske en tilsnigelse. De løber som regel skrigende væk fra det baskiske løb, der altid har WorldTourens suverænt mest sprinterfattige felt - også mere fattigt end i Catalonien. Det gør sig bestemt også gældende i år, hvor de eneste, der nok vil acceptere sprinterprædikatet, er Jon Aberasturi, Carlos Canal og Orluis Aular. Det betyder dog ikke, at de er de eneste hurtige folk. Dem er der faktisk ganske mange af, og løbet har altid haft en nærmest magnetisk tiltrækningskraft på klassikertyper, der kan afslutte. Det gælder også i år, hvor der er relativt mange, der må have udset sig denne åbningsetape som et stort mål.

Derfor bør det også ende i en spurt. Denne slags stærkt kuperede etaper i løb uden mange sprintere kan ellers altid være farlige. Der kan være usikkerhed om, hvem der vil kontrollere i et felt, hvor der mangler en førertrøje, og derfor ser man af og til, at et udbrud holder. Det var faktisk meget, meget tæt på at ske på den første linjeløbsetape sidste år - endda selvom Primoz Roglic førte løbet efter enkeltstarten. Han var nemlig ligeglad med trøjen, og da Quick-Step som det eneste hold for alvor tog initiativ, var de lige ved at lade etapen sejle. Først en forcering til allersidst, hvor de også fik hjælp af Caja Rural, sikrede, at det akkurat lykkedes at sikre en spurt, som belgierne fortjent nok også vandt med Julian Alaphilippe.

Man kan aldrig udelukke, at den slags kan ske igen, men det bør ikke være tilfældet. Jeg vil tro, at Movistar, der er på hjemmebane, men ikke har haft megen succes i Spanien endnu i år, vil gå efter etapen med Alex Aranburu, og at Ineos satser stort på Ethan Hayter. Bora må efter Catalonien også tro ret meget på Ide Schelling, og det vil bestemt heller ikke undre mig, hvis Quinten Hermans, der var tæt på at vinde føste spurt sidste år, vil gå ind i jagten. Bliver det kritisk, kan vi også regne med Caja Rural, der sidste år viste, at de ikke er bange for at jagte for Orluis Aular i dette felt. Dertil kan man måske føje Trek med Jon Aberasturi, der dog nok vil væe lidt usikker på, om etapen bliver for hård, samt eventuelt Ag2r med Andrea Vendrame, men det er nu meget, meget sjældent, at de tager ansvar på WorldTouren.

Jeg vil dog forvente, at det særligt er Movistar, Ineos og måske Bora, der vil stå for arbejdet, men jeg forventer også, at de vil påtage sig ansvaret. Logisk set burde der være kamp om at ramme udbruddet, når det har en chance for at overraske, men sådan går det af en eller anden grund kun sjældent på 1. etape. Jeg forventer, at udbruddet kommer afsted uden alt for mange sværdslag, og at det primært vil bestå af ryttere fra de tre spanske wildcard-hold samt måske DSM, Total og Astana. Herefter vil der måske være lidt magtkamp, men jeg vil forvente, at et eller flere af særligt de tre ovennævnte hold vil påtage sig ansvaret.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Da cross leverede endnu et vidunderbarn i schweizisk modvindsfuser

Man kan aldrig helt udelukke en udbrudssejr, men det bør ikke ske. Interessen i en spurt bør være for stor, og jeg regner derfor med en relativt rolig og kontrolleret etape. Vinden kan godt være et tema i Baskerlandet, men i morgen bør den ikke skabe mere end lidt nervøsitet, og da de sværeste klatreudfordringer kommer tidligt, bør det blive en dag uden den store dramatik.

Det mest interessante bliver, om udbruddet er hentet allerede inden sidste spurt, der kommer med ca. 20 km til mål. Som nævnt i den store optakt kan bonussekunder på denne rute blive enormt vigtige, og derfor må man formode, at der vil blive spurtet efter dem, hvis chancen byder sig. Da den kommer på toppen af en 800 m lang og ganske stejl bakke, vil mange af de eksplosive klassementsfolk kunne være med, herunder folk som Sergio Hguita, David Gaudu, Daniel Martinez, Mattias Skjelmose, Jonas Vingegaard, Pierre Latour, Rui Costa og Pello Bilbao, mens Movistar måske vil hjælpe Enric Mas ved at sætte Gonzalo Serrano eller Ruben Guerreiro til at spurte (Alex Aranburu må skulle spares til finalen).

Som vi så i Paris-Nice og Algarve, ser man af og til, at rytterne fortsætter efter en sådan spurt, men med 20 km hjem vil det ikke kunne lade sig gøre. Derfor bør vi få en spurt, og selvom der skal klatres 2500 højdemeter undervejs, vil jeg tro, at det går så roligt for sig, at rytterne ikke vil være alt for mærkede, når de når frem.

Selve spurten er teknisk ret ukompliceret. Det går ad en lang og bred vej uden afbrydelser over de sidste 3,5 km, men den bugter sig med to lidt skarpere kurver lige inden stregen. Det bør dog være en spurt, hvor positionering langt fra bliver altafgørende. På den relativt brede vej er der en god chance for, at man kan lade farten tale, men i en modvindsspurt som denne skal det times. Vigtigst er det naturligvis også, at det ikke er nogen helt let finale med 2500 m igen rammer man en 500 m lang bakke med 5,4%, og efter den røde flamme stiger de næste 500 m med 5,8%, hvilket altså er ganske pænt. Særligt den sidste bakke vil trække tænder ud, inden det over de sidste 500 m først falder en smule og derefter stiger det sidste stykke op til stregen. Køres der hårdt til på bakkerne, bliver det ikke nogen let afslutning, men i dette felt er de fleste afsluttere jo mest komfortable ved hårdere finaler, der gerne må stige.

Netop fordi bakken på sidste kilometer er så stejl, vælger jeg at gå med form over fart. Egentlig skulle man mene, at Alex Aranburu, der er kendt som puncheur, har vundet mange tilsvarende spurter, men han har faktisk for vane at gøre det ringere, end jeg forventer. Det gør mig en smule usikker, når vi samtidig ved, at han er kendt for at positionere sig dårligt. Til gengæld har han kørt fremragende hele året, senest i lørdagens GP Indurain, hvor han på en for ham svær rute var med helt fremme.

Den form bør komme ham til gode i denne hårde finale. Jeg kan stadig være bekymret for positioneringen, men hans tog med Ruben Guerreiro og ikke mindst Gonzalo Serrano ligner et af de bedste. Samtidig er finalen ganske enkel, og på bakken bør der være mulighed for at bevæge sig frem, hvis man har et fysisk overskud, og det synes Aranburu at have. Måske er han ikke den hurtigste på ren fart, men med den hårde bakke i finalen og Serrano som lead-out man tror jeg på en populær baskisk sejr. Det er også en ganske perfekt spurt for Serrano, men Aranburu synes at være foran i hierarkiet - og så er han på hjemmebane.

Jeg prøver at pege på Quinten Hermans som nr. 2. Belgieren var lidt langsom til at komme op i omdrejninger, men han startede også tidligere, end han plejer. Det er først nu, han efter sin crosssæson plejer at finde formen, og det ser ud til at være lykkedes. I hvert fald var han vel tredjestærkeste mand på stigningerne i onsdags i Waregem, og det tyder på, at ardennerbenene nærmer sig. På papiret er der hurtigere folk end ham, men dette bør være en finale lige efter hans smag. Sidste år viste han sine afslutterevner med en 3. plads i en lignende, men lettere finale i Polen, hvor han kun blev slået af sprintere, og han blev tillige nr. 3 i sidste års stigende massespurt, der blev vundet af Alaphilippe. I denne hårdere afslutning bør han drage fordel af sine puncheurevner, og han har i Stefano Oldani en perfekt lead-out man. Positionskampen plejer han i forvejen at mestre, og den fart, der gav ham 2. pladsen i Liege foran Van Aert, bør gøre ham til et meget godt vindebud i denne finale.

På papiret burde Ethan Hayter være favorit. Han bør elske denne hårde finale, og på fart er det vel kun den betydeligt tungere Jon Aberasturi, der er hurtigere. Spørgsmålet er bare, om formen rækker. Afslutningen minder relativt meget om 1. etape i Catalonien, men denne er nok måske endda en tand hårdere. Her så vi i hvert fald, at formen efter den lange skadespause fortsat ikke rakte helt. Til gengæld har han fået syv løbsdage i benene og haft yderligere en uge til at forbedre sig. Han må være bedre nu, og 6. pladsen i spurten i Catalonien var jo ingen katastrofe. Han er skrøbelig i positionskampen, men det gik ganske fint i Catalonien, og her hjælpes han af den enkle finale samt ikke mindst en sublim lead-out man i Omar Fraile, der med den spurt, han vandt i Andalusien, utvivlsomt kunne have vundet her, hvis han havde fået chancen. Forudsætningerne er der således. Nu skal Hayter bae vise, at han har forbedret sig nok.

Det burde også være en glimrende finale for Andrea Vendrame. Det var netop som puncheur, han først viste sine kvaliteter, og på papiret er han utvivlsomt en af de hurtigste i dette felt. Spørgsmålet er bare, om bakken vil tappe ham for lidt for mange kræfter i forhold til de stærkere folk. Med den form, han havde i Laigueglia, havde mine forventninger været store, men styrtet i Strade havde i Sanremo tydeligvis sat ham tilbage. Han gjorde det ganske pænt i lørdags, hvor ryte også på papiret var lidt for hård, men er han kommet langt nok? Han lider også under et svagt hold, hvor han i finalen praktisk talt vil være alene, og selvom finalen er enkel, kan det koste. Heldigvis er han god i positionskampen, men kombineet med den lidt hårde afslutning, giver det ham udfordringer.

Læs også

Se Tobias Lunds anden store sejr

En rytter, der virkelig burde være som en fisk i vandet i denne finale, er Andrea Bagioli. Italieneren er pokkers hurtig og har blandt andet vundet en etape i Ain foran Primoz Roglic, vundet spurten i Barcelona i Catalonien og været uhyre tæt på at slå Magnus Cort i en flad spurt i Vueltaen. Denne finale kunne vel næsten ikke passe ham bedre, men hvor står han formmæssigt? Han har ikke været elendigt kørende, men i forhold til mine forventninger har han været meget skuffende, og jeg har også set ham skuffe i flere nylige spurter, blandt andet mod Rui Costa i Drome tidligere i år, hvor det også var i en stigende finale. Han er ikke regnet som en af kaptajnerne til dette løb, og det gør mig temmelig bekymret, men hvis bare han har holdt sit trods alt ikke katastrofale niveau fra Tirreno, bør han have en reel chance for at vinde, også fordi han har et ganske stærkt hold til positionskampen med Mauro Schmid, der kunne være en plan B, som sidste mand.

Catalonien blev det endelige bevis på, at Ide Schelling er tilbage på sporet. Hollænderen spurtede tre gange og blev hhv. nr. 3, 4 og 3 - endda i kamp med rigtige sprintere. Det vidner om, at hans fart rækker langt i dette felt, og mest opløftende var det, at han blev nr. 3 bag Roglic og Evenepoel på 1. etape, hvor spurten som sagt kan minde om denne. Det burde være en ganske perfekt afslutning for ham, men denne gang kan jeg godt være lidt bekymret for hans positionering. På 1. etape i Catalonien sad han for langt tilbage, og han var lidt heldig med at have Evenepoels hjul. På de to efterfølgende etaper var han hjulpet meget af Patrick Konrad. Her ligner han en mand, der skal klare sig meget alene. Finalen er heldigvis enkel, men han skal nok have lidt mere held for at sidde rigtigt. Til gengæld var den catalanske fart lovende.

Jeg kan faktisk også se ganske spændende danske perspektiver i denne finale. Mattias Skjelmose synes bare at blive hurtigere og hurtigere og syntes i Var at have nået et helt nyt niveau. I forvejen har han vist lovende punceurevner med sin 6. plads i sidste års udgave af den catalanske åbningsetape og sin 10. plads på Giroens første etape. Denne finale passer ham bedre, og han viste fornem form i lørdags. Han er også en ørn i positionskampen og har god hjælp af Tony Gallopin og Jon Aberasturi. Om han har den sidste fart i forhold til de bedste, er måske lidt tvivlsomt, men det virker ikke helt umuligt, særligt hvis bakken køres hårdt.

Bahrain bør også se dette som den første chance for at få nogle bonussekunder med Pello Bilbao. Baskeren har arbejdet voldsomt på sin spurt og sin eksplosivitet, og det gav resultat i 2022, hvor han genfandt den fart, han ellers havde mistet. Til gengæld har vi i år fået bekræftet, at han slet ikke er særligt godt til at spurte op ad bakke. Det er på flad vej, at han har sin force, men derfor er denne finale, hvor de sidste 500 m er lette, jo ikke helt dumt. Han har desværre ikke megen støtte i positionskampen, men den plejer han at kunne klare. Spørgsmålet er dog, om finalen er tilstrækkeligt hård til, at han kan slå de folk, der må regnes som en anelse hurtigere.

Af samme grund kunne man nævne Sergio Higuita. Med tanke på de gode spurter, han kørte i Catalonien, vil jeg tro, at de kører for Schelling, også fordi Higuita blander sig meget sjældent i spurter. Det er dog også en ret god chance for colombianeren til at sikre sig nogle bonussekunder, og med den hårde bakke burde det ikke være en finale, der er helt umuligt for ham. Han vil i givet fald have Schelling som en helt perfekt lead-out man, men skulle han slå de hurtigste, vil jeg tro, at han skulle have haft mål på toppen.

Hvad med Quentin Pacher? Sidste år udviklede han sig pludseligt til at være en fremragende punchuer. Det så vi ikke mindst i den omtalte puncheurspurt i Catalonien, hvor han blev en ganske overbevisende nr. 3 bag Michael Matthews og Sonny Colbrelli, men vi så det også i Vueltaen, hvor han blev både nr. 4 og 6 i puncheurspurter. Indtil nu har han kæmpet lidt med formen, men i Tirreno var han efterhånden ganske hæderlig, og han er helt sikkert bedre nu.

Jeg har nævnt Hermans som en af favoritterne i forventning om, at Alpecin kører for ham, men det kan også være, at de satser på Stefano Oldani. Han har ikke den helt store historik for denne slags spurter, men i disse år, hvor han er stoppet med at spurte og blevet mere holdbar, burde det måske være noget, han skulle satse på. Desværre var han bekymrende formsvag i Catalonien, og med de ben, vinder han næppe i denne hårde finale. Omvendt var han uhyre holdbar i 2023, så hvis formen pludselig er kommet, vil han have en chance. Det kræver bare først og fremmest, at de kører for ham.

Caja Rural kommer med Orluis Aular, der ligesom sidste år kommer til løbet i flyvende form efter en dominerende kørsel i Portugal. Han viste sidste år, at han også kan være holdbar på dette niveau, når formen er så god, som den er nu, og han bekræftede de gode ben i lørdags, hvor ruten var for hård. Sidste år så vi imidlertid også, at det kneb en anelse for ham i de to spurter, han kørte, og hvor han blot blev nr. 5 og 6 i lettere finaler end denne. Jeg vil tro, at denne bliver lidt for hård til, at han kan vinde, men han har god støtte fra både Fernando Barcelo og Eduard Prades, der selv kunne lave et resultat her, men som i lyset af Aulars nylige succes formentlig er hjælpere.

En joker er naturligvis Romain Gregoire. Vi er stadig ved at lære ham at kende, og når man studerer hans resultater, synes han ikke skræmmende hurtig. Han har også skuffet lidt i de spurter, han har kørt i år, men han har også enkelte resultater, der tilsiger, at han bør kunne blande sig i en finale som denne. Han har jo i hvert fald imponeret i tide og utide indtil nu, og med den slags supertalenter skal man aldrig udelukke noget. Det var også en finale, hvor David Gaudu kunne prøve, men i lyset af sidste år bør Pacher få sin chance. Også han skulle dog nok bruge mål på toppen for at have en reel chance for at vinde.

Læs også

Tobias Lund vinder for anden dag i træk

I gamle dage havde man rangeret Marc Hirschi højt i en spurt som denne. Schweizeren var jo kendt som en fremragende puncheur, men i de seneste år synes han at have tabt al sin fart. Særligt i Romandiet og Schweiz har jeg været forundret over den manglende fart, men der var lidt håb i den fine puncheurspurt, han kørte, da han vandt i Aargau. Dengang var der imidlertid mål på toppen, og jeg tror ikke, at han er hurtig nok på flad vej længere. Han har god støtte af Felix Grossschartner, der selv kunne have kørt denne spurt, hvis de der havde været mål på toppen, men han synes heller ikke at være aggressiv nok i positionskampen. Dertil skal lægges, at han trods et fornuftigt comeback ikke er på toppen efter sin skade.

Jeg er lidt spændt på Jesus Ezquerra. Spanieren imponerede mig stort i puncheurspurterne i Vueltaen, hvor han blev både nr. 7 og 9 i spurter, der har visse ligheder med denne. Han blev endda nr. 15 på 4. etape, de burde have været alt for hård, ligesom han blev nr. 9 i den hårde spurt i Andalusien tidligere i år. Til gengæld er hans niveau også meget svingende, og han skal være på toppen for at blande sig helt fremme. Han var hjælper i Alentejo efter en lang pause, og i Indurain var ruten for hård. Hvor han helt præcist står, ved vi altså ikke, men han har bestemt potentiale til at komme langt, selvom han lider under et svagt hold.

Kunne Pierre Latour finde på at blande sig? Det er efterhånden sjældent, at han spurter, og han synes ikke at have fordums fart, men han er jo et aggressivt bekendtskab, der sjældent holder sig tilbage, som vi så, da han blandede sig med Pogacar og Vingegaard i kampen om bonussekunder på 1. etape i Paris-Nice. Også han kunne have god glæde af noget bonus, og vi ved, at han er god i positionskampen. Han vil ikke være helt uden chance, hvis han giver den et skud, men vinde kan an nok ikke. Finalen kunne også ligge til både Alexis Vuillermoz og Mathieu Burgaudeau, men de vil næppe blande sig, når der ikke er mål på toppen.

Et af løbets spørgsmålstegn er Dion Smith. Voldsomt hurtig er han ikke, men han vandt trods alt Coppa Sabatini for nogle år siden. Netop stigende spurter er hans speciale, og for ham er det nok en fordel, at det flader ud til sidst. Han har også god støtte fra Lilian Calmejane og Georg Zimmermann, der selv kunne køre denne spurt, men som mangler den sidste fart og skulle bruge mål på toppen, men hans form er et stort spørgsmål. Han har været ude længe - uden forklaring - og han var langt efter i comebacket i Vitré, hvor feltet var svagt. Det tyder på, at formen slet ikke er på toppen, og så vil denne finale være for hård. Da hans lange pause ikke er blevet forklaret, og da Vitré var et blæsende og vådt løb, der var helt anderledes, kan han dog overraske, hvis han er bedre end ventet.

I tillæg til Skjelmose har Trek naturligvis også Jon Aberasturi. På papiret er han vel feltets hurtigste mand, men denne finale er hård for ham. Det havde den ikke været, da han var bedst, men han er ikke i nærheden af den holdbarhed, han havde, da han var bedst. Jeg bliver forundret, hvis han kan blande sig, og jeg vil forvente, at de kører for Skjelmose, da han i dag spurter sjældnere og sjældnere, men skulle han få chancen og genfinde lidt af fordums takter, kan man ikke afskrive ham.

Astana skal forsøge at vise et eller andet, og de har faktisk flere hurtige folk. Vi kan vist godt glemme både Aliaksandr Riabushenko og Fabio Felline, der begge synes faldet helt sammen, men Samuel Battistella og Cristian Scaroni kan begge begå sig. Sidstnævnte viste fornem form, men en uventet top 10 i GP Indurain, men jeg vil tro, at de kører for Battistella, som de gjorde i Valencia. Hvor han står nu efter en skidt, skidt sæsonstart, der senest bød på et tidligt exit fra Tirreno grundet sygdom, ved vi ikke, men han bør have trænet frem mod Ardennerne. Finalen passer ham, men selv en formstærk Battistella kan trods alt ikke vinde her.

Kunne Rui Costa finde på at blande sig? Jeg tvivler, når holdet har Smith, men er newzealænderen vitterligt formsvag, kunne han måske jagte bonussekunder. Det vil stadig undre mig, fordi han stort set aldrig spurter, men han er stadig en glimrende puncheur, som vi så, da han slog Bagioli på bakken i Drome. Det var dog efter et meget hårdt løb med mål på toppen, og her bør han ikke kunne vinde. Mit bedste bud er også, at han ikke giver den et skud.

Endelig er der Euskaltel, der kommer med to ganske gode bud i Gotzon Martin og Carlos Canal. Begge er ganske hurtige, og de har begge vist en imponerende holdbarhed i år. Til gengæld mangler de noget fart på flad vej, og de vinder derfor ikke etapen, men finalen er så hård, at de står bedre end i en klassisk spurt. Det store problem er et svagt hold, og at særligt Canal er svag i positionskampen. Det ville hjælpe at gøre fælles front, men Euskaltel har for vane at spurte med flere mand.

Generelt skal klassementsrytterne spurte her for ikke at miste dumme sekunder, og jeg vil derfor forvente, at vi ser folk som Jonas Vingegaard, Daniel Martinez, David Gaudu, Brandon McNulty, Felix Gall, Esteban Chaves, Richard Carapaz, Mauro Schmid, Enric Mas, Ion Izagirre og Marc Soler langt fremme. Hos Arkea vil de måske prøve med Simon Guglielmi, mens jeg ikke regner med, at Jonathan Lastra spurter for Cofidis. DSM vil formentlig give Martijn Tusveld chancen, mens jeg tvivler på, at Odd Christian Eiking prøver for EF. Jayco vil næppe prøve med Matteo Sobrero, og Kern Pharma vil næppe blande sig. På Jumbo må alt handle om at holde Vingegaard fremme.

OPDATERING: Den endelige startliste er kommet, og det er nu blevet meget kompliceret af, at Alpecin har udtaget Robert Stannard, der også vil elske denne finale. Kører de nu for Stannard, Hermans eller Oldani? Jeg tror mindst på Oldani, men jeg er i syv sind i forhold til valget mellem Hermans og Stannard. Som udgangspunkt er Hermans et af holdets topnavne, men Stannard spurtede pokkers godt i Vallonien sidste år og begyndte endelig at vise form i Tirreno. Nu ser deres tog med tre stærke puncheurs uhyggeligt stærkt ud, og derfor tror jeg meget på kollektivet, hvorfor de begge rangeres højt. Jeg hælder måske en anelse til, at de kører for Hermans, men de kan vitterligt også køre for Stannard. Derudover er Astana uden Riabushenko og Battistella. De har udtaget formsvage Gianni Moscon, men kører nu efter alt at dømme for Scaroni. Intermarché har udtaget Tom Paquot som en hurtig herre, men de kører næppe for ham i en finale, der bør være for hård. Endelig har Burgos Antonio Angulo som et alternativ til Ezquerra, men al logik tilsiger, at de kører for sidstnævnte.

Feltet.dks vinderbud: Alex Aranburu

Øvrige vinderkandidater: Quinten Hermans, Ethan Hayter

Outsidere: Robert Stannard, Andrea Vendrame, Andrea Bagioli, Ide Schelling, Mattias Skjelmose

Jokers: Pello Bilbao, Sergio Higuita, Quentin Pacher, Stefano Oldani, Orluis Aular, Romain Gregoire, Marc Hirschi, Jesus Ezquerra, Pierre Latour, Dion Smith, Jon Aberasturi, Rui Costa, Carlos Canal, Gotzon Martin, Cristian Scaroni, Georg Zimmermann

STREAM ITZULIA BASQUE COUNTRY OG SCHELDERPRIJS UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

SE FELTET.DK'S SPECIALTILBUD PÅ DISCOVERY+