Optakt: 1. etape af Paris-Nice

STREAM PARIS-NICE OG TIRRENO-ADRIATICO UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

SE FELTET.DK'S SPECIALTILBUD PÅ DISCOVERY+

Ruten

Tidligere i dette årtusinde startede Paris-Nice næsten altid med en relativt flad prolog i en af Paris’ forstæder, mens der til gengæld sjældent var en enkeltstart senere i løbet. Den trend har imidlertid ændret sig, og i de senere år har man øget mængden af tidskørsler ved at have en mellemlang enkeltstart midt i løbet. Den er kommet til på bekostning af prologen, der kun kortvarigt vendte tilbage i 2016, men nu hører til sjældenhederne. I stedet er det nu vanen, at der startes med en rute på en rundstrækning omkring Paris, hvor sprinterne oftest har kunnet spurte sig til den første førertrøje. I 2018, 2020 og 2022 gav man dog åbningen et ekstra twist ved at designe finaler, der kunne give ideer til puncheurs i stedet. Det har man også gjort i år, hvor man har forsøgt at kopiere opskriften fra sidste års fornemme åbning, hvor Jumbo kørte fra alt og alle i en sand magtdemonstration, og selvom mest taler for en reduceret massespurt, kan man aldrig vide, om der igen er en overraskelse gemt i ærmet.

I år er det La Verrière - en sydvestlig forstad til Paris - der er valgt som centrum for etapen, der består af to næsten hele omgange på 89,7 km lang rundstrækning. På første omgang dropper man dog de først 10 km, hvorfor den samlede distance bliver 169,4 km, hvad der er meget typisk for disse åbningsetaper.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Fra starten snor man sig mod syd ad flade og faldende veje over 10 km frem til det punkt, hvor den reelle start gives på første omgang. Herfra zigzagger man sig skiftevis mod forskellige østlige og vestlige retninger igennem terræn, der mest er fladt, men også har to mindre bakker. I byen Auffargies, der passeres efter hhv. 19,9 km og 109,2 km, drejer man mod sydvest og senere sydøst for at køre igennem fladt terræn frem til etapens sydligste punkt, der nås efter hhv. 32,0 km og 121,3 km.

Her drejer man mod nordøst for at køre op ad en lille bakke, inden det generelt er fladt eller faldende, indtil man når frem til Saint-Remy-Les-Chevreuse, der passeres efter hhv. 44,4 km og 133,6 km. Her fortsætter man mod nordøst op ad en bakke, inden det går mod nordvest igennem fladt terræn. En nedkørsel leder nu mod sydøst, inden man drejer mod syd for at køre op ad dagens eneste kategoriserede stigning, kategori 3-stigningen Cote de Milon-la-Chapelle (500 m, 12,0%), der er en relativt jævn mur, hvis top rundes efter hhv. 59,9 km og 149,2 km.

Efter sidste passage resterer fortsat 20,2 km, som indledes med et let stigende stykke, der fører mod syd, nordvest og igen syd frem til en lille rundstrækning, hvor man kører en omgang. Den er først let stigende og siden let faldende, inden et kort, fladt stykke leder frem til en bakke (1,2 km, 6,4%), hvis første 500 m stiger med 9,0%, og hvis sidste 700 m stiger med 4,6%, og på hvis top dagens spurt køres på sidste omgang efter 163,5 km. Herfra resterer efter sidste passage bare 5,9 km, der er stort set helt flade. Kort efter toppen afsluttes den lille rundstrækning med et venstresving i en rundkørsel, hvorefter en lige vej leder ind til målbyen, hvor der er to sving med hhv. 800 og 350 m igen, inden man rammer den 7 m brede opløbsstrækning. Det stiger med 0-1% frem til den røde flamme, hvorefter det falder med 0,2% i snit.

Etapen byder på i alt 1404 højdemeter.

La Verrière har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

STREAM PARIS-NICE OG TIRRENO-ADRIATICO UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

SE FELTET.DK'S SPECIALTILBUD PÅ DISCOVERY+

Vejret

I den første halvdel af Paris-Nice skæver alle altid nervøst til vejrudsigten, men i år kan de være ganske rolige. Sjældent har en åbning på løbet nemlig været så vindstille, så den bliver denne gang. Nogen flot dag bliver det ikke, for de vil være overskyet og køligt med temperaturer på kun 7 grader, men det vil være tørt. Først og fremmest vil der bare være en svag til let vind (4-6 km/t) fra nord. Det giver naturligvis vind fra alle retninger på den uhyre kringlede rute. Man får medvind på den stejle mure, hvorefter der primært vil være sidevind frem til bakken op til spurten, hvor der vil være skiftevis mod- og sidevind. Derefter vil der kortvarigt være modvind og derfra sidemodvind resten af vejen.

Favoritterne

Efter at prologen definitivt synes at høre fortiden til, har sprinterne i endnu højere grad end tidligere domineret den første del af Paris-Nice. Den nye tradition med at åbne løbet på rundstrækninger omkring Paris har i langt de fleste tilfælde gjort den første gule trøje til en sag for de hurtige folk.

Det er dog ikke en gudgiven ting. Tendensen synes at være, at vi hvert andet år skal have en lidt hårdere etape. I 2018 sluttede man sågar på en meget svær bakke, hvor Arnaud Demare sejrede i en finale, der egentlig var for svær, og i 2020 havde vi den fantastiske åbningsetape, hvor Maximilian Schachmann, Tiesj Benoot og Julian Alaphilippe udnyttede bakker og dårligt vejr til at animere løbet. Senest så vi det i den vilde åbning sidste år, hvor Jumbo udnyttede en sen bakke til at køre fra alt og alle og rydde podiet med Christophe Laporte, Primoz Roglic og Wout van Aert.

Med et ulige år skulle man mene, at vi denne gang skulle have en mere klassisk sprinteretape, men sådan går det ikke nødvendigvis. Det er klart, at den stejle sag kommer med 20 km til mål, hvilket naturligvis er alt for tidligt, når vi taler om en bare 500 m lang bakke. Da jeg skrev den store optakt, sagde mine første data, at den sidste lille bakke havde en stigningsprocent på 4,5 over 1500 m, hvilket de fleste kan klare, men nu har jeg opdaterede data. Ganske vist er den nu kom 1200 m lang, men til gengæld stiger den med 6,2%. De første 500 m stiger endda med hele 9,0%. Det giver faktisk en bakke, der minder meget om Jumbo-bakken fra sidste år, hvor vi talte om 6,9% over 1200 m, men også en mere regulær stigning, der steg jævnt hele vejen op.

Det lugter altså af, at etapen kan være hårdere, end jeg i første omgang antog. Alle vil dog også huske, hvad Jumbo gjorde for et år siden, og vi kan i hvert fald nok regne med, at Tadej Pogacar ikke lader sig snyde denne gang. Det blev han nemlig også, da Jumbo lavede samme nummer på 4. etape af Touren, og det er helt sikkert en lektie, han har lært af. Denne gang er Jumbo også uden Van Aert, og de har slet ikke samme stærke hold til at gøre samme forskel.

Tværtimod er det nok UAE, der vil prøve noget. Der er bonussekunder på toppen, og dem får Pogacar brug for, hvis han skal vinde samlet i et løb, hvor holdløbet bliver dyrt. I år er der endda hele 6-4-2 sekunder til de tre første, så det er bestemt noget, der er værd at gå efter. Han har Matteo Trentin til positionskampen i bunden, og derefter har han Felix Grossschartner og den uhyre formstærke Tim Wellens til at gå til stålet fra bunden og sætte Pogacar op til at vinde spurten.

Her skal Jonas Vingegaard være vågen, men heldigvis skal han ”bare” gribe hjulet på Christophe Laporte, der nok skal holde sig til i positionskampen. Nok er Pogacar eksplosiv, men hvis Jumbo holder sig til, bør det være umuligt for ham at sætte sin danske rival på 500 m med 9,0%, for den sidste del er for let. Han vil stadig formentlig vinde spurten på toppen, og han vil formentlig også prøve at forsætte et angreb i stil med det, Jumbo gennemførte sidste år. Det er dog svært at tro, at han er kørt fra Laporte og Vingegaard, og selvom det vil være en gylden chance for Laporte til at vinde etapen, er Jumbo forhåbentlig kloge nok til at vide, at de aldrig må køre med Pogacar, der kan sikre sig vigtig tidsbonus på stregen.

Jeg ser kun to hold, nemlig UAE og Jumbo, der kunne finde på at lave Jumbo-nummeret. Måske kunne Ineos også, men jeg tvivler på, at de er stærke nok i positionskampen mod UAE og Jumbo. Trek kunne måske også finde på noget, for jeg vil tro, at Mads Pedersen vil bede om, at løbet skal være hårdt, men da danskeren skal spurte og også have styr på Mattias Skjelmose, er det næppe amerikanerne, der kan tage initiativet, hvis Jumbo eller UAE vil det. Hvis Jumbo vælger ikke at gå med i et angreb på toppen - og det må de for alt i verden ikke gøre, hvis Pogacar er med - vil det formentlig blive hentet, også fordi der vil være modvind til sidst. Hvis til gengæld Pogacar eller Vingegaard sover i timen og bliver fanget, kan man ikke udelukke en gentagelse af sidste års overraskende udfald.

Læs også

Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye

Det er imidlertid nok også først her, at etapen skal afgøres. Vi har før set sidevindskørsel på Paris-etaperne, men det er sjældent. I år sker det i hvert fald ikke, for det vil praktisk talt være vindstille. Vinden vil være så svag, at den slet ikke vil skabe nervøsitet, og det bliver derfor nok en relativt rolig indledning. Udbruddet, som formentlig vil være domineret af de franske hold samt Israel-PT og måske Intermarché, vil sikkert køre fra km 0, og derefter vil jeg forvente, at Soudal, Bora, Trek og Lotto alle tager del i jagten. Jumbo har også Olav Kooij, men de vil nok spare på kræfterne, da Vingegaard er hovedmålet.

Derfor vil vi næppe se den store dramatik. Udbruddet bør ikke have en chance og skal primært slås om bjergtrøjen, men når vi nærmer os finalen, vil vi sikkert se nogle hold, der vil forsøge at gøre det hårdt på de sidste bakker. Jeg tænker først og fremmest Trek, da det som regel er planen for Pedersen at lægge et sådant pres, men hvis ikke det hele handler om Simon Yates på Jayco, kunne det også være det australske hold for Michael Matthews. Måske kan vi endda se et angreb på den stejle mur, men det vil aldrig føre til noget med så lang en distance til mål.

Slutteligt vil de være en vild og voldsom positionskamp frem mod bakken, og her forventer jeg som sagt, at UAE, men måske også Jumbo vil forsøge at gå til stålet fra bunden. Herefter vil de spurte på toppen, og så må vi se, om der er en interesse i, at en gruppe kan samarbejde om at holde feltet stangen. Det bør som sagt ikke kunne lade sig gøre, hvis Pogacar og Vingegaard begge er med, men hvis Jumbo mod forventning meget gerne vil vinde med Laporte, eller hvis en af de to favoritter har sovet i timen, kan man ikke helt udelukke, at det kan lade sig gøre, at en lille gruppe skal spurte til sidst efter et vildt forfølgelsesløb.

Jeg vil dog tro, at Jumbo sørger for, at det bliver hentet, og derfor er en reduceret massespurt det mest sandsynlige. Sidste år var folk som Danny van Poppel, Sebastian Molano, Luka Mezgec, Luca Mozzato, Fabio Jakobsen, formsvage Sam Bennett, Niccolo Bonifazio, Cees Bol, Rudy Barbier, Matteo Trentin og Max Walscheid alle sat af. Årets bakke er lidt lettere, fordi den kun er stejl over 500 m, og det vil være enklere at overleve. Det vil også være lettere at genvinde en god position og komme sig lidt, hvis vi denne gang ikke har et vildt forfølgelsesløb til sidst, også fordi den i modvind let kan gå i stå. Udskilningen bør altså nok være lidt mindre denne gang, hvor de i dag ret tunge Nils Eekhoff trods alt sad med i front, men et fuldt felt får vi i hvert fald ikke, hvis UAE går til stålet fra bunden. Selve spurten er meget teknisk. Det er ganske vist helt enkelt på den lange, lige vej ind til mål, men med to sving med bare 800 og 350 m til mål er det en spurt, der vindes på position og kun i begrænset omfang på fart.

Efter moden overvejelse går jeg med Olav Kooij. Hollænderen er ikke verdens letteste sprinter, og denne finale kan være en anelse for hård, men han har flere fordele. For det første er Jumbo meget stærke i positionskampen frem mod bakken, som han formentlig vil starte helt i front, og det øger chancerne ganske betydeligt for, at han vil overleve. Dernæst har han et meget, meget gyldent våben i Laporte, der sammen med Danny van Poppel og Søren Wærenskjold er løbets bedste lead-out man, og hvis han når at finde ham igen efter stigningen, hvor Laporte formentlig skal hjælpe Vingegaard, står han meget stærkt i en spurt, der afgøres mere på position end på fart.

Jeg var ikke alt for overbevist af hans spurtstyrke i Emiraterne, hvor han skuffede mig en anelse, men han er stadig ubetinget en af de hurtigste i dette felt og i hvert fald hurtig nok til at vinde, hvis Laporte og han går først igennem svinget. Jeg kan frygte, at han vil være mere mærket end andre og lettere sprintere, men på en bare 350 m lang opløbet er det altså først og fremmest positionen, der bestemmer. Med Laporte som våben kan han sikre Jumbo endnu en sejr fra start.

Den anden rytter, der vil elske denne tekniske finale, er Sam Bennett. Det lykkedes i Emiraterne ikke med samme regularitet, som vi plejer at se det, men Danny van Poppel har stadig en imponerende træfsikkerhed, når det handler om at sætte sin kaptajn op fra spids. Det er sjældent, at det går galt, og det vil være lettere for ham i en mere normal spurt end de meget kaotiske spurter på Emiraternes brede veje. Jeg var også opløftet af Bennetts fart, der særligt på 6. etape så lovende ud, og han begynder at nærme sig den topfart, han havde, da han var bedst, selvom han næppe når helt derop igen.

Til gengæld er bakken en stor bekymring. Bennett ville i gamle dage have elsket den, men hans holdbarhed har siden knæskaden været ikkeeksisterende. Jeg synes dog, at vi har set tegn på, at han begynder at nærme sig, og hvis han har de ben, han havde i sit fornemme Paris-Tours, hvor han kørte fremragende, er bakken kun til hans fordel. Om han har de ben nu, er dog svært at sige, særligt fordi han ofte er rusten på første etape, særligt når han skal vænne sig til nyt vejr. Normalt bør Bennett dog klare denne bakke, og hvis Van Poppel laver et af de lead-outs, han kan, bør Bennett kunne vinde, også selvom jeg kan have en frygt for, at han vil være en smule for mærket efter bakken. Heldigvis betyder det mindre i en spurt, der handler om position. Falder Bennett fra, sidder formstærke Van Poppel, der formentlig, hvis ikke han venter på Bennett. Han vil med sin gode positionering kunne køre med om sejren, særligt efter et hårdt løb, men det bliver nok svært for ham at vinde.

Er bakken for hård for Tim Merlier? Belgieren er bestemt ikke nogen letvægter, men i denne slags terræn er han i de belgiske løb normalt ganske holdbar, så længe bakkerne ikke er for lange og stejle. Denne kan være på grænsen, hvis UAE går til stålet fra bunden, men jeg vil mene, at han har en glimrende chance. Lykkes det, står han stærkt. Han spurtede meget varierende i Emiraterne, hvor han mest af alt var skuffende, men på den hårde dag i sidevinden viste han, hvor god han er efter en svær dag, og hans sejr på 6. etape var også imponerende. Han har det desværre normalt svært i positionskampen, men med Kasper Asgreen, Yves Lampaert og ikke mindst Florian Senechal har han et af de bedste tog. Senechal er også en af de bedste lead-out men, og selvom han ikke har Van Poppels eller Laportes fart, kan det samlede tog sikre, at Merlier går godt igennem svingene. Det korte opløb er ikke ideelt for en mand, der elsker lange spurter, men klarer han bakken, og viser toget sin styrke, er han stadig lynhurtig efter en hård dag i småkuperet terræn som dette. Falder han fra, er Senechal i den tekniske finale selv podie-, men næppe vinderkandidat.

Alle øjne vil være rettet mod Arnaud De Lie. Ingen kan efter Omloop være i tvivl om, at den sidste bakke er en enorm fordel for den uhyre holdbare belgier. Sidste år var han ikke helt så hurtig som blandt andre Kooij og Merlier, men særligt hans spurt i Almeria var så lovende, at han meget vel kan have lukket det hul. Desværre viste spurten i Almeria også, at han stadig har en svaghed, nemlig en positionering, der også haltede sidste å. Det gør mig desværre meget urolig forud for denne meget tekniske finale. Hans tog er nemlig slet ikke stærkt, og selvom han har god støtte af Pascal Eenkhoorn og Cedric Beullens, kommer han i den grad til at mangle Jacopo Guarnieri, der næppe klarer denne bakke. Uden ham skal han formentlig have en del held i en spurt, der er så teknisk som denne, men det vil til gengæld hjælpe, at finalen har været hård, og at han vil drage fordel af et mindre felt og større friskhed. Sidder han rigtigt, er han svær at slå efter et hårdt løb, men denne tekniske finale og et svagt hold fører til en lavere rangering, end den burde.

Læs også

Lefevere om mulig Alaphilippe-skifte: Måske vil han prøve noget andet

Sidste år var Mads Pedersen den store taber på den tilsvarende etape, fordi hans spurtsejr ikke rakte til mere end en 5. plads. I år vil han formentlig sørge for at ramme bakken helt, helt fremme, så han er klar til at gå med i de ryk, der kommer, men han har næppe råd til at gå med i et angreb efter toppen, for det risikerer at ødelægge hans spurt. Han skal altså formentlig vinde en klassisk massespurt, og her vi ved - senest fra Vueltaen og Besseges - at de ovennævnte alle må regnes som hurtigere end ham. Den hårde finale hjælper ham dog ganske betydeligt, og han vil utvivlsomt klare bakken meget bedre end Kooij, Bennett og Merlier. Samtidig hjælpes han af den tekniske finale, der mest af alt handler om positionering, og da han burde få Alex Kirsch med hjem, har han også en storartet lead-out man, der dog får svært ved at køre den hjem fra spids, hvis Van Poppel, Senechal og Laporte alle kører lead-out. Pedersen er heldigvis så stærk i positionskampen, at han formentlig sidder godt, og så kan man håbe, at finalen er hård nok til, at det kan give ham den ekstra friskhed mod de hurtigere folk.

Er bakken for hård for Alexander Kristoff ? Det an den meget vel være, for nordmanden kan være voldsomt tung på denne slags bakker på denne årstid. Rammer han stigningen langt fremme, bør han dog normalt have en fair chance for at klare den. Lykkes det at overleve, ved vi også, at han er meget hurtigere efter en hård dag, og i forvejen viste han ved sejren i Algarve en fart, vi ikke har set i lang tid. Der er dog formentlig stadig folk, der selv efter denne halvhårde dag er hurtigere end ham, men han har et gyldent våben i Søren Wærenskjold. Nordmanden kørte fabelagtige lead-outs i både Almeria og Algarve, og han er så god, at han kan matche også de bedste her. Det korte opløb er normalt ikke en fordel for Kristoff, men kører Wærenskjold som i de to foregående spurter, hvor han satte sin kaptajn op fra spids, kan Kristoff vinde på sin position. Jeg kan dog have min frygt for, at også Wærenskjold kan få problemer på bakken, for hans holdbarhed synes svært varierende, og han havde et grimt styrt i Kuurne. Normalt er han dog stærk på bakker som disse, og man kan faktisk ikke helt udelukke, at han sidder med i front uden Kristoff. I det tilfælde så vi med sejren i Oman, hvor hurtig han kan være, men han vil have meget lidt støtte og derfor nok tabe i positionskampen i denne tekniske finale.

Man skal også fremhæve Christophe Laporte som en selvstændig vinderkandidat. Bedst chance for at vinde har han naturligvis, hvis Jumbo lykkes med et nummer som sidste år og får fanget Pogacar, eller hvis de mod forventning vælger at samarbejde med sloveneren om en sen offensiv, men også i en samlet spurt har han en chance. Falder Kooij fra på bakken, vil Laporte selv skulle spurte, og selvom han normalt ikke er verdens hurtigste, viste hans spurt i Kuurne, hvor han slog De Lie, at meget kan ske efter en hård dag. Til gengæld fik han bank af De Lie i Omloop, og da De Lie på 1. etape er helt frisk, vinder han nok kun i kraft af sin position. Heldigvis er han i positionskampen stærkere end belgieren.

En anden rytter, der bør drage fordel af den sene bakke, er Jonathan Milan. Den bør han ikke få problemer med at klare, og da han slog Dylan Groenewegen på 2. etape i Saudi Tour viste han også, at han på sine bedte dage kan true alle. Vi så dog også senere i Saudi Tour og senest i Kuurne, at han har sine begrænsninger, og der er nok stadig lidt for mange, der er hurtigere end ham. Han har heller ikke det stærkeste hold, men Fred Wright burde dog nok kunne holde ham fremme, ligesom han selv mestrer positionskampen godt. Spørgsmålet er bare, om det er nok, hvis der er lidt for mange, der er hurtigere end ham.

Normalt elsker Arnaud Demare denne slags hårde finaler, men han kommer til løbet med flere udfordringer. For det første betød hans coronasygdom i februar, at han kom til Emiraterne i knap så formstærk tilstand. Heldigvis viste sidevinden og til slut Jebel Hafeet, at han bestemt slet ikke er så ringe, og han må være endnu bedre nu. Til gengæld viste Emiraterne også den nye virkelighed med et svagt tog, og til dette løb, der mest handler om David Gaudu, har han kun Ignatas Konovalovas og Miles Scotson. Sidstnævnte er en god lead-out man, men han er ikke på niveau med de bedste, og Demare er selv svag i positionskampen, som vi fik bekræftet i Emiraterne. Nok kan Demare helt sikkert vinde efter en hård dag i dette felt, og nok passer bakken ham, men i denne tekniske finale har jeg med så svagt et tog svært ved at se ham vinde. Han skal i hvert fald have held i sprøjten.

En rytter, der har det endnu sværere i positionskampen, er Kaden Groves . Vi ved, at han er pokkers hurtig - også hurtig nok til at vinde i dette felt - men vi ved også, at han næsten altid sidder for langt tilbage. Heldigvis har han med Søren Kragh, Edward Planckaert og Lionel Taminiaux et ganske pænt tog, men ikke et tog på niveau med de bedstes. Hans form er også ukendt efter et Kuurne, der blev ødelagt af styrt, og et Le Samyn, der blev ødelagt af defekt. Normalt er hans holdbarhed ret svingende, men en formstærk Groves med de ben, han havde i Catalonien, har kun glæde af denne bakke. Det kan også hjælpe  ham lidt i positionskampen, men til gengæld risikerer den også at koste ham både Planckaert og Taminiaux. I denne tekniske finale ser jeg ham ikke vinde, men med det rette held til sidst har han farten.

Han er oppe mod sin gamle holdkammerat Michael Matthews. Australieren meldes i glimrende form efter en australsk sæson, der endte skuffende, men desværre er denne etape nok lidt for let. Det er klart, at bakken er en stor fordel, men det bliver næppe hårdt nok til, at han kan vinde en flad spurt mod så mange hurtigere folk. Det kræver i hvert fald noget held i positionskampen, og her lider han under et hold, der slet ikke kan støtte ham. Heldigvis positionerer han sig normalt godt, og han spurtede godt i Australien, men i dette felt bør han trods bakken få svært ved at vinde i dette felt. En top 10 er dog endog meget sandsynlig.

Movistar har Max Kanter, der er en holdbar herre og burde klare denne bakke. Desværre skuffede han mig i Mellemøsten, både i forhold til fart og positionering, som ellers gik så fint i 2022. Heldigvis har han et våben i Ivan Garcia Cortina, som formentlig er lead-out man, hvis de begge - og det bør de - kommer med hjem. Det burde kunne række langt i denne tekniske finale, men med den spurtstyrke, han har vist i år, er det svært at se ham vinde.

Jeg er ret spændt på Pavel Bittner. Det tjekkiske talent skulle ikke have spurtet i Algarve, men grundet uheld til Casper van Uden endte han med at lave nogle ganske pæne resultater. Han er meget holdbar og burde kun have glæde af denne bakke, men farten rækker trods alt ikke til at vinde i dette felt. Hvis han får de i dag ret tunge John Degenkolb og Nils Eekhoff, der måske - men det tror jeg ikke - er holdets sprinter, med over, har han imidlertid et ret stærkt tog. Det kan i denne tekniske finale give et godt resultat.

En af årets positive overraskelser har været Cees Bol, der har været genfødt efter skiftet til Astana. Sidste år havde han aldrig klaret denne bakke, men med de ben, han havde i Saudi Tour, har han nu en chance. Han spurtede også ganske pænt i Mellemøsten - men ikke nok til at vinde - og han klarede også positionskampen uventet godt. Kommer han over bakken, vil han dog have et meget svagt hold til at hjælpe sig, og da han normalt har det svært med sin positionering, ender han let uden for top 10, som han alt for ofte gør det.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Cofidis kommer med Bryan Coquard. Han er normalt ikke hurtig nok til at vinde flade spurter som disse, og det er han heller ikke i dette skrappe felt. Den sidste bakke er dog til stor fordel for den meget holdbare franskmand, som ikke kan få løbet hårdt nok. Til gengæld kommer Max Walscheid aldrig over denne bakke, og derfor vil han kun have Alexis Renard og Benjamin Thomas hos sig. Det er ganske enkelt for lidt til denne tekniske finale, når Coquard i forvejen har det meget svært i positionskampen. Han risikerer i stedet meget let at ende uden for top 10.

Arkea satser på David Dekker, der i Oman viste, at han stadig har en god portion af sin gamle fart. Han er formentlig ganske konkurrencedygtig her, og han har i Matis Louvel en god lead-out man. Til gengæld har hans holdbarhed været helt væk i lang tid, og Le Samyn indikerer, at det ikke er blevet spor bedre. Det vil derfor overraske mig ganske meget, hvis han klarer en UAE-forcering på stigningen, men i gamle dage havde han gjort det. Har han vitterligt fundet lidt af sin holdbarhed igen, rækker hans fart ganske pænt, hvis han positionerer sig pænt. Falder han fra, vil Louvel kunne gå efter en top 10. Holdet har også Dan McLay, men selvom han af og til overrasker mig med sin holdbarhed, ser jeg ham ikke fremme i denne hårde finale.

Edvald Boasson Hagen er bestemt ikke den sprinter, han var en gang, og hans holdbarhed imponerede bestemt heller ikke åbningsweekenden. Han kom dog pænt fra start i år, og han burde stadig have en god chance for at klare denne bakke. Lykkes det, har han ikke farten til at vinde, men han plejer at være god i positionskampen, hvor han har god hjælp fra Anthony Turgis. Det kan i denne finale give et godt resultat, men ikke en sejr. Holdet har også den normalt holdbare sprinter Sandy Dujardin, men han har klatret så skidt i år, at det formentlig handler om nordmanden. Falder de begge fra, kan Turgis gå efter en top 10.

Intermarché kommer med Arne Marit, der viste tegn på genrejsning i Oman. Her klatrede han også uventet godt, men jeg tror ikke, at han klarer denne bakke. Hvis han gør, har han næppe heller farten eller positioneringen til at være med helt fremme, men med god hjælp fra Hugo Page er han bestemt top 10-kandidat. Mere sandsynligt er det dog nok, at det ender med at være Page, der spurter. Han var fremragende i Australien, ikke mindst med podiepladsen i Evans-løbet, og han vil have stor fordel af denne bakke. Han vil dog være ret alene i positionskampen, og der er for mange, der er hurtigere end ham.

Endelig er der Magnus Cort. Jeg bliver overrasket, hvis han deltager i spurten, men hvis løbet har været hårdt nok, er det muligt, at han giver den et skud. Vi ved, at han er fremragende form, men vi ved også, at han i en teknisk finale formentlig har tabt på forhånd. Det kræver i hvert fald meget held, hvis det skal lykkes, men sker miraklet, at han sidder rigtigt i svinget, viste han på 3. etape i Algarve så stor spurtstyrke, at han efter en hård dag måske kan vinde, også i dette felt. Alternativt er det muligt, at Stefan Bissegger eller Owain Doull går efter en top 10.

Hos UAE er denne finale normalt god for holdbare og positioneringsstærke Matteo Trentin og formstærke Rui Oliveira, men deres primære opgave bliver positionskampen for Pogacar frem mod bakken, og Trentin var meget skidt kørende i weekenden. Begge mangler også den fornødne fart. Hos Ag2r kan formstærke Dorian Godon eller måske Oliver Naesen gå efter en top 10, hvis det har været hårdt nok. Ineos har Ben Swift, Omar Fraile og Jhonatan Narvaez, men de deltager næppe i spurten. Israel-PT får ikke Taj Jones med over, og Tom van Asbroeck er i dag også tvivlsom i denne slags finaler. Hvis han overlever, mangler han også farten.

Skal man pege på ryttere, der kan vinde i den omtalte offensiv på bakken, vil jeg fremhæve Arnaud De Lie, Christophe Laporte, Mads Pedersen, Michael Matthews, Jonathan Milan, Fred Wright, Tadej Pogacar, Omar Fraile og Jhonatan Narvaez, der i den rette gruppe alle kan gøre det færdigt på stregen. Jeg burde også nævne Magnus Cort, der har styrken, men næppe vil klare positionskampen frem mod bakken.

BEMÆRK: Husk, at der rangeres efter vinderpotentiale, hvilket i lyset af bakken er meget vigtigt.

OPDATERING: Den endelige startliste er kommet, og det er med en afgørende ændring. Sygdomsramte Laporte er ude, og det ændrer dynamikken markant. Som det fremgår, var det Laporte, der var hovedårsagen til, at jeg havde Kooij som favorit. Hollænderen er stadig god i positionskampen, som vi så med hans svage tog i Emiraterne, men nu er han på egen hånd. Det bør blive svært for ham at vinde i denne tekniske finale. Laportes fravær er også et problem for Jumbo i positionskampen frem mod bakken, hvor Pogacar nu har en større chance for at fange Vingegaard. Med Nathan van Hooydonck, Edoardo Affini og Rohan Dennis bør det dog ikke gå galt for danskeren.

Jeg er til gengæld nu meget i tvivl om, hvem jeg tror mest på. Kommer Bennett med over, burde han med Van Poppel stadig have en fordel i denne tekniske finale, men det er jeg langt fra overbevist om, at han er gør. Har han niveauet fra Paris-Tours? Det er svært at svare på efter nogle lette løb i Emiraterne. Jeg vælger at gøre ham til favorit, fordi jeg tror så meget på Van Poppel-våbnet, hvis han overlever, men det er bestemt en usikker vurdering, hvis det lykkes for UAE at gøre det knaldhårdt i jagten på tidsbonus.

En anden ændring er, at EF har udtaget Marijn van den Berg. Det udelukker, at Cort, Bissegger og Doull spurter. Hollænderen er ikke hurtig nok til at vinde og positioneringssvag, men med støtte fra Cort og Doull står han ikke helt ringe i denne tekniske finale. Bakken er i hvert fald til hans fordel.

Feltet.dks vinderbud: Sam Bennett,

Øvrige vinderkandidater: Tim Merlier, Arnaud De Lie

Outsidere: Olav Kooij, Mads Pedersen, Alexander Kristoff, Jonathan Milan, Arnaud Demare

Jokers: Kaden Groves, Danny van Poppel, Søren Wærenskjold, Michael Matthews, Florian Senechal, Pavel Bittner, Cees Bol, Max Kanter, Bryan Coquard, David Dekker, Edvald Boasson Hagen, Marijn van den Berg, Hugo Page

STREAM PARIS-NICE OG TIRRENO-ADRIATICO UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

SE FELTET.DK'S SPECIALTILBUD PÅ DISCOVERY+