Optakt: 1. etape af Tour de Luxembourg

SE TOUR DE LUXEMBOURG OG EM UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

I årevis var det fast kutyme, at løbet blev indledt med den klassiske tekniske og uhyre eksplosive prolog i Luxembourgs brostensbelagte gader, men i forbindelse med nytænkningen af løbet og kalenderændringen er der lavet om på tingene. Allerede i 2020 åbnede man i stedet med en linjeløbsetape med mål på en af de mange småbakker i hovedstaden Luxembourg, og den model genbrugtes både i 2021 og 2022 og genbruges nu i år. I 2021 indførte man en ny finale med mål kort efter toppen af den lidt hårdere Kirchberg og med en ganske hård stigning til at rydde ud i feltet kort forinden, hvor Joao Almeida i et herligt puncheuropgør vandt etapen og lagde grunden til sin samlede sejr, og den finale var åbenbart så stor en succes, at den vendte tilbage i 2022, hvor Valentin Madouas var den stærkeste af løbets puncheurs. Noget tyder på, at det kan blive en ny tradition, for samme finale åbner løbet i 2023, hvor favoritterne således skal være klar til et nøgleopgør fra start.

Med en distance på bare 156,4 km er der tale om en kort etape, der har både start og mål i hovedstaden Luxembourg. Starten går i den nordlige udkant, hvorfra man kører mod nord op ad en lille bakke, inden man fortsætter mod nord igennem terræn, der generelt er let faldende. Man kører kortvarigt mod vest for at nå frem til Bettendorf efter 37,4 km, hvor man kører videre mod vest op ad en bakke. Derfra zigzagger man sig mod nord og nordvest igennem faldende og fladt terræn lang grænsen til Tyskland frem til etapens nordligste punkt.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

Her skifter terrænet karakter. Man drejer nemlig mod sydvest for at køre op ad Montte de Putscheid (2,4 km, 9,3%), der er uden for kategori og undervejs har en kilometer med hele 12,0%, inden man efter 61,0 km runder toppen. Den leder op til et plateau, der følges mod sydvest, inden det går mod syd via en nedkørsel ned til næste udfordring. Den rammer man, når man kører mod sydvest og nordvest op ad kategori 1-stigningen Cote de Bourscheid (3,3 km, 7,1%), der hovedsageligt stiger med 6-7%, men har 1200 m med 8-9% undervejs.

Toppen passeres 79,9 km, hvorefter der går mod sydvest ad et fladt plateau, inden en kort nedkørsel leder mod nord og nordvest. I bunden drejer man mod syd for at køre op ad kategori 1-stigningen Cote de Eschdorf (2,5 km, 8,5%), der er ujævn med 1000 m med hele 10-12% midtvejs og har top efter 97,6 km.

Nu bliver det meget lettere. Det falder let mod sydøst, inden man kører mod sydvest op ad en bakke (800 m, 8,3%), som har top efter 110 km. Derfra snor man sig igennem let faldende og fladt terræn mod sydvest, sydøst og øst frem til dagens spurt, som kommer efter 132,7 km. Med det samme drejer man herefter mod syd for at køre igennem fladt terræn ind mod Luxembourg.

I stedet for at køre direkte ind til centrum venter der imidlertid udfordringer. Man drejer nemlig mod nordøst for at passere kategori 1-stigningen Cote de Stafelter (2,0 km, 7,3%), der er en tredelt stigning med først 800 km med hele 11%, inden den stiger med 6-8% over 800 m og slutteligt med 0,8% frem mod toppen, der passeres efter 147,4 km.

Herfra resterer bare 9,0 km, der indledes med en let nedkørsel, som fører mod sydvest ned til udkanten af byen. Her drejer man mod nordøst for at køre op ad den ikke-kategoriserede Kirchberg (1,6 km, 5,9%), der har top med ca. 1200 m igen. Herefter stiger det let op mål med ca. 1,5% over den sidste kilometer. Finalen er teknisk, idet der er sving med 3100 m, 3000 m, 2900 m, 2400 m og 2100 m igen, inden en lige og 6 m bred vej leder frem til de sidste to sving med 900 og 200 m igen.

I forhold til seneste udgave af etapen er ruten den samme efter toppen af Bourscheid. I 2021 var indløbet til målbyen lettere.

Etapen byder på i alt 2409 højdemeter mod 2554 højdemeter i 2022 og 2004 højdemeter i 2021.

Luxembourg er altid mål for både åbningen og afslutningen på løbet. Sidste år havde åbningen form af en puncheuretape med samme finale, hvor Valentin Madouas kørte alene på stigningen og sejrede foran Sjoerd Bax og Clement Berthet, der havde sneget sig væk efter toppen, og et felt på nu 47 mand. I 2021 havde vi også samme finale, Joao Almeida vandt en spurt blandt 39 mand foran Bauke Mollema og Marc Hirschi. I 2020 havde åbningsetapen en anden finale, hvor Diego Ulissi tog et vigtigt skridt mod den samlede sejr ved at vinde foran Amaury Capiot og Eduard Grosu, men derudover har det siden 2006 været i form af den klassiske prolog, der var kendt som Jimmy Engoulvents etape, idet franskmanden vandt i 2007, 2010, 2012 og 2013 samt blev nummer 2 i 2008, nummer 3 i 2011 og nummer 4 i 2015. De andre nylige vindere er Christophe Laporte (2019), Damien Gaudin (2017 og 2018), Jempy Drucker (2016), Adrien Petit (2015), Danny van Poppel (2014), Fabian Cancellara (2008 og 2011), Gregory Rast (2009) og Kim Kirchen (2006). I årene forinden havde 1. etape normalt ikke mål i byen, dog med 2003, hvor Thomas Voeckler vandt, som eneste undtagelse i dette årtusinde.

Læs også

Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

SE TOUR DE LUXEMBOURG OG EM UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

I løbet af denne uge venter der både sommer og regn, og vi lægger ud med sommeren. Onsdagen vil nemlig byde på maser af sol, kun få skyer og en temperatur, der vil stige fra 20 til hele 23 grader. Det vil dog også være blæsende med en frisk vind (22-25 km/t) fra sydsydvest. Det giver generelt med- og sidemedvind frem til bunden af første stigning, hvorefter der vil være generel mod- og sidemodvind tilbage mod Luxembourg. Men får sidemedvind på Stafelter, men derefter igen mod- og sidemodvind, indtil man med 2000 m igen får sidemedvind. Det varer ved det meste af vejen, idet der dog er sidemodvind mellem svingene med 900 og 200 m igen.

Favoritterne

Det er meget passende, at løbet nu altid starter med en puncheuretape. Løbet er nemlig det ultimative puncheurløb, og derfor er det kun oplagt, at tonen slås an fra start. Det gør det bestemt med denne åbningsetape, der byder på to klassiske Luxembourg-stigninger i finalen.

I 2021 famlede vi lidt i blinde over, hvor hård denne finale ville være, men da etapen er næsten en tro kopi af åbningsetapen fra de seneste to år, ved vi nu, hvad vi skal forvente. I 2021 blev der kørt en smule passivt på den stejle Stafelter, inden der blev angrebet på sidste stigning. En lille gruppe af de bedste kørte væk, men der skete en regruppering efter toppen, og hele 39 mand endte i samme tid som den sejrende Joao Almeida. De tungere folk nåede dog aldrig frem til fronten, og derfor endte folk som Clement Champoussin og Nairo Quintana i top 5, selvom gruppen talte meget hurtigere folk end dem.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

Sidste år viste Valentin Madouas dog, at det kan gå anderledes. FDJ lagde presset allerede på Stafelter, og derefter kørte den franske puncheur fra alt og alle. Bag ham samledes hele 49 mand, der dog ikke kunne samarbejde, og derfor kunne Clement Berthet og Sjoerd Bax snige sig væk til et par sekunders forspring. Denne gang nåede de tungere folk frem til fronten, og det var Matteo Trentin og Florian Senechal, der var hurtigst i spurten om 4. pladsen i en top 10, som dog også talte puncheurtyper som Benjamin Thomas, Maxime Bouet, Victor Koretzky og Franck Bonnamour.

Vi har altså nu en god ide om, hvad der kan ske, og det er i hvert fald tydeligt, at vi sagtens kan få en spurt i et meget stort felt, hvor også Trentin- og Senechal-typerne kan vinde. Det kræver dog, at de kan nå frem til fronten, hvad der jo mislykkedes i 2021. Det lykkedes i 2022, men her gik den til gengæld også så meget i stå, at et par mand kunne snige sig væk. Det er altså ikke nødvendigvis nok bare at overleve. I denne tekniske finale med to sene sving skal man også over toppen i en relativt fornuftig position.

Der er to afgørende elementer i år. For det første er feltet skræmmende stærkt. Det er et fabelagtigt puncheurfelt, og det er et problem for de ryttere, der vil gøre forskelle. I de foregående år har der været få stærke folk, og derfor har selektionen været stor, men denne gang er der så mange superpuncheurs, der i teorien kunne køre alene hjem som Madouas, at det kan blive meget svært at undgå, at de vi får en relativt stor gruppe på toppen. Sker det, kan den gå i stå, og så kan endnu flere komme op.

Den anden faktor er den stærke vind. I teorien er den stærk nok til sidevindskørsel, men det mindes jeg ikke at have set i løbet, og da der tillige er mod- og sidemodvind på næsten hele etapens anden del, vil vi næppe se splittelse. Den kan dog have en dræbende effekt på finalen. Ganske vist vil den være gunstig på Stafelter, men derefter venter der en brutal modvind på de folk, der måtte have lyst til at angribe allerede her. På målbakken vil der også være modvind over de første 700 m og kun medvind på de sidste 500. Den er så kraftig, at det bliver svært at få noget ud af de første 700 m, og så bliver det pludselig en meget kort og ikke særligt svær bakke.

Man må formode, at favoritterne igen skal afgøre det. Der kommer næppe den helt store kamp om at ramme udbruddet, som der sjældent gør på en åbningsetape, og herefter bliver det spændende at se, hvem der tager kontrol. Jeg vil tro, at vi vil se Soudal påtage sig ansvaret, og det er sandsynligt, at de vil få hjælp af UAE, FDJ og måske endda Movistar. Der er altid en risiko for poker på en åbningsetape uden helt klare favoritter, men da de vil have ambitioner i klassementet, skal de nok sørge for, at udbruddet køres ind.

Finalen indledes på Stafelter, der er en ret stejl mur. I de seneste udgaver er der kørt ret defensivt her, og det kan ske igen med det lange modvindsstykke efter toppen. Det vil undre mig, hvis ikke der er ryttere, der prøver et eller andet, men det vil formentlig være fra andet geled. Mest af alt tror jeg, at UAE og FDJ vil lægge presset og gøre finalen så hård som muligt.

Jeg regner jeg med, at slaget som de foregående år skal slås på sidste bakke. Der vil være hård positionskamp frem mod det tekniske indløb, og da det er en kort og ikke specielt stejl bakke, skal der åbnes fra bunden. Det er bare svært med de 700 m i modvind, og skal der gøres forskelle, skal det nok ske, når vi rammer medvinden over de sidste 500 m. Jeg tror bare, at feltet er for stærkt og vinden for kraftig til, at vi kan få den helt store separation.

Der er dog stadig flere scenarier i spil. Man kan som Madouas køre fra alt og alle, men det har jeg svært ved at se som sandsynligt i dette felt og med denne vind. Der kan også etableres en lille gruppe, der måske kan samarbejde og ende med at spurte om det. Det kan dog også blive taktisk, som vi så det sidste år, og som David Gaudu i 2021 gjorde på 5. etape, der har en lignende finale, så det lykkes en mand at snige sig væk. Mest af alt tror jeg dog, at vi får en regruppering, og jeg tror også, at det bliver til så stor en gruppe, at tungere folk er med. Herfra kan det også blive taktisk, men jeg vil forvente, at det stærke Soudal vil tage kontrol for en spurt med Julian Alaphilippe. Det vil også være klogt, hvis de ønsker at sikre, at de tunge folk ikke når frem til fronten, som vi så det i 2021.

Med udsigt til et knap så selektivt løb peger jeg på Corbin Strong . Newzealænderen har virkelig imponeret med sin holdbarhed i år, særligt på 7. etape i Catalonien, i Indurain og på 1. etape i Touren, og han kommer til løbet med form efter sin fremragende 2. plads i Quebec, hvor han kørte en alenlang og meget imponerende spurt. Han kan næppe gå med, hvis de bedste kører væk, men får vi en større gruppe, bør han sidde der. Udfordringen bliver at nå frem i den kringlede finale, men han er så stærk, at det bør være muligt. Lykkes det, er der ikke mange, der slår ham i denne let stigende spurt, og derfor tror jeg, at han endelig får sæsonens første sejr. Han har også god støtte af Dylan Teuns, Michael Woods og Jakob Fuglsang , der alle bør være langt fremme på stigningen. Teuns og Woods vil godt kunne lave et resultat i denne spurt, hvis Strong falder fra, men de vinder næppe på 1,5%.

Læs også

To dobbelt-sejre til ColoQuick i weekenden

Det er også en fremragende chance for Julian Alaphilippe til at tanke selvtillid. Som beskrevet i den store optakt var han slet ikke så ringe i Canada, og nu er han efter alt at dømme endnu bedre. Den bedste Alaphilippe kunne køre alene, og han kunne også vinde en spurt i en lille gruppe. Jeg tror dog mere på en større gruppe, men også her står han stærkt. Han vil sidde langt fremme på toppen af stigningen, og hans skræmmende stærke hold kan trække den ud efter toppen. Gør de det, bliver det svært for hurtigere folk at komme frem inden sidste sving med 200 m igen, og kører Andrea Bagioli et lead-out, bliver Alaphilippe ikke let at slå i denne let stigende spurt. Bagioli ville også være et fremragende vinderbud, men han var ikke flyvende i Slovakiet, og jeg vil forvente, at de kører spurten for kaptajnen, der også skal bruge bonussekunder. Vi har også på det seneste set, at Ilan Van Wilder kan køre en god spurt, men vinde i dette selskab kan han næppe, for det vil undre mig, hvis han i denne finale kan køre fra Alaphilippe. Til gengæld kan han måske udnytte overtallet til at snige sig væk i en taktisk finale. Jeg vil forvente, at de ellers velkørende Mauri Vansevenant og Fausto Masnada er hjælpere.

Som jeg skriver i den store optakt, vil jeg mene, at Alex Aranburu i Montreal var bedre end nogensinde. Det gør ham til en perfekt kandidat til denne etape, der passer ham som fod i hose. Der er ikke mange, der kan slå ham i denne let stigende spurt, og han må antages at være en af de stærkeste på stigningen. Drømmen vil for ham være, at en lille gruppe kører væk, men han vil også have en god chance i en stor gruppe, da han forventeligt vil sidde langt fremme på toppen. Udfordringen bliver positionskampen inden stigningen, hvor han meget vel kan tabe løbet. Han ledsages af Matteo Jorgenson og Gregor Mühlberger, der begge er i hæderlig form, men i denne finale må de være hjælpere, selvom de ikke er helt uden spurtstyrke.

De danske chancer er fremragende. Dette er finale lige efter hovedet på Alexander Kamp, der i Canada viste, at han er ved at finde formen. Han har sikkert forbedret sig yderligere siden dengang, og mens han i dette felt måske ikke helt har formen til at køre med i en lille gruppe, vil han sidde der i den større gruppe, jeg forventer. Han er så hurtig i denne slags spurter, at han kan slå alle - også de ovennævnte - hvis han med støtte fra et svagt hold sidder rigtigt i den kringlede finale. Rammer han svinget i god position, er chancen for dansk sejr stor. Som alternativ har holdet formstærke og hurtige Rick Pluimers, men det må handle om den hurtigere Kamp.

Det er også en stor chance for Maxim Van Gils. Som beskrevet i den store optakt er hans form grundet sygdom i Canada et åbent spørgsmål, og derfor regner jeg ikke med at se ham helt fremme med de allerbedste. I den ret store gruppe, jeg forventer, vil han dog utvivlsomt sidde, og han vil formentlig også sidde så langt fremme, at han kan få en god position i sidste sving. I denne sæson har han vist sig endnu hurtigere, end jeg troede, og jeg vil give ham en reel chance for at slå favoritterne her. Lotto har også Victor Campenaerts, men selvom han er blevet hurtig, skal han vinde via taktik, mens det slet ikke er en finale for Brent Van Moer eller Harm Vanhoucke.

En stor taber på den megen modvind er Marc Hirschi. Schweizeren er med den form, han viste med sejren i Sabatini, måske bedste bud på en mand, der kan køre alene hjem. Det er da heller ikke umuligt, at det kan lade sig gøre, men mest sandsynligt er det, at han skal vinde en spurt. Også her vil han have en chance, men han har spurtet så skuffende på det sidste, at jeg har svært ved at se ham slå mine tre største favoritter. I denne tekniske finale kan meget dog ske, særligt hvis det er hårdt, og han i en lille gruppe måske kan lukrere på sin friskhed. UAE har også Diego Ulissi, der i gamle dage kunne vinde denne spurt, men med den nuværende form virker det usandsynligt. Jeg vil forvente, at Felix Grossschartner er blandt de allerbedste på bakken, men selvom han er hurtig, går hans eneste vej til sejr nok via taktik. Det gør den også for Brandon McNulty, der nok mest af alt skal undgå at tabe tid.

Sidste år kørte Valentin Madouas fra alt og alle. Vi ved fra Bretagne og Montreal, at han er i fremragende form, men i dette superfelt og med den megen modvind bliver det svært at gentage den succes. Han er heldigvis også ganske hurtig, som han viste på sidste etape sidste år, hvor han slog de hurtige Mattias Skjelmose og Kevin Vauquelin, men i dette felt er der lidt for mange, der er hurtigere end ham. Han skal håbe på en lille gruppe, eller at de hurtigste ikke når frem i den kringlede finale. Baseret på det, jeg så i Slovakiet, giver jeg ikke mange chancer til David Gaudu og Thibaut Pinot og heller ikke til den sidste år så flyvende Kevin Geniets. Til gengæld har FDJ en joker i Laurance Pithie. Får vi en større gruppe som sidste år, kan han måske godt være med. Han har spurtet rystende godt i august og september, og hvis han når frem inden sidste sving - og det bliver en udfordring - kan han reelt vinde denne etape.

Det er også en fremragende etape for Quinten Hermans. Sidste år havde han været en af de store favoritter, men i år kniber det stadig med formen. Senest skuffede han i Canada, og han kan næppe være med i en lille gruppe, som man ellers ville forvente. I en større gruppe bør han dog ikke få problemer med at være med, og hvis han i den tekniske finale, der passer ham, kan sidde rigtigt i sidste sving, er han så hurtig, at han har en reel chance for at vinde. Alpecin har endda en endnu hurtigere mand i Axel Laurance. Med den holdbarhed, han havde i Kroatien sidste år, ville han være en af de helt store favoritter. Han tog sig dog en stor pause efter den gode start på august, og i Vallonien var han alt for langt væk. Her var han dog også hjælper, og det åbner døren for, at han måske kan gemme på bedre form, end jeg forventer. Farten til at vinde har han i hvert fald. Holdets tredje kort er Søren Kragh, men hans form rækker næppe til at være med helt fremme på bakken, og da de i en spurt nok vil køre for Hermans - eller Laruance, hvis han er med - bliver det svært for danskeren at vinde.

Også Richard Carapaz er en taber på det stærkere felt og den megen modvind. Han lavede så stærkt et comeback i sidste uge, at vil vente at se ham som en af de bedste på bakken, men han kan næppe køre alene. Han skal altså enten vinde via taktik - og i det taktiske spil er han pokkers snu og et godt bud på en vinder - eller i en spurt. Sidstnævnte bliver svært, men i denne tekniske finale er det ikke umuligt. Han blev trods alt nr. 2 i den let stigende spurt i Dauphiné, da Alaphilippe sejrede. Normalt burde det også være en mulighed for Magnus Cort, men Canada viste, at han nok er i samme svage septemberform som sidste år. Det tredje kort er Ben Healy, men det er ikke en finale for ham, slet ikke til den form, han har nu.

Jumbo skal satse på Koen Bouwman. Han har bestemt farten til at vinde i en finale, der virkelig passer ham, men på denne tid af året r han altid formsvag. Det så heldigvis bedre ud i Slovakiet, men ikke godt nok til, at jeg for alvor tror på ham. Omvendt kan meget ske i en teknisk finale. Får vi en stor gruppe, skal han bare sidde rigtigt i svinget for at have en chance. Holdet har også form formstærke Tiesj Benoot , men han vinder kun via taktik. Jeg vil forvente, at den er for hård for holdets hurtigste, Tim van Dijke, mens det ikke er en finale for Archie Ryan, Steven Kruijswijk eller Sam Oomen.

Læs også

Efter dansk sejrsstime: Vi tog store skridt og kan være stolte

Trek kommer med hele tre mand, der kan køre denne finale. Skal de vinde, tror jeg faktisk, at det skal være med lokale Alex Kirsch. Han viste i de spurter, han kørte i Giroen, at han vil have en god chance for at vinde, hvis han rammer svinget langt fremme, og en god Kirsch kommer også langt på denne etape. Han viste god form i Tyskland, men ikke helt god nok til, at jeg for alvor tror på, at den holder for en mand, der har kørt både Giro og Tour. Et andet godt bud er Natnael Tesfatsion, der blev nr. 3 i den omtalte stigende spurt i Dauphiné bag Alaphilippe og Carapaz, men med den form, han viste i Tyskland, skal han nok bruge et let løb. Det mest sikre kort er Giulio Ciccone , der i søndags viste hæderlig, men ikke prangende form i sit comeback. Han kan godt køre denne spurt, men kun i en meget lille gruppe vinder han, og dertil rækker formen nok ikke.

De lette betingelser gør også, at Marco Haller kommer i spil. Jeg bliver overrasket, hvis ikke han får det for hårdt, men med den form, han viste i Tyskland, virker det ikke helt umuligt. Overlever han, har han en reel chance for at vinde denne spurt. Mere sandsynligt er det dog, at formstærke Nils Politt kan lave en top 10 i en spurt, men næppe vinde, og det samme gælder for Frederik Wandahl, mens den trods alt bør være for hård for løbets hurtigste mand, Jordi Meeus.

Det er heller ikke en dum finale for Tobias Johannessen, men nordmanden må efterhånden være træt. Vi har i de seneste løb set, at han nok skal bruge en ret lille gruppe, hvis han skal vinde en spurt, og med de ben, han havde i England, ser jeg ham ikke køre med de allerbedste i dette stærke felt. Jeg vil dog forvente at se ham i top 10, hvis vi får et relativt hårdt løb, hvilket vil hjælpe ham med at sidde rigtigt i det sene sving. Også Anthon Charmig kan spurte her, men da hans form er helt ukendt, vil det undre mig, hvis ikke de kører for den normale kaptajn, Johannessen. Hurtige Anders Johannessen har ikke vist form.

Arkea har Jenthe Biermans, der efter en lidt sløj tid endelig viste lidt form i Vallonien og Super 8 Classic. Jeg vil dog mene, at vi skal have en meget god Biermans, hvis han skal sidde så langt fremme på denne bakke, at han kan vinde denne spurt. Til gengæld spurtede han meget imponerende både sidste efterår og i sæsonens første måneder, så skulle han vitterligt sidde fremme, kan han komme ganske langt. Mere sandsynligt er det dog, at holdet vil have Ewen Costiou fremme, men hans fart rækker ikke til sejr.

Jeg tror ikke rigtigt på de øvrige hold. Hos Ag2r kan Franck Bonnamour, der er genfødt, sagtens lave en top 10 i en spurt, mens den bør være for let for halvhurtige Felix Gall og spurtsvage Ben O’Connor, mens Aurelien Paret-Peintre synes for formsvag. Hos Cofidis passer finalen dårligt til formstærke Ion Izagirre , og hverken Anthony Perez eller Jonathan Lastra vinder en spurt i dette felt. Hos Bingoal skal man satse på en spurt med Kenneth Van Rooy, Luca Van Boven, Lennert Teugels eller formsvage Remy Mertz . Flanders har ikke et ringe kort i Vito Braet, der godt kan køre denne hårde finale, men det er svært at se ham sidde langt fremme i svinget, og finalen passer ikke formstærke Kamil Bonneu eller formsvage Elias Maris. Hos Leopard kan Andreas Stokbro sidde med i en større gruppe, men det er trods alt svært at se ham være helt fremme i dette selskab og i denne finale, der ikke passer Mathias Bregnhøj eller Mats Wenzel.

BEMÆRK: Husk, at der rangeres efter vinderpotentiale, hvad der er særligt vigtigt for Laurance og Pithie.

Feltet.dks vinderbud: Corbin Strong

Øvrige vinderkandidater: Julian Alaphilippe, Alex Aranburu

Outsidere: Alexander Kamp, Maxim Van Gils, Marc Hirschi, Valentin Madouas, Quinten Hermans

Jokers: Laurance Pithie, Axel Laurance, Richard Carapaz, Andrea Bagioli, Koen Bouwman, Alex Kirsch, Marco Haller, Tobias Johannessen, Natnael Tesfatsion, Giulio Ciccone, Diego Ulissi, Ilan Van Wilder, Felix Grossschartner, Jenthe Biermans

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Valentin Madouas’ sejr fra 2022 og Joao Almeidas sejr fra 2021.

SE TOUR DE LUXEMBOURG OG EM UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE