Optakt: 1. etape af Tour de Pologne

SE CLASICA SAN SEBASTAN UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Hvis der ses bort fra den særlige start i Italien i 2013 samt et par år med et kort holdløb i de tidlige år på WorldTouren, har første del og specielt første etape af løbet altid været et paradis for sprintere. Igen i år ændres der lidt på tingene i en udgave, hvor de svære etaper kommer tidligere, end de traditionelt har gjort det, men det betyder ikke, at sprinterne ikke får deres vanlige chance for at få den første førertrøje. Der lægges nemlig ud med en - dog denne gang ikke alenlang - relativt flad åbningsetape, hvor man for første gang i 16 år skal slutte i Poznan, denne gang på byens motorsportsbane, og her burde intet kunne forhindre, at sprinterne skal spurte om den første førertrøje i en finale, der på alle måder lugter af fart.

Efter nogle år med meget korte etaper er man i de seneste to år vendt tilbage til traditionen med lange maratonetaper, men sådan bliver det slet ikke i år. Det kommer allerede til udtryk på førstedagen, hvor der kun skal køres 183,7 km, der har både start og mål i Poznan. Byen ligger i den meget store del af Polen, hvor det er fladt som en pandekage, og derfor er det en etape, der blottet for terrænmæssige udfordringer. Man lægger ud med at køre fra starten ved motorsportsbanen mod nord, sydøst og nordøst igennem fladlandet frem dagens første spurt, der kommer allerede efter 16,8 km. Umiddelbart herefter fortsætter man på ad dagens eneste stigning, kategori 3-stigningen Suchy Las (700 m, 3,4%), der nærmest ikke mærkes og har top efter 17,7 km. Derfra snor man sig videre mod nordøst forbi dagens anden spurt, der kommer efter 35,7 km.

Læs også

Ny stjerne til Giroen?

Efter 47,8 km når man etapens nordligste punkt, hvor man drejer mod sydøst for at køre ad lige og flade veje. Efter 57,3 km drejer man mod syd, og nu går det ad en helt lige og flad vej ned til dagens specielle 95-spurt, der kommer efter 71,7 km. Herfra går det videre mod syd ad lige og flade veje, indtil man kører mod sydvest ind til Kotrzyn, hvor dagens tredje spurt kommer efter 84,2 km. Derfra går det videre mod syd igennem det polske fladland ned til den store by Sroda Wielkopolska, hvor man efter 110,6 km kører en særlig spurt. Herefter drejer man mod sydvest for at køre ned til etapens sydligste punkt, der efter 121,4 km nås i byen Zaniemysl.

Nu sætter man kursen mod nordvest, idet man kører ad lige og flade vej frem til Kornik, hvorfra man snor sig mod sydvest og nordvest frem til udkanten af Mosina, der nås efter 152,1 km. Herfra går det mod nordøst, nordvest og nord ind mod Poznan, idet man dog ikke kører ind til centrum. I stedet går det ad lange og lige veje mod nord ud til målet på motorsportsbanen i den vestlige udkant. Her rammer man banen efter 178,4 km, inden man krydser stregen for første gang efter 179,7 km.

Etapen afsluttes nu med en omgang på den 4,0 km lange bane. Som de fleste andre motorspotsbaner er den uden skarpe sving, men med mange kurver. Således kører man næsten 180 grader rundt med 3600 m, 2800 m og 2200 m igen, hvorefter der er relativt skarpe kurver med 1800 m og 1100 m igen. Derefter er det en lige vej, der leder frem til endnu en 90-graderskurve bare 500 m fra stregen. Banen er helt flad.

Etapen byder på i alt bare 630 højdemeter.

Poznan har kun to gange tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb, begge gange i dette løb. Det var senest helt tilbage i 2007, hvor Danilo Napolitano vandt en massespurt foran Tomas Vaitkus og Robert Förster. Også i 2006 var man forbi, og her vandt Daniele Bennati en massespurt foran Fabrizio Guidi og Sebastien Chavanel.

Læs også

Lidl-Trek giver status på stjerne efter styrt

SE CLASICA SAN SEBASTAN UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Løbet har ofte været relativt varmt, men i år bliver det en våd fornøjelse. Det mærker man allerede lørdag, hvor temperaturen vil være 24-25 grader, men hvor det vil være skyet med en betydelig risiko for tordenbyger - en risiko, der vil tiltage fra 65% ved starten til 95% mod slutningen. Der vil være en let til jævn vind (13-17 km/t), i starten fra sydsydvest og senere fra sydvest. Det giver generelt sidemedvind på første del og dernæst mest alt sidemodvind. Efter 152,1 km får man sidemedvind, indtil man når frem til banen, hvor vinden vil komme fra alle retninger. Man får sidemodvind med 2200 m igen, men over de sidste 1100 m vil der være sidemedvind.

Favoritterne

Både i 2021, 2022 og 2023er der ændret meget på ruten, der ellers i flere år nærmest udelukkende bestod af genbrug, men én ting forandrer sig aldrig. Polen er i alt væsentligt et meget, meget fladt land, og derfor vil det altid være et af de mest sprintervenlige WorldTour-løb. Løbet har altid haft mindst tre udprægede sprinteretaper - i de første år på WorldTouren ofte mange flere - og det gør sig også gældende i år, hvor tre af dagene synes at tilgodese sprinterne.

I det lys er det også kun passende, at 1. etape altid er for sprinterne. Således har der været spurtet om den første sejr hvert eneste år siden 2016, hvor Davide Martinelli højst overraskende kom væk i den fulde finale, og det var så tæt på en spurt, at den hurtigste sprinter, Fernando Gaviria, kom i mål i samme tid. Ellers skal vi tilbage til 2013, hvor løbet startede i Italien med en bjergetape, for at finde den seneste udgave, hvor løbet ikke åbnede med en massespurt.

Det vil være meget mærkeligt, hvis den tradition brydes i år. Også i år foregår åbningen i en af de uendeligt mange flade regioner i det store polske rige, og der er således ikke skyggen af terrænmæssige udfordringer på en dag, hvor man også har skruet ned for de gigantdistancer, der ellers har præget løbet. Ruten lægger i den grad op til massespurt, og det bliver endnu mere markant, når man ser på feltets sammensætning. Man skal være forberedt på et meget kedeligt løb, hvis man tager til Polen uden en sprinter, og derfor er mange hold organiseret som sprinterhold, hvortil der er tilkoblet en eller to klassementsryttere.

Det betyder også, at der er mange hold, der vil kontrollere, og vi kan således se frem til en helt klassisk sprinteretape. Udbruddet vil formentlig køre fra km 0, hvor det særligt vil være wildcardholdene, der vil være i centrum i deres jagt på bjerg- og spurttrøjerne. Bjergtrøjen er på spil næsten med det samme, og derefter er der et hav af spurter at gå efter for udbryderne. Måske vil Ag2r eller Astana også blande sig, men ellers ventes alle at koncentrere sig om spurten. Udbruddet vil formentlig blive kontrolleret relativt hårdt af Soudal, Movistar og Jumbo, der ventes at tage ansvar, måske med hjælp fra Bora og Intermarché. Mens udbruddene vil koncentrere sig om de indlagte spurter, vil løbet gå sin stille gang, og en dag med hovedsagelig modvind vil reelt gøre det umuligt for udbruddet at holde.

Jeg mindes endnu ikke, at vi har haft sidevindskørsel i Polen, og det får vi næppe heller denne gang. Vinden vil ikke være stærk nok, og den vil højst skabe lidt nervøsitet, når vi rammer sidemedvind på det sidste stykke ind mod Poznan. Den nervøsitet vil kun tiltage, hvis vi rammes af nogle af de varslede tordenbyger.

Der bør således ikke være tvivl om, at vi får en spurt, men den er til gengæld ikke helt normal. Sådan er det aldrig, når man slutter på en motorsportsbane, som vi senest så det i Touren. Her blev vi mindet om, hvor kringlede de kan være, og hvor svært det kan være at positionere sig. Denne er også kringlet, men de sidste 2200 m er enkle med kun to skarpe 90-graderskurver med hhv. 1100 og 500 m igen. Motorsportsbaner er også altid meget brede, og risikoen for at blive lukket inde er derfor mindre. Medvinden betyder også, at man kan åbne tidligt, hvis man sidder lidt for langt tilbage, og det gør det sandsynligt, at farten vil tale. Den sidste kurve kommer dog også så tæt på mål, at man er nødt til at sidde godt her, hvis man vil have en chance.

Etapen har vel to helt store favoritter, og det er med nogen usikkerhed, at jeg går med Olav Kooij. Jeg har nemlig været lidt skuffet over hans fart i år, helt tilbage fra UAE Tour og Paris-Nice. Til gengæld har han været rystende god i positionskampen, og det har givet ham en endeløs serie af topresultater. Det er meget sjældent, at han har misset ud, og det var også årsagen til, at han i Dunkerque, hvor han også var oppe mod rivalen i dette løb, Tim Merlier, vandt de to første massespurter. Toget skuffede til gengæld fælt i ZLM Tour, hvor han ”kun” vandt én etape, men her var han også uden sin faste lead-out man, Mick van Dijke. Han er på plads igen til dette løb, hvor toget også tæller Jos van Emden og Tosh van der Sande. Det er ikke et skræmmende tog, men det bør være et af de bedste i dette felt. Kombineret med Kooijs positioneringsevne bør det være nok til at sikre, at han sidder godt, og sidder han som i Dunkerque bedre end Merlier, vinder han formentlig. Derfor tror jeg, at han gør som sidste år, hvor han også vandt 1. etape - i øvrigt karrierens første WorldTour-sejr.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

Feltets hurtigste er til gengæld nok Tim Merlier. Sådan var det i hvert fald i Paris-Nice, hvor han åbenlyst havde mere fart end Kooij, men til gengæld har han positioneret sig ganske skidt i år. Det er ikke uden grund, at han ikke har vundet siden d. 21. maj - og forud for det ikke havde vundet siden 15. marts - for han har godt nok siddet forkert mange gange. Det var også årsagen til, at Kooij slog ham 2-1 i Dunkerque, og jeg er bekymret for den meget svage støtte, han har i dette løb, hvor han reelt kun har Bert van Lerberghe til sin rådighed. Han er til gengæld måske også løbets bedste lead-out man, men det kan meget vel være for lidt i en finale med en skarp kurve 500 m fra stregen. Heldigvis er vejen bred, og medvinden gør også, at Merlier kan åbne en af de lange spurter, der er hans speciale. Han vinder jo ofte 1. etape i de etapeløb, han kører, men med så begrænset en støtte skal han have noget held, hvis det skal gentage sig denne gang.

Årets store sprinteråbenbaring har været Arvid De Kleijn. Nu har han allerede tre sejre, senest mod Kooij i ZLM Tour. Her så vi, at han ikke er helt så hurtig som sin landsmand, men da han ydmygede Arnaud Demare i Mayenne, viste han, at han ikke mangler meget. Vigtigst af alt har han sit supertog med Sebastian Changizi og ikke mindst Maikel Zijlaard, der virkelig har imponeret i år. Der er en god chance for, at de vil sætte ham op fra spids, selvom de savner Mika Heming i dette løb. Han kunne godt have brugt en mere teknisk finale, men et sent sving gør, at han meget vel kan vinde, hvis toget imponerer igen. Farten mangler i hvert fald ikke alt for meget i forhold til de to favoritter.

Sidste år tog Gerben Thijssen karrierens største sejr i dette løb, og det var her, vi første gang for alvor forstod, at hans fart rækker meget, meget langt, når han en sjælden gang sidder rigtigt. Det gør han til gengæld ikke ofte, og derfor er den sene kurve problematisk. I dette felt ser hans tog med Dries De Pooter, Madis Mihkels, Julius Johansen, Hugo Page og Boy van Poppel til gengæld ud til at være et af de stærkeste og i hvert fald det længste. Med tanke på at de sidste 2200 m er relativt enkle, at vejen er bred, og at der er tale om en medvindsspurt, vil han have en bedre chance end vanligt for at sidde godt. Lykkes det, ved vi, at hans fart er god nok til, at han for andet år i træk kan vinde i dette løb.

For andet år i træk skal Sam Bennett bruge dette løb til at rejse sig efter en manglende Tour-udtagelse. Denne gang har han dog allerede gjort det, for han vandt to gange i Rumænien - dog i et meget, meget svagt felt. De to sejre og ikke mindst hans kørsel sidste år viser heldigvis, at han er fremragende til at rejse sig. Han viste god fart i dette løb for et år siden, selvom han intet vandt, og den fart tog han med sig til Vueltaen, hvor han vandt to etaper. I år har hans fart været blandet, men det er meget sigende, at han ikke har vundet siden januar. Mest bekymrende er det, at han blev slået i Dauphiné, hvor han havde en motorvej frem mod sejren. Han positionerer sig heller ikke så godt som tidligere, og i dette løb er han uden Danny van Poppel. Toget med Ryan Mullen og Shane Archbold er ikke helt ringe, men han mangler en god sidste mand. Som vi så sidste år positionerer han sig heller ikke så godt som tidligere, og derfor er det svært med så sen en kurve. Heldigvis har han i år vist, at han i dette felt stadig er en af de hurtigste, men det skla flaske sig, hvis han skal vinde.

En anden falleret storsprinter er Fernando Gaviria. Det startede ellers så godt, men siden dengang er det gået tilbage. I Giroen var han aldrig for alvor tæt på at vinde, men i dette felt bør han med det rette helt ikke være helt uden chance. Problemet er hans svage positionering, men her har han i det mindste i Max Kanter en fornuftig lead-out man. Formentlig vil han dog alligevel sidde for langt tilbage, og så vil han forsøge en af de lange spurter, der sjældent går godt. I medvind er det dog muligt, at det kan lykkes, og han har trods alt været tæt på at få succes med det i både Tirreno og Giroen, ligesom det lykkedes i et svagt felt i Romandiet. Helt umuligt er det ikke.

Jeg er ret spændt på Jakub Mareczko . Italieneren fik en sejr i ZLM Tour, hvor han slog både Kooij og De Kleijn. Løbet viste, at han ikke kan lukrere på en høj topfart, som han gjorde tidligere i sin karriere, men han klarede de kringlede finaler chokerende godt. Her har en tog, der med Jensen Plowright, Alexander Krieger og ikke mindst Lionel Taminiaux er meget stærkt - akkurat som han havde det i ZLM Tour. De ser så stærke ud, at de meget vel kan sætte Mareczko op fra spids, hvis han denne gang kan holde deres hjul. Det lykkedes i Holland i juni, og gør det det igen i morgen, vil han have en reel chance for at gentage sejren fra dengang.

Hvem kører Arkea for? Det har de ikke meldt ud, men det er enten Dan McLay eller David Dekker. Det kan gå begge veje, men da Dekker brækkede næsen i juni, kan han formmæssigt være lidt længere tilbage. Mit gæt er derfor, at McLay måske er det mest sandsynlige bud, men uanset hvem de vælger, er potentialet til stede. Sammen med Kevin Ledanois og Clement Russo udgør de nemlig et ganske stærkt tog. McLay har også positioneret sig godt de seneste år, men til gengæld har han i år ikke helt haft den fart, der ellers var lovende sidste år. Dekker derimod viste med sin fornemme spurt på 2. etape i Giroen noget af den fart, vi ikke har set i lang tid, og han er måske lige nu nok den hurtigste af de to. Til gengæld synes han mest usikker i positionskampen. For dem begge skal det flaske sig, hvis de skal vinde, men det kan lade sig gøre. Selvom jeg tror, at de kører for McLay, rangerer jeg i kraft af farten Dekker højest på vindepotentiale.

Sidste år tog Pascal Ackermann en meget forløsende sejr i dette løb, men det bliver svært at gentage i år. UAE er her nemlig med seks klassementsfolk, og derfor vil han være helt alene i finalerne. Heldigvis er han fremragende på egen hånd, og selv med begrænset støtte sidder han ofte godt. Til gengæld ved vi, at farten ikke rækker mod de bedste, men med et sent sving er der en chance for, at han kan vinde på sin position. Vi så jo i hvert fald i Giroen, at han med det rette held stadig kan vinde på højt niveau. Denne gang er modstanden dog skrappere, finalen enklere og støtten ringere.

Ved sæsonstart tog Matteo Moschetti en uhyre overbevisende sejr i Almeria, hvor han viste masser af fart. Den fart har vi ikke set siden dengang, og han synes ikke længere hurtig nok til at vinde i dette felt. Han må dog stadig regnes som en af de hurtigste, og han plejer at være hæderlig i positionskampen. Problemet er, at hans tog med Jack Bauer og Szymon Sajnok ikke ser overbevisende ud, og han vil derfor være sårbar og nok også sidde lidt tilbage. Hans fart fører et stykke, men næppe hele vejen. Holdet har antydet, at Sajnok måske også får sin chance, men skal de vinde, skal det være med Moschetti.

Læs også

Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

Unge Paul Penhoët har vist sit potentiale, men denne etape er nok en anelse for let. Han har vist, at han har fin fart på flad vej, men i dette selskab bliver det svært at vinde. Til gengæld ser toget med Lewis Askey, Samuel Watson og Bram Welten ud til at være et af de stærkeste, men det er også en formation uden megen rutine. Penhoët har også vist, at han er god i positionskampen, og derfor er chancen for et godt resultat stor. Farten rækker dog næppe hele vejen efter denne lette etape.

Trek kommer med både Edward Theuns og Jon Aberasturi, men baseret på det, vi har set i år, taler alt for, at det er Theuns, der får chancen. Han har bestemt ikke fordums hurtighed, men han kørte et par fine spurter i sæsonstarten. Problemet er, at toget er lille, men han har i Aberasturi i hvert fald en god sidste mand. Han plejer også at positionere sig godt, og derfor bør det ikke gå helt galt. At vinde i dette selskab bliver dog svært. Det gør det også, hvis de mod forventning kører for Aberaturi, for selvom han har kørt et par gode spurter i år, positionerer han sig ikke som tidligere, og han har heller ikke fordums fart.

Max Walscheid er igen blevet en bedre sprinter, men han har slet ikke den fart, han havde, da han var bedst. Til gengæld er han blevet meget bedre i positionskampen, og i dette løb har han god glæde af et tog, der med Wesley Kreder, Piet Allegaert og Davide Cimolai ligner et af de bedste. Med så god støtte burde han have en god chance for at levere et godt resultat, men farten rækker ikke til at vinde i dette selskab.

Det gør den heller ikke for Milan Menten . Det var ret tydeligt igennem foråret, at han skulle have stigende spurter, hvis han for alvor skulle være farlig. Til gengæld har han vist sig at være en af de bedre i positionskampen, og her kommer han til løbet med et tog, der tæller Michael Schwarzmann og ikke mindst Rüdiger Selig. Det er bestemt en ganske potent formation, der giver ham en god chance for at levere et topresultat. Det er bare svært at se ham vinde denne flade højhastighedsspurt.

Forud for sæsonen havde jeg store forventninger til Casper van Uden, men han har slet ikke haft den ventede fart. Ofte har han siddet godt, men han har slet ikke kunnet gøre det færdigt, og det gør det svært at være alt for optimistisk. Her hjælpes han dog af Tobias Lund, der har været fremragende som lead-out man i år, men resten af toget er smalt. Støtten er nok lidt for begrænset, og selvom han har positioneret sig godt, kan det blive svært, når farten har haltet.

Lokale Stanislaw Aniolkowski har oplevet lidt af en renæssance i år med sine to sejre i Grækenland og 3. pladsen i Limburg, ligesom han kørte en god spurt i Slovenien. Han har dog i så skrapt et felt som dette været overmatchet, og det vil han være igen. Han hjælpes af en hæderlig positioneringsevne og ikke mindst et tog, der med Gijs van Hoecke, Barnabas Peak, Alan Banaszek og Sasha Weemaes ser ganske stærkt ud. Det øger chancen for, at han vil lave et pænt resultat, men det bliver ikke til sejr i dette selskab. Holdet har antydet, at Weemaes måske også skal spurte, men han har skuffet fælt gennem hele sæsonen, og mon ikke de i Polen går med den lokale helt?

Bahrain giver en sjælden chance til Matevz Govekar, der har et meget stærkt våben i Andrea Pasqualon, der er en af feltets absolut bedste lead-out men. Resten af toget er desværre svagt, men hvis holdets kaptajn, Matej Mohoric, bidrager, ser det pludselig lovende ud. Problemet er, at farten ikke rækker til at vinde, for det så vi ganske klart i den spurt, han kørte i Dauphiné, hvor han sad godt, men gled baglæns i et felt, der var betydeligt svagere end dette.

EF kommer med Marijn van den Berg, men han har ikke farten til at vinde i dette felt. Nok har han vundet to gange i år, men det var i et helt andet selskab. Samtidig ved vi, at han positionerer sig skidt, og når han tillige er uden alt for god støtte, ser det svært ud. Et tog med Lukasz Wisniowski, Stefan Bissegger og Jens Keukeleire har dog i hvert fald noget power, og han har forbedret sin positioneringsevne ganske betydeligt i år.

Endelig er der Blake Quick. Den unge australier har kun fået én chance i år, nemlig på Sicilien, hvor han i meget svagt selskab endte som nr. 3. Det gør det svært at være optimistisk. Han mangler rutine i positionskampen, og han har kun Michael Hepburn som reel lead-out man. Der er dog håb at finde i, at han faktisk klarede positionskampen i Italien godt, men her er konkurrencen bare meget skrappere. Farten rækker næppe heller hele vejen, selvom det så godt ud i hans U23-tid.

Ag2r vil formentlig køre for Lawrence Naesen , men har også Andrea Vendrame og Dorian Godon som alternativer. Støtten er god, men farten mangler. Hos Ineos skal Kim Heiduk prøve, men uden megen støtte får han det svært. Hos Astana vil Yevgeniy Gidich, Davide Martinelli eller Gianmarco Garofoli måske blande sig, men uden de store chancer. Hos Novo Nordisk har man Andrea Peron og Matyas Kopecky, der er overmatchet i dette felt. Endelig har landsholdet Patryk Stosz, der bestemt ikke er uden evner, men får det svært mod verdenseliten. Alternativer er Bartlomiej Proc og Nobert Banaszek, der dog ikke har samme resultater.

Feltet.dks vinderbud: Olav Kooij

Øvrige vinderkandidater: Tim Merlier, Arvid De Kleijn

Outsidere: Gerben Thijssen, Sam Bennett, Fernando Gaviria, Jakub Mareczko, David Dekker

Jokers: Dan McLay, Pascal Ackermann, Matteo Moschetti, Paul Penhoët, Edward Theuns, Max Walscheid, Milan Menten, Casper van Uden, Stanislaw Aniolkowski, Jon Aberasturi, Matevz Govekar, Marijn van den Berg, Blake Quick

SE CLASICA SAN SEBASTAN UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE