Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 1. etape af Vuelta a Burgos

Optakt: 1. etape af Vuelta a Burgos

15. august 2023 15:07Foto: Sirotti

I årevis har vi været vant til, at løbet er åbnet med den klassiske puncheurspurt på Alto del Castillo i hjertet af Burgos, men sådan bliver det ikke i år. Denne gang slutter åbningsetapen nemlig med en flad finale i centrum af byen, og da den altid frygtede vind ikke ser ud til at ville spille en rolle, er der lagt op til, at bjergløbets få sprintere skal have deres eneste chance i årets løb fra start.

Artiklen fortsætter efter videoen.

SE VUELTA A BURGOS, TOUR DU LIMOUSIN OG ARCTIC RACE OF NORWAY UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

DELTAG I VUELTA-MANAGERSPILLET

 

Ruten

Et af kendetegnene ved Vuelta a Burgos er, at løbet ofte byder på etaper, der med finaler på korte, stejle stigninger er som skabt til eksplosive puncheurs, og en af klassikerne har været finalen på Alto del Castillo i udkanten af Burgos, der i mange år var med ved enkelte lejligheder, men som siden 2017 har været den helt faste åbning på løbet. Sådan bliver det dog ikke i år. Ganske vist er det også denne gang Burgos, der vil være vært for målby for løbets åbningsetape, men denne gang slutter man med en helt flad finale i bycentrum, og dermed lugter det af, at vi skal have en sprinter i løbets første førertrøje - hvis ikke den altid farlige vind skaber kaos på den spanske højslette.

 

I overensstemmelse med vanlig Vuelta a Burgos-tradition er der tale om en relativt kort etape på bare 161,0 km, der fører feltet fra Villalba De Duero til Burgos. Begge byer ligger på den spanske højslette, og startbyen ligger syd for målet. Herfra kører man mod nordvest ad en lang, lige og ganske let stigende vej, indtil man efter 17,0 km sætter kursen mod nord. Herfra kører man ad en snoet vej igennem fortsat let stigende terræn, indtil det efter ca. 30 km generelt bliver let faldende

 

Læs også
Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

 

Efter 50 km bliver terrænet en anelse mere kuperet med en række mindre småbakker, og efter 75 km, hvor man drejer mod nordvest, kommer der to lidt længere stigninger i rap. Efter 89 km sætter man kursen nordøst, hvorefter det får ad en let stigende vej op til et plateau, hvor der er tre mindre bakker. Her drejer man efter 113 km mod øst for at køre frem til dagens spurt, som kommer efter 117 km, inden man efter 125 km drejer mod nord for at køre frem til det nordligste punkt, der nås efter 132 km.

 

Her drejer man mod sydøst for nu at køre ad en relativt flad og lige vej ind mod centrum af Burgos, men undervejs skal man over kategori 3-stigningen Alto del Aguilon (2,3 km, 4,2%), der er en ganske jævn stigning. Toppen rundes efter 138 km, hvorefter de sidste 23 km indledes med en hurtig nedkørsel, hvorefter det er stort set helt fladt på det sidste stykke ind til Burgos.

 

Her kører man mod syd, sydvest og vest ud til byens vestlige udkant, hvor man foretager en U-vending i en rundkørsel. Derfra kører man mod øst, nordøst og nord tilbage ad samme vej, inden det kortvarigt går mod nordøst og slutteligt mod sydøst ind til centrum ad en lang, lige vej. Man drejer kort inden 3 km-mærket, hvorefter man skal igennem tre rundkørsler, den sidste lige ved den røde flamme, inden man med 900 m igen drejer ind på 7 m brede opløbsstrækning. Med 4 km igen stiger det let over en kilometer, hvorefter den tredjesidste kilometer er faldende frem mod to helt flade kilometer til sidst.

 

Etapen byder på i alt 1403 højdemeter.

 

Byen Burgos er altid mål for en etape i løbet, og siden 2017 har det altså været med mål på Alto del Castillo. Finalen blev senest benyttet sidste år, hvor Santiago Buitrago sejrede foran Ruben Guerreiro og Tao Geoghegan Hart, og i 2021, hvor den ellers hensygnende Edward Planckaert opnåede en stjernestund, da han sejrede i samme tid som Gonzalo Serrano samt med 1 sekund ned til Vincenzo Albanese og Santiago Buitrago, 3 sekunder ned til Romain Bardet og 9 sekunder ned til den første del af feltet. I 2020 overraskede Felix Grossschartner alt og alle ved at køre alene væk fra bunden, mens alle tøvede, og vinde med 8 sekunder ned til et felt anført af Joao Almeida og Alejandro Valverde. I 2019 slog Giacomo Nizzolo flot Alex Aranburu i en fascinerende duel, mens Eduard Grosu var hele 5 sekunder efter som nr. 3, mens Francesco Gavazzi i 2018 viste sine evner som puncheur ved at sejre foran Pello Bilbao og Aranburu. I 2017 lykkedes det ganske overraskende Mikel Landa, Sergei Chernetckii og Lasse Norman at snige sig væk ved første passage af stigningen. Norman blev hentet op mod mål, hvor Landa kørte fra Chernetckii og sejrede med 2 sekunder ned til russeren og 3 sekunder ned Julian Alaphilippe, der var feltets hurtigste. I 2014 viste Juan Jose Lobato sine evner i denne type finaler ved at slå Daniel Moreno i en knivskarp dyst, mens Thomas Damuseau var 3 sekunder efter på tredjepladsen. Året inden vandt Simone Ponzi foran Daniele Ratto, Sergey Chernetskii og resten af feltet i en tilsvarende afslutning. I 2012 vandt Moreno med 2 sekunder ned til Sergio Henao og 7 sekunder ned til Simon Clarke, mens Joaquim Rodriguez i 2011 var 3 sekunder hurtigere end samme Moreno og 7 sekunder bedre end Samuel Sanchez.

 

Løbet har dog også haft andre finaler i byen. I 2016 vandt Astana et holdløb foran Movistar og Etixx-Quick Step, og en lignende sejr tog de i 2015, hvor de sejrede foran Caja Rural og Movistar. Seneste sprinteretape i byen var i 2009, hvor Nikolas Maes sejrede foran Aleksey Markov og Ben Hermans, mens Koldo Fernandez i 2008 sejrede foran Stefan van Dijk og Yuheni Hutarovich. I årene forinden var det kutyme, at løbet sluttede i byen, og det gav sejre til Vasil Kiryienka (2007), Jose Ivan Gutierrez Palacios (2006), David Herrero Llorente (2005), Aurelien Clerc (2004), Gorka Gonzalez (2003), David Fernandez Domingo (2002), Oscar Freire (2001), Giovanni Lombardi (2000) og Marcel Wüst (1999).

 

Andre løb har også været forbi, særligt Vueltaen. Det skete senest i 2021, hvor løbet åbnedes med en enkeltstart, der blev vundet af Primoz Roglic foran Alex Aranburu og Jan Tratnik, inden Jasper Philipsen vandt en massespurt foran Fabio Jakobsen og Michael Matthews. I 2015 var byen vært for den lange enkeltstart, hvor Tom Dumoulin fortsatte sit chokløb med suverænt at sejre foran Maciej Bodnar og Alejandro Valverde. I 2013 overraskede Bauke Mollema sprinterne ved at snige sig væk og akkurat snyde Edvald Boasson Hagen, der slog Maximiliano Richeze og Tyler Farrar i spurten, for sejren. I 2013 endte det til gengæld i en spurt, hvor Mark Cavendish vandt foran Thor Hushovd og Daniele Bennati, og i 2008 var Oscar Freire hurtigere end Tom Boonen og Juan Jose Haedo. I 2006 endte det med en solosejr til Egoi Martinez, der kørte alene hjem fra et udbrud, mens Alessandro Petacchi i 2005 vandt en spurt foran Erik Zabel og Marco Zanotti. Det gjorde han også i 2004, hvor han sejrede foran Zabel og Freire, mens Unai Extebarria kørte hjem til en solosejr fra et udbrud i 2003. Også i 2002 var Petacchi hurtigst, sjovt nok igen foran Zabel og denne gang også Angelo Furlan. Endelig var Vuelta a Castilla y Leon forbi i 2010, hvor Theo Bos vandt en massespurt foran Graeme Brown og Pablo Urtasun.

 

 

 

Læs også
Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

 

 

 

 

SE VUELTA A BURGOS, TOUR DU LIMOUSIN OG ARCTIC RACE OF NORWAY UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

DELTAG I VUELTA-MANAGERSPILLET

 

Vejret

Sidevinden er altid frygtet i Burgos, men i år synes den ikke at blive et tema. Det vil ganske vist blæse op tirsdag aften, hvor det vil blive ganske blæsende, men det vil formentlig først ske efter etapen. Starten vil være solrig med kun få skyer og en temperatur på 28 grader. Den vil stiger 31-32 grader, men efterhånden som man kommer mod nord bliver det overskyet med kun lidt sol og en temperatur i målbyen på mere beskedne 27 grader. Vinden vil fra start være svag til let (7 km/t) og komme fra sydvest, hvorefter den vil tiltage til en styrke på 13-15 km/t og dreje over vest hele vejen om i nordøst. Det giver indledende side- og sidemedvind, men efterhånden som man kommer mod nord, bliver det til mod- og sidemodvind. På stigningen vil der være sidemodvind og derefter sidevind ind til Burgos. På turen rundt i byen vil vinden komme fra alle retninger, men slutteligt får man sidemedvind på den lange vej ned mod sidste sving og igen på opløbsstrækningen.

 

Favoritterne

Det er nye tider. Det er svært ikke at savne finalen på Alto del Castillo, der altid var en helt åben og uforudsigelig afslutning med appel til meget forskellige ryttertyper, men forhåbentlig vender den tilbage i fremtiden. Den uforudsigelighed har den nye finale ikke, for det lugter af en massespurt for de få sprintere, der er rejst til løbet.

 

Det kunne naturligvis have ændret sig, hvis vinden havde været en faktor, men sådan ser det ikke ud. Det er en skam, at det først vil blæse op om aftenen, for vindretningen vil være den rette med sidevind på det sidste stykke ind mod Burgos efter stigningen. Retningen vil formentlig stadig være nok til at give nervøsitet, men hvis ikke vinden kommer tidligere end ventet, vil vi ikke se splittelser.

 

Det lugter altså af massespurt. Løbet tiltrækker af gode grunde aldrig mange sprintere, og det gælder slet ikke i år, hvor der bare er én sprinteretape. Det betyder til gengæld, at der er en stor sejr billigt til salg, og derfor skal de få sprinterhold nok tage kontrol.

 

Jeg regner derfor med et ret klassisk forløb. Kampen om udbruddet vil næppe være alt for stor, og derefter må man formode, at UAE vil tage hovedansvaret. Jeg vil også tro, at der kan komme hjælp fra Movistar og måske endda Caja Rural og det lokale Burgos-hold, og de bør sikre, at vi får samling. På den åbne højslette skal det nok blive lidt nervøst, men det er først efter stigningen, at nervøsiteten for alvor kan ventes at tage til - dog altså uden nogen sandsynlig splittelse.

 

Vil stigningen blive brugt? Jeg kunne godt se både Ag2r og Movistar forsøge at lægge et pres, og man kan ikke helt udelukke, at det vil have en effekt. Det er dog kun en kilometer, der stiger med mere end 5%, og stejl bliver den aldrig. Den bør ikke skabe væsentlig udskilning, men den kan måske trætte nogle af de tungere folk.

 

Læs også
Efter dansk sejrsstime: Vi tog store skridt og kan være stolte

 

I sidste ende bør det ende med en spurt, og den er ikke helt kompliceret. Man skal ikke sidde for langt tilbage i svinget med 900 m igen, men på en relativt bred vej med medvind er der god plads til at lade farten tale. Samtidig er der så få sprinterne til start, at positionskampen vil være begrænset, og det taler for, at det vil være en spurt, der i høj grad vil blive vundet af hurtigste mand.

 

Det gør også, at Juan Sebastian Molano skiller sig ud som den helt store favorit. Som han har spurtet i år, hvor han slog alle stjernerne i UAE Tour, er han i særklasse den hurtigste i dette felt. Samtidig har han i Ivo Oliveira vel endda løbets bedste lead-out man, og selvom finalen ikke er teknisk, stiller det ham endnu stærkere. Min eneste bekymring er, at han har virket helt urimeligt formsvag siden sit styrt i foråret, og der synes slet ingen tegn på fremgang. Denne etape er dog let, og han har haft tid til at forbedre sig siden slutningen af juli. Han er en smule sårbar på bakken, men han bør altså ikke ryge af. Sidder han der til sidst, bør han heller ikke kunne blive slået. Svigter benene alligevel, er Oliveira et godt alternativ, der i dette felt kan komme langt.

 

Den værste rival må være Ivan Garcia Cortina. Klassisk sprinter er han ikke, men som han viste med 3. pladsen i Valencia og 4. pladsen på Mallorca, er han vel næsthurtigst i dette felt. Han har endda vist storform i Castilla y Leon og ikke mindst San Sebastian, og derfor kan man håbe, at Movistar kan få trættet Molano inden spurten. Han har ikke en lead-out man med samme fart som Oliveira, men med Oier Lazkano og Lluis Mas er han ikke helt ringe stillet i en finale, der også er meget enkel.

 

Den tredjehurtigste er Manuel Peñalver. Da han sidste år fik en 2. plads i Valencia, viste han ret imponerende fart, men det har vi ikke set på samme måde siden dengang. Han har også stadig lidt meget under sin positionering, men det har været bedre i år. Finalen her er også enkel, og hans tog med Angel Fuentes, Jetse Bol og Jesus Ezquerra er endda et af de stærkeste. Det betyder, at vi forhåbentlig virkelig kan få lov at vurdere hans fart. Han er til gengæld lidt sårbar på bakken, men han har klatret godt i år. Falder han fra, er Ezquerra et alternativ.

 

Jeg glæder mig meget til at se Iuri Leitao. Han havde det svært i 2022 i sin første sæson på dette niveau, men i år har han været en sejrsmaskine med tre sejre i mindre løb. Han har stadig til gode at vise sig frem i en spurt på dette niveau, men det gik faktisk meget godt i Algarve i 2021. Her har han også en god lead-out man i Eduard Prades, og finalen er enkel. Til gengæld er formen ukendt, da han ikke har kørt siden juni, men da han må skulle til Vueltaen, er han formentlig ret formstærk. Falder han fra på bakken, hvor han kan være sårbar, er Prades et alternativ.

 

Ag2r kommer med både Andreas Vendrame og Dorian Godon . Formentlig kører de for Vendrame, da Godon sjældent blander sig i denne slags spurter, men mejslet i granit er det ikke. Vendrame bør være den hurtigste af de to, og i dette felt kommer han et stykke. Han er i storform efter Polen, hvor han imponerede, og han har i Godon en god lead-out man. Desværre mangler han nok den sidste fart på flad vej i et let løb som dette. Kører de for Godon, står de svagere, men han har i det mindste en god lead-out man.

 

Euskaltel kommer med Carlos Canal og Gotzon Martin, og går det, som det plejer, spurter de begge. De ender desværre næsten altid uden for top 10, men i dette felt bør en top 10 være sandsynlig - ikke mindst hvis de kan beslutte sig for at køre for den ene. De vil have glæde af et hårdt løb, men det bliver ikke så hårdt, at de kan vinde.

 

Eolo kommer med den unge sprinter David Martin, men han har haft det meget svært som professionel. Han opnåede dog pludselig en 5. plads på en etape i Belgium Tour, og det indikerer, at han har noget fart, hvis han endelig sidder rigtigt. Det er heldigvis muligt i denne enkle finale med et fattigt felt, særligt fordi Javier Serrano er en hæderlig lead-out man, ligesom han har støtte af Francesco Gavazzi. Han er dog ikke særligt holdbar, og det kan bringe Serrano, der kørte en god spurt i Østrig, i spil.

 

Electro Hiper har to hurtige folk i Xavier Cañellas og Alex Molenaar, der begge burde komme et stykke i dette felt. Formentlig kører de for spanieren, der har kørt en del gode spurter i mindre løb og i Molenaar har en god lead-out man. Han er dog også lidt tung, og det kan måske bringe den uhyre formstærke Molenaar, der imponerede stort i Castilla y Leon i spil som et alternativ.

 

Læs også
Tour de Romandie-analyse: Overraskelsernes schweiziske holdeplads

 

EF har Sean Quinn , der jo spurtede ganske meget sidste år. Det har han slet ikke gjort i år, og derfor tvivler jeg på, at han blander sig. Omvendt er sprinterfeltet så svagt, at det vel er en chance, der skal tages, og vi så i Dauphiné sidste år, at han ikke er helt uden fart. Hurtig nok mod sprinterne er han dog, og på et hold af klatrere er han helt uden støtte.

 

Endelig er der Jasha Sütterlin. Det er en menneskealder, siden han har spurtet, men i sin ungdom vandt han faktisk en massespurt på spansk grund. Jeg tvivler på, at han blander sig, men skulle han i dette felt alligevel give den et skud, skal det blive spændende at se, hvad farten i dag rækker til. Som alternativ har Bahrain Edoardo Zambanini, der spurtede enkelte gange sidste år, men ikke er hurtig nok.

 

I dette felt kunne Primoz Roglic faktisk gøre det ganske pænt, men jeg bliver meget overrasket, hvis vi ser ham tage chancer lige inden Vueltaen. Mere sandsynligt er det nok med Koen Bouwman, men jeg regner med, at Jumbo skipper spurten. Det samme kan siges om Aleksandr Vlasov . Bora har også Victor Koretzky, der viste lidt fart sidste år, og de har også en gang spurtet med Joe-Luis Lührs, men det er usandsynligt, at de blander sig. Kern Pharma vil måske prøve med Urko Berrada og Q36.5 måske med Filippo Conca, da Gianluca Brambilla aldrig spurter længere-

 

BEMÆRK: Skulle det alligevel blæse op tidligere end ventet, vil jeg opdatere optakten med en bemærkning mandag aften. Bemærk derudover, at Astanas trup er helt ukendt, hvorfor optakten opdateres med den endelige startliste.

 

OPDATERING: Den endelige startliste er kommet. Vigtigst er det, at UAE har udtaget Ryan Gibbons, hvilket styrker Molano endnu mere. Han vil formentlig være plan B, hvis Molano mod forventning får problemer. Eolo er uden Martin, hvorfor jeg forventer, at Serrano skal spurte. EF har udtaget Jens Keukeleire, der ikke har spurtet i en menneskealder, men formentlig vil styrke Quinns chancer som lead-out man. Endelig kender vi nu Astanas trup. Måske vil vi se Fabio Felline køre sin første spurt i 100 år, men det er også muligt, at Samuele Battistella vil prøve.

 

Feltet.dks vinderbud: Juan Sebastian Molano

Øvrige vinderkandidater: Ivan Garcia Cortina, Manuel Peñalver

Outsidere: Iuri Leitao, Andrea Vendrame, Dorian Godon

Jokers: Carlos Canal, Gotzon Martin, Xavier Cañellas, Alex Molenaar, Sean Quinn, Fabio Felline, Samuele Battistella, Jasha Sütterlin, Javier Serrano, Ryan Gibbons

 

SE VUELTA A BURGOS, TOUR DU LIMOUSIN OG ARCTIC RACE OF NORWAY UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

DELTAG I VUELTA-MANAGERSPILLET

Juan Sebastian Molano
Ivan Garcia Cortina, Manuel Peñalver
Iuri Leitao, Andrea Vendrame, Dorian Godon
Carlos Canal, Gotzon Martin, Xavier Cañellas, Alex Molenaar, Sean Quinn, Fabio Felline, Samuele Battistella, Jasha Sütterlin, Javier Serrano, Ryan Gibbons
Jens Keukeleire, Jesus Ezquerra, Eduard Prades, Primoz Roglic, Edoardo Zambanini, Filippo Conca, Urko Berrade, Aleksandr Vlasov, Ivo Oliveira, Joe-Luis Lührs, Victor Koretzky, Jetse Bol, Angel Fuentes, Lluis Mas, Gianluca Brambilla, Koen Bouwman, Jan Tratnik
DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Vuelta a Burgos 
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Circuit de Wallonie(1.1) 09/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?