Optakt: 20. etape af Vuelta a Espana

SE VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

For nogle år siden var det fast kutyme, at løbets næstsidste etape fandt sted i de madrilenske bjerge nær landets hovedstad. Det havde den konsekvens, at store forskydninger var sjældne, for bjergene nær hovedstaden er ikke landets sværeste. I de senere år er man derfor begyndt at trods logistikken og lade næstsidste etape finde sted længere fra Madrid, men som i 2019 og 2022 lader man atter de lettere hovedstadsbjerge være rammen om det afgørende slag. Det sker endda i et helt nyt format uden den velkendte Navacerrada-stigning, der ellers har været en næsten fast bestanddel af denne etape, og i stedet har man designet det, der vel bedst af alt kan kaldes en ardennerklassiker med ikke færre end 10 kategori 3-stigninger, små 4500 højdemeter og løbets længste distance på 207,8 m. Drømmen er utvivlsomt samme drama som på en tilsvarende 20. etape i Galicien, hvor løbet i det, der vel i dag kan kaldes Miguel Angel Lopez-gate, blev vendt på hovedet, men om vi vil se tilsvarende omvæltninger på denne etape, hvor stigningerne generelt er bløde, er dog nok tvivlsomt. Den sidste stigning er dog heldigvis etapens sværeste og ikke uden stejle procenter, og hvis der stadig er tro på, at tingene kan forandres, er der måske alligevel så meget terræn, at kombinationen af træthed og mange stigninger kan skabe et drama i stil med det, vi så for to år siden.

Med en distance på 207,8 km er der tale om en for Vueltaen sjældent lang etape og også løbets længste, og den fører feltet fra Manzanares til Guadarrama. Der er tale om to byer, der ligger ganske tæt på hinanden i bjergene nordvest for den spanske hovedstad, Madrid, og man lægger ud med at køre mellem de to byer, inden man skal en tur ind i bjergene sydvest for målbyen og tilbage igen. Således lægger man ud med at køre 2,2 km mod vest ad en flad vej, inden man med det samme kører videre mod vest op ad kategori 3-stigningen Collado del Portzago (10,8 km, 3,4%), der undervejs har to kilometer med 6-7%, men generelt holder sig under 5%. Toppen rundes efter 12,8 km, hvorefter en helt lige og faldende vej leder mod sydvest ned til målbyen.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

Her krydser man dog ikke stregen. I stedet skal man en tur ind i bjergene mod sydvest, og derfor kører man lige igennem byen mod sydvest ad en ganske let faldende vej, der leder ned til byen El Escorial. Her drejer man mod vest for at køre op ad kategori 3-stigningen Puerto de La Cruz Verde (7,0 km, 5,0%), der efter to kilometer med 3-4% stiger jævnt med 5-6% resten af vejen frem mod toppen, der rundes efter 43,0 km. Herfra leder en let nedkørsel mod sydvest ned til Robledo de Chavela, der passeres efter 52,3 km.

Her rammer man en 53,4 km lang rundstrækning, hvor der skal køres to omgange. Den indledes med et let kuperet stykke, der går mod vest ad en lige vej, inden man drejer mod nord for at køre op ad kategori 3-stigningen La Escondida (9,0 km, 4,1%), der er en ganske jævn stigning, hvis top passeres efter hhv. 70,8 km og 124,2 km. En ikke alt for svær nedkørsel fører nu mod sydøst og øst, inden man skal op og ned ad en lille bakke for derefter at køre mod nord op ad kategori 3-stigningen Alto de Sata Maria de La Alameda (5,0 km, 5,6%), der ligeledes er en helt jævn stigning, hvis top rundes efter hhv. 87,0 km og 143,2 km. Derfra venter kun en ultrakort nedkørsel, der fører mod nordøst, inden man kører mod sydøst op ad kategori 3-stigningen Alto de Robledondo (5,1 km, 4,8%), der efter en let start stiger relativt jævnt med 6,3% over de sidste 3,9 frem mod toppen, som rundes efter hhv. 94,0 km og 147,4 km. Slutteligt tager man igen samme meget lette nedkørsel som tidligere mod sydvest ned til Robledo de Chavela, der nås for tredje og sidste gang efter 159,0 km.

Efter anden omgang drejer man mod nordøst for at køre op ad en bakke (2,6 km, 6,8%), der har top efter 162 km, hvorefter det går mod først sydøst ad faldende veje og siden mod nord ad let stigende veje. I byen Zarzalejo drejer man herefter mod nordvest for igen at køre op ad kategori 3-stigningen Puerto de La Cruz Verde (7,2 km, 3,9%), denne gang dog fra en anden side. Her stiger den bare med 1,9% over de første 2 km, inden der følger 4 kilometer med 4-6%, hvorefter den flader ud med 2,5% over de sidste 1200 m frem mod toppen, som rundes efter 181,0 km.

Herfra resterer fortsat 26,8 km, der indledes med en let nedkørsel, som fører mod nordøst og øst tilbage til El Escorial, hvor man med det samme drejer mod nordvest for at køre op ad kategori 3-stigningen Alto San Lorenzo de El Escorial (4,6 km, 6,6%), der er dagens sværeste stigning, og som efter en kilometer med 3,6% stiger med ca. 8% over 2 km, inden den flader ud med en kilometer med 6,9% og slutteligt 600 m med 5,6% frem mod toppen, som rundes efter 195,6 km i forbindelse med en bonusspurt. Efter 192,8 km, dvs. 1,8 km oppe ad stigningen, køres dagens indlagte spurt.

Fra toppen resterer bare 12,2 km, der først består ad en helt lige og let nedkørsel, der fører mod nordøst tilbage til dalen, hvor man rammer en lang, lige vej, der fører mod nordøst tilbage til Guadarrama, og som er let stigende frem til 3 km-mærket, hvorefter det falder let ned mod den røde flamme. Derfra stiger den sidste kilometer med 1,2%. Den lige vej afbrydes af tre rundkørsler med hhv. 2100 m, 1400 m og 700 m igen, hvorefter man til slut drejer til venstre i en rundkørsel med 300 m til stregen.

Etapen byder på i alt 4362 højdemeter.

Guadarrama har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Overraskelsernes schweiziske holdeplads

SE VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Madrid-området nyder ikke det bedste vejr i disse dage, men det ser ud til næsten at regne af i løbet af formiddagen. I løbet af de første par timer vil der være en nedbørsrisiko på 70-75%, men derefter vil den bare ligge på 10-25%. Det vil dog være helt overskyet, og temperaturen vil kun stige fra 17 til maksimalt 21 grader. Vinden vil være let til jævn (10-15 km/t) og komme fra syd og i finalen fra sydsydøst. Det giver jo vind fra alle retninger på den kringlede rute, men på rundstrækingen vil der være medvind på La Escondida og Santa Maria de la Alameda og sidemodvind på Robledondo. I finalen får man medvind frem til bunden af Cruz Verde, hvor der vil være sidemedvind. Derfra vil der også være sidemedvind frem vil bunden af og op ad San Lorenzo de El Escorial samt på nedkørslen. Slutteligt får man næsten ren medvind på den lige vej ind til målbyen, og der vil også være sidemedvind på den 300 m lange opløbsstrækning.

Analyse af 19. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Alberto Dainese med sin sejr på 19. etape sørgede for, at der blev lidt til alle feltets supersprintere.

Favoritterne

Lad os håbe, at det ikke bliver en flad fornemmelse. Mange foretrækker, at 20. etape i en grand tour gerne skal have potentiale til at ændre det hele. Sådan har det ikke altid været i Vueltaen, hvor man ofte har afviklet næstsidste etape i de madrilenske bjerge, og de er af den lidt blødere art, hvor man lidt for tit har været vidner til fusere. Det var eksempelvis tilfældet i netop de madrilenske bjerge sidste år, hvor Remco Evenepoel aldrig på nogen måde blev presset.

I år prøver man så noget nyt. Denne gang dropper man helt områdets bjerge, og man har i stedet designet noget, der mest af alt minder om en ardennerklassiker. Det er ikke svært at se, hvad der er inspirationen. I 2021 forsøgte man nemlig med en lignende model, da løbet ganske usædvanligt sluttede i Galicien, og her lykkedes det på en tilsvarende etape at skabe det mindeværdige drama, der endte med at sende Miguel Angel Lopez ud af klassementet, at slet ingen kunne finde ham.

Desværre er der ret stor forskel på de to etaper. Stigningerne i Galicien var heller ikke voldsomt langt, men de var betydeligt vanskeligere end dem, der bydes på i morgen. Her taler vi generelt om bløde 5%-stigninger, og de kan sjældent gøre den helt store forskel. Hvad der gør etapen hård, er det samlede antal højdemeter på en dag, hvor det går op eller ned det meste af vejen, men det er også den slags terræn, der skal gøres hårdt. Man gør nemlig kun forskelle ved at slide folk ned, og Juan Ayuso, der har kørt stigningerne i flere spanske løb, lød ikke optimistisk, da han sagde, at de ikke var egnede til at skabe forskelle.

Der er to stigninger, der har noget potentiale. Det er Robledondo, men den kommer desværre langt fra mål med modvind hele vejen op og på det efterfølgende stykke. Den anden er heldigvis den sidste stigning, der er dagens sværeste og med undervejs små 3 km med 8% nok burde kunne bruges til angreb, hvis etapen er blevet kørt hårdt. Vi er også så heldige, at det er en fuld medvindsfinale op over de to sidste stigninger og hele vejen ind til mål.

Spørgsmålet er, hvordan nøgleholdene vil gribe etapen an. Der er vel fem hold at holde øje med, nemlig Jumbo, UAE, Bahrain, Movistar og Soudal. Movistar bliver næppe interessante. Jeg har opgivet at tro på, at de vil tage initiativ, og deres hold er også for svagt til, at de for alvor kan diktere slagets gang,

Bahrains taktik er nok også relativt let at gætte. Den er nemlig nok den samme som i går. Mikel Landa vinder ikke i denne finale, men han har helt sikkert ikke opgivet at angribe Juan Ayuso. Mit gæt vil derfor være, at de vil forsøge at vinde fra et udbrud og håbe på et stort forspring, inden de i finalen begynder at lægge det pres, der kan gøre det muligt for Landa at knække Ayuso på sidste stigning.

Læs også

Lidl-Trek trodser styrt og vinder i dramatisk Vuelta-åbning

Jeg er mere i tvivl om de sidste tre hold. I går var UAE voldsomt passive, men det viste sig, at Ayuso kørte rundt med dårlige ben og en knækket selvtillid efter Angliru. Han genvandt imidlertid selvtilliden til sidst. Jeg tror ikke, at han har nogen ambitioner om at angribe podiet, og han vil nok være tilfreds med at vinde den spanske kamp om 4. pladsen. Spørgsmålet er, om han også vil vinde etapen. Det indebærer en risiko, fordi han derved vil gøre løbet hårdt, hvilket kan ende med at koste ham 4. pladsen. Jeg hælder derfor til, at UAE lader etapen sejle, men sikkert er det ikke.

Jeg kunne sagtens se dem spille tidligt ud med Joao Almeida, der sidste år også forsøgte med et tidligt angreb og ikke har så meget at miste. Det vil ikke nødvendigvis føre til en reaktion fra Jumbo, men det vil tvinge de andre hold ind i en jagt, der kan være dyr for udbruddet. Og Ayuso har før vist, at han ikke er bange for at tage initiativ, hvorfor det bestemt ikke er umuligt, at de vil tage kontrol. Med Marc Soler som hjælper har de pludselig noget at skyde med,

For nogle dage siden var jeg sikker på, at Soudal ville kontrollere. Efter Angliru sagde Remco Evenepoel nemlig, at han ville forsøge at vinde 18. etape og så forsøge at slå favoritterne på 20. etape. I går var tonen imidlertid en anden. Nu havde han pludselig nået sine mål, og nu havde han ingen ambitioner de sidste tre dage, der bare skulle nydes. Det taler for, at Soudal vil være passive, men Evenepoel er også en kriger. Han kan sagtens have skiftet mening, og hvis han har, er det dårligt nyt for udbruddet. Det tyder nemlig i hvert fald ikke på, at han har planer om endnu et udbrud. Hvis han fortsat er sulten, vil han vise, at han kan slå favoritterne, og med den form, Louis Vervaeke og Mattia Cattaneo har vist, kan Soudal komme langt med at kontrollere etapen. Mest af alt tror jeg dog, at han står ved sit ord og lader sine hjælpere gå efter sejren

Så er der Jumbo. Logikken vil tilsige, at de ikke skal tage chancer og bare skal sikkert igennem etapen, men jeg er ikke helt sikker på, at de følger den logik. Det gjorde de jo i hvert fald hverken tirsdag eller onsdag, og efter at have hørt Primoz Roglics ord i går, hvor han ikke kunne skjule sine skuffelse, kunne jeg sagtens se for mig, at de vil give ham mulighed for at gå efter endnu en etape på en dag, der passer ham ganske perfekt. Hvis det sker, er det svært at tro på en udbrudssejr, for Jumbo er stadig meget stærke, og da Jonas Vingegaard formentlig vil køre hele finalen som hjælper, burde det være stensikkert, at de kan sætte en spurt i scene - medmindre Sepp Kuss kommer i problemer på sidste stigning.

Jeg er vitterligt i tvivl, men Roglics kommentarer i går får mig til at hælde i retning af, at Jumbo gerne vil tilfredsstille den skuffede kaptajn en sidste gang. Det er klart, at det indebærer en lille risiko at gøre etapen hård, men da Sepp Kuss ikke just har lignet en mand, der var i problemer, er det vel en risiko, de er friske på at løbe. Det har de jo i hvert fald gjort før i dette løb. Selvfølgelig kan det virke grådigt at gribe ud efter den sjette etapesejr, men den slags plejer de ikke at bekymre sig ud. Tværtimod vil Roglic gerne bruge sine ben, når de er gode, og det får han ikke rigtigt lov til lige nu.

Dermed hælder jeg til, at vi får samling. Jeg ser en chance for, at Jumbo, UAE og - hvis Evenepoel har skiftet mening og er blevet sulten igen - vil forsøge at holde det samlet. Kombinerer man det med et sandsynligt Bahrain-pres, kan det blive svært at holde sig fri. Det er dog også kun Jumbo, der er så stærke, at jeg føler mig sikker på, at udbruddet kan hentes, og det kan derfor gå begge veje. Uanset hvad vil jeg forvente en klassementskamp, hvor Almeida måske angriber tidligt, men hvor angrebene ellers skal vente til sidste stigning, hvor de tre spaniere vil slås om 4. pladsen, mens Jumbo passer på Kuss.

Uanset hvad bliver starten voldsom. Allerede starten er hård, og det gør det muligt, at vi allerede med det samme kan få et stærkt udbrud. Kampen kan dog også blive meget længere, og så kan det blive lidt mere tilfældigt, da det efterfølgende stykke er let, inden man kommer til anden stigning. Hvis Jumbo vil gå efter etapen, er det sandsynligt, at de vil sende et klart signal med temposætning allerede på første stigning, som de typisk gør det, og så kan det godt hurtigt lægge en dæmper på angrebsfesten. Når udbruddet engang er sluppet væk, kan det gå på to måder. Enten får de lang snor, inden Bahrain lægger pres på, som vi så det i går, eller også tager et af de tre nævnte hold kontrol for ikke at give et stort forspring på en etape, der ikke er let at kontrollere.

Får vi en favoritafgørelse, må Primoz Roglic være manden, der skal slås. Uanset om det er Jumbo eller et andet hold, der er gået efter at skabe samling, må man antage, at de vil gå efter sejren, hvis muligheden byder sig. Gør de det, vil de formentlig bruge Jonas Vingegaard til at kontrollere, når eller hvis trioen bliver isoleret, og hvis det sker, kommer ingen væk. Roglic kan naturligvis ikke angribe, når han er relativt tæt på trøjen, og derfor vil målet være at sætte en spurt i scene. Det burde kunne lykkes, hvis Vingegaard agerer hjælper, og lykkes det, bør Roglic ikke få problemer med at vinde.

Der er to trusler. Den ene er angreb i fladlandet til sidst. Her er Vingegaard ikke på hjemmebane - slet ikke hvis han har ført en del på stigningen - og selvom Kuss nok kan give en hånd med, hvis det skal kontrolleres, vil der være muligheder for, at man kan snige sig væk til sidst. Den anden er en dårlig dag til Kuss. I det tilfælde vil de vente på ham - hvis altså ikke han har en total offday og bliver sat før sidste stigning, hvad der er meget usandsynligt - og så er døren åben for andre. Det er svært at se det ske, men helt udelukkes kan det ikke. Vi har trods alt flere gange set, at Kuss har haft det lidt svært på de eksplosive stigninger, senest på 16. etape. Denne gang er den samlede etape dog så hård, at hans motor bør hjælpe ham, og stigningen er altså lidt for let - særligt når hans rivaler heller ikke er de allermest eksplosive. Derfor tror jeg, at det lykkes at holde det samlet, og at Roglic vinder en spurt.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Den største trussel i et favoritopgør må være Remco Evenepoel. Som sagt har belgieren sagt, at han vil nyde de sidste tre dage, men hvis feltet kører udbruddet ind, er jeg ret overbevist om, at han gerne vil vise, at han kan slå favoritterne. Hvis der er en mand, der kan slå Roglic i en spurt, er det ham. Han gjorde det i Catalonien, hvor det var ret åbenlyst, at Roglic lod ham vinde, og da han blev slået klart på 8. etape, hævdede han selv, at han kunne have vundet, hvis han vidste, at udbruddet var hentet. Han overraskede ved at slå Pello Bilbao i Baskerlandet, og derfor skal vi give ham chancen.

Han har dog også et andet og farligere våben. Angriber han i fladlandet til sidst, skal Jumbo-drengene være på stikkerne, for slår han hullet ser de ham ikke igen. Endelig er han også manden, der måske kan køre væk på sidste stigning. Ha har fuld frihed, og hvis Kuss ikke er stærk nok til at gå med i hans angreb, er Jumbo nødt til at lade ham køre. Alt sammen kræver det, at han har en god dag, og den slags er med ham aldrig sikkert i en grand tour, men med de ben, han havde i går, er han svær at stoppe.

Det kan være svært at se andre vinde et favoritopgør. Den største trussel er nok angreb i fladlandet, men måske er der nogle hurtige folk, der kan overleve. Her tænker jeg på Romain Gregoire, Andreas Kron og måske endda Rui Costa , der på hhv. 16. og 18. etape har vist, at de fortsat er formstærke. Når klassementsrytterne angriber, tror jeg, at de får det lidt svært, men når de går i stå, vil de måske komme tilbage. Det er stadig svært at se dem slå Roglic på stregen, men chancen skal gives. Kron har nok den højeste fart og den bedste chance, men til gengæld er Gregoire måske et bedre bud på en mand, der kan overleve, hvis han har 16. etapes ben. Til gengæld viste 8. etape, at ellers hurtige Juan Ayuso næppe slår Roglic, og det samme gælder for Aleksandr Vlasov og Joao Almeida, selvom de begge har noget fart. Ayusos chance er, at Kuss har en offday, så han ikke skal spurte mod Roglic. Om han så kan slå Evenepoel, er ikke stensikkert, for 8. etape indikerer, at det bliver svært.

Bedst chance for at slå Roglic og Evenepoel vil dog komme via et taktisk angreb i fladlandet, og er er chancen største hos de ryttere, der har tabt lidt tid. Et godt bud er Wout Poels . Har han ikke kørt sig selv i hegnet for Landa forinden, har han al frihed til at angribe i fladlandet. Et andet godt bud er Joao Almeida, der også har frihed og har power på flad vej, men også Aleksandr Vlasov, Cian Uijtdebroeks og Santiago Buitrago, hvor det dog er Vlasov, der har mest power på flad vej. Til gengæld bør Ayuso, Mikel Landa og Juan Ayuso holde så meget øje med hinanden, at de næppe kommer væk. Chancer vil der også være for Steff Cras, Pelayo Sanchez, Cristian Rodriguez og måske særligt Romain Bardet, hvis de kommer med til toppen. Helt umuligt ser det ud til at være for Sepp Kuss, der bare skal køre defensivt, og næsten også for Jonas Vingegaard. Danskerens eneste chance er, at Kuss knækker så tidligt, at de opgiver ham, men selv i det tilfælde vil jeg tro, at de kører for, at Roglic kan vinde etapen, når Vingegaard vinder hele løbet.

Mine øvrige vinderbud kommer derfor fra udbrud. Her er Remco Evenepoel jo det helt oplagte bud, fordi han i Liege har vist, at han er svær at holde tilbage i terræn som dette, men som sagt taler hans ord for, at han kun går efter sejren, hvis det bliver samlet.

Derfor bliver mit bedste bud Wout Poels. I disse dage ser vi glimt af Poels, da han var bedst, men han har haft pokkers svært ved at ramme udbruddet i de flade starter. Denne gang starter det på en stigning, og selvom den ikke er svær, øger det hans chance for at komme afsted. Han skal undgå sin evige fejl med at køre de første 40 km alene i front for derefter at løbe tør for kræfter, men brænder han ikke alt krudtet af for tidligt, er der næppe nogen, der sætter ham i ardennerterræn, der passer ham fint - hvis lottokuponen holder niveau. Han er ikke rasende hurtig, men han var hurtig nok til at slå Alexey Lutsenko i Andalusien sidste år, og han er i hvert fald hurtigere end mange klatrere. Meget taler dog for, at Poels med sin nuværende form med fuld medvind i finalen vil kunne køre alene hjem fra den stejlere sidste stigning til en sejr, hans gode form har fortjent.

Et andet godt bud er Romain Bardet. Han viste både på 17. og 18. etape, at han måske ikke kan matche favoritterne, men er tæt på. Det betyder også, at han i de fleste udbrud vil være blandt de stærkeste, og han har i klassikerne vist fine evner i dette terræn. Vi har også på det seneste set en helt ny fart, der gør, at han kan slå langt de fleste på stregen. Til gengæld har det knebet lidt for ham at ramme udbrud de seneste dage, men som for Poels gælder, at han står meget stærkere, hvis gruppen kører væk på en af de to første stigninger. Han har i hvert fald formen til at gøre det færdigt, hvis det lykkes.

Det har virkelig være opløftende at se Lennert Van Eetvelt mod slutningen af dette løb. Efter en skuffende start er han blevet bedre og bedre, og vi har vel aldrig set så god en udgave, som vi så på Angliru, hvor han endda angreb favoritterne til sidst. Han skulle have været i udbrud i går, men havde det svært i den flade start, og derfor hjælpes han af, at denne etape starter hårdt. Han er ganske eksplosiv og passer derfor godt til terrænet, og selvom vi ikke har set ham spurte på flad vej, har han i stigende spurter vist, at han bestemt ikke er en ringe afslutter. Han har vist sig som så svingende, at vi ikke kan stole 100% på, at han holder sit niveau, men ser vi den Van Eetvelt, vi så i onsdags, er mulighederne store.

Bahrain har et andet sublimt bud i Antonio Tiberi. Det er et chokerende højt niveau, han har fundet til denne fase af løbet, og han synes slet ikke træt endnu. Denne etape burde passe en mand, der både er klatrestærk og kraftfuld, og vi ved, at Bahrain med meget stor sikkerhed går efter et udbrud. Han har det problem, at han ikke er hurtig, men han er så stærk lige nu, at han med stor sandsynlighed kan køre alene i medvinden på den sidste stigning, og lykkes det, er tempospecialisten svær at hente i fladlandet til sidst.

Læs også

Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

Det er også en af løbets allerbedste chancer for Andreas Kron. Hans flotte 3. plads i går bekræftede hans fornemme form, og nu kommer vi til terræn, der passer en ardennerspecialist som ham. Jeg kan stadig godt frygte, at han kommer lidt til kort mod de mest klatrestærke på den sidste stigning, men heldigvis er der ikke mål på toppen. Der er tid til at komme tilbage, og i en spurt bør han slå vel snart sagt alle de ryttere, der kan vinde denne etape fra et udbrud. Han har vist sig pokkers god til at komme afsted, men til gengæld så vi også, at han på 15. etape brugte så mange kræfter i den indledende kamp, at han løb tør til sidst. Lykkes det at passe på sig selv, står han med ganske gode muligheder.

Manden, der slog ham på 15. etape, var Rui Costa. Han er i hvert fald god til at passe på både kræfter og sig selv, og han vil utvivlsomt gå efter denne etape. Han har været ganske anonym, men på de to dage, han har ramt et udbrud i ardennerterræn, har han været imponerende stærk. Denne etape er dog også hårdere end søndagens etape, og jeg kan godt frygte, at den Costa, vi kender i dag, kan komme lidt til kort mod mere klatrestærke folk her, men også for ham gælder, at der vil være tid til at komme tilbage. Også han er så hurtig, at han kan slå de fleste på stregen - og det kunne jo være ganske sjovt, hvis han og Kron atter skulle spurte, som de gjorde det på så kontroversiel maner i Tour de Suisse i 2021.

Damiano Caruso er stille og roligt ved at få varmet motoren op. Han er langt fra sit Giro-niveau, men han er i hvert fald så god, at han nu kan vinde en etape. I går var det kun en ustoppelig Evenepoel, der ødelagde den italienske veteranfest, og der er en god chance for, at han kan få sin revanche i morgen. Han har punch, og denne lange, opslidende etape passer til hans dieselmotor. Vi ved også, at han i sine unge år var hurtig og deltog i massespurter, og selvom vi i dag sjældent ser det, burde han kunne slå langt de fleste klatrere på stregen.

Lennard Kämna kunne have vundet to etaper, hvis ikke han var styrtet i søndags, og det siger alt om hans status som udbryderkonge. Det er nemlig ret klart, at han ikke har sit Giro-niveau, og nu er spørgsmålet så, om han har niveauet til at vinde denne etape, der er betydeligt vanskeligere end 15. etape. Hans form synes stadig i fremgang, og den flotte opkørsel, han lavede i søndags, indikerer, at han har en god chance. Han har altid det problem, at han oftest skal alene hjem for at vinde, men som vi så på 15. etape, er han pokkers god til at finde sine momenter - og en god Kämna kan også bare køre alene på stigningen. Endelig viste hans fine spurt mod Costa jo, at han mod mange klatrere ikke vil være uden chance på stregen,

Hvis UAE sælger etapen, håber jeg, at de giver Finn Fisher-Black chancen. Som Tiberri har newzealænderen nået et niveau, jeg aldrig havde drøm om. Han har manglet det sidste i de høje bjerge, men det var også forventeligt. Det er i dette terræn, han er bedst, og når han har klaret bjergene så godt, vil han virkelig være stærk her, som han viste med sin 2. plads på 16. etape. Disse blødere bakker passer ham vel endda endnu bedre, og han har endda flere gange vist, at han har en fin spurt. Det kræver dog, at UAE giver ham chancen, og jeg frygter, at Ayuso ikke kan undvære ham.

En anden af løbets ardennerspecialister er Romain Gregoire, men hans form er virkelig svær at vurdere. Han testede sig selv på 16. etape, hvor det gik ganske pænt, og bjergetaperne har jo været for svære. Det bekymrer mig dog, at han var helt anonym på 15. etape, hvor udbruddet kørte i så hårdt et moment, at det var benene, der talte, og hans generelle usynlighed tilsiger derfor nok, at han er lidt for træt. Omvendt er dette for ham en næsten ideel etape, og da stigningerne generelt er ret bløde, kan han komme ganske langt. Med sin gode spurt står han i hvert fald stærkt, hvis han er frisk endnu.

Hvor frisk er Michael Storer? Det bekymrer mig lidt, at han var helt anonym på både 17. og. 18. etape, der burde have været store mål for ham. Heldigvis er det kun et par dage siden, at han var med helt fremme på 16. etape, og hvis ikke formen er gået ned siden da, står han ikke ringe. Hans problem er til gengæld den manglende spurtstyrke, der gør, at han med al sandsynlighed skal alene hjem for at vinde. Det kan en god Storer også komme på en etape som denne, men hans seneste dages usynlighed skaber en ærgerlig usikkerhed.

Som nævnt har Evenepoel indikeret, at han også gerne vil give sine holdkammerater chancen, og det åbner døren for Louis Vervaeke. Belgieren har i dette løb klatret bedre end nogensinde, og bare for to dage siden leverede han sit livs klatrepræstation, da han blev nr. 16 på Angliru. Dette terræn passer ham nok endda endnu bedre end de rigtige bjerge, for han er ikke helt uden punch og power. Hans problem er dog, at han ikke er rasende hurtig, og man kan godt tvivle på, om han kan køre alene i et forventeligt meget stærkt udbrud. Heldigvis er der også plads til taktik i den flade finale.

Etapen er ikke ideel for Cristian Rodriguez, men den er bestemt ikke uden for rækkevidde. Han har vist masser af friskhed og synes faktisk endda bare at være blevet bedre og bedre. Han har også været god til at ramme udbrud selv på dage, hvor starten ikke har passet, men vi så også i søndags, at han kom lidt til kort mod mere eksplosive ryttere i denne slags terræn. Jeg kan frygte, at det går på samme måde denne gang, også fordi han lider under manglende spurtstyrke, der gør, at han efter alt at dømme skal alene hjem for at vinde.

Læs også

Efter dansk sejrsstime: Vi tog store skridt og kan være stolte

Den anden, der kan drage fordel af, at Evenepoel måske løsner grebet, er Mattia Cattaneo. Også han har i dette løb klatret bedre, end han har gjort meget længe, og disse stigninger, der ikke er alt for stejle, passer ham ikke ringe. Vi så senest med hans flotte arbejde for Evenepoel i onsdags, at han har en vis friskhed, som han ofte har det sent i grand tours. Problemet er, at han skal alene hjem for at vinde, og det er svært at se ham være bedste klatrer i et udbrud. Heldigvis er der på en etape også plads til taktik - særligt hvis an er to fra Soudal - og Cattaneo har i hvert fald poweren til at køre alene.

Vi er vel også nødt til igen at nævne Marc Soler. Spanieren er jo desværre gået gevaldigt ned her til sidst, og derfor er det svært for alvor at tro på ham. Han er dog også kendt som en uhyre svingende herre, og hans kørsel i går var jo ingenlunde katastrofal. Han har i dette løb vel klatret bedre end nogensinde, og det er endda i dette lidt mere moderate terræn, han er bedst. Han plejer at være god til at ramme udbrud og har masser af power i det fladere terræn. Spørgsmålet er bare, om friskheden rækker i et løb, der er gået den forkerte vej.

Anderledes er det gået for Einer Rubio. Som i Giroen har han vist sig at være bedst i den tredje uge, og nu begynder han efterhånden at blande sig med de bedste. Dette er dog ikke hans terræn, og spørgsmålet er, om han får lov. Den hårde start betyder ellers, at han har en god chance for at komme afsted, hvis holdet giver ham chancen, men kan Mas undvære ham? Vi har ikke set ham i udbrud på dage, hvor klassementet kan komme i spil, og det er svært at se, hvorfor den taktik skulle ændre sig i morgen. Skulle han få chancen, har han også det problem, at han skal alene hjem, men det kan man jo altid komme i det taktiske spil.

Efter de vilde præstationer de seneste to dage skal vi vel også nævne Pelayo Sanchez. Spanieren er dukket op lige så meget ud af det blå, som han gjorde i sin vilde sæsonstart, hvorefter han hurtigt forsvandt fra radaren igen. Lige nu ser vi imidlertid, at hans potentiale vitterligt er stort, og hvis vi kan stole på, at han holder niveau, er han lige nu en af de allerbedste klatrere. Uden punch er han heller ikke, som vi så ved gennembruddet på Mallorca, men spurte kan han ikke. Det kan derfor godt være lidt svært faktisk at se ham vinde, men med det niveau, han havde i går, lader det sig gøre.

Jeg er også nødt til at nævne Jesus Herrada. Hans helt anonyme kørsel, også på dage, der har passet ham, indikerer, at vi slet ikke skal regne med ham, men jeg har bortdømt ham alt for mange gange. Det gjorde jeg senest, inden han vandt 11. etape, og den fejl må jeg hellere lade være med at gøre igen. Dette terræn passer ham ganske perfekt, og han har også vist, at han på flad vej er blandt de hurtigste. Dukker han op som trold ud af en æske igen, kan han vinde, men efter mere end uge i total anonymitet peger det ikke i den retning.

Endelig er der Max Poole. Briten bekræftede i går, at han vitterligt har fundet formen til sidst, men desværre havde han jo et grimt styrt i dag. I forvejen er dette terræn ikke perfekt for en mand, der indtil nu kun har brilleret i de høje bjerge, og som skal alene hjem for at vinde. Til gengæld har han også vist, at han lige nu er en af løbets stærkeste klatrere, og er han ikke for mærket af styrtet, skal man aldrig sige aldrig.

Etapen er god for både Steff Cras og Santiago Buitrago, men det er svært at tro, at de får lov af UAE. Juan Pedro Lopez og Emanuel Buchmann er stadig hæderligt kørende, men næppe godt nok til at vinde en etape, der ikke passer dem specielt godt. Bauke Mollema har vist livstegn, men ikke nok til, at man kan tro på ham, og trods fremgang er det svært at se Amanuel Ghebreigzahier, Jonathan Caicedo, Elie Gesbert, Nicolas Prodhomme, Ben Zwiehoff og Andrey Zeits vinde en etape som denne, som det også gælder for ellers formstærke Jonathan Castroviejo. Den passer bedre til Rudy Molard, Matteo Sobrero, Sean Quinn og Abel Balderstone, men de har manglet lidt for meget, og den passer ikke lottokuponen Remy Rochas og er for svær for Filippo Ganna . Det burde være en etape for Oier Lazkano, Samuele Battistella, Sylvain Moniquet, Sergio Higuita, Geraint Thomas og Omar Fraile, men efter et løb i anonymitet synes de ikke at have formen.  Endelig synes Hugh Carthy, Kenny Elissonde og Lenny Martinez at være smeltet sammen, men Jumbo-hjælperne næppe får chancen.

OPDATERING: Jeg er desværrre først her til formiddag blevet opmærksom på, at Jumbo-sportsdirektør Niermann har sagt, at Jumbo IKKE kører efter etapen. Det øger chancen for en udbrudssejr markant og gør vel et udbrud til det mest sandsynlige.

Feltet.dks vinderbud: Primoz Roglic

Øvrige vinderkandidater: Remco Evenepoel, Wout Poels

Outsidere: Romain Bardet, Lennert Van Eetvelt, Antonio Tiberi, Andreas Kron, Rui Costa

Jokers: Damiano Caruso, Lennard Kämna, Finn Fisher-Black, Romain Gregoire, Michael Storer, Louis Vervaeke, Cristian Rodriguez, Mattia Cattaneo, Marc Soler, Einer Rubio, Pelayo Sanchez, Jesus Herrada, Max Poole

SE VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE