Optakt: Super 8 Classic (Primus Classic)

SE SUPER 8 CLASSIC OG VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Løbets rolle og historie

Mens foråret tilbyder en blanding af etape- og endagsløb, og første del af sommeren udelukkende handler om etapeløb, er anden halvdel af sæsonen for endagsryttere. Efter Tour de France er Vuelta a Espana det eneste store løb for grand tour- og etapeløbsspecialister, mens sensommeren og efteråret omvendt er fyldt med endagsløb i mange dele af Europa. Højdepunktet er Il Lombardia, og derudover tilbyder Clasica San Sebastian, Hamburg Cyclassics, Bretagne Classic og de canadiske løb normalt også vigtige WorldTour-point. Listen inkluderer tillige historiske løb som Paris-Tours, Giro dell’Emilia, Tre Valli Varesine og Gran Piemonte, og kalenderen byder på meget alsidigt terræn med muligheder for sprintere, klassikerspecialister og endda klatrere.

I tillæg til de større løb er der mange mindre begivenheder. De to store klassikernationer, Belgien og Italien, har traditionelt haft en ekstremt righoldig kalender af mindre semiklassikere, men i dag er mange af de italienske løb forsvundet, hvis man ser bort fra deres intense sæsonafslutning. Det forholder sig anderledes i Belgien, hvor den økonomiske krise har været knap så hård, og det meste af det fascinerende belgiske efterårsprogram er intakt.

Læs også

Ny stjerne til Giroen?

Serien af semiklassikere startede den 15. august med Tour of Leuven (det tidligere GP Jef Scherens), og i august fulgte så Druivenkoers Overijse og Egmont Cycling Race. Siden har der været en lille pause, mens landet blandt andet har haft fokus på Renewei Tour, men nu går det løs igen. Mellem den 13. september og den 3. oktober rundes den belgiske sæson således af med ikke færre end otte endagsløb, hvoraf de fire kommer inden EM og regnes som god forberedelse hertil, mens Binche-Chimay-Binche regnes som et af de større løb mod slutningen af året, hvor det kan agere opvarmning til blandt andet Paris-Tours, som er årets sidste store løb for lidt tungere typer, og være en god chance for at bruge den sidste EM-form - og måske endda vise en ny stjernetrøje frem. Det hele rundes af med netop løbet i Binche d. 3. oktober.

Løbsblokken plejer at kommer på et helt perfekt tidspunkt for ryttere, der forbereder sig til VM. De har en placering mindre end to uger før linjeløbet, og for ryttere, der har kørt Tour of Britain eller i Canada, er det normalt den perfekte chance for at finpudse formen yderligere. Det er dog klart, at den rolle ikke gælder i år, hvor det altså snarere kan ses som forberedelse til EM og måske også mere selvstændige efterårsmål.

Ugens tredje løb er Super 8 Classic, der indtil i år var kendt som Primus Classic. Modsat de to foregående begivenheder, der begge har en lang og glorværdig historie, er der tale om en relativt ny opfindelse. Ikke desto mindre har det i UCI-hierarkiet størst prestige, da de ambitiøse arrangører har fået det til at vokse hurtigt, og det er nu det næstsidste 1.Pro-løb på den belgiske kalender. Det betyder også, at det ofte har haft et stærkere felt end mange af de andre belgiske efterårsløb, og man har altid langt flere WorldTour-hold til start.

Super 8 Classic blev første gang afviklet i 1982 som en hyldest til Raymond Impanis og blev kørt nær hans fødeby Berg. Efter et første år i byen Haacht blev det flyttet til en rute mellem Kampenhout og Sint-Niklaas, og senere ændredes målbyen til Belsele. Uheldigvis forsvandt det fra kalenderen i 1994, men i 2005 genskabte en ambitiøs arrangørgruppe løbet, først som et juniorløb og et år senere som et løb for eliteryttere uden kontrakt. I 2011 blev det igen et professionelt løb, og det blev nu også associeret med en anden belgisk stjerne, Peter Van Petegem, hvorfor man igen ændrede navnet. I det første år var det et 1.2-løb, men i 2012 fik det 1.1-status, og nu er det altså et 1.Pro-løb. Det starter nu i Brakel, Van Petegems fødeby, og slutter i Haacht. I 2013 fik det navnet Primus Classic, da Primus trådte ind som sponsor, men efter endnu et sponsorskifte hedder det fra 2023 nu Super 8 Classic.

I de tidlige år havde det mange berømte vindere som Jelle Nijdam, Allan Peiper, Eric Vanderaerden og Phil Anderson, og efter dets tilbagevenden til den professionelle kalender har det hurtigt genvundet sin prestige. Allerede i 2012 sejrede André Greipel, og siden er det blevet vundet af store navne som Sep Vanmarcke, Greg Van Avermaet, Fernando Gaviria og Matteo Trentin, hvilket understreger dets status som et af de største efterårsløb i Belgien.

Vinderlisten afspejler tydeligt, at det er en typisk flamsk klassiker. Der er brosten og hellingen - korte, stejle stigninger - på programmet, og de bidrager til at gøre løbet selektivt og giver klassikerstjerner som Vanmarcke, Van Avermaet og Trentin en mulighed for at gøre en forskel. Finalen er imidlertid flad, og derfor har stærke sprintere også en chance, som Greipels og Gavirias sejre vidner om.

Løbet har fundet sin plads i weekenden inden VM, hvor det for mange er en perfekt bro mellem løbene i Canada og Tour of Britain frem til VM - som jo er afviklet i å. Ser man bort fra 2018, hvor en kalenderændring betød, at det blev afviklet under Vueltaen og havde et betydeligt svagere felt, har den position samt den ekstra prestige i UCI-hierarkiet gjort, at løbet har været usædvanligt stjernebesat for et mindre belgisk UCI-løb med en kort historie. Det gjaldt særligt i 2021, hvor dets status som VM-forberedelse nåede nye højder, fordi man gjorde brug af dele af VM-ruten og derfor kunne præsentere et felt, der talte to af VM-løbets største favoritter i form af Mathieu van der Poel og Julian Alaphilippe. I år betyder den særlige kalender, at løbet igen afvikles under Vueltaen, men selvom det end ikke er VM-forberedelse, må arrangørerne knibe sig i armen over et felt, der tæller navne som Mathieu van der Poel, Wout van Aert, Mads Pedersen og Christophe Laporte.

Sidste år var feltet dog svagere, og efter en meget selektiv udgave i 2021 blev det en meget passiv version. En spurt kom aldrig for alvor i fare, og efter at et styrt splittede feltet og skabte kaos til sidst, kunne Jordi Meeus overraskende spurte sig til sejr foran Arnaud Demare og Max Kanter. Bora skipper i år løbet, hvorfor Meeus ikke forsvarer titlen, og da Kanter heller ikke er med denne gang, er Demare eneste genganger fra det seneste podium.

SE SUPER 8 CLASSIC OG VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Læs også

Lidl-Trek giver status på stjerne efter styrt

Ruten

Den 25. udgave af Primus Classic afvikles på en rute, der er stort set identisk med den, der er blevet benyttet i de seks seneste udgaver. I 2021 foretog man dog nogle væsentlige ændringer. Ruten går nemlig tværs gennem VM-ruten fra 2021 med passagen af den brostensbelagte Moskesstraat, og derfor ville det næsten være kriminelt, hvis ikke man dyrkede lidt flere af stigningerne fra VM-løbet i Leuven. Udover de ændringer på rutens første del, som man altid gennemfører, lagde man således VM-stigningerne Smeysberg og Bekestraat ind, ligesom Moskesstraat nu skulle passeres to gange og ikke én gang. Antallet af officielle stigninger var nu øget fra 15 til 18, men alligevel reduceredes antallet af højdemeter ganske marginalt.

Den ide genbrugtes sidste år, hvor Moskesstraat atter er med to gange, men man skruede op for sværhedsgraden ved også at køre Smeysberg to gange. Sammen med de øvrige mindre ændringer, der foretoges, betød det, at der igen var 18 stigninger på programmet, da Smeysberg erstattede en tidlig passage af Tenbosse, og ca. 250 ekstra højdemeter.

I år er modellen grundlæggende den samme. Igen er der nogle småjusteringer i den indledende fase, men i den kuperede fase er ruten næsten den samme som sidste år, idet man dog fjerner en flad pavé efter sidste passage af Bekestraat. Derudover ændrer man lidt på indløbet til målbyen efter de sidste stigninger. Sidste år kørte man en mere direkte vej, men i år bruger man det gamle indløb fra tiden frem til 2021, så sidste bakke nu igen ligger 19,6 km og ikke 16,8 km fra mål. Distancen er forøget med små 5 km, og antallet af højdemeter øges med knap 100 i forhold til sidste år.

I år skal der tilbagelægges 203,6 km, atter mellem Brakel og Boortmeerbeek, der er en lille by uden for Haacht, og der er tale om en typisk flamsk affære med 17 små hellingen, der er spredt ud over ruten, mens man skærer igennem De Flamske Ardenner.

Fra starten i Brakel kører man mod øst, syd, igen øst og så sydøst, og med det samme melder stigningerne sig.  Allerede efter 900 m når man således toppen af Tenbosse (400 m, 6,0%), der er tilbage efter et års fravær, og derefter venter Zonnebloemstraat (900 m, 6,0%) efter 10,6 km. I år kører man ikke over Rue de St-Marcoult, men efter at være kommet et godt stykke syd for Bruxelles drejer man mod nordøst for at passere Rue de Nivelles (900 m, 5,1%), Rue de Haut-Ittre (600 m, 3,7%) og Rue de Noirhat (700 m, 5,4%) efter hhv. 57,2 km, 65,5 km og 92,2 km og 104,8 km, idet man i år skipper Rue de Corbais (800 m, 3,1%)

Kort efter den sidste af disse stigninger drejer man mod nord med retning mod målbyen. Her venter den lille brostensbakke Chemin du Relais (800 m, 3,1%), som noget nyt Rue des Quatre Carrés (600 m, 4,6%) og som altid Chausee d’Ottemberg (600 m, 7,2%), der er placeret med hhv. 90,8 km, 87,8 km og 80,1 km igen. Herefter skal man for fjerde gang i løbets historie over den brostensbelagte Moskesstraat (500 m, 8,3%) med 73,4 km igen, inden det gælder Holstheide (800 m, 5,7%) med 70,9 km igen og som i 2021 og 2022 også Smeysberg (700 m, 5,7%), med 67,3 km igen. Derfra kører man også som i 2021 og 2022 mod syd ned til den Florivalstraat (500 m, 5,4%), der passeres med 58,5 km igen - en afstikker, der gør det muligt at køre tilbage mod nord og derefter passere Moskesstraat (500 m, 8,3%) for anden og sidste gang med 53,1 km (mod 46,5 km i 2021 og 51,7 km i 2022). Der bliver også plads til endnu en passage af Holstheide (800 m, 5,7%) med 50,6 km igen.

Nu forlader man imidlertid det kuperede område øst for Overijse, og i stedet kører man mod nordvest med retning mod mål. Ligesom i 2021 og 2022 slår man dog et smut ind til byen Eizer for at passere den brostensbelagte Bekestraat (300 m, 7,1%) med 42,3 km igen, men man skipper Horenberg (300 m, 8,1%) og pavéen Aardeweg-Huldenbergstraat (900 m), der blev introduceret sidste år. Kort efter rammer man ruten fra tiden frem til 2019 , når man vender rundt og kører mod sydøst ned til en anden og sidste passage af Smeysberg (700 m, 5,7%), hvis top rundes med 33,5 km igen (mod 30,7 km sidste år). Derfra snor man sig igen mod nord ad den gamle rute, hvilket betyder, at man skal over Hulstbergstraat (1,1 km, 2,7%) med 19,6 km til mål mod sidste år 16,8 km til mål.

Efter den sidste stigning kører man ind til målbyen ad samme vej som i tiden til og med 2021 og ikke ad den mere direkte vej fra sidste år. Man kringler sig via en snoet og teknisk, men ret flad vej mod nordvest og nordøst frem mod Haacht. Her venter en helt flad, men teknisk finale, hvor man drejer med 3,7 km igen, skal igennem en rundkørsel med 2,6 km igen, drejer i rundkørsler med 2,4 km og 1,9 km igen og slutteligt tager to skarpe sving med hhv. 1100 og 800 m igen.

Løbet byder på i alt 1965 højdemeter, hvilket er ca. 80 flere end i 2022, 330 flere end i 2021, 280 flere end i 2019 og 430 flere end i 2018.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

SE SUPER 8 CLASSIC OG VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

I et klassisk flamsk løb som dette er et studium af vejrudsigten næsten lige så vigtig som rutekendskab, men der er slet intet efterårsvejr at spore. Tværtimod bliver det højsommer på en lørdag med kun få skyer og en temperatur på 24-25 grader. Vinden vil være let (7-9 km/t) og komme fra nordøst og i finalen nordnordøst. Det giver sidevind i starten, men derefter en hel dag med mod- og sidemodvind, bortset fra når man snor sig rundt i den kuperede zone. Efter Smeysberg vil der være uafbrudt mod- og sidemodvind, herunder på opløbsstrækningen.

Favoritterne

Historien viser tydeligt, at Super 8 Classic ikke nødvendigvis er det klassiske sprinterløb, man ofte ser i tilsvarende belgiske semiklassikere. I de senere år har det endda været undtagelsen, at sprinterne er kommet til fadet - faktisk er det siden den reelle genfødsel af løbet i 2012 kun sket fire gange - men i de sidste seks, udgaver er det blevet 3-3 mellem de forskellige scenarier - i hvert fald hvis man ser bort fra Edward Theuns i 2019 fik sneget sig væk til sidst og undgik den massespurt, der var lagt op til. I 2017 skyldtes det en overmenneskelig Matteo Trentin, men i 2018 var det kun med nød og næppe, at fem mand holdt sig fri. Der er med andre ord langt fra nogen garanti for, at det er de hurtige folk, der får det sidste ord lørdag, og det kan gå begge veje.

I 2019 forsøgte man at stramme vanskeligheden ved at indlægge den meget svære brostensstigning Moskesstraat. Samtidig havde ligheden med VM-ruten i Yorkshire tiltrukket et klassefelt med tre af de største VM-favoritter, Mathieu van der Poel, Peter Sagan og Greg Van Avermaet. Netop de tre angreb da også på Moskesstraat, hvor hollænderen kørte rivalerne ud af hjulet, men alligevel blev det hele samlet. Var Theuns ikke kommet væk i fladlandet til sidst, havde vi fået spurt med deltagelse af ca. 60 mand, herunder navne som Jakub Mareczko, Dylan Groenewegen og Fabio Jakobsen. Det viser, at man meget hurtigt kan komme til at overdrive vanskeligheden af ruten.

I 2021 strammede man sværhedsgraden yderligere med to passager af Moskesstraat samt inklusionen af VM-stigningerne Smeysberg og Bekestraat. Det gav et løb, hvor vi aldrig var tæt på at få en spurt. Van der Poel og et skræmmende stærkt Quick-Step-hold med Julian Alaphilippe gjorde det knaldhårdt, inden Quick-Step legede med overtallet til sidst, lod fem mand køre væk og spurtede sig til sejr med Florian Senechal. Den nye, hårdere rute havde altså sin effekt. Sidste år var ruten med den ekstra passage af Smeysberg marginalt hårdere end i 2021, men her var spurten aldrig i fare. Det blev et meget kontrolleret løb, hvor de fleste var tilfredse med en spurt.

I år er ruten næsten identisk med den, vi havde sidste år, men som vi så i 2022, er det slet ingen garanti for drama. Det kan sagtens ende i en spurt, men det kan også som i 2021 ende i et benhårdt klassikerræs. Med den nye, hårdere rute er chancen for sidstnævnte større end tidligere, men alt handler om, hvad holdene vil.

Læs også

Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

I år er feltet langt stærkere end sidste år, hvor næsten alle kom for at spurte. Det gør de slet ikke i år. Faktisk er kontrasten ret stor. Arkea, Israel-PT og DSM vil sikkert gerne spurte, og der kan komme allierede undervejs. Hvis Mads Pedersen ikke er på toppen efter pausen, og han misser ud på bakkerne, vil Trek jagte. Det samme vil Soudal, Intermarché og Uno-X, hvis heller ikke de kan være med på bakkerne. Dermed kan de sagtens opstå en alliance mellem mange hold, og de hjælpes af det gode vejr, der ikke bidrager til vanskeligheden. Særligt er det ærgerligt, at der er modvind næsten hele dagen og ikke mindst ind mod mål, men heldigvis er den ganske svag.

Det er til gengæld nogle meget kraftfulde hold, der vil have det til at eksplodere. Det vil særligt det uhyggelige Jumbo-hold, men også Trek, da Pedersen nok skal teste EM-formen, og Lotto. Det må man også forvente fra Alpecin, selvom Mathieu van der Poel er meget skuffet over sin form. Med så stærke kræfter til at køre aggressivt vil jeg mene, at chancen for en spurt i år må være ret lille, selvom de sidste godt 30 er ganske lette og i uafbrudt modvind.

Jeg vild derfor tro, at vi får scenariet fra 2021. En meget stærk gruppe af klassikerryttere kører væk på bakkerne. De kan holde det samlet til en spurt, men det kan også blive taktisk som i 2021, hvor gruppen knækkede, og det kun var seks mand, der overlevede, da Quick-Step legede med overtallet. Den slags åbner altid døren for en solosejr, selvom en god spurt er en fordel.

Ender det alligevel i en større spurt, skal man huske, at den er kringlet, og det var det, der gjorde, at Theuns kunne køre alene hjem for fire år siden. Det betyder, at positionering betyder meget - og det samme gør friskhed efter et hårdt løb - men der er trods alt 800 m opløb at gøre godt med. Lead-out betyder ikke alt, men det er vigtigt.

Jeg går med Wout van Aert. Vi så i England, at han ikke er helt på toppen, men han var god nok til at vinde løbet. Stigningerne i England var lidt for stejle, men i dette klassikerterræn, er der næppe nogen, der sætter ham af. Jumbo vil næsten med sikkerhed sidde med mere end én mand, og det giver dem en fordel i det taktiske spil. Derudover kan Van Aert slå alle i en spurt, selvom det ikke bliver let, hvis han skal spurte mod Pedersen. Endelig vil han i den kringlede finale stå meget stærkt i en massespurt, når han har Laporte som lead-out man. Derfor har han flere veje til sejr, og jeg tror, at han får den perfekt EM-optakt med endnu e triumf.

Jumbo har dog flere kort. Løbet er perfekt for Christophe Laporte, men vi har set, at han er et stykke fra sit bedste. Dette løb er dog lettere end de canadiske, hvor han trods alt var i top 10 i Quebec. Jeg vil forvente, at han er med fremme, og i det taktiske spil er han et godt kort med den gode spurt. Det tredje kort er den meget formstærke Tiesj Benoot , der næsten med sikkerhed bør være helt fremme, men skal alene hjem i det taktiske spil for at vinde. Mick van Dijke må være hjælper.

Den værste rival må være Mads Pedersen, men det er med meget større usikkerhed. I Tyskland blev han nemlig langt om længe træt, hvorfor han droppede Bretagne, og selvom han nu har pustet ud frem mod EM, er det usikkert, hvor han står. Med det vilde program er han næppe i Tour-form, men mindre kan også gøre det på denne rute. Den bedste Pedersen er meget svær at sætte i dette løb, der er lettere end de fleste flamske klassikere, og han kan slå alle i en spurt, også Van Aert. Ellers har han en plan B i en massespurt, hvor han med Jasper Stuyven som lead-out man kan slå alle i denne kringlede finale. Netop Stuyven er hans allierede i et hårdt løb, men efter en skuffelse i Renewi og et skidt forår er jeg ikke meget optimistisk på hans vegne. Det tredje kort er Thibau Nys, der også burde være flyvende i et hårdt løb, men slet, slet ikke har fundet formen i anden del af sæsonen.

Får vi det hårde løb, er Lotto farlige. De har nemlig de to uhyre formstærke Jasper De Buyst og Florian Vermeersch. Sidstnævnte har tidligere været lidt tung til disse bakker, men i år har han virkelig imponeret. Senest i Renewi og Bretagne var han flyvende, men hvor længe formen holder, er usikkert, for han har været i gang siden Touren. De Buyst er derfor et mere sikkert kort og også den hurtigste af to hurtige. Han viste senest storform i Bretagne og Vallonien, men han skal væk fra Van Aert, Laporte og Pedersen for at vinde. Det tredje kort er Victor Campenaerts , der er skabt til en taktisk finale og var i storform i begyndelsen af august. Han missede dog Renewi og Bretagne med sygdom, og selvom han viste, at han ikke er i elendig form, da han gjorde comeback i onsdags, er han nok ikke helt på toppen. Pascal Eenkhoorn synes ikke på toppen efter Touren, og jeg tror heller ikke, at unge Alec Segaert eller den ellers delvist genrejste Arjen Livyns kan være med helt i front.

Så er der Mathieu van der Poel. Normalt burde han jo været meget højt rangeret, men han er så skuffet over formen, at han overvejer at stoppe sin sæson efter mountainbikeløbet om en uges tid. Han blev da også slået af De Buyst i Vallonien i går, men han endte trods alt som nr. 4. Helt uden form er han ikke, og han har en chance for at være med i front. Det er bare lidt svært at se ham slå Van Aert lige nu, men naturligvis skal man ikke afvise en mand, der også er hurtig, særligt hvis det bliver taktisk. I det tilfælde skal han håbe for selskab fra Søren Kragh, der har været meget svingende, men efter skuffelsen i Bretagne viste lidt af den hæderlige Renewi-form med sin aktive kørsel i Vallonien. Det andet kort er Gianni Vermeersch, der som Kragh er halvhurtig. Han var i god form i Renewi, hvor han var stærkere end danskeren, men han skuffede i Vallonien, hvor han dog også var hjælper. Til en stor spurt har holdet Timo Kielich, der med et lead-out fra Van der Poel kommer meget langt, men jeg er usikker på, om Van der Poel vil tage chancer i en lead-out, som han har det nu. Et andet kort er Jakub Mareczko, men i et hårdt løb bør de gå med Kielich.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

Soudals bedste chance er nok en spurt med Ethan Vernon. Jeg tror, at han får svært ved at slå Pedersen og Van Aert, men særligt hvis de har brugt kræfter undervejs, har han i den kringlede finale en god chance med et meget stærkt tog, der tæller Yves Lampaert, Florian Senechal og Michael Mørkøv. Til det hårde løb ligner Lampaert det bedste bud. Han viste i Renewi takter, vi ikke har set i lang tid, og med de ben vil han være med i front. Han er hurtig, men han skal væk fra de hurtigste i en taktisk finale. Her vil det hjælpe, hvis han har selskab af 2021-vinderen Senechal, men han viste igen i Renewi, at han er langt fra fordums styrke. Stan Van Tricht har vist fremgang, men ikke nok til at være med de bedste.

Normalt ville Biniam Girmay være en af topfavoritterne til dette løb. Som vi senest så i Canada og Vallonien, kan han dog ikke med sit nuværende niveau være med i et hårdt løb. Til gengæld har han spurtet så godt i år, at han vil have en ganske god chance for at vinde en massespurt i dette felt, særligt hvis Mike Teunissen kan køre et af sine bedste lead-outs. Netop Teunissen viste i Renewi, at han har en chance for at være med i et hårdt løb, hvor han med sin gode spurt og den næse for taktik, der gav sejren i Renewi, ikke er helt uden chance. I Canada var han dog knap så overbevisende. En plan B til en spurt er Madis Mihkels, der imponerede med sin sejr i Tyskland og kan gøre det ganske pænt efter et hårdt løb. Intet tyder på, at Aimé De Gendt eller Loic Vliegen kan være med de bedste på bakkerne.

Et andet hold, der skal satse på en spurt, er Arkea, der har Arnaud Demare. Vi så igen i onsdags, at formen ikke rækker til det hårde løb, men i en spurt vil han i dette felt bestemt have en chance, selvom han ikke har spurtet alt for godt i år. Han er ikke vild med denne kringlede finale, men får han Jenthe Biermans, Amaury Capiot, Clement Russo, Luca Mozzato og ikke mindst lidt tunge Dan McLay med hjem, har han et af de stærkeste tog. Den anden mand til et hårdt løb er Biermans, men han har ikke vist formen.

UAE har Matteo Trentin. Han viste god form i Renewi, men skuffede mig lidt i Vallonien. Jeg er derfor ikke sikker på, at han vil være med helt i front, men med de ben, han generelt har haft efter Touren, bør han være med i et hårdt løb. Problemet er, at mange af favoritterne er hurtigere end ham, og at han vil være alene, men han er snu i det taktiske spil. I en større spurt kan han med sin positionering lave en top 10. Her vil holdet også have Alvaro Hodeg, men han har slet ikke haft holdbarhed efter pausen.

Uno-X er et andet hold, der nok skal satse på en spurt. Den Søren Wærenskjold, vi så efter Touren, kan ellers være med i et hårdt løb, men vi så i onsdags, at han efter sit vilde program er ved at være træt. Ti en spurt har de både ham og Alexander Kristoff , men som i Fourmies må man antage, at de går med Kristoff. Han mangler stadig noget fart, men dette sprinterfelt er ikke skræmmende stærkt, og med et sublimt lead-out fra Wærenskjold vil han i denne tekniske finale ikke være helt uden chance. Den nu så stærke Jonas Abrahamsen kan næppe være med i et hårdt løb.

Lidt overraskende kører Sam Welsford dette og ikke fredagens løb. Han er pokkers tung og får svært ved at komme med hjem, men når Mareczko har klaret den, kan han også, særligt i godt modvindsvejr. Vi så med sejren i Renewi, at han - hvis han er frisk - er hurtigste mand i dette felt, men den kringlede finale er en katastrofe. Selv med støtte fra John Degenkolb, Pavel Bittner, Alex Edmondson og Nils Eekhoff får han det svært her. Til det hårde løb har holdet Degenkolb, der var hæderlig i Bretagne, og Eekhoff, der har rejst sig lidt, men ingen kan være med helt i front. Eekhoff vil være plan B til en spurt.

Movistar kommer med Gonzalo Serrano. Han er ikke på hjemmebane i disse løb, og sidste år levede han slet ikke op til mine forventninger, selvom han var i storform. I år har han slet ikke samme form efter en skuffende indsats i England, men sejren i Vallonien giver håb. Hans chance er et hårdt løb, hvor han dog vil være alene, og selvom han er hurtig, kan han ikke vinde en spurt mod de store favoritter. Han skal bruge en heldig hånd i det taktiske spil.

Cofidis skal satse på en spurt. Deres folk til et hårdt løb, Piet Allegaert og Alexis Renard kan nemlig ikke være i front i dette selskab. Til en spurt vil de satse på Max Walscheid, hvis han klarer bakkerne, og med et godt tog kan han i denne kringlede finale gøre det pænt. Falder han fra, er det Allegaert, der skal spurte. Han er godt i positionskampen, men igen af dem har farten til at vinde.

Da Zdenek Stybar og Amund Grøndahl Jansen stadig er langt fra deres niveau, skal Jayco satse på en spurt med Luka Mezgec. Han spurter i dag sjældent, og vi så i onsdags, at han ikke er på toppen, men i dette felt og i den kringlede finale kan han lave et fint resultat. Unge Blake Quick bør finde det for hårdt. Bedste bud til et hårdt løb er Kelland O’Brien, men han synes ikke at have forårets form.

Læs også

Efter dansk sejrsstime: Vi tog store skridt og kan være stolte

Israel-PT skal satse på en spurt. Simon Clarke var ellers med helt fremme i den benhårde udgave i 2021, men han har ikke vist form i lang tid. Krists Neilands kører første løb efter Touren, og derfor må målet være en spurt med Giacomo Nizzolo, der dog har skuffet så meget, at det er svært at se ham køre med om sejren. En plan B er Tom Van Asbroeck, men han mangler i endnu højere grad farten.

Anthony Turgis burde være som en fisk i vandet, men han viste senest i onsdags, at der ikke er fremgang at spore. Derfor skal Total satse på en spurt, hvor de formentlig vil køre for Sandy Dujardin, der var hjælper i onsdags, men viste fornem form med en top 10 i Bretagne, men vinde kan han ikke. Et alternativ er unge Emilien Jeanniere, der spurtede i Tyskland, men han vil nok finde det hårdt. Edvald Boasson Hagen har ikke spurtet i nogen tid, og Lorrenzo Manzin spurter næppe heller.

Ag2r får det svært. Deres chance er, at Stan Dewulf eller Greg Van Avermaet kan være med i et hårdt løb, men det ser ikke let ud. Dewulf har ikke vist megen form. Van Avermaet så hæderlig ud i Canada, men missede Vallonien, formentlig med sygdom. Et tredje bud er Clement Venturini¸ men han skuffede i Vallonien, og Oliver Naesen er næppe længere stærk nok. I en større spurt har de både Venturini og Pierre Gautherat, men de har ikke farten til at vinde.

Tudor skal satse på en stor spurt med Maikel Zijlaard . Jeg tror egentlig, at han kommer ret langt på sin fart, men han er også meget tung og kan få svært ved at komme med hjem. Et mere sikkert kort er Rick Pluimers, der bekræftede den fine form med en top 10 i Vallonien, men han er slet ikke hurtig nok. Et alternativ er Mika Heming.

Det er svært at tro på de øvrige hold. Bingoal har ingen, der kan være med i et hårdt løb på dette niveau, og de skal satse på en top 10 i en spurt med Kenneth Van Rooy eller eventuelt Marco Tizza, der dog sjældent blander sig i massespurter. Flanders har ingen til det hårde løb, for selvom han imponerede i England er Kamiel Bonneu ikke skabt til dette løb, som det gælder for Elias Maris, mens Jenno Berckmoes ikke er på toppen. Chancen er en top 10 i en større spurt med Vito Braet.

BEMÆRK: På denne tid af året venter jeg altid en del ændringer til startlisten. Få hold er torsdag aften udtaget. Jeg opdaterer optakten fredag aften.

OPDATERING: Der har desværre været en del afbud, og det er nogle ret afgørende af slagsen. Jumbo er nemlig uden Van Aert og Benoot, og løbets superhold er dermed voldsomt amputeret. De Buyst havde også meldt afbud i morges grundet sygdom, og selvom han alligevel meldte sig frisk her i eftermiddag, er det nok tvivlsomt, om han er på toppen. Dermed mangler vi potentielttre af de ryttere, der skulle få det til at eksplodere. Nu tror jeg pludselig meget mere på en spurt. Jeg forventer, at Pedersen vil køre offensivt for at teste EM-formen, og det samme vil Alpecin med Van der Poel, Kragh og Vermeersch og Jumbo med Laporte, men er de stærke nok? Van der Poel er formsvag, Pedersens form er ukendt, og Laporte er bestemt ikke på toppen. Med modvind i hele finalen og godt vejr er chancen for en spurt øget ganske betydeligt. Jeg anser dog Pedersen som favorit i begge scenarier nu, og derfor bliver han min største favorit, men i den nye rangering nedenfor har jeg rykket sprinterne op i hierarkiet.

Derudover er der afbud fra Eenkhoorn, der erstattes af en ikke alt for formstærk Brent Van Moer. Tudor har Sebastien Reichenbach, der viste form i onsdags, men passer dårligt til løbet, og de har nu Robin Froidevaux til en spurt, da der er afbud fra Zijlaard. Israel-PT er uden Clarke og Neilands, men har udtaget formstærke Jakob Fuglsang, der nok kan gøre det godt på bakkerne, men får svært ved at vinde et løb som dette. Jumbo har talentfulde Per Strand Hagenes som supplement til Laporte, men selvom han vandt i Dunkerque, er dette nok for skrap kost, mens de er uden Mick van Dijke. Intermarché har udtaget Arne Marit, men må antages at spurte med Girmay. Endelig er der afbud fra Stybar, Van Avermaet, Allegaert og Vliegen, hvorfor Alpecin nu skal spurte med Mareczko, hvis han kommer med hjem, eller en af Van der Poel-brødrene.

OPDATERING 2: Ved en fejl fremgik Bryan Coquard ikke af min startliste. Han er nok Cofidis' bud på en sprinter på denne hårdere, men han synes efter sit Vuelta-styrt ikke at have formen til et hårdt løb. Han an lave et resultat, men vinde kan han ikke.

***** Mads Pedersen

**** Ethan Vernon, Christophe Laporte

*** Biniam Girmay, Arnaud Demare, Mathieu van der Poel, Alexander Kristoff, Jasper De Buyst

** Florian Vermeersch, Yves Lampaert, Matteo Trentin, Sam Welsford, Jakub Mareczko, Mike Teunissen, Søren Kragh, Gianni Vermeersch, Søren Wærenskjold, Victor Campenaerts, Gonzalo Serrano, Bryan Coquard, Max Walscheid, Luka Mezgec

* Florian Senechal, Jasper Stuyven, Jakob Fuglsang, Giacomo Nizzolo, Sandy Dujardin, Arne Marit, Madis Mihkels, Alvaro Hodeg, Thibau Nys, Robin Froidevaux, Kamil Bonneu, Per Strand Hagenes, Clement Venturini, Vito Braet, Stan Dewulf, Pierre Gautherat, Tom Van Asbroeck, Stan Van Tricht, Kenneth Van Rooy, Marco Tizza, Alec Segaert, Luca Mozzato, Oliver Naesen, David van der Poel, Jenthe Biermans, Brent Van Moer, Jonas Abrahamsen, Emilien Jeanniere, Edvald Boasson Hagen, Anthony Turgis, Jenno Berckmoes, Rick Pluimers, Mika Heming, John Degenkolb, Nils Eekhoff, Alexis Renard, Kelland O’Brien, Blake Quick

Danskerne

Mads Pedersen er en af de store favoritter og er omtalt ovenfor. På Alpecin bør Søren Kragh være en af kaptajnerne, hvorfor også han er omtalt ovenfor, mens Jakob Fuglsang på Israel-PT nok kan køre sin chance og er omtalt i opdateringen ovenfor. På Cofidis skal Joshua Gudnitz støtte Max Walscheid og Alexis Renard, på Movistar skal Mathias Norsgaard støtte Gonzalo Serrano, og på Jayco skal Adam Holm støtte Luka Mezgec. På Soudal skal Michael Mørkøv være klar for Ethan Vernon, hvis det samles til en spurt, og endelig skal Niklas Larsen, Marcus Sander Hansen og William Blume Levy på Uno-X støtte Alexander Kristoff og Søren Wærenskjold.

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Jordi Meeus’ sejr fra 2022, Florian Senechals sejr fra 2021, Edward Theuns’ sejr fra 2019, Taco van der Hoorns sejr fra 2018, Matteo Trentins sejr fra 2017, Fernando Gavirias sejr fra 2016, Sean De Bies sejr fra 2015, Greg Van Avermaets sejr fra 2014, Sep Vanmarckes sejr fra 2013 og André Greipels sejr fra 2012.

Memorial Marco Pantani

Jeg når desværre ikke at skrive en optakt til det ellers meget stærkt besatte Memorial Marco Pantani, der ikke tv-dækkes. Der er ret mange hold med en interesse i at gøre det hårdt, og det er derfor svært at tro på en reduceret massespurt. Mit gæt er, at de bedste kører væk på bakkerne, og at Marc Hirschi igen vinder en spurt. Andre, der kan være med i en sådan gruppe, er Alexey Lutsenko, Simone Velasco, Guillaume Martin, Pavel Sivakov, Magnus Sheffield, Simon Yates, Walter Calzoni, Davide Formolo, George Bennett. Samles det til en større spurt, er Michael Matthews favorit i kamp med særligt Ethan Hayter, Francesco Busatto, Alessandro Covi, Vincenzo Albanese, Henok Mulubrhan, Filippo Fiorelli, Andrea Pasqualon, Gianni Moscon, Gotzon Martin, Gianluca Bambilla og Fillippo Baroncini. Løbets profil kan ses her.

SE SUPER 8 CLASSIC OG VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE