Optakt: Kampioenschap van Vlaanderen

SE KAMPIOENSCHAP VAN VLAANDEREN OG VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Løbets rolle og historie

Mens foråret tilbyder en blanding af etape- og endagsløb, og første del af sommeren udelukkende handler om etapeløb, er anden halvdel af sæsonen for endagsryttere. Efter Tour de France er Vuelta a Espana det eneste store løb for grand tour- og etapeløbsspecialister, mens sensommeren og efteråret omvendt er fyldt med endagsløb i mange dele af Europa. Højdepunktet er Il Lombardia, og derudover tilbyder Clasica San Sebastian, Hamburg Cyclassics, Bretagne Classic og de canadiske løb normalt også vigtige WorldTour-point. Listen inkluderer tillige historiske løb som Paris-Tours, Giro dell’Emilia, Tre Valli Varesine og Gran Piemonte, og kalenderen byder på meget alsidigt terræn med muligheder for sprintere, klassikerspecialister og endda klatrere.

I tillæg til de større løb er der mange mindre begivenheder. De to store klassikernationer, Belgien og Italien, har traditionelt haft en ekstremt righoldig kalender af mindre semiklassikere, men i dag er mange af de italienske løb forsvundet, hvis man ser bort fra deres intense sæsonafslutning. Det forholder sig anderledes i Belgien, hvor den økonomiske krise har været knap så hård, og det meste af det fascinerende belgiske efterårsprogram er intakt.

Læs også

Ny stjerne til Giroen?

Serien af semiklassikere startede den 15. august med Tour of Leuven (det tidligere GP Jef Scherens), og i august fulgte så Druivenkoers Overijse og Egmont Cycling Race. Siden har der været en lille pause, mens landet blandt andet har haft fokus på Renewei Tour, men nu går det løs igen. Mellem den 13. september og den 3. oktober rundes den belgiske sæson således af med ikke færre end otte endagsløb, hvoraf de fire kommer inden EM og regnes som god forberedelse hertil, mens Binche-Chimay-Binche regnes som et af de større løb mod slutningen af året, hvor det kan agere opvarmning til blandt andet Paris-Tours, som er årets sidste store løb for lidt tungere typer, og være en god chance for at bruge den sidste EM-form - og måske endda vise en ny stjernetrøje frem. Det hele rundes af med netop løbet i Binche d. 3. oktober.

Løbsblokken plejer at kommer på et helt perfekt tidspunkt for ryttere, der forbereder sig til VM. De har en placering mindre end to uger før linjeløbet, og for ryttere, der har kørt Tour of Britain eller i Canada, er det normalt den perfekte chance for at finpudse formen yderligere. Det er dog klart, at den rolle ikke gælder i år, hvor det altså snarere kan ses som forberedelse til EM og måske også mere selvstændige efterårsmål.

Ugens andet løb er Kampioenschap van Vlaanderen, der ligesom i de seneste fem udgaver har tiltrukket et langt stærkere felt, end vi har været vant til. Blandt de fire løb er det egentlig et af de to mindste, men også denne gang må arrangørerne knibe sig i armen over de mange sprintere, der vil være til start. Det er ikke mærkeligt, da løbet stort set altid ender i en massespurt og derfor er som skabt til de hurtige afsluttere, og da de rene sprintere ikke har meget at gøre til EM, ser de det som et vigtigt selvstændigt mål her i efteråret. Det gælder særligt for Dylan Groenewegen, Caleb Ewan, Arnaud De Lie, Tim Merlier og Fabio Jakobsen, men generelt er det en ganske flot liste over sprintere, der kan fremvises.

Kampioenschap van Vlaanderen blev første gang afviklet helt tilbage i 1908 og er derfor et af de ældste belgiske løb. Det afvikles altid i midten af september, og i 2015 fejrede man udgave nummer 100. Navnet antyder, at det er et regionalt mesterskab i Flandern, men det er ikke tilfældet. I stedet er det en international begivenhed på UCI-kalenderen, og det var været registreret som et 1.1-løb, siden det nuværende system blev indført i 2005.

Som navnet antyder, er det et stort løb i Flandern, og det er blevet vundet af mange af de største belgiske ryttere. Marcel Kint, Briek Schotte, Rik Van Steenbergen, Rik Van Looy, Eddy Merckx, Patrick Sercy, Freddy Maertens, Johan Museeuw og Peter Van Petegem har alle stået øverst på skamlen. I de senere år har det tabt lidt prestige blandt belgierne, og nu er det et en af de mindste af efterårets semiklassikere. Det er til gengæld blevet langt mere internationalt, og siden Paul Van Hyftes sejr i 2011 er kun tre udgaver blevet vundet af hjemlige ryttere. I stedet er store udenlandske sprintere kommet på sejrslisten, der nu tæller navne som Fabio Jakobsen, Dylan Groenewegen Fernando Gaviria, André Greipel, Marcel Kittel, Arnaud Demare, Baden Cooke og Jimmy Casper.

Som vinderlisten antyder er løbet en sag for sprinterne, og det er næsten umuligt at undgå en stor massespurt i Koolskamp. Det har gjort det til et vigtigt løb for de mange stærke belgiske sprintere, der sjældent finder en fladere rute nogetsteds i hjemlandet. Som et ægte flamsk løb plejede der naturligvis at være lidt brosten på rundstrækningen, men de skabte aldrig megen udskilning.

I 2016 blev løbet en del af den nye Napoleon Games Cycling Cup, der er en serie af i år 10 af disse typiske 1.1-løb i Belgien, og som nu går under navnet Lotto Cycling Cup. De første otte løb blev afviklet frem til sommerpausen, og efter Tour of Leuven i august runder løbet årets serie af. Caleb Ewan fører foran Gerben Thijssen, iacomo Nizzolo og Timothy Dupont, og da de alle er til start, bliver der kamp om sejren.

Sidste år havde løbet et ganske fremragende felt, hvor der blev set frem til et opgør mellem Tim Merlier, Fabio Jakobsen, Caleb Ewan og Dylan Groenewegen. Den ventede massspurt kom aldrig i fare, og til sidst kunne Jakobsen spurte sig til sejr foran Ewan og Groenewegen, mens Merlier efter en skuffende Vuelta blev en kedelig nr. 6. Jakobsen vender tilbage for at forsvare titlen, og da han igen er oppe mod både Ewan og Groenewegen, er helt sidste års podium at finde i feltet.

SE KAMPIOENSCHAP VAN VLAANDEREN OG VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Læs også

Lidl-Trek giver status på stjerne efter styrt

Ruten

Der er aldrig meget, der ændrer sig i Kampioenschap van Vlaanderen, som altid er blevet afviklet på den næsten helt samme rute. Der er tale om et rundstrækningsløb, men i 2019 ændrede man radikalt på rundstrækningen, der plejede at være placeret i området øst for værtsbyen Koolskamp, men nu blev henlagt til det nordlige område. Efter aflysningen i 2020 fandt man igen i 2021 en helt ny rundstrækning, der dog havde store overlap med den, man brugte frem til og med 2018 - også selvom det gamle 600 m lange brostensstykke heller ikke var med på den nye rundstrækning. Den var et hit og blev genbrugt i 2022 og nu igen i 2023. Det nye er dog, at man skærer ned på antallet af omgange, så vi denne gang får et usædvanligt kort løb.

Som sagt afvikles det hele altså på en rundtrækning med start og mål i den lille by Koolskamp i Flandern. Hver runde er 15,1 km lang, og i alt skal strækningen tilbagelægges 11 gange (mod tidligere 13), hvilket giver en distance på bare 165,1 km (første del af første runde er neutraliseret). Rundstrækningen er næsten helt flad, og der er lidt flere tekniske udfordringer end tidligere. Der er et par hurtige sving fra start ind gennem byen, men derefter kører man mod nord ad en lige og flad vej. Kort efter drejer man mod nordøst for at køre frem til det nordligste punkt, inden endnu et sving leder mod syd. Nu går det mod nordøst frem til byen Egem, hvor to hurtige sving fører mod syd og sydøst ned til byen Pittem, hvor der følger en teknisk passage, når man kører en tur rundt i byen. Herfra går det mod nordvest igennem et par sving ud til en 6 m bred vej, der leder mod nordvest og vest direkte ind til Koolskamp. De sidste sving kommer med hhv. 3,8 og 2,5 km, hvorefter sidste udfordring er en rundkørsel med 1,8 km igen. Den sidste kilometer er ganske let stigende.

Løbet byder på i alt 586 højdemeter, hvilket er ca. 70 færre end sidste år, 20 færre end i 2019 og 120 færre end i 2018.

SE KAMPIOENSCHAP VAN VLAANDEREN OG VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

For fire år siden betød kraftig vind, at vi ikke fik en massespurt, men sådan går det næppe i år. Her venter nemlig den smukkeste sommerdag med kun få skyer og en temperatur, der vil stige fra 20 til 23 grader. Vinden vil bare være let (9-10 km/t) og komme fra sydøst. Det giver først sidemedvind og derefter mod- og sidemodvind. Med 4,2 km igen får man sidemedvind, og det varer ved resten af vejen.

Favoritterne

Der er ikke meget hokuspokus over Kampioenschap van Vlaanderen. Sjældent finder man et fladere løb, og selvom der indtil i 2019 har været lidt brosten på menuen, har historien vist, at det er stort set umuligt at undgå en massespurt. Den lille pavé er nu væk, men det ændrer ikke på, at truslen mod sprinterne er den samme som altid. Det kan nemlig altid tænkes, at det lunefulde belgiske vejr kan spille sprinterne et puds, specielt på en tid af året, hvor forholdene kan være uforudsigelige.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

Det er nu ikke, fordi det sker tit. Michal Golas var hurtigst i en lille gruppe i 2015, Ronan van Zandbeek snød Christopher Juul for en stor sejr i 2012, Steven de Jongh og Sebastian Langeveld snød hele feltet i 2009, og så var det jo Jannik Steimle, der som stagiaire choksejrede i sidevinden i 2019, men alle de øvrige ni af de seneste udgaver er afgjort i massespurter. I årene forinden havde man imidlertid uafbrudte udbrudssejre mellem 2001 og 2005, og det viser, at det ikke er en given ting, at sprinterne skal til fadet.

Moderne cykelsport er imidlertid mere kontrolleret, og det er meget sigende, at vi nu har haft syv massespurter på ni år. Løbets ry gør også, at samtlige hold møder til start med ambitionen om at spurte. Det i sig selv er nok til at sikre, at et udbrud ikke har skyggen af chance, for i år kan vi vide os sikre på, at Alpecin, Quick-Step og Jayco nok skal jagte. Udfordringen er altid vinden, men på denne næsten vindstille sommerdag bliver den slet ikke en trussel. Det vil derfor være et chok, hvis ikke det ender som et kontrolleret sprinterløb.

Spurten er enkel. Over de sidste 1800 m er der ingen udfordringer overhovedet, men vejen er en smule smal. Risikoen for at blive lukket inde er til stede, men finder man en åbning, betyder medvinden, at man kan åbne tidligt. Det er altsåt en powerspurt, hvor lead-out ikke er altafgørende, og hvor farten spiller en betydelig rolle.

Det er svært ikke at have Jasper Philipsen som favorit. Han cementerede i Touren, at han er verdens hurtigste, og samtidig ved vi, at han er helt sublim i positionskampen. Denne gang kommer han endda til løbet med et af de allerbedste tog, der tæller Timo Kielich, Jakub Mareczko, Ramon Sinkeldam, Jonas Rickaert og Lionel Taminiaux, hvoraf de tre sidste har specialiseret sig i at køre lead-outs. Han kan sagtens ende med at blive kørt hjem fra spids, men uanset hvad sidder han næsten med sikkerhed godt. Vi så i Renewi, at han godt kan slås, men det er pokkers svært - ikke mindst fordi han synes i form. Derfor tror jeg, at han generobrer titlen efter sejren i 2021.

Manden, der måske kan slå ham på fart, er Fabio Jakobsen. De har ikke spurtet meget mod hinanden i år, men Tirreno indikerede, at Philipsen har en overhånd. Alligevel slog Jakobsen ham én gang, da Philipsen var nødt til at åbne tidligt, og det vidner om, at forskellen ikke er stor. Med sejrene i Danmark er han tilbage på sporet, men som altid er det positionskampen, der er et problem. Her ser toget med Yves Lampaert, Florian Senechal og Michael Mørkøv god ud til at være et af de to bedste, og i denne enkle finale er chancen for, at Jakobsen kan holde Mørkøvs hjul bedre end vanligt. Lad os håbe, at han får chancen for at vise, at han kan slå Philipsen på fart og dermed forsvare titlen.

En anden tidligere vinder er Dylan Groenewegen, men både Touren og Renewi viste tydeligt, at Philipsen i dag er hurtigere. Hollænderen viste dog, at han fortsat må regnes som en af de tre hurtigste i dette felt, og her hjælpes han i positionskampen af den helt enkle finale. I forvejen har han positioneret sig godt i år, og her ser hans tog med Elmar Reinders, Kelland O’Brien, Campbell Stewart og Luka Mezgec faktisk så lovende ud, at han måske kan køres hjem fra spids. Allerede i Fourmies sad han godt, indtil han røg ud af pedalen, og da han stadig har en tårnhøj fart, er det bestemt ikke umuligt, at han kan vinde.

I søndags viste Gerben Thijssen igen, at han er pokkers hurtig. Han var ikke langt fra at slå Tim Merlier, og hvis det flasker sig, kan han også vinde i dette felt. Vi ved dog, at han har det meget svært i positionskampen, og her bekymrer det mig meget, at han er uden sit vanlige tog. Han har heldigvis erfarne Adrien Petit, men jeg frygter, at det er for lidt mod disse stærke hold.

Jeg er nødt til at rangere Caleb Ewan som nr. 5 på vinderpotentiale, men det er svært at tro på. Efter sit skænderi med Lotto udgik han nemlig i sit comeback i Fourmies, og det indikerer, at han er demotiveret og slet ikke i form. Omvendt er dette et meget, meget let løb, og her burde han i hvert fald komme med hjem til en spurt. Han viste i Tourens første dage, at han jo faktisk stadig har en imponerende topfart, og en enkelt DNF fortæller ikke nødvendigvis, at formen er ringe. Jeg er dog meget bekymret for et ungt hold, der i finalen kun giver ham støtte fra Cedric Beullens og Rüdiger Selig.

Det er også en god chance for Matteo Moschetti. Det kikser lidt for ofte i positionskampen, men når han sidder rigtigt, har han i Polen og senest i Fourmies vist god fart. Dette er endda et meget let sprinterløb, hvilket hjælper ham yderligere, og samtidig er han hæderligt støttet af Jack Bauer, Nicolo Parisini og Szymon Sajnok.

Læs også

Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

Jeg er spændt på Erlend Blikra. Nordmanden fandt en helt ny fart i Langkawi, og den bekræftet ved flere lejligheder i år, særligt i Dunkerque. De problemer, han har haft i positionskampen, synes også væk, og han har i stedet været meget stabil. Han har også et ret godt tog med Lasse Norman, Louis Bendixen, Jonas Abrahamsen og Tord Gudmestad, selvom de mangler rutine i at køre sammen i denne formation. Jeg er dog bekymret for hans form, da han nærmest ikke har kørt løb efter sommerpausen, men dette løb kan ikke blive meget lettere.

Cofidis kommer med Max Walscheid og Bryan Coquard. Da franskmanden er på vej tilbage efter sit styrt i Vueltaen, vil jeg tro, at de som i Fourmies kører for tyskeren. Han har ikke farten til at vinde, men hans tog med Coquard, Piet Allegaert og Alexis Renard ligner et af de stærkeste. Han er også blevet ret god i positionskampen, og han vil elske denne powerspurt.

Israel-PT kommer med både Itamar Einhorn og Giacomo Nizzolo. Jeg håber, at de kører for Einhorn. Han vandt flere mindre løb i juli, og særligt sejren i Tjekkiet styrker min tro på, at han altså har ret meget fart, som vi også så i Scheldeprijs, særligt efter så let et løb. Han har haft det svært i positionskampen, men får han støtte fra Nizzolo og Rick Zabel ser det ikke helt ringe ud. Det er dog også sandsynligt, at de kører for Nizzolo, men han synes slet ikke at have hverken fart eller positioneringsevne lige nu.

Arkea kommer med fire sprintere og har meldt ud, at de kører for Nacer Bouhanni og Luca Mozzato, der åbenbart begge spurter. Det er svært at tro meget på Bouhanni, der slet ikke kan genfinde sin positioneringsevne, selvom han faktisk viste god fart, da han endelig kørte en spurt i Ain. Chancen er nok større for Mozzato. Han kørte nogle uventet gode spurter i Touren, hvor han også positionerede sig godt, og her har han god hjælp af Amaury Capiot og David Dekker. Han mangler dog farten til at vinde, og hans præstation i går indikerer, at han efter sin pause nok ikke er flyvende.

DSM kører for Casper van Uden. Han har egentlig skuffet på sin fart i år, men det så meget bedre ud i den ene spurt, han kørte i England i sidste uge. Hans store styrke her er dog mest et tog, der md John Degenkolb, Pavel Bittner, Alex Edmondson og Nils Eekhoff ser ret stærkt ud. Desværre har de for vane at skuffe.

Måske skal vi også igen til at holde lidt øje med Marc Sarreau. Med sejren i Poitou-Charentes fik han vist, at han stadig er hurtig, når det en sjælden gang lykkes at sidde rigtigt. Det gør det sikkert heller ikke denne gang, men i det mindste er finalen her enkel, og med Lawrence Naesen, Pierre Gautherat og ikke mindst Oliver Naesen har han meget bedre støtte end vanligt.

Bingoal kommer med Matteo Malucelli, der har haft en lidt svingende sæson. Han genfandt sine evner i positionskampen i ZLM Tour, men på det område har han generelt skuffet i år. Han har heller ikke set helt så hurtig ud som tidligere, men som udgangspunkt er han en af de både hurtigere og mere positioneringsstærke i dette felt. Han har også nogle hurtige folk til at støtte sig, men Alexander Salby og Davide Persico mangler noget rutine.

Trek kommer med både Jasper Stuyven og Thibau Nys. Egentlig troede jeg, at de ville køre for Nys, men angiveligt får Stuyven chancen. Han kan sagtens lave et godt resultat med sin gode positionering, men han har slet ikke farten til at være helt i front, og han lider også under et svagt hold. Skal de for alvor have chancen, skal Stuyven køre et suverænt lead-out for Nys, men også han mangler noget fart i en spurt som denne.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

Hos Flanders kan Milan Fretin og Vito Braet gå i top 10, men de har begge haft det lidt svært på det sidste. Jeg vil tro, at Human Powered Health kører for den ganske spændende Scott McGill, der gjorde det pænt i Poitou-Charentes, men de kan også satse på den i år skuffende Sasha Weemaes eller Pier-André Coté. Bolton må antages at køre for den helt urutinerede Keegan Hornblow, og hos det sprinterløse Movistar e det vel Lluis Mas eller måske Johan Jacobs eller Gonzalo Serrano, der måske vil holde sig til. Hos Beat har man både Emiel Vermeulen og Yoeri Havik, men af og til holder også Gil D’Heygere sig til. Roubaix vil køre for Rait Ärm, der har gjort det ret godt i år, mens Volkerwessels vil satse på Coen Vermeltfoort, der dog sjældent er langt fremme i de større løb.

BEMÆRK: Den endelige startliste er ikke kommet. Kommer den i løbet af aftenen, opdateres optakten. Ellers vil den blive opdateret engang i morgen, men desværre nok efter løbsstart. Heldigvis er de fleste hold endelig udtaget, hvorfor ændringerne bør være få.

OPDATERING: Den endelige startliste er kommet. Vigtigst er det, at Nys ikke stiller til start, og det samme gælder for Havik og Allegaert.

***** Jasper Philipsen

**** Fabio Jakobsen, Dylan Groenewegen

*** Gerben Thijssen, Caleb Ewan, Matteo Moschetti, Erlend Blikra, Max Walscheid

** Itamar Einhorn, Luca Mozzato, Casper van Uden, Marc Sarreau, Matteo Malucelli, Giacomo Nizzolo, Jasper Stuyven, Nacer Bouhanni, Bryan Coquard

* Vito Braet, Scott McGill, Milan Fretin, Rait Ärm, Emiel Vermeulen, Pier-André Coté, Sasha Weemaes, Coen Vermeltfoort, Lionel Taminiaux, Jonas Rickaert, Jakub Mareczko, Timo Kielich, Michael Mørøv, Florian Senechal, David Dekker, Luka Mezgec, Rick Zabel, Rüdiger Selig, Cedric Beullens, Szymon Sajnok, Alexander Salby, Tord Gudmesatd, Davide Persico, Amaury Capiot, Nils Eekhoff, Alex Edmondson, Alexis Renard, Andrien Petit, Lluis Mas, Gil D’Heygere, Thomas Boudat Keegan Hornblow, Johan Jacobs, Gonzalo Serrano, Oliver Naesen

Danskerne

På Soudal skal Michael Mørkøv spille sin vanlige nøglerolle for Fabio Jakobsen, og på Bingoal skal Alexander Salby støtte Matteo Malucelli. På Trek får Martin Pedersen chancen som stagiaire som støtte for Jasper Stuyven og Thibau Nys, mens Mathias Norsgaard på det sprinterløse Movistar vel kan få lov at gå i udbrud. Endelig skal Louis Bendixen, William Blume og Lasse Norman på Uno-X støtte Erlend Blikra.

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Fabio Jakobsens sejr fra 2022, Jasper Philipsens sejr fra 2021 og Jannik Steimles sejr fra 2019.

SE KAMPIOENSCHAP VAN VLAANDEREN OG VUELTA A ESPANA UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE