Optakt: 2. etape af Tirreno-Adriatico

STREAM PARIS-NICE OG TIRRENO-ADRIATICO UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

SE FELTET.DK'S SPECIALTILBUD PÅ DISCOVERY+

Ruten

En fast tradition efter den indledende etape har været, at de følgende dage har budt på hhv. en puncheur- og en sprinteretape. Det ændredes der imidlertid på sidste år, hvor der gik rent sprintershow i den, og sådan bliver det også i år. I hvert fald har de hurtige folk meget gode chancer for at komme til fadet både tirsdag og onsdag, og den første af de to muligheder kommer altså dagen efter den indledende enkeltstart. Her bliver der mulighed for at varme Sanremo-benene lidt op med en 210 km lang etape, der byder på en lille og stejl bakke med 10 km igen, og den kan måske rydde lidt ud i feltet inden en massespurt i det stærke sprinterfelt, løbet traditionen tro har tiltrukket.

Ligesom sidste år skal der altså tilbagelægges en lang distance, når der skal køres 210,0 km mellem Camaiore og Follonica, og som det er kutyme for 2. etape fører den feltet mod sydøst ned langs vandet, idet man dog kører så langt ind i landet, at terrænet undervejs er kuperet. Det mærker man med det samme, når man kører mod sydøst op ad en ikke-kategoriseret stigning (2,6 km, 4,8%), der har top allerede efter 4,2 km, hvorefter en nedkørsel leder mod syd. Herfra bliver det imidlertid helt fladt, når man zigzagger sig mod syd. Efter 35,9 km passerer man udkanten af storbyen Pisa, hvorefter man kører mod sydvest ned til udkanten af kystbyen Livorno. Herfra går det kortvarigt mod øst igennem terræn, der er en anelse mere kuperet, inden man kører mod syd af en lige og ganske let faldende vej.

Læs også

Sådan vil Pogacar lave Giro-Tour-double

Efter 83,7 km forlader man fladlandet, når man drejer mod sydøst for at køre op ad den kategoriserede stigning Castellina Marittima (12,3 km, 2,9%), der siger med hovedsageligt under 4% over de første 8 km, inden den stiger med 4-5% over de sidste 4,3 km frem mod toppen, som rundes efter 96,7 km. En lidt teknisk nedkørsel leder nu mod syd og sydvest tilbage til fladlandet, hvor man følger en lige og ganske let faldende vej mod sydøst og syd. Mod slutningen stiger det en anelse kraftigere (4,1 km, 4,0%), indtil man når frem til dagens spurt, som nås efter 136,3 km. Herfra er det generelt ganske let faldende, når man kører mod først syd og siden sydøst med retning mod målbyen.

Her rammer man den afsluttende rundstrækning efter 174,2 km, hvorefter man kører cirka en halv omgang. Det betyder, at man efter 178,4 km når toppen af rundstrækningens lille bakke (300 m, 6,0%, max. 9%), inden man efter 187,9 km når ind til centrum af Follonica for første gang. Man krydser dog ikke stregen, men begiver sig i stedet ud på en omgang på den 22 km lange rundstrækning. Først går det fladt mod nordvest, inden en lige og flad vej leder mod nordøst frem til det punkt, hvor man ramte rundstrækningen. Herfra få det mod sydøst ad en lige vej, der slutter med bakken (300 m, 6,0%, max. 9%), som har top med præcis 10,0 km igen. På toppen drejer man mod sydvest for at køre ad en først let faldende og siden flad vej ud til kysten. Her tager man et sidste sving med 3,8 km igen, hvorefter en hele 8 m bred og stort set helt flad vej leder frem til stregen, idet sidste kilometer stiger ganske, ganske let med 0,1%.

Etapen byder på i alt 1535 højdemeter.

Follonica var senest vært for løbet i 2020, hvor Pascal Ackermann fortsatte sin drømmestart ved at vinde sin anden etape i træk, denne gang foran Fernando Gaviria og Rick Zabel, og i 2018, hvor Marcel Kittel spurtede sig til første (af ganske få) sejre i Katusha-trøjen ved at slå Peter Sagan og Giacomo Nizzolo som nærmeste rivaler på 2. etape. I 2008 sejrede Filippo Pozzato i en massespurt på 1. etape af det nu hedengangne Giro della Provincia di Grosseto.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

STREAM PARIS-NICE OG TIRRENO-ADRIATICO UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

SE FELTET.DK'S SPECIALTILBUD PÅ DISCOVERY+

Vejret

Efter den regnvåde start er der bedring i sigt. Ved starten vil der ganske vist være en risiko på 60-65% for let regn og en temperatur på 12 grader, men efterhånden som man kører mod syd, aftager risikoen løbende, og til slut vil det være solrigt med ku få skyer og en temperatur på 15 grader. Fra starten vil det være meget blæsende (22-31 km/t) fra sydvest, men også vinden vil aftage til en styrke på 15-16 km/t, samtidig med at den vil dreje til en sydlig retning. Det giver mod- og sidemodvind stort set hele dagen - dog sidemedvind på stigningen. På rundstrækningen vil der først være medvind, så sidevind og derefter modvind frem til toppen af bakken. Herfra er de sidemodvind, indtil man får sidemedvind over de sidste 3,8 km.

Analyse af 1. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Filippo Gannas sejr var en af få normaliteter på en overraskende åbningsetape.

Favoritterne

Typisk har Tirreno haft en større appel til sprinterne end Paris-Nice. Vejret er oftest bedre, og risikoen for, at sidevind spolerer sprinteretaperne, er mindre. Samtidig viser historien, at vinderen af Milano-Sanremo oftest er kommet fra det italienske løb, og løbet har altid budt på mindst to muligheder for de hurtige folk, gerne på relativt lette ruter. I de senere år, hvor holdløbet har været sløjfet, har der endda været tre sprinteretaper og dermed mere i stil med det, vi så i gamle dage.

I år er sprinterne fordel lidt mere ligeligt mellem de to løb, men det er stadig nok Tirreno, der har vundet kampen. Måske skyldes det, at der er tre relativt sikre sprinteretaper i begge løb, at man har fået en mere ligelig fordeling, men det skyldes nok også, at relativt mange hold har to gode sprintere at fordele. I hvert fald er sprinterfeltet i årets udgave af løbet igen ganske stærkt.

Den slags har den effekt, at sprinteretaperne sjældent bliver særligt dramatiske. Der er for mange sprinterhold med en interesse i en spurt, og jeg mindes aldrig at have set sidevindskørsel i Tirreno, hvor det sjældent blæser meget, og hvor der altid er meget læ. Derfor vil det også undre, hvis det stærke sprinterfelt skulle mislykkes med at skabe samling i morgen.

Det bliver faktisk ellers sjældent blæsende. Det elendige vejr fortsætter nemlig først på etapen, men desværre bliver det bare en modvindsetape. Måske vil den kraftige vind skabe lidt nervøsitet, men det er svært at tro, at den vil have anden effekt end at bremse feltet på det, der derfor formentlig bliver en meget langsom, let og kold etape. Heldigvis bliver vejret godt i finalen, hvor vi kan se frem til en spurt på tørre veje, og her vil vinden også have lagt sig markant.

Jeg vil tro, at udbruddet kører fra km 0, og da der i dette løb er ganske mange wildcard-hold, er der mange hold til at angribe. Det vil give større udbrud, end vi har set i Paris-Nice, hvorefter vi vil se, at Ineos tager kontrol. Forskellene er små, så de er nødt til at føre, hvis de vil forsvare trøjen - og det vil de - men de skal nok få hjælp. Jeg vil forvente, at Alpecin, Jayco og Soudal alle hjælper til, og det er også sandsynligt, at Movistar hjælper til, som de gjorde i UAE Tour, selvom tilstedeværelsen af Enric Mas kan betyde, at de her sparer på kræfterne.

Læs også

Starttider: Enkeltstart på 3. etape af Romandiet Rundt

Med så megen modvind og så mange sprintere har udbruddet derfor ikke mange chancer. De kan kæmpe om bjergpoint og den indlagte spurt, hvor der næppe vil være sekunder at spurte efter for feltet, inden de vil blive hentet. Der bør ikke være tvivl om, at vi får en massespurt.

Jokeren er naturligvis den sene bakke. Den er faktisk ganske svær, når vi taler om 1300 m med mere end 6%. Man kommer langt med at ramme den langt fremme i feltet, men det er en bakke, der kan sætte nogle af de tungeste af, hvis der gås til stålet.

Spørgsmålet er, om der gør det. Da man havde samme finale i 2020, kørte de bare langsomt op, og det kan gentage sig. Der er også direkte modvind, og det vil hjælpe sprinterne med at overleve. Jeg kunne dog godt forestille mig, at vi vil se Intermarché lægge et pres, og måske vil Total gøre det samme, selvom Peter Sagans holdbarhed jo er en anden end tidligere. Alpecin burde også gøre det, men de går det næsten aldrig i denne slags finaler. Skal vi have et pres, skal det nok være fra Intermarché og/eller Total, men det er også muligt, at de prøver. Så må vi se, hvor stor skade den gør, når der er modvind. Ruller de langsomt op, er det også muligt, at vi får angreb, men da der herfra er et længere modvindsstykke på lange, lige veje, er det ret utænkeligt, at vi ikke får en spurt.

Selve spurten er meget enkel. Vi taler om en 3,8 km lang og endda 8 m bred vej. Det er næsten som en spurt i UAE Tour, hvis ikke etapen havde været så lang og mere kuperet. Der er god plads til alle, og det vil være en spurt, der meget handler om fart. Med medvind vil det endda være muligt at åbne tidligt, hvis man sidder langt tilbage.

Derfor prøver jeg også at pege på Dylan Groenewegen. Jeg skal indrømme, at jeg er bekymret for bakken, for hollænderen kan blive sat af, hvis der gås til stålet, men han viste sidste år i Touren en kraftigt forbedret holdbarhed. Han har tillige været i god form fra start, og modvinden vil hjælpe ham meget. Starter han stigningen langt fremme, bør han have en god chance for at klare den.

Derefter er der selve spurten. Jeg var meget imponeret over hans sejr i UAE Tour, der i mine øjne bekræftede, at han i denne slags boulevardspurter er verdens hurtigste. Han vil være mere mærket af den hårdere etape her, men en lang dag i modvind vil nok gøre det til en let dag, hvor han alligevel er frisk. Den store udfordring er for ham altid positioneringen, der gør, at det kan blive både fugl og fisk, men hans tog med Elmar Reinders, Michael Hepburn og Luka Mezgec gjorde det godt i Emiraterne, hvor han var sjældent stabil, og nu har de endda erfarne Zdenek Stybar som erstatning for uerfarne Blake Quick. Det gør dem næppe ringere, og det ligner et tog, der burde kunne bringe ham frem. I denne enkle finale er der en god chance for, at farten taler, og her ligner den Groenewegen, vi så i UAE Tour, atter den hurtigste. Falder han fra, kan Mezgec gå efter en top 10.

Det kan dog også meget vel blive Jasper Philipsen . Sidste år fandt han en helt ny fart i Touren, hvor han pludselig kunne slå de rene sprintere. Han havde dog ikke helt samme fart senere på året, og det bliver derfor spændende at se hans forfatning i år. Han melder om god fart, selvom to styrt på to dage ødelagde hans åbningsweekend, og han har da også trænet målrettet frem mod en stærk start i klassikerne. Han ha glæde af bakken, der vil gøre løbet hårdere, og modsat Groenewegen sidder han altid rigtigt i positionskampen. Denne gang har han endda hjælp af Mathieu van der Poel, der i Touren i 2021 viste, at han er blevet en god lead-out man, og da han tillige har hjælp af Robert Stannard, Gianni Vermeersch og ikke mindst Ramon Sinkeldam, kan han måske endda blive sat op fra spids. Uanset hvad bør stabile Philipsen sikre Alpecins sæsonens allerførste podieplads, og hvis han spurter som i Touren, bliver han også meget svær at slå.

Det er helt uvant ikke at have Fabio Jakobsen som favorit, men hollænderen synes ikke at have sin vanlige fart. Det så vi i Argentina, det så vi i Algarve, og det så vi i Kuurne. Han er også ret sårbar på bakken, men når han klarede stigningerne i Kuurne, står han også stærkt på denne bakke. Han burde faktisk være storfavorit, for hans tog med Julian Alaphilippe, Casper Pedersen, Davide Ballerini og Bert Van Lerberghe er det i særklasse stærkeste. Det var det bare også i Algarve, og her kiksede det alligevel helt. Jeg er ikke overbevist om, at han lige nu har farten til at slå Philipsen og Groenewegen, men det er også klart, at han naturligvis stadig bliver meget svær at slå, hvis Soudal totalt dominerer finalen og sætter ham op fra spids. Falder han fra, vil Ballerini med det gode tog være podiekandidat, men han vinder ikke i et felt med folk som Philipsen og Biniam Girmay.

Jer er virkelig spændt på Biniam Girmay. Normalt ville jeg ikke drømme om at rangere ham specielt højt på en klassisk sprinteretape, men det har forandret sig efter Trofeo Palma og 1. etape i Valencia. Særligt hans alt for lange spurt i Valencia, hvor han satte Olav Kooij godt og grundigt til vægs, indikerer, at han nu også kan vinde denne slags massespurter, hvad han ikke kunne sidste år. Han har endda nu fordel af Mike Teunissen, der har skuffet lidt i år, men stadig bør være den måske bedste lead-out man i dette felt, og resten af toget med Loic Vliegen, Sven Erik Bystrøm og Niccolo Bonifazio, der næppe spurter i et løb med Girmay, ser også lovende ud. Særligt hvis de får det gjort hårdt på bakken, tror jeg på, at den Girmay, vi så i sæsonstarten, nu også kan vinde en spurt som denne.

Læs også

Hollænder vinder kongeetape - Tobias Lund mister førertrøjen

Jordi Meeus er uhyre formstærk, og derfor vil han glæde sig over bakken. Han har også genfundet den fart, han manglede sidste forår, og han har i år vist, at han har en god chance for at vinde også i dette felt. Problemet er et meget svagt hold med støtte fra kun Patrick Gamper og Nico Denz, og derfor skal han klare sig meget alene. Han har dog positioneret sig uventet godt i år og været pokkers stabil. Da finalen også er enkel, kan han med nogen sandsynlighed spurte frit, og jeg tror på, at han med den rette position har en reel chance. Det svage hold svækker ham bare lidt for meget.

Som altid er Fernando Gaviria er lottokupon. Hans hold er igen svagt, og han vil kun have Albert Torres og Alex Aranburu som reel støtte. UAE Tour og San Juan viste, at han alt, alt for ofte sidder for langt tilbage, og hans sejrschancer er derfor ikke specielt store. Til gengæld viste han en imponerende topfart, når han i San Juan sad rigtigt, og med den fart kan han også vinde i dette felt. Desværre virkede han slet ikke så overbevisende i Emiraterne, hvor han mere mindede om Gaviria anno 2022. Han skal i hvert fald spurte som i Argentina for at vinde, men gør han det, vil han også have en chance, hvis han i den heldigvis enkle finale har held i positionskampen.

Det var overraskende at se Sebastian Molano vinde i superfeltet i Emiraterne. Han har spurtet svagt uregelmæssigt, for han har længe lignet en mand uden fart, men i Emiraterne og i Madrid under Vueltaen var han pludselig pokkers hurtig. Det vidner om, at han på sine gode dage godt kan vinde, også i et felt som dette, og han var i Emiraterne endda ret god i positionskampen, selvom han var helt alene. Her har han endda reel hjælp af Alessandro Covi, og det stiller ham meget bedre i en finale, der endda også er enkel. Han plejer at være sårbar på bakken, men med de ben, han synes at have, bør han i modvind klare den - ellers er Covi en lidt for langsom plan B, selvom han spurtede godt i Australien - og så må vi se, om han rammer en af de superdage, han har fra tid til anden.

Hvad så med Matteo Moschetti? Hans sejr i Almeria, hvor han var nærmest dobbelt så hurtig som alle andre, indikerer, at han måske har genfundet den fart, han havde tidligere. Spurter han lige så godt her, vil han være en reel vinderkandidat, men han lider under et nærmest ikkeeksisterende tog. Han ryger formentlig også af på bakken, hvis der gås til stålet, men overlever han, skal han rangeres højt på vinderpotentiale. Det svage hold gør formentlig, at han skal starte et stykke tilbage, men han positionerer sig godt, og i denne enkle finale er der god plads til genfinde den forrygende fart, han havde i Spanien.

En af de store skuffelser i Emiraterne var Phil Bauhaus . Oftest sad han godt, men han så slet ikke ud til at have den fart, vi kendte fra sidste år - og det gjorde han heller ikke i Australien. Til gengæld står han stærkere her. Toget er nemlig styrket kraftigt med Andrea Pasqualon, der kørte fremragende lead-outs fo Alexander Kristoff sidste år, og da han tillige har Nikias Arndt, har han et tog, der måske endda kan sætte ham op fra spids. Bakken er formentlig ikke en trussel med den holdbarhed, han har opnået - ellers kan Arndt eller Pasqualon - lave en top 10, men i Emiraterne lignede han ikke en mand, der vinder i dette felt. Det gjorde han dog sidste år, hvor han vandt i dette løb, og med sit stærke tog kan det ikke udelukkes, at det kan gentage sig.

Det har været opløftende at se Giacomo Nizzolo, der nu er kommet tilbage på sporet efter et svagt 2022. Han har spurtet godt og genfundet sin gamle positionering, hvilket har gjort ham meget stabil indtil nu. Desværre mangler han her Rick Zabel, og han har et tog, der med Omer Goldstein og Mads Würtz er meget svagere end hidtil. Heldigvis er det gået godt indtil nu, finalen er enkel, og bakken vil være til hans fordel, men han er et mere usikkert kort denne gang. En top 10 er dog sandsynlig, men farten rækker nok ike helt til at vinde i dette felt.

Hvad så med Mark Cavendish ? Briten måtte i Emiraterne sande, at han stadig har det svært i den positionskamp, han tidligere mestrede, og det er bestemt ikke lettere med et svagt tog. Nu prøver han så med hjælp fra Gleb Syritsa, der ikke spurter selv i et løb med Cavendish, men han har slet ingen erfaring som lead-out man på dette niveau. Heldigvis er finalen enkel, og han har derfor en chance for at kunne spurte frit, men selv hvis det lykkes, så det i Emiraterne ud til, at han manglede noget af sin gamle fart. Både fart og positionering peger altså i den forkerte retning, ligesom bakken er en stor trussel mod både ham og Syritsa, men der er et håb i, at han trods alt stadig kunne true de bedste i Giroen for under et år siden og viste god form i Emiraterne.

Arkea kommer med Nacer Bouhanni, der nu endelig forhåbentlig kan køre sin første rigtige spurt siden det grimme styrt i Tyrkiet. Efter endnu et styrt i Mallorca var jeg meget forundret over at se ham fremme i spurten på den hårde 1. etape i Var, og det vidner om, at han er kommet meget længere end frygtet. Han viste i 2021 og 2022 en imponerende fart, der gav mindelser om gamle dage, og han har altid været fremragende i positionskampen. Toget med Donavan Grondin og Clement Russo er ikke det mest imponerende, og han er grundet forberedelsen et usikkert kort på bakken, men mest af alt er jeg bange for hans risikovillighed i positionskampen efter de mange styrt. Derudover skal han nok lige have kørt et par spurter, inden han for alvor kan blande sig i så stærkt et felt som dette.

Cofidis kommer med formstærke Simone Consonni, der tog en overraskende sejr i Saudi Tour. Det var imidlertid i en stigende spurt, der passede ham. I flade spurter er han ikke hurtig nok til at vinde i dette felt, men han kan finde et lille håb i choksejren over Jasper Philipsen i Paris-Chauny. Han er også ganske habil i positionskampen, hvor et tog med Alex Zingle og Davide Cimolai ikke ser helt ringe ud, og han vil have en stor fordel af hårdt tempo på bakken, selvom det kan koste livet for den i dag meget tunge Cimolai. Han er sandsynlig i top 10, men han bør ikke kunne vinde her.

Læs også

LIVE nu: Price i top-5 på stor enkeltstart

Trek har Edward Theuns, der viste fornem form i Le Samyn. Desværre viste samme løb, at han ikke er så hurtig som tidligere, hvad vi også så i 2022. Derfor vinder han ikke i dette felt, og han lider også under et svagt tog, der vel reelt kun tæller Quinn Simmons. Heldigvis positionerer han sig godt, og han har bakken til sin fordel, men han spurter næppe godt nok til et absolut topresultat.

Det var virkelig trist at se Peter Sagan spurte i Argentina. Hidtil har det ellers været noget, han stadig kunne, men han manglede både farten og den normalt så gode positionering. Siden dengang har han forbedret formen, for han så faktisk udmærket ud - efter hans nuværende standard - i Kuurne, hvor han forsøgte at gå med i det afgørende angreb, og med hjælp fra Maciej Bodnar og Daniel Oss skal han med sin erfaring nok sidde fornuftigt. Med Kuurne-benene bør bakken også være til hans fordel, men spurter han som i Argentina, tror jeg, at top 5 bliver en svær opgave.

FDJ skal prøve med Jake Stewart, men det ser svært ud. Briten er ikke hurtig nok i denne slags flade spurter, og han har det tillige meget svært i positionskampen. Denne gang er finalen enkel, men et tog, der kun tæller Fabian Lienhard er ikke meget. Hårdt tempo på bakken vil hjælpe, men i denne finale skal det flaske sig, hvis han bare skal i top 10.

DSM skal prøve med Marius Mayrhofer , der højst uventet - og i mine øjne dumt - er blevet udpeget som sprinter på bekostning af Alberto Dainese, der synes kørt ud på et sidespor. Nok choksejrede han i Evans-løbet, men det var en meget speciel spurt. Vi så i Australien, at han manglede fart i klassiske massespurter, og jeg bliver overrasket, hvis han er med fremme i dette felt. Hans tog med kun den positioneringssvage Dainese er heller ikke stærkt, men han positionerede sig nu godt i Australien. Bakken er også til hans fodel, men det er svært at tro, at han kan vinde i dette felt.

Meget fokus vil være på Wout van Aert, men han har sagt, at han grundet in sygdom satser på etaperne sidst på ugen og dermed klart signaleret, at han ikke kører de første spurter. Corratec har German Tivani, der gjorde det godt i Argentina, men det bliver nok svært med top 10 i dette felt, ligesom Viviani er sårbar på bakken. EF vil måske prøve med Sean Quinn , men det vil undre mig meget, mens Eolo formentlig prøver med Mirco Maestri eller måske Davide Bais, der dog ikke går i top 10 i dette felt. Bardiani har Luca Colnaghi, der i Emiraterne viste top 20-, men ikke top 10-potentiale. Ineos har Tom Pidcock, der jo blandede sig i en massespurt i Algarve, endda med en flot 5. plads (som han mistede) som resultat. Jeg vil dog blive forundret, hvis han blander sig så tæt på klassikerne, nu hvor han har fået løbsfarten i benene, og han kan heller ikke vinde en spurt som denne. Ag2r og Tudor vil næppe deltage i spurten.

BEMÆRK: Husk, at der rangeres efter vinderpotentiale, hvad der er særligt vigtigt for Moschetti.

OPDATERING: Viviani faldt på tidsgrænsen på 1. etape efter et styrt.

Feltet.dks vinderbud: Dylan Groenewegen

Øvrige vinderkandidater: Jasper Philipsen, Fabio Jakobsen

Outsidere: Biniam Girmay, Jordi Meeus, Fernando Gaviria, Sebastian Molano, Matteo Moschetti

Jokers: Phil Bauhaus, Giacomo Nizzolo, Mark Cavendish, Nacer Bouhanni, Davide Ballerini, Simone Consonni, Edward Theuns, Peter Sagan, Jake Stewart, Marius Mayrhofer

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Pascal Ackermanns sejr fra 2020, hvor man benyttede stort set samme rundstrækning, samt Marcel Kittels sejr fra 2018, hvor finalen dog var helt anderledes og et andet sted i byen.

STREAM PARIS-NICE OG TIRRENO-ADRIATICO UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

SE FELTET.DK'S SPECIALTILBUD PÅ DISCOVERY+