Optakt: 2. etape af Tour of Oman

DELTAG I SÆSONSPILLET MED KAPTAJN

DELTAG I SÆSONSPILLET UDEN KAPTAJN

Ruten

Mens Tour of Oman altid har haft nogle eksplosive etaper med plads til klassikerryttere, har der som regel kun været én bjergafslutning på programmet i form af den klassiske kongeetape til Green Mountain. Den model ændrede man lidt på i 2016, hvor man som noget helt nyt introducerede et etapemål på en eksplosiv stigning i udkanten af byen Quriyat, hvor Edvald Boasson Hagen spurtede sig til sejr. Etapen blev genbrugt i 2017, 2019, 2022 og 2023, hvor hhv. Søren Kragh, Alexey Lutsenko, Anthon Charmig og Jesus Herrada slog til i den benhårde puncheurspurt, og naturligvis skal den genbesøges i denne historisk hårde udgave af det mellemøstlige løb. Derfor er det denne gang som i 2023 på andendagen atter den korte rampe i byen øst for Muscat, der vil give det første indtryk af favoritternes styrkeforhold, når den bruges som afslutning på løbets første alvorlige klassementsetape.

I alt skal der tilbagelægges 170,4 km, der fører feltet fra As Sifah til målet på toppen af bakken i udkanten af Quriyat. Modsat sidste år starter man ikke i udkanten af Muscat, der er en kystby, som ikke ligger alt for langt fra målbyen. Man lægger ud med at køre mod nordvest hen langs vandet igennem terræn, der er ganske kuperet. Således skal man med det samme op over to bakker, inden det der venter et faldende og siden fladt stykke. Derefter går det mod vest op og ned ad en lille bakke, inden man når frem til tirsdagens målby Yitti. Nu zigzagger man sig mod vest, nord og nordvest igennem småkuperet terræn frem til dagens første spurt, der kommer efter 28,4 km.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

Umiddelbart efter spurten får det videre mod nordvest op ad stigningen Al Jisah (1,3 km, 8,2%), der efter 600 lettere meter slutter med 700 m med 10-11% frem mod toppen, som rundes efter 32,2 km Efter toppen fortsætter det med at stige, inden en nedkørsel leder direkte ned til bunden af Wadi Al Kabir (2,2 km, 6,3%), der over de første 1000 m stiger med 3-4%, men derefter med 9-10% over de sidste 1200 m frem til toppen, som rundes efter 38,8 km.

Efter den hårde start bliver det nu meget lettere. Det falder let, mens man fortsætter mod nordvest helt ud til kysten, hvorefter man drejer mod syd for at køre længere ind i ørkenen. Det sker gennem terræn, der først er relativt fladt, men siden let stigende. Det forsætter man at stige let, når man senere drejer mod sydøst for at køre videre ad lange, lige veje, inden det slutteligt falder let ned til dagens sidste spurt, der kommer efter 111,7 km.

Efter spurten begynder det i stedet at stige kortvarigt, inden det igen begynder at falde, mens man kringler sig mod nord, syd og derefter sydøst. Atter begynder det at stige, inden det slutteligt falder ned til målbyen, som nås efter 154,6 km. Man kører dog ikke op ad stigningen med det samme. I byens udkant kører man i stedet mod sydøst og syd ned langs vandet væk fra byens centrum igennem fladt og småkuperet terræn, indtil man når et vendepunkt. Herfra følger man samme let kuperede vej tilbage mod nord og nordvest, inden det går helt fladt ind mod byens centrum.

Her drejer man mod sydvest og vest for at køre igennem fladlandet ud til målstigningen, der ligger i den vestlige udkant, inden man drejer mod nordøst for at køre op ad målbjerget Qurayyat (2,7 km, 6,7%). Stigningen er temmelig irregulær. Efter en blødere start med 6,7% over de første 500 m venter der 500 m med 10,7%, inden den flader ud med 500 m med 7,4% og dernæst 500 m med bare 3,8%, inden den igen tager fat med 10,4% over de næste 500 m for næsten at være flad over de sidste 200 m. Den har to hårnålesving tæt på den røde flamme, og derefter bugter vejen svagt mod venstre, inden rytterne når den 100 m lange opløbsstrækning.

I forhold til de seneste udgaver kører man som i 2017 og 2022 uden en rundstrækning, hvorfor man kun skal over stigningen én gang, mens man i de øvrige udgaver skulle passere den to gange. Starten er anderledes end i 2022, men de sidste ca. 100 km er de samme som dengang.

Etapen byder på i alt 2112 højdemeter mod 2014 højdemeter i 2023 og 1860 højdemeter i 2022.

Den sidste stigning gjorde debut i 2016 og viste sig at passe til et mix af puncheurs og klassementsryttere, der spurtede om sejren på bakken. Ni ryttere sluttede således i samme tid, og af dem var Edvald Boasson Hagen hurtigst foran Vincenzo Nibali og Greg Van Avermaet. Yderligere seks mand tabte 6 sekunder, mens 35 mand sluttede inden for et minut af vindertiden. I 2017 sejrede Søren Kragh foran Rui Costa og Ben Hermans på en dag, hvor 8 mand blev noteret for vindertiden, og hvor hele top 20 sluttede inden for 10 sekunder af Kragh. Anderledes gik det i 2019, hvor suveræne Alexey Lutsenko vandt med 1 sekund ned til Jesus Herrada, Van Avermaet og Costa, mens hele top 10 sluttede inden for 11 sekunder af den sejrende kasak.  Ved besøget i 2022 tog Anthon Charmig sin gennembrudssejr ved at vinde i samme tid som Jan Hirt og med 2 sekunder ned til Elie Gesbert på en dag, hvor top 17 var inden for 7 sekunder af vindertiden. I 2023 var det så Jesus Herrada, der sejrede foran Maxim Van Gils og Diego Ulissi på en dag, hvor top 5 fik noteret samme tid, og hvor hele top 25 var inden for 5 sekunder af vindertiden. Quriyat var også vært for løbet i 2014, hvor man sluttede inde i byen. Her vandt Alexander Kristoff en massespurt foran Leigh Howard og Tom Boonen.

Læs også

Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

DELTAG I SÆSONSPILLET MED KAPTAJN

DELTAG I SÆSONSPILLET UDEN KAPTAJN

Vejret

Der venter helt atypisk regnvejr på mandag, og måske når rytterne allerede at mærke vejromslaget i morgen. Det vil ganske vist starte solrigt med kun få skyer og en temperatur på 26 grader, men det vil mest af alt være skyet med en temperatur, der vil falde til 24 grader, og til slut vil der være en risiko på 60-80% for kraftige tordenbyger. Der vil være en let til jævn vind (11-18 km/t), der vil være kraftigst midtvejs, og den vil komme fra øst. Det giver sidemedvind i den kuperede start, hvorefter der følger et stykke med sidevind, men derefter får man mod- og sidemodvind i en lang fase. Ved U-vendingen i udkanten af målbyen får man med- og sidemedvind, hvad der varer ved frem til stigningen. Her han man sidevind, indtil man får med- og sidemedvind over de sidste ca. 500 m.

Favoritterne

Det blev Caleb Ewan, der sørgede for at gribe den chance, sprinterne fik i årets sprinterfjendtlige udgave af løbet, selvom vi sidste år erfarede, at de mest holdbare af slagsen godt kan drømme om at vinde på tirsdag. De tunge sprintere kan herfra dog godt tage plads i gruppettoen, for resten af løbet kommer for deres vedkommende til at handle om ren træning.

I teorien kan de fire sidste etaper nemlig alle bruges af klassementsrytterne, men det er 3. og 5. etape, der ventes at blive de afgørende. Vi kender nemlig nu søndagens finale i Quriyat ganske godt fra de fem tidligere besøg. Tidligere udgaver af etapen viser, at det næppe er en dag, hvor løbet kan vindes, men man kan sagtens tabe værdifuld tid i en finale, der passer mere til eksplosive typer end til rene klatrere. Faktisk er det en lidt sjov stigning, for vi har set nogle ret forskellige typer blande sig. Således er etapen vundet af ret tunge folk som Edvald Boasson Hagen (dog i en tid, hvor han var betydeligt mere klatrestærk, end han er nu) og Søren Kragh, og vi har også set Greg Van Avermaet være tæt på sejren. Sejren er imidlertid også gået til de lettere Alexey Lutsenko, Jesus Herrada og ikke mindst Anthon Charmig, og ryttere som Ben Hermans, Vincenzo Nibali og Jan Hirt (som dog havde angrebet forinden) er alle gået på podiet, selvom de slet ikke er kendt for deres spurt på en bakke som denne.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

Der er dog ingen tvivl om, at det ikke er en finale for de rene klatrere. Forskellene er altid små, og man vinder højest et par sekunder i tillæg til den bonus, der kan opnås. I 2022 fik Charmig og Hirt samme tid, Elie Gesbert var som nr. 3 kun 2 sekunder efter, og top 17 endte inden for bare syv sekunder af danskeren. I 2023 var det så Jesus Herrada, der sejrede foran Maxim Van Gils og Diego Ulissi på en dag, hvor top 5 fik noteret samme tid, og hvor hele top 25 var inden for 5 sekunder af vindertiden. Det er altså virkelig en eksplosiv sag, der formentlig afgøres i en spurt, som vi plejer at se det.

Inden vi kommer så langt, skal rytterne dog en tur gennem ørkenen. Starten er ganske hård, men jeg tror ikke, der bliver den helt store kamp om at ramme udbruddet. Herefter vil Jayco måske tage kontrol, men det er ikke sikkert. De kan nemlig alligevel ikke forsvare trøjen. Der bør dog være andre til at tage over. Jeg vil blive forundret, hvis ikke UAE går benhårdt efter denne etape, men også Soudal kan tænkes at jagte. Selvom han har virket formsvag, kan Jesus Herrada måske også tage ansvar, når nu han vandt sidste år - og hvem ved om Charmigs sejr kan få Astana til også at føre?

Jeg vil dog primært forvente, at det bliver UAE, der skal arbejde, og de bør sikre, at vi får samling. Vinden er ikke stærk nok til at skabe andet end måske lidt nervøsitet, og vi skal jo i år heller ikke over finalestigningen to gange. Det betyder, at vi burde få et relativt friskt og stort felt i en vild positionskamp frem mod stigningen.

Mest taler for, at det ender i en spurt til sidst, men vi så i 2022, at Hirt var tæt på at vinde med et tidligt angreb. Er der manglende kontrol, kan det godt blive en taktisk affære, og jeg kunne godt forestille mig, at Soudal gerne vil angribe med deres mange klatrere. Det afgørende er, hvad UAE vil. Beskytter de alle deres tre klatrere, kan det godt blive noget taktisk rod, men jeg vil næsten tro, at de sætter Diego Ulissi til at føre fra bunden. Så er spørgsmålet bare, om de satser 100% på Adam Yates, eller om også Finn Fisher-Black får lov at tage sin chance. Sker det, kan der igen mangle folk til at føre, og så kan et lidt taktisk Hirt-angreb godt lykkes, når der denne gang er sidevind og medvind over de sidste 500 m. Vinden bør også give mere udskilning og være en klar ulempe for de tungeste, men mest taler for, at det ender i en eksplosion og spurt til allersidst.

Jeg går med Adam Yates. Det er bestemt ikke den ideelle finale for ham, for der er folk, der er mere eksplosive end ham. Uden punch er han dog slet ikke, og jeg forventer altså, at han er i særklasse i dette løb. Han er igen i år blevet bedt formtoppe til UAE Tour og kommer direkte fra højderne, hvor han har følt sig stærk. Havde der været modvind, havde jeg været mere skeptisk, men med disse vindbetingelser bør han have en fair chance for med sit punch at sætte sig igennem. Jeg kan godt være lidt bekymret for, at UAE kører for Fisher-Black her og for Yates på 3. og 5. etape, men får han chancen, vil jeg tro, at han er eksplosiv og formstærk nok til at vinde. Lutsenko har nemlig vist, hvordan det går, hvis én mand er stærkere end alle andre.

Jeg tror, at den værste rival er Finn Fisher-Black. Sejren i går satte en fed streg under den superform, han viste i sidste uge, og hvor han måske kan få det lidt sværere på særligt Green Mountain, burde dette lige være en finale for en mand med hans punch. Han er stadig ret ubeskrevet, og vi har til gode at se ham køre denne slags finaler i et felt som dette, men det ligner noget, han er skabt til - og som sagt er der en fin chance for, at dette er en etape, UAE vil give ham chancen i. Det tredje bud er Diego Ulissi, der i gamle dage havde været topkandidat til en sådan finale, men med det niveau, han har vist i år, vil mit gæt være, at han er hjælper.

Den største trussel kan være Mauri Vansevenant. Jeg har i den store optakt redegjort for den usikkerhed, der er om hans form efter et lidt halvsløjt løb på Mallorca, men baseret på det, vi så sidste år, er jeg relativt optimistisk på hans vegne. Sidste år blev han kun nr. 5 i denne spurt, selvom han var i flyvende form, og det vidner om, at der måske er bedre afsluttere end ham i en finale som denne. Han er dog bedst i eksplosivt terræn, og i dette felt ligner han for mig det bedste bud på en mand, der kan slå UAE. Soudal har også Fausto Masnada og Jan Hirt, men de vinder kun med et angreb - og vi har set, at den eksplosive Antoine Huby er hjælper, da han smed tid i dag og skuffede i går.

Jeg tror faktisk, at jeg vil rangere Anthon Charmig her. Danskeren er en af bare to ryttere, der allerede har vundet her, og det vidner om, at det er en finale, der passer ham. Det er da også i de eksplosive afslutninger, han har vist sit talent, og han har for vane at starte i fremragende form. Han så da også ganske stærk ud i går, og i et felt uden alt for mange eksplosive klatrere tror jeg, at han kommer meget langt - også selvom modstanden er betydeligt skrappere end for tre år siden. Til gengæld har vi set, at Ide Schelling er uden form og er hjælper.

Hvad så med den seneste vinder? Rangeret efter vinderpotentiale er jeg nødt til at have Jesus Herrada højt, for det er en finale, der passer ham som fod i hose. Han har bare været milevidt fra sit niveau og skuffede fælt på Mallorca. Det gjorde han dog også sidste år, og han har for vane at finde formen ud af det blå. Det gjorde han senest, da han vandt i Vueltaen, og det kan ske igen. Til gengæld er det ikke en finale for Kenny Elissonde .

Læs også

Efter dansk sejrsstime: Vi tog store skridt og kan være stolte

Jeg er lidt spændt på Roger Adria. Med sit punch burde han elske denne finale, men vi har til gode at se ham køre en afslutning som denne på dette niveau. Han har vundet en lettere afslutning i Occitanie og viste sig frem i sværere finaler i Besancon og Fleche sidste år. På vinderpotentiale vil jeg derfor rangere ham højt, men desværre er jeg endog meget usikker på formen efter en lang, svær periode og en svag start i Australien. Bora har også Ben Zwiehoff og Emanuel Buchmann, men det er slet ikke en finale for ham.

Et af etapens helt store spørgsmål er Davide De Pretto. Vi er stadig ved at lære ham at kende, men som ardennerspecialist burde han elske denne afslutning. Vi så også, at han var på et ganske fint niveau i Valencia, men om han er klar til at køre med om sejren allerede nu, er uklart. Han må dog stå højt på vinderpotentiale, fordi han er så ubeskrevet, at han kan overraske.

Som bekendt har jeg ret store forventninger til Cristian Rodriguez i dette løb, men dette er nok ikke hans ideelle finale. Han er bestemt ikke uden punch, men nogen meget eksplosiv rytter er han ikke. Er han så god, som jeg venter, vil jeg stadig vente at se ham langt fremme, men ikke som vinder. Finalen passer heller ikke til Embret Svestad-Bårdsenhg eller Alessandro Verre, mens Elie Gesbert stadig er ved siden af sig selv.

Selvom vi ikke har set ham køre denne slags finaler, burde det være noget for Lorenzo Rota. Jeg er dog ikke rasende optimistisk på hans vegne. Han fandt aldrig formen i 2023 og har ikke for vane at være flyvende på denne tid af året. Han er dog Intermarchés bedste bud. Nok er mine forventninger til Alexy Faure Prost store, men han er uden punch, og det samme gælder for Louis Meintjes. Vi så sidste år, at det var alt for svært for Francesco Busatto.

En anden rytter, der virkelig passer til denne stigning, er Warren Barguil. Min optimisme er bare desværre begrænset. Han plejer altid at starte svagt, og hans niveau var bekymrende lavt i hele 2023. Det er svært for alvor at tro, at han skulle vende den trend i februar, hvor han altid har det svært. Det bliver også meget spændende med den lovende Frank van den Broek, men han synes ikke rasende eksplosiv.

Der er også grund til at have en vis forventning til Merhawi Kudus. Han er langt fra fordums styrke, men så ganske fornuftig ud i AlUla Tour. Vi ved også, at han altid har haft et vist punch, og derfor er det en finale, der passer ham. Han har satset meget på disse tidlige løb mod eliten og bør derfor gøre det hæderligt.

Jeg er lidt spændt på Jenno Berckmoes. Vi så den bedste Berckmoes hidtil i sæsonstarten i Frankrig, og han er en relativt eksplosiv rytter, der burde kunne lide denne form for stigning. Det er dog en vanskeligere stigning, end vi hidtil har set ham på, og den kan godt være lidt for svær. Mine forventninger til Harm Vanhoucke er til gengæld ikke alt for store.

Endelig er der Johannes Kulset. Nordmanden er et stort talent, men vi så på Mallorca, at han ikke var flyvende. Da han i forvejen ikke fremstår som den mest eksplosive, vil det overraske mig, hvis han er med helt i front.

De øvrige hold får det svært, men Mario Aparicio, Unai Iribar, Thomas Pesenti, Giovanni Carboni, samt måske Nathan Earle, Jesse Ewart og Adne van Engelen kan gøre det pænt.

Feltet.dks vinderbud: Adam Yates

Øvrige vinderkandidater: Finn Fisher-Black, Mauri Vansevenant

Outsidere: Anthon Charmig, Jesus Herrada, Roger Adria, Davide De Pretto, Cristian Rodriguez

Jokers: Diego Ulissi, Lorenzo Rota, Fausto Masnada, Jan Hirt, Alexy Faure Prost, Warren Barguil, Ben Zwiehoff, Emanuel Buchmann, Frank van den Broek, Merhawi Kudus, Jenno Berckmoes, Louis Meintjes, Johannes Kulset

DELTAG I SÆSONSPILLET MED KAPTAJN

DELTAG I SÆSONSPILLET UDEN KAPTAJN