Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 3. etape af Tour de la Provence

Optakt: 3. etape af Tour de la Provence

11. februar 2024 15:18Foto: Sirotti

Med en nærmest overmenneskelig magtdemonstration fuldendte Mads Pedersen sit hattrick på kongeetapen, og nu mangler han kun én sejr for at gøre rent bord. Den skal han sikre sig i betydeligt fladere terræn, når det søndag går løs i det franske fladland ved kysten, hvor det på papiret ligner en massespurt, men hvor mistralen ser ud til at skabe et sidevindsdrama - akkurat som for to år siden, hvor feltet splittede til atomer.

Artiklen fortsætter efter videoen.

DELTAG I SÆSONSPILLET MED KAPTAJN

DELTAG I SÆSONSPILLET UDEN KAPTAJN

 

Ruten

I 2020 forandrede man dramatisk det indtil da relativt flade løb ved at runde festen af med en afslutning et godt stykke oppe ad Mont Ventoux. Det lignede en tradition, at løbet skulle slutte med en bjergfinale, for sådan var det også i både 2021 og 2022, men efter et års pause vender man tilbage til den oprindelige tradition helt uden høje bjerge. I stedet vender man tilbage til kysten for at køre rundt i det pandekageflade naturområde, der går under navnet Camargue, og her er der naturligvis lagt op til massespurt som en afrunding på løbet - hvis ikke vinden raser så voldsomt, som den gjorde på en etape i samme område i 2022.

 

Med en distance på 183,2 km er der tale om løbets klart længste etape, der fører feltet fra Rognac til Arles. Det er to byer, der ligger ganske tæt på hinanden i et helt fladt område ved den franske sydkyst, og etapen består af to dele med først en tur mellem start og mål og siden rundstrækninger i det flade naturområde Camargue syd for målbyen.

 

Læs også
Ny stjerne til Giroen?

 

Man lægger ud med at køre ad lange, lige og flade veje mod sydvest og nordvest med retning væk fra havet. Det bliver derfor en smule mere kuperet, når man kører mod nordøst og nordvest op ad kategori 3-stigningen Cote de la Vayède (6,3 km, 2,8%), der er stiger med 1-3% frem mod de sidste 1300 m, hvor den tager fat med 5,6% frem mod toppen, som rundes efter 51,6 km. Herfra er terrænet meget enkelt. En nedkørsel leder mod sydvest ned til udkanten mod Arles, hvor man kører mod nordvest ind til centrum. Her krydser man stregen for første gang efter 73,1 km i forbindelse med dagens første spurt.

 

Etapen afsluttes nu med omgange på to forskellige rundstrækninger i Camargue, hvor det er helt, helt fladt. Den første af disse er 72,1 km lang og indledes med, at man kører mod sydvest ud af byen, hvorefter det går ad lange, lige og flade veje mod sydøst og syd ned gennem Camargue. Efter 108,5 km når man det sydligste punkt, og derfra går det mod nordvest og nord op gennem Camargues fladland. I udkanten af Arles rammer man de veje, man tidligere har benyttet, hvorefter det går mod nordvest og nordøst ind til centrum

 

Her passerer man lige forbi stregen, som akkurat ikke krydses for at tage hul på en 38,0 km lang rundstrækning, der er lige så enkel og flad som den forrige. Det går mod syd ud af byen, inden man kører mod sydøst ad lange, lige og flade veje ned til byen Mas Thibert, hvor dagens sidste spurt køres efter 165,1 km. Herfra resterer 18,1 km, der går mod nord og nordvest ad flere lange, lige og flade veje tilbage til Arles, hvor den sidste kilometer stiger let med 0,9% i snit. Finalen er teknisk helt ukompliceret, da man drejer til venstre med 7,5 km igen, hvorefter eneste udfordringer er rundkørsler med hhv. 2300 m, 1700 m og 800 m igen.

 

Etapen byder på i alt 570 højdemeter.

 

Arles har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

 

 

 

 

 

Læs også
Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

 

 

DELTAG I SÆSONSPILLET MED KAPTAJN

DELTAG I SÆSONSPILLET UDEN KAPTAJN

 

Vejret

Efter to dage i regnvejr kan rytterne endelig igen se frem til en dag med solskin. Der vil nemlig kun være få skyer og en temperatur, der vil stige fra 12 til 15 grader, men det betyder ikke, at farerne er væk. Mistralen vil nemlig blæse kraftigt med en styrke på 25-30 km/t. Den vil komme fra vestnordvest. Det giver mod- og sidemodvind hele vejen frem til rundstrækningerne. Her vil der være sidemedvind på første halvdel af den første og sidemodvind på den anden halvdel. Det samme gælder på den anden, men her får man over den sidste fjerdedel næsten direkte modvind, hvilket også gælder på opløbsstrækningen.

 

Favoritterne

Hvis nogen af en eller anden mystisk grund skulle have haft den mindste tvivl, kan ingen efter dagens magtdemonstration have nogen usikkerhed i forhold til at skulle udpege løbets stærkeste rytter. Det lykkedes ellers for rivalerne at skabe de bedst mulige betingelser for at knække den isolerede Mads Pedersen, men i dette løb er der bare ingen over eller ved siden af den suveræne dansker. Det er måske heller ikke så mærkeligt, når han og Axel Zingle er de eneste fra verdensranglistens top 100, men imponerende var det alligevel.

 

Nu er Pedersen kun ét skridt fra at gøre det, det lugtede af på forhånd, nemlig rent bord. Tilbage er blot én etape, der med sin næsten billardbordagtige profil i den grad lægger op til massespurt. Man skal imidlertid ikke lade sig snyde af profilens udseende. To ture rundt i Camargue kan blive ganske dramatiske, som vi så i sidevindsdramaet i samme område i 2022, hvor Elia Viviani fuldførte et mesterstykke fra Ineos.

 

Den slags kan som regel få ryttere til ryste i bukserne, men for Pedersen er det kun en fordel, at vejrudsigten med nogen sandsynlighed sikrer en gentagelse. Det gode vejr vender ellers tilbage, men tilsat den kraftige mistralvind, og styrken synes at være den helt rigtigt. Det er også pivåbent i området, og derfor er det, der kan aflyse dramaet, at retningen ikke er den rette.

 

Inden løbet skrev jeg, at jeg tvivlede på det. Dengang så det nemlig ud til, at vinden skulle være i nordvest, og så kunne det let blive for megen med- og modvind. Det problem ser dog ud til at være løst med den nyeste vejrudsigt. Nu hedder den vestnordvest, og selvom der stadig kan være for megen med- og modvind ser det altså ud til, at den står rigtigt nok - særligt på den første af de to rundstrækninger.

 

Starten på etapen bliver dog næppe dramatisk. Det er sidste dag, og forskellene er ved at være store, og derfor skal der sikkert kæmpes for at ramme udbruddet. Derefter venter et langt stykke med modvind, hvor der næppe vil ske det store. Lidl kan i princippet lade udbruddet sejle hjem, da det næppe vil true føringen, men mon ikke de gerne vil gøre rent bord? Indtil nu har holdt elastikken meget stram, og det vil de formentlig gøre igen. Derudover forventer jeg, at Ag2r vil gå benhårdt efter etapen, og FDJ kommer sikkert også frem, hvis der er brug for det.

 

Derudover vil sidevinden i sig selv slå udbruddet ihjel. Når vi rammer rundstrækningen, vil der være vanvittig positionskamp, og det vil i sig selv koste dyrt for udbruddet. Tiden må så vise, om retningen vitterligt kan skabe splittelse, men det tror jeg. Mit gæt vil være, at den allerede splitter på første halvdel af første rundstrækning, og da vi aldrig igen for alvor får modvind, tror jeg, at den holder hele vejen i det gradvise udskilningsløb, et sidevindsræs typisk er.

 

Læs også
Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

 

Jeg kan ikke udelukke en reel massespurt, men jeg tror, at det bliver et vildt og langvarigt sidevindsræs allerede fra første del af første rundstrækning. Det vil formentlig efterlade en ret lille gruppe til sidst, og de vil herefter formentlig skulle spurte om det. Hvis det bliver så hårdt, som jeg tror, er døren dog altid åbne for sene angreb i en sådan situation, og derfor kan man pludselig godt vinde, selvom man ikke kan spurte. Jeg vil dog forvente, at Lidl i første gruppe sidder i stort overtal, og de vil formentlig gøre alt for at skabe samling, så Pedersen kan gøre rent bord. Mit gæt er derfor en powerspurt i en lille gruppe efter en knaldhård dag, men skulle vi få en samlet massespurt, er det værd at bemærke, at finalen denne gang er helt uden tekniske komplikationer. Det vil derfor være farten og ikke positionen, der bliver afgørende, men man skal vente længe med at åbne i modvinden.

 

Naturligvis peger jeg på Mads Pedersen. Vi har stadig til gode at se, om Sam Bennett stadig er den hurtigste af de to, som han var det i Touren i 2020 og Vueltaen i 2022, og derfor kan han blive slået på fart. Det er dog også kun Bennett, der måske kan gøre det, og det skal nok ske i en klassisk massespurt. Det kan sagtens være, at Bennett sidder med hjem i et sidevindsræs, men får vi et benhårdt løb, vil trætheden formentlig gøre forskellen i dansk favør. En trussel kan være sene angreb til sidst, men jeg tror på Lidls styrke, og derfor tror jeg, at Pedersen fuldender sin dominans med en sejr i en spurt i en lille gruppe - hvis det da ikke er ham, der kører alene hjem efter et sidevindsræs. Netop sidevindsræset kan måske åbne døren for et sent angreb fra Alex Kirsch, Ryan Gibbons eller Tim Declercq, der plejer at være god i vind, men det vil undre mig, hvis ikke de gerne vil gøre rent bord med samme mand.

 

Den største trussel må være Sam Bennett, men sidevinden er en ærgerlig udfordring for ireren. Som sagt er han den eneste, der kan slå danskeren på fart, men det kunne han også ganske klart så sent som i 2022. Derfor giver jeg ham en reel chance for at vinde den klassiske massespurt, for her betyder den ukomplicerede finale, at hans ikke helt svage tog burde kunne holde ham fremme. Problemet er vinden. Tidligere var han fremragende i sidevind, men det var dengang. I dag har han slet ikke samme holdbarhed. Heldigvis imponerede han mig meget i dag, og da Ag2r ser ud til at være meget stærke i vinden, vil jeg tro, at han har en god chance for at være med. Problemet er bare, at en træt Bennett næppe slår Pedersen - medmindre han vitterligt har fundet sit gamle jeg. Falder han fra, vil holdet spurte med den uhyre formstærke Pierre Gautherat, men han slår ikke Pedersen. Til gengæld kan angribe i finale, som det også gælder for Dorian Godon, Damien Touzé og Bruno Armirail, der alle med nogen sandsynlighed sidder med hjem.

 

Det var opløftende at se Axel Zingle i dag. Han viste, at hans ringe prolog slet ikke er udtryk for dårlig form efter styrtet i Marseille, og han fik vist, at han er løbets næststærkeste. Jeg kan godt være lidt bekymret for, om han er den ideelle sidevindsrytter, men i dette felt bør han sidde med fremme, også selvom hans hold er svagt. Et hårdt sidevindsræs øger hans chancer i en spurt, for normalt mangler han noget fart i en boulevardspurt. Denne gang hjælpes han ikke af en teknisk finale, men når alle er trætte, tror jeg, at han efter Bennett er den, der står stærkest mod Pedersen. Det er bare svært at se ham slå danskeren i en flad spurt, og derfor skal han nok i offensiven for at vinde. Efter i dag kan Alexis Gougeard måske også sidde med til et sent finaleangreb.

 

FDJ vil igen køre for Matthew Walls, der desværre punkterede i går. Jeg tror dog, at Sam Watson er deres bedste kort. Walls er meget skrøbelig, og jeg tror ikke, at han kan være med i vinden. Til gengæld vil jeg regne ham som tredjebedste bud i tilfælde af en massespurt. Han har før slået Pedersen på fart, og er han tilbage, kan han måske gøre det igen. Han har også et fint tog med Sven Erik Bystrøm og Watson, og denne gang er finalen så enkel, at han kan bevise sin fart. Falder han fra i vinden, bør Watson være med fremme, og han vil være en af topkandidaterne i en spurt efter et hårdt løb. Problemet er bare, at også han skal angribe for at slå Pedersen. Til et sent angreb kan holdet også have den i dag skuffende Bystrøm eller den overraskende Lorenzo Germani.

 

Arkea skal igen satse på David Dekker. Desværre har han i lang tid været helt uden holdbarhed, men i sine første løb for Jumbo imponerede han i vinden i Emiraterne. Det kunne godt være en evne, han stadig har, for prologen indikerede for en gangs skyld god form. Han er helt sikkert stadig en af de hurtigste i dette felt, men at slå Pedersen bliver trods alt svært. Også i en massespurt bør han komme langt, for selvom hans tog med Giosue Epis er et af de svageste, vil han denne gang have en enkel finale. Arkea har også kaptajnerne, Raul Garcia Pierna, Ewen Costiou og Clement Champoussin, der kan angribe i finalen, men de er sårbare i vinden, særligt de to sidstnævnte.

 

Israel-PT ligner også et af de stærke hold i vinden. I tilfælde af en spurt kan de køre for enten Riley Pickrell eller Hugo Hofstetter, og efter den fine præstation forleden vil de nok gå med den unge canadier, der i denne form for spurt også kan være den hurtigste. Vi så dog også forleden, at farten ikke rækker, som den heller ikke gør det for Hofstetter, og i denne finale hjælpes de ikke af deres gode tog. Til et sidevindsræs tror jeg ikke meget på formsvage Hofstetter, men Pickrell viste i dag så megen holdbarhed, at han godt kunne sidde med hjem. Deres bedste bud i vinden bør dog være Riley Sheehan og Tom Van Asbroeck, men de vinder ikke en spurt og skal angribe, hvad særligt Sheehan også er et godt bud på. Marco Frigo er næppe nogen stor rytter i vinden, men har formen til et sent angreb.

 

Total har kurs mod en katastrofe igen i dette løb. Sandy Dujardin er åbenlyst - også efter eget udsagn - langt fra sit bedste, men han viser trods alt fremgang. Han er så stærk, at han burde have en fin chance for at klare sig i vinden. Han mangler farten til en let dag, men i vinden vil han stå stærkere. Som for alle andre gælder bare også for ham, at han nok skal angribe for at vinde.

 

Endelig er der Bingoal. De ligner tabere, hvis vi får sidevind, og derfor skal vi ikke regne med et topresultat. Får vi den fulde massespurt, har de dog en god kandidat i Alexander Salby. Hans fart bør være en af de højeste i dette felt, og han kom lovende fra start på Mallorca. Denne gang er finalen også enkel, og dermed burde han trods sit svage hold have en bedre chance i positionskampen.

 

Læs også
Lidl-Trek giver status på stjerne efter styrt

 

De små hold får svært ved at være med fremme, hvis det ender med et sidevindsræs. Jeg tror, at deres chance er den fulde massespurt, hvor den tidligere professionelle Jeremy Lecroq med hjælp fra Romain Cardis og Scott McGill med god støtte fra særligt Cade Bickmore har en fart, der fører langt. Måske kan den i dag imponerende Tyler Stites sidde med i vinden og lancere et angreb. Andre, der kan blande sig i en massespurt, er den overraskende Enzo Boulet, Jon Rye-Johnsen, Paul Hennequin, Alexander Konijn, Noah Knecht og Emmanuel Morin.

 

BEMÆRK: Rangeringen er som altid efter vinderpotentiale, og det fremgår vist tydeligt, at det er efter forventning om et sidevindsræs.

 

Feltet.dks vinderbud: Mads Pedersen

Øvrige vinderkandidater: Sam Bennett, Axel Zingle

Outsidere: Pierre Gautherat, Dorian Godon, Sam Watson, Matthew Walls, Riley Pickrell

Jokers: Riley Sheehan, Bruno Armirail, Damien Touzé, Alex Kirsch, Ryan Gibbons, Tim Declercq, Tom Van Asbroeck, Sandy Dujardin, Sven Erik Bystrøm, Alexander Salby, Hugo Hofstetter, Raul Garcia Pierna, Jeremy Lecroq

 

DELTAG I SÆSONSPILLET MED KAPTAJN

DELTAG I SÆSONSPILLET UDEN KAPTAJN

Mads Pedersen
Sam Bennett, Axel Zingle
Pierre Gautherat, Dorian Godon, Sam Watson, Matthew Walls, Riley Pickrell
Riley Sheehan, Bruno Armirail, Damien Touzé, Alex Kirsch, Ryan Gibbons, Tim Declercq, Tom Van Asbroeck, Sandy Dujardin, Sven Erik Bystrøm, Alexander Salby, Hugo Hofstetter, Raul Garcia Pierna, Jeremy Lecroq
Scott McGill, Enzo Boulet, Jon Rye-Johnsen, Paul Hennequin, Alexander Konijn, Noah Knecht, Emmanuel Morin, Alexis Gougeard, Lorenzo Germani, Ewen Costiou, Tyler Stites, Clement Champoussin, Giosue Epis, Romain Cardis
DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Tour de la Provence
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Circuit de Wallonie(1.1) 09/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?