Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Opdateret optakt: 6. etape af Tour Colombia

Opdateret optakt: 6. etape af Tour Colombia

11. februar 2024 18:50Foto: Sirotti

Richard Carapaz levede op til favoritværdigheden med en fornem solosejr på kongeetapen, men den samlede sejr har han endnu ikke kurs mod. Derfor er der lagt op til en vild finale, når det brølstærke EF-hold skal forsøge at få skovlen under Rodrigo Contreras på den kuperede finaleetape, hvor et par sene stigninger giver rum for, at amerikanerne kan forsøge at isolere den lokale helt, der har kurs mod en overraskende samlet sejr.

Artiklen fortsætter efter videoen.

DELTAG I SÆSONSPILLET MED KAPTAJN

DELTAG I SÆSONSPILLET UDEN KAPTAJN

 

Ruten

Efter tre udgaver med kongeetapen som den store finale prøver man denne gang noget nyt. Som de fleste andre nationale rundture skal der denne gang nemlig sluttes i landets hovedstad, men hvis sprinterne havde drømt om, at det betød massespurt i Bogotas gader, bliver de slemt, slemt skuffede. Som vi så på kongeetapen, skal man nemlig ikke bevæge sig langt væk fra storbyen for at finde høje bjerge, og selvom man ikke skal en tur op i de højeste højder, er der lagt op til uforudsigelig afslutning, hvor en kort, men ikke helt let stigning efterfølges af en nedkørsel til hovedstaden. Det lugter derfor i stedet af et sidste klassementsslag, og selvom man måske godt kan tvivle på, om hierarkiet fra kongeetapen vil ændres, kan man bestemt ikke udelukke ændringer - slet ikke hvis den førende rytter kan isoleres i den flade afslutning.

 

Med en distance på 138,7 km er der igen tale om en meget kort etape, der fører feltet fra Sopo til Bogota. Startbyen ligger umiddelbart nordøst for hovedstaden, og derfor finder man nogle ekstra kilometer via et smut mod nordøst. Man kører således ad en helt lige og flad vej mod nordøst forbi dagens første spurt, der kommer efter 16,7 km, inden man kort efter rammer kategori 3-stigningen Alto del Sisga (4,0 km, 5,4%), der stiger med 4-5% over de første 3 km og 6,8% over den sidste kilometer frem mod toppen, der rundes efter 31,5 km. Derfra går det videre mod nordøst ad den helt lige vej, der først er faldende og siden helt flad.

 

 

Efter 45,4 km foretager man en U-vending for nu at køre ad samme vej i den modsatte retning. Efter 47,8 km kører man dagens anden spurt, inden man fortsætter mod sydvest igennem fladlandet og derefter op ad kategori 4-stigningen Alto del Sisga (2,8 km, 5,7%), der nu bestiges i den modsatte retning, hvor den stiger helt jævnt med 5-6% over de første 2,5 km, inden de sidste 300 m tager fat med 7,3% frem mod toppen, som rundes efter 59,5 km.

 

Den lige vej er nu faldende, inden det flader ud frem mod byen Sesquilé, hvor man efter 67,5 km forlader den vej, man fulgte i starten. I stedet går det ad en lige og ganske flad vej mod syd ned til byen Guatavita, der efter 82 km nås på toppen af en bakke (2,7 km, 4,2%). Derfra går det mod sydvest ad en lige vej, der først er faldende, siden flad og så let stigende, inden en lidt kringlet nedkørsel leder ned til dagens sidste spurt, der køres 107,0 km.

 

Herfra resterer 31,7 km, og de er helt anderledes kuperede. Man kører et kort, fladt stykke mod syd ned gennem dalen, men derefter går det op ad en bakke (3,4 km, 4,1%), der har top efter 113 km. En kort nedkørsel leder mod syd, inden man drejer mod sydvest for at køre et meget kort, fladt stykke, inden det går op ad Mirador del Lago (4,0 km, 4,3%). På toppen er der kun en ultrakort nedkørsel, inden man fortsætter mod sydvest og nordvest op ad kategori 3-stigningen Alto del Patios (2,9 km, 7,1%), der er en uhyre jævn stigning.

 

Toppen rundes efter 126,9 km i hele 3012 m højde - hele løbets højeste punkt - hvorfra der resterer 11,8 km. De indledes med en lidt småsnoet nedkørsel, der fører mod nordvest og sydvest ned til udkanten af Bogota, hvor de sidste 5 km er stort set helt flade. De går endda ad en helt lige vej, idet det sidste sving kommer med 5,1 km igen for enden af nedkørslen.

 

Etapen byder på i alt 1949 højdemeter.

 

Bogota har ikke tidligere været mål for løbet, men i 2020 havde kongeetapen mål på toppen af Alto el Verjon i byens udkant, hvor Daniel Martinez sejrede foran Sergio Higuita og Egan Bernal. Derudover har byen været mål i Vuelta a Colombia et hav af gange - ofte for flere etaper i samme udgave - og her er de seneste vindere Oscar Quiroz (2021), Juan Pablo Suarez (2016), Orgullo Antioqueno (holdløb i 2015), Rafael Infantino (2013), Juan Pablo Wilches (2011), Diego Calderon (2010), Jose Rujano (2009), Glen Chadwick (2009), Juan Alejandro Garcia (2009), GW-Shimano (holdløb i 2009), Santiago Botero (2007), Rafael Montiel (2007), Mauricio Soler (2005), Jairo Perez (2002), Jose Castiblanco (2002), Dario Sedano (2001), Yosvany Falcon (2000) og Raul Montana (1999). Endelig har Clasico RCN været forbi med sejre til Felix Cardenas (2003), Elder Herrera (2002), Fredy Gonzalez (2001) og Luis Edgar Espinosa (2000).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DELTAG I SÆSONSPILLET MED KAPTAJN

DELTAG I SÆSONSPILLET UDEN KAPTAJN

 

Vejret

Det var godt at komme til hovedstaden. Her er vejret nemlig meget bedre. Søndagen bliver den smukkeste med kun få skyer og en temperatur i byen på 16-21 grader. Vinden vil være let til jævn (11-16 km/t) og dreje fra østsydøst til sydsydøst. Det giver sidemodvind hele dagen, da vinden drejer undervejs. Man får sidemodvind på de sidste stigninger, men på nedlørslen vil der være sidemedvind, indtil man igen får sidemodvind på den lange, lige vej ind til mål.

 

Favoritterne

EF var på kongeetapen akkurat lige så suveræne, som man kunne have ventet, og selvom de skal være glade for, at de også havde den stærkeste rytter på en dag, hvor de tre øvrige kandidater alle manglede en del, viste holdet, at de har det i særklasse stærkeste hold.

 

Det er desværre lidt en skam. Det er en ganske nemlig interessant finaleetape, de har designet. Den sidste stigning er nok trods alt for let til at skabe forskelle mellem de allerbedste, men helt udelukkes kan det ikke. Efter de første bløde bakker har den i hvert fald nogle fine procenter, og vi befinder os helt oppe i 3000 m højde. Efterfølgende er der tid til en regruppering, så vi kan få en spurt i en lille gruppe af klassementsryttere, men drømmen for mange vil være at isolere den førende rytter, der så kan angribes på den flade tur ind gennem Bogota.

 

Den mission er svær at få til at lykkes, når førertrøjen sidder hos det stærkeste hold. Bedre bliver det ikke af, at der vil være en pæn modvind i hele finalen, og det gør det endnu mere umuligt at skabe den udskilning, der var potentiale til. Det virker i hvert fald ret umuligt, at Carapaz kan isoleres, men da forskellene i forvejen er ret store, skulle der nok ske et mirakel, hvis vi skulle have et trøjeskifte.

 

 

Jeg er lidt spændt på, hvad EF vil med etapen. Vil de vinde endnu engang, eller lader de et udbrud sejle hjem? Jeg tvivler på, at de øvrige store hold vil gå efter at skabe samling. Movistar får svært ved at vinde i denne finale, og det samme gør Corratec og Bingoal. Jeg kunne til gengæld godt se Astana forsøge at skabe samling, men deres plan A kunne også være et udbrud.

 

Sidste etape er altid aggressiv, og med gode chancer for et udbrud regner jeg med en lang kamp. Det kan betyde, at vi når frem til første stigning, inden udbruddet kører, og det taler for, at vi kan få en relativt stor og stærk gruppe. Der er ingen tvivl om, at Carapaz kan vinde denne etape, men jeg tror faktisk, at de lader den sejle. Astana er jokerholdet, men får de en mand afsted - læs Alexey Lutsenko - mangler EF en allieret. Der vil altid være mindre hold, der har misset udbruddet, og som derfor måske vil jagte, men jeg tror, at etapen kan blive så svær at kontrollere for EF, at de har det fint med at lade et udbrud afgøre det. Derfor tror jeg på en udbrudssejr.

 

For at vinde fra et udbrud skal man klatre godt. Nok er der modvind i finalen, men afslutningen er hård, og hvis udbruddet kører på stigningen, gælder det i særlig grad. Modvinden øger dog også betydningen af en god spurt, og derudover betyder den flade finale, at vi kan få en taktisk afgørelse, hvor man kan snige sig væk uden at være spurtstærk. Får vi et samlet felt, vil jeg tro, at modvinden gør det umuligt for bedste mand at køre alene, og hvis EF vil, kan de holde det samlet til en spurt i en lille gruppe, men vælger de at lade deres lokale helte angribe, kan taktik også komme i spil i det tilfælde.

 

Jeg peger på Alexey Lutsenko. Kasakken kan nemlig vinde på begge måder. Det er stadig mærkeligt, hvorfor han smed tid på 3. etape, hvor han ellers angreb i finalen, men formen synes ikke helt ringe. Han tog i hvert fald en ganske solid føring i dag og kørte alligevel i top 20. Vi kender ham som en sand udbrudskonge, og chancen for, at han kommer afsted er ganske god. Lykkes det, er han pokkers svær at slå i en finale, der passer ham. Han er nemlig god i dette terræn og hurtig på stregen. Hvis det bliver samlet, står han også stærkt, for i en spurt kan det meget vel stå mellem ham og Carapaz. Derfor kan han vinde på begge måder, men jeg tror mest, at han gør det ved udbrud - og at Astana dermed vinder halvdelen af etaperne. Deres alternativ til et udbrud er Harold Martin Lopez, der dog mangler fart. Til den samlede finale har de også et alternativ i Harold Tejada, for han viste forleden så meget fart, at han vel ikke er helt uden chance.

 

Mit næstbedste bud er Brandon Rivera. Han skuffede mig i dag, men han har stadig vist, at han er en af de stærkeste. Nu har han fuld frihed til at gå i udbrud, og da Egan Bernal ikke har meget at vinde, får han sikkert også lov. Finalen passer ham storartet, da han er klatrestærk og tillige har vist, at han er hurtig. I teorien kunne det også være en finale for hurtige Jhonatan Restrepo - både fra et udbrud og et samlet felt - men han synes for formsvag, selvom han hjælpes af vinden.

 

Jeg rangerer også Andrea Piccolo højt. Desværre tror jeg, at EF skal bruge ham til at føre, men det vil ikke være uset, at de sender ham afsted. Finalen passer ham storartet, og vi har i dette løb set den bedste Piccolo længe. Han kan være oppe mod bedre klatrere, men han hjælpes af modvinden og kan slå alle i en spurt.

 

EF har dog også andre optioner. Bliver det samlet, er Richard Carapaz min favorit. Måske kan han ikke køre alene hjem, men blandt de mest klatrestærke er han med nogen sandsynlighed hurtigst. Jeg tør dog heller ikke udelukke Rigoberto Uran og Esteban Chaves. Uran kan nemlig vinde en spurt, hvis de giver ham chancen, og da de er på hjemmebane, kan man sagtens se, at de får lov at angribe i fladlandet til sidst. Jeg vil til gengæld tro, at den ikke-lokale Jefferson Cepeda er hjælper.

 

Det ligner en svær etape for Movistar, men de har dog to skud i bøssen. Måske skuffede Nairo Quintana i dag, men nu kan han gå i udbrud. Han lider under modvinden og en dårlig spurt, men han er trods alt så god, at han måske kan køre alene hjem. Et bedre bud kan dog være Sergio Samitier, der synes at have vænnet sig til højderne og nu ligner et glimrende bud fra et udbrud. Måske kan man endda satse på hurtige Vinicius Rangel, der har klatret uventet godt, mens det til gengæld er svært at se, hvordan Ivan Ramiro Sosa skal vinde denne etape.

 

De mindre hold har også et par gode udbrudsbud. Jeg vil særligt fremhæve Sergio Henao, der måske kan være lidt for tæt på i klassementet, men har en god spurt og i dag viste, at han er en af de stærkeste. I dag rejste halvhurtige Aldemar Reyes, der også er hurtig, sig tillige, men han kan også lide under at være for tæt på. Hurtige Brandon Rojas klatrede også uventet godt i dag, og det samme gjorde ligeledes hurtige Santiago Montenegro. Diego Camargo skuffede i dag, men burde stadig være et bud, selvom han ikke er hurtig, og selvom han var meget langt væk i dag, skal man vel altid regne med Alejandro Osorio, der har vundet to store sejre i år. Aaron Van Der Beken, Robinson Chalapud og Diego Pescador er andre bud, og det samme er hurtige Adrian Bustamante, hvis ikke stigningen alligevel bliver lidt for hård.

 

 

Til gengæld har jeg lidt svært ved at se, hvordan Jonathan Caicedo, Rodrigo Contreras og Egan Bernal skal vinde, selvom sidstnævnte godt kan spurte.

 

VIGTIG OPDATERING: Ved en pinlig fejl har jeg misset, at Carapaz ikke har taget trøjen, da optakten blev skrevet, inden de endelige resultater forelå. Jeg kommer med en opdateret analyse søndag inden etapestart. Men Carapaz er i hvert fald nu min favorit, og et udbrud holder næppe.

 

OPDATERING 2: Efter min pinlige brøler må jeg hellere bringe en opdateret analyse. At EF ikke har trøjen, er en drøm for løbet. Nu vil jeg forvente, at de vil angribe i ét væk fra start. De vil forsøge at få en af deres fem farlige folk med i udbruddet, og det kan bestemt ikke udelukkes, at det vil kunne lykkes. Hvis det sker, vil de måske have en chance for at holde hjem, for det førende hold er ikke rasende stærkt, og hvis de øvrige store hold er med i front, hvad Astana og Movistar sagtens kunne være, kan det ikke udelukkes, at vi får en udbrudssejr.

 

Nu Colombia er dog ikke et dårligt hold, og mit gæt vil være, at EF ikke rammer udbruddet. I det tilfælde skal EF naturligvis skabe samling, for de skal bruge bonussekunderne. Derfor giver jeg kun udbruddet en chance, hvis EF rammer det, og så vil de nævnte navne stadig være gode vinderbud, særligt Lutsenko, fordi Astanas deltagelse i udbruddet vil øge deres chancer yderligere.

 

Mest taler dog for, at favoritterne skal afgøre det. Her vil EF forsøge at angribe i ét væk i finalen, men modvinden gør, at den Contreras, vi så i går, bliver svær at sætte. Det er heller ikke sikkert, at de kan isolere ham nede i Bogota, når han støttes af både Sergio Henao og Daniel Mendez. Det vil dog være EFs mål at kunne angribe ham på skift i fladlandet. Det er dog også andre, der vil, og her har Contreras faktisk en interesse i at lade en eller anden knap så farlig mand snige sig væk. Derfor er døren åben for alle, der overlever stigningen, men en god spurt er et godt våben. Mest sandsynligt vil det alt andet lige være, at favoritterne skal spurte om det, og derfor er Richard Carapaz min favorit, men han vil i en spurt måske kunne slås af Harold Tejada og Alexey Lutsenko. Med det nye scenarium er Sergio Henao og Andrea Piccolo næppe aktuelle, da de må være rene hjælpere.

 

På baggrund af de overvejelser har jeg lavet en ny rangering.

 

Feltet.dks vinderbud: Richard Carapaz

Øvrige vinderkandidater: Harold Tejada, Alexey Lutsenko

Outsidere: Esteban Chaves, Rigoberto Uran, Egan Bernal, Jefferson Cepeda, Aldemar Reyes

Jokers: Brandon Rivera, Ivan Ramiro Sosa, Jose Ramon Muniz, Brandon Rojas, Sergio Henao, Yeisson Reyes, Yeisson Casallas, Sergio Samitier, Nairo Quintana, Santiago Montenegro, Alejandro Osorio, Diego Camargo, Adrian Bustamante

 

DELTAG I SÆSONSPILLET MED KAPTAJN

DELTAG I SÆSONSPILLET UDEN KAPTAJN

Richard Carapaz
Harold Tejada, Alexey Lutsenko
Esteban Chaves, Rigoberto Uran, Egan Bernal, Jefferson Cepeda, Aldemar Reyes
Brandon Rivera, Ivan Ramiro Sosa, Jose Ramon Muniz, Brandon Rojas, Sergio Henao, Yeisson Reyes, Yeisson Casallas, Sergio Samitier, Nairo Quintana, Santiago Montenegro, Alejandro Osorio, Diego Camargo, Adrian Bustamante
Aaron Van Der Beken, Robinson Chalapud, Diego Pescador, Jonathan Caicedo, Rodrigo Contreras, Daniel Mendez Harold Martin Lopez, Andrea Piccolo, Vinicius Rangel, Jhonatan Restrepo, Danny Osorio, Javier Jamica, Edgar Cadena, Kevin Castillo, Edgar Pinzon, Heiner Parra, Juan Diego Alba, Wilson Haro, Juan Diego Guerreiro, Kevin Jimenez
DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Tour Colombia
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

OL - Herrer (Enkeltstart)(JO) 27/07

Volta a Portugal em Bicic...(2.1) 24/07-04/08

OL - Herrer(JO) 03/08

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Red Bull - BORA - hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger