Optakt: Clasica de Almeria

Løbets rolle og historie

Den rige spanske løbsscene er blevet reduceret til nærmest ingenting, og mange af de etapeløb, der var spredt ud over kalenderen, er forsvundet. Landet har imidlertid aldrig været specielt interesseret i endagsløb, og det er ikke en tilfældighed, at langt de fleste af deres store ryttere er etapeløbsspecialister. Det betyder, at deres klassikerscene aldrig har været særlig omfangsrig, og faktisk har sprinterløbet Clasica de Almeria i mange år været det eneste store løb uden for Baskerlandet.

Mens etapeløbene i de senere år har haft det svært, har løbet i Almeria overlevet de vanskelige økonomiske tider. Traditionelt har det været holdt samme søndag som Kuurne-Brussels-Kuurne i tiden mellem etapeløbene i Andalusien, Valencia og Murcia og har dermed givet rytterne en mulighed for at holde benene i gang.

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

Da Vuelta a Murcia blev reduceret til et endagsløb i 2013, slog arrangørerne sig sammen med dette løb, som i de senere år er blevet afviklet dagen inden Clasica de Almeria, og dermed har man tilbudt rytterne en solid weekend med gode løbskilometer i Spanien. Indtil 2015 blev de holdt efter Vuelta a Andalucia - på det tidspunkt det eneste overlevende af de store spanske etapeløb først på sæsonen - men de to begivenheder er nu flyttet til weekenden før det andalusiske løb, hvilket gør det til en perfekt opvarmning til hovedbegivenheden på den tidlige spanske kalender. I 2019 og 2020 var Vuelta a Murcia endda vendt tilbage til etapeløbsformatet, ganske vist blot over to dage, og det betød, at der blev budt på en forlænget weekend med tre løbsdage fra fredag til søndag. Efter 2021-sæsonens amputerede version, hvor løbet i Almeria faktisk var det eneste spanske februarløb, der ikke blev rykket til foråret, har vi siden 2022 igen oplevet en forlænget weekend, for selvom Vuelta a Murcia atter er et endagsløb, rundes serien nu om mandagen af med det nye grusvejsløb Clasica Jaen Paraiso Interior, der i 2024 afvikles for blot tredje gang

På mange måder er Clasica de Almeria et atypisk spansk løb. Det er således et endagsløb, og modsat de fleste andre begivenheder i landet er det ikke skabt til klatrere. Selvom der er nogle små stigninger på menuen, bliver det som regel afgjort i en massespurt. Da Vuelta a Murcia traditionelt har været ganske kuperet, er der blevet skabt en weekend, der har lidt for enhver smag: klatrerne har ofte haft deres chance om lørdagen, mens sprinterne er i centrum om søndagen.

Med dets status som endagsløb er det heller ikke overraskende, at Clasica de Almeria er et meget ungt løb, der første gang blev holdt som et amatørløb i 1986. Seks år senere blev det åbent for professionelle, og da det nuværende UCI-system blev indført i 2005, blev det straks et 1.1-løb. I 2012 steg det i graderne og blev i to år afviklet som 1.HC-løb, men siden blev det igen rykket en klasse ned. Siden 2018 har det imidlertid atter været steget i graderne og befinder sig igen lige under de store løb på WorldTouren i den nye ProSeries, hvorfor det er det største af de tre spanske endagsløb.

Straks fra start fik det stor international opmærksomhed, og faktisk var det danske Johnny Weltz, der vandt den første professionelle udgave i 1992. Siden har folk som Viatcheslav Ekimov, Wilfried Nelissen, Massimo Strazzer, Jan Svorada, Jerome Pineau, Jose Ivan Gutierrez, Juan Jose Haedo, Theo Bos, Matteo Pelucchi, Michael Matthews, Mark Renshaw, Sam Bennett, Mark Cavendish, Pascal Ackermann, Giacomo Nizzolo, Alexander Kristoff og Matteo Moschetti vundet, hvilket klart indikerer, at det er et løb for de hurtige folk. Der har endda været hele tre danske vindere, idet også Tayeb Braikia og Magnus Cort er kommet til tops, mens Jesper Skibby har været på podiet. Det er et af de få spanske løb, der trods økonomiske vanskeligheder har bibeholdt et meget internationalt felt, og det gælder også i år, hvor otte af de største hold vil være at finde i feltet - ét færre end i 2023 og det samme antal som i 2022.

Sidste år manglede der heller ikke gode sprintere, og heller ikke denne gang var vinden nok til at skabe ravage. Det endte således i den forudsigelige massespurt, hvor Uno-X gjorde alt rigtigt i deres forsøg på at sætte Alexander Kristoff op til sin anden sejr i træk. Trods et fremragende lead-out fra Søren Wærenskjold, måtte nordmanden imidlertid se sig henvist til 4. pladsen, da Matteo Moschetti kom flyvende i imponerende fart og gav Q36.5 en drømmestart ved at tage en tidlig sejr foran Arnaud De Lie og Jordi Meeus. Ikke overraskende går Q36.5 og Moschetti efter et titelforsvar, og da Meeus og De Lie også begge er med igen, bliver der i 2024 deltagelse af hele det seneste podium.

Ruten

Clasica de Almeria har traditionelt været et løb for sprintere, der kan overleve de potentielt vindblæste forhold og stigningerne midtvejs i løbet, og selvom arrangørerne som regel ændrer ruten fra år til år, er de væsentligste karakteristika altid uforandrede. Nu synes man at være gået over tilat genbruge ruterne mere. I 2016 år designede de igen en ny rute, som i alt væsentligt blev genbrugt i 2017, og efter igen at have gennemført en total omlægning i 2018 til et format, der også blev brugt i 2019, lavede man i 2020 et nyt format, som i alt væsentligt gentoges i 2021, 2022 og 2023, og som vil blive det igen i 2024, hvor ruten med undtagelse af en ganske marginal ændring omkring 70 km-mærket er præcis den samme som i 2023 og praktisk talt også som i 2022, selvom starten dengang lå et lidt andet sted.

I år er løbet 192,3 km langt - og dermed 2,0 km længere end i 2003, 4,1 km længere end i 2022 og 8,9 km længere end i 2021 - og for anden gang er der start i Puebla de Vicar, mens der som altid er mål i kystbyen Roquetas de Mar. Startbyen ligger faktisk midt på en af de to rundstrækninger, der bruges i finalen og umiddelbart nord for startbyen, og man lægger således ud med at køre en halv omgang på omtalte rundstrækning. Den går via en stor og flad hovedvej mod sydvest og syd hele vejen uden om målbyen, indtil man når frem til byen Urbanizacion Roquetas de Mar, der ligger ude ved kysten syd for målbyen. Her forlader man rundstrækningen for at køre et kort stykke mod sydvest hen ad den flade kystvej, inden man rammer ruten fra 2022, når man forlader havet for at køre ad flade veje mod nord og nordvest frem til dagens første spurt, der kommer efter 28,2 km, hvor man også rammer ruterne fra 2020 og 2021.

Nu kører man mod nordvest ind i landet for at passere kategori 2-stigningen Alto de Celin (7,0 km, 4,5%), der er en todelt stigning med stigningsprocenter på ca. 6, men med et næsten fladt plateau midtvejs. Toppen rundes efter 46,3 km, hvorefter det går mod vest frem til en rundstrækning, hvor man skal køre halvanden omgang, og som er en anelse anderledes end sidste år. Den indledes med et plateau, der leder mod sydvest, inden en nedkørsel fører mod syd ned til kystbyen Adra, hvor man som noget nyt kører mod sydvest op og ned ad en bakke, inden det går mod øst ad kystvejen ind til centrum, hvor der efter 75,7 km køres en spurt.

Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

Nu går det mod nord op ad kategori 3-stigningen Alto de La Alqueria (1,5 km, 6,8%), der stiger med 8,3% over de sidste 500 m, og som har top efter 82,1 km, hvorefter det fortsætter med at stige mod nord frem til toppen af kategori 3-stigningen Alto de Fuenta Marbella (1,5 km, 7,0%), der er en relativt jævn stigning, hvis top passeres efter 91,3 km. Det stiger herfra fortsat mod nordøst, indtil man når forplejningen efter 97,0 km, og kort efter rammer man rundstrækningens udgangspunkt. Derefter køres den halve omgang, der atter leder ned til kystbyen Adra, idet man dog skipper turen over den lille bakke.

Herfra er løbet stort set helt fladt. Man følger nemlig den flade kystvej mod øst, sydøst og øst, idet man undervejs kører en spurt efter 123,0 km, inden man slår en lille sløjfe mod nordvest for at køre op og ned ad kategori 4-stigningen Cuesta de Almerimar (1,2 km, 5,4%), der er relativt jævn og har top efter 140,6 km. Herfra går det igen langs den flade kyst mod øst, nordøst og nord ind til hjertet af Roquetas de Mar, hvor man kører en spurt efter 162,4 km og herefter krydser stregen for første gang efter 165,2 km.

Løbet afsluttes nu med omgange på to forskellige rundstrækninger inde i byen. Den første af disse er 21,1 km lang og består af stort set fladt terræn i området vest for byen, idet det dog midtvejs stiger let i en periode, hvorefter det falder tilbage til vandet. Det var samme rundstrækning, der blev delvist benyttet fra start, og den består mest af alt af lange, lige veje.

Stregen krydses igen efter 186,3 km, hvorefter det gælder en omgang på en helt flad og 6,0 km lang rundstrækning inde i selve byen, hvor det er teknisk relativt ukompliceret. På de sidste godt 3 km er der sving med 3300, 2900 og 500 m til stregen, ligesom man skal igennem en rundkørsel på stykket mellem de to sidste sving.

Løbet byder på i alt 1687 højdemeter, hvilket er stort set det samme som i 2023 og 2022 og ca. 60 flere end i 2021.

I forhold til sidste år er der som sagt kun ændret lidt på rundstrækningen midtvejs. I forhold til 2022-ruten er første del nytænkt, men fra Alto de Celin er den uforandret, hvis man ser bort fra den lille justering i forhold til 2023. I forhold til 2019-ruten er den uforandret fra rundstrækningen med de to stigninger, igen med den lille justering.

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

Vejret

Tilbage i 2016 var der så blæsende forhold, at det reelt førte til en neutralisation af løbet, men siden dengang har vi ikke haft alvorlig sidevindskørsel. Det er ellers altid vinden, der kan skabe kaos i det flade sprinterløb, og måske kan det ske i år. Den kraftige vind fra lørdagens løb i Murcia lægger sig ellers over natten, men det vil blæse op igen om eftermiddagen. Det vil være en skyet dag med kun lidt sol, og til sidst vil der endda være en bygerisiko på 45-55%. Temperaturen vil være 15-17 grader, og mens det i starten blot vil blæse let (11 km/t) fra sydvest, vil det langsomt blæse op fra vestsydvest til en styrke på 27 km/t i finalen. Det giver generelt sidemodvind i den indledende fase, mens der på den kuperede rundstrækning vil være skiftevis sidemed- og sidemodvind. På hjemturen får man sidemedvind og til slut ren medvind. På den første finalerundstrækning vil der først være sidemedvind, så sidemodvind og slutteligt igen sidemedvind. På den sidste vil der først være sidemedvind, men med 2900 m igen får man sidemodvind. Der vil være medvind over de sidste 500 m.

fortsætter nemlig søndag, hvor der ganske vist venter en flot dag med kun få skyer og en temperatur på op til 17 grader, men vinden vil være voldsom (32-34 km/t) og komme fra østnordøst. Det giver sidevind fra start og derefter generel sidemedvind ud til rundstrækningen midtvejs, hvor der hovedsageligt vil være sidevind. På hjemturen vil der være mod- og sidemodvind stort set hele vejen, dog med mulighed for et sidevindsstykke kort inden spurten. I finalen vil der på den første af de to rundstrækninger først være sidemodvind, siden sidemedvind og slutteligt igen sidemodvind, mens der på den sidste rundstrækning først vil være sidemodvind og siden sidemedvind, indtil man få direkte modvind over de sidste 500 m.

Favoritterne

Clasica de Almeria er og har altid været et sprinterløb, og historien viser, at det er meget vanskeligt at snyde de hurtige afsluttere på den relativt flade rute. Den er ganske vist blevet ændret et par gange, men løbets natur har alle dage været uforandret. Samtidig har dets rygte en selvforstærkende effekt, idet de fleste hold møder op med et sprinterhold og er dermed indstillet på en massespurt, hvilket gør det endnu sværere at ændre det ventede udkomme.

I 2019 var det hele imidlertid ikke helt så enkelt. Her forcerede Mitchelton hårdt på bakkerne, og herefter holdt de høj fart hele vejen hjem, hvormed vi blot fik en reduceret massespurt. Store Marcel Kittel var imidlertid stadig med, og det siger lidt om, at man ikke skal lade sig skræmme af stigningerne i området.

Efter dansk sejrsstime: Vi tog store skridt og kan være stolte

I 2020 gik det imidlertid helt roligt for sig. Ruten var helt anderledes, og umiddelbart gjorde det blot løbet lettere. Der var i hvert fald færre højdemeter og meget langt til mål fra den kuperede del, og ingen forsøgte noget undervejs. På den næsten identiske rute i 2021 forsøgte det sprinterløse Astana at forcere hårdt undervejs, men alligevel blev det samlet. Dengang var det blæsende, og senere blev der kørt noget sidevindskørsel, men det var styrt og ikke vind, der forhindrede et næsten fuldt felt. I 2022 var ruten også praktisk talt den samme, og her var der kun lidt nervøsitet i vinden, der aldrig var farlig, men ingen action på bakkerne, og det samme så vi sidste år på den praktisk talt identiske rute.

I år er ruten i alt væsentligt den samme som de fire tre år, og der er således ikke meget, der taler for, at man som Mitchelton kan skabe varige forskelle på de relativt lette stigninger. Det vil nok mere handle om at sætte et tempo, der kan trætte sprinterne, end at forsøge at komme af med dem, og faktisk er det svært at se, hvem der skulle gøre forsøget. De bedste bud er vel Movistar eller Lotto, men det vil undre mig, hvsi de gør forsøget. Jeg tror ikke, at det bliver i år, at bakkerne kommer i spil.

Det kan vinden til gengæld gøre. Lørdagens kraftige vind lægger sig, men det blæser voldsomt op til sidst. Starten vil dog være rolig, og derfor vil vi formentlig få det lette sprinterløb i den indledende fase. Når de bevæger sig hjemad, begynder det imidlertid at gå løs, og da der vil være sidemedvind, kan retningen måske også være den rette.

Jeg tror dog, at der er for meget medvind. Erfaringen med denne rute er, at det aldrig for alvor bliver til noget, selv når vi har meget blæsende udgaver. Skal det ske, vil jeg tro, at det skal ske på den første af de to finalerundstrækninger. Her ser retningen god ud, og her har vi før set splittelse. Der er dog også meget byzone, og det plejer at gå i sig selv. Den lille rundstrækning foregår for meget i byen, så det skal ske på den store rundstrækning.

Det vil helt sikkert blive rasende nervøst på den store rundstrækning, og jeg tør ikke udelukke, at det bliver i år, at det kan splitte varigt. Historien taler dog imod det, og mit gæt vil være, at det bare bliver den klassiske massespurt.

Selve spurten er en anelse tricky. Det meste af vejen er ukompliceret, men det sene sving betyder, at position er ret afgørende. Et 500 m langt opløb er ikke meget, og kommer man først igennem med sprinter og lead-out man, står man stærkt. To mand er formentlig nok til at holde hele vejen i en direkte medvindsspurt, og det gør blot betydningen af et godt lead-out endnu større - og lad os så krydse fingre for, at vi ikke for en af de mulige byger og dermed et vådt sving.

Jeg går med Olav Kooij. I fravær af de allerhurtigste sprintere må han i dette felt være den hurtigste, særligt fordi han mod slutningen af 2023 så ud til at have fundet lidt ekstra fart, da han spurtede i Renewi Tour. Det er klart, at hans form er ukendt i sæsondebuten, men dette lette sprinterløb bør ikke volde problemer. Han er samtidig en af de bedste i positionskampen, og derfor er den tekniske finale nærmest en gave. Vigtigst af alt er det dog, at han har det klart bedste tog med Tosh van der Sande, Tim og Mick van Dijke og ikke mindst Wout van Aert, der var fremragende som lead-out man i England i efteråret. I sidevind vil de blot være endnu stærkere, og derfor kan de klare sig uanset hvad. Mit gæt er, at Van Aert og Kooij er først igennem svinget, og så har jeg meget svært ved ar se, hvem der kan gå forbi - og med medvinden bliver det måske endda en dobbeltsejr. Det er meldt ud, at de kører for Kooij, men skulle han tabe Van Aerts hjul, eller har han uheld, kan Van Aert selv vinde, særligt i en teknisk finale, hvor han kan vinde på sine eminente positioneringsevner.

Jeg placerer Arnaud De Lie som nr.2, men slet ikke med samme overbevisning. Han kom skidt fra start i dag, hvor han noget uventet endte med at udgå, men det bør ikke være en hindring i et sprinterløb. Desværre så vi tydeligt i Renewi Tour, at han ikke er skabt til disse lette sprinterløb, og vi ved også, at han er svag i positionskampen. Alligevel tror jeg, at den tekniske finale kan være det, der giver ham sejren. Hans tog med Jarne Van De Paar, Jacopo Guarnieri og Jasper De Buyst ligner nemlig et af de allerstærkeste, selvom de i dag desværre mistede den pokkers uheldige Florian Vermeersch, der har brækket lårbenet. Det er også klart, at et hårdt sidevindsræs kun øger hans chancer, men i kraft af sit tog kan han måske vinde det lettere sprinterløb. I denne tekniske finale vil De Buyst også ende godt, hvis lead-outet sidder i skabet.

Jeg tror faktisk, at jeg rangerer Arnaud Demare som nr. 3. Han kom skidt i gang på Mallorca og skuffede fælt i 2023, men i denne tekniske finale har han et forrygende våben i sit tog. Vi kender Florian Senechals evner som lead-out man, og nu suppleres med Miles Scotson og Dan McLay som sidste mand. Det er et tog, der har potentiale til at dominere, og jeg kan godt se McLay og Demare gå først igennem svinget. Han har ikke Kooijs fart, men ser man bort fra det, kan han matche de fleste andre, og i en spurt, der kan vindes på position, må han med dette tog stå stærkt - også i tilfælde af sidevind. Alternativet er McLay, der i tilfælde af uheld også kan komme langt med Senechal som sidste mand.

Trek trækker sig fra sponsorat

Jeg er lidt usikker på den form, Jordi Meeus møder op med, fordi hans afbud på Mallorca kan indikere sygdom. Deform kan han få det lidt stramt i sidevind, hvor hans hold heller ikke er det stærkeste, men han er utvivlsomt en af de allerhurtigste i dette felt. Desværre er hans hold ikke det stærkeste, men med Nico Denz, Jonas Koch og særligt Marco Haller er han ikke uden støtte. Kombinerer man det med hans egne gode evner i positionskampen, tror jeg på, at han sidder godt. Herefter må tiden så vise, om formen rækker til at tage den sejr, han ikke fik sidste år.

Så er der Gerben Thijssen. Vi har flere gange set, at han kan slå de allerhurtigste, og er der en mand, der kan slå Kooij på fart, er det nok ham. Det store problem er bare det sene sving. Vi ved, at han har det pokkers svært i positionskampen, og selvom hans tog med Adrien Petit, Boy van Poppel og plan B, Arne Marit, ser hæderligt ud, så vi også, at det ikke var nok i 2023. Han skal derfor bruge en del held for at vinde, men går det som i den tekniske finale på Mallorca, kan det lade sig gøre - også selvom han denne gang savner Laurenz Rex. I sidevind ligner han en sandsynlig taber taber.

Et andet yderst potent tog kommer fra Uno-X. De har både Søren Wærenskjold og Erlend Blikra, og i princippet kan de gå med dem begge. I sidste uge kørte de dog for Wærenskjold, og det vil jeg tro, at de gør igen. Med Rasmus Tiller og Magnus Cort har de en masse power og fart, og det kan føre langt i denne finale. Vi har til gengæld også set, at han mangler noget fart i forhold til de allerbedste, men det kan han kompensere for med et godt lead-out. Formen er i hvert fald god, og selvom han sov i timen i ørkenen, vil sidevind kun styrke hans chancer. Kører de i stedet for Blikra, er chancen ikke meget ringere. Han har vist fin fart, og Wærenskjold viste sidste år i netop denne finale, at han er fabelagtig som sidste mand.

Det var skuffende at se Sebastian Molano i ørkenen. Han havde ikke den fart, vi kender ham for, og virkede formsvag. Bedre blev det ikke af, at han styrtede og udgik, og selvom det ikke var alvorligt, er det aldrig ideelt. Til gengæld ved vi også, at han kan være ret svingende i sine spurter, og når han rammer dagen, kan han være uhyggelig, som vi så i UAE Tour sidste år. Hans positionering kan dog blive et problem, for den sidder ikke altid i skabet, og jeg kan godt tvivle lidt på et tog med unge Jonathan Guatibonza, Alessandro Covi og Ivo Oliveira, ligesom de måske kan være sårbare i vinden.

Sidste år tog Matteo Moschetti en lidt overraskende sejr. Hans spurt var til gengæld meget imponerende og vidnede om, at han på sine gode dage stadig er en af de allerhurtigste. Problemet er bare, at hans tog er blandt de svageste, selvom han har Fabio Christen og Tom Devriendt, og det gør det svært i denne tekniske finale. Det samme gjaldt dog sidste år, og det vidner om, at det kan lade sig gøre, hvis heldet er det rette.

Af en eller anden grund står Alberto Dainese på startlisten, men holdet meldte i får ud, at han grundet et styrt misser både denne weekend og Algarve. Derfor må Tudor ty til veteranen Matteo Trentin, og det er desværre ikke noget optimalt alternativ. Han har aldrig haft farten til at vinde i et felt som dette, men alligevel kan hans sagtens lave et resultat. Toget med Robin Froidevaux og Alexander Krieger er fint, og han er en ørn i positionskampen - og endnu bedre står han efter et sidevindsræs.

Jeg er lidt spændt på Caja Rural. De kommer med alle deres hurtige folk i form af Daniel Babor, Orluis Aular, Tomas Barta og David Gonzalez. Mit gæt vil være, at de kører for Babor eller Aular, og baseret på det, vi så på Mallorca, er det Babor, der får chancen. Det gik faktisk ganske godt i det ene af de to løb, og særligt med Aular, der er god i positionskampen, har han altså et ret potent tog, der i denne finale kan kompensere for den fart, han mangler. Det samme gælder for Aular, der er god i positionskampen, men har spurtet skuffende i år.

Cofidis kommer med Milan Fretin, der synes i klar fremgang. Han gjorde det i hvert fald fint i Australien, og i forhold til denne finale er det vigtigt, at han synes at være blevet ret god i positionskampen. Det får han dog også behov for på et svagt hold med Piet Allegaert som eneste reelle lead-out man. Han skal altså bruge lidt held, mangler lidt fart og er sårbar i vinden, men positionerer han sig som i Australien, er det ikke helt skævt.

Movistar har både Davide Cimolai og Ivan Garcia Cortina. Cimolai har spurtet meget indtil nu, men mit gæt vil være, at de kører for Garcia Cortina, for italieneren er hentet ind som lead-out man. Desværre så vi senest i Australien, at Garcia Cortina ikke har farten til disse spurter, men med Cimolai som lead-out man kan han komme langt, selvom resten af toget ikke er imponerende. Vinde kan dog ikke - heller ikke selvom han får den sidevind, der vil hjælpe ham. Kører de i stedet for Cimolai, er det heller ikke helt skidt, for han har i år genfundet sine gamle positioneringsevner.

To dobbelt-sejre til ColoQuick i weekenden

Euskaltel kommer med veteranen Jon Aberasturi. Han kom skidt fra start med rygproblemer og havde ikke den bedste start på Mallorca med uheld i sidste løb. I gamle dage havde en teknisk finale som denne ellers været en gave, men nu om dage kniber det endda med positioneringen. Farten har heldigvis periodevist set god ud, og han har her bedre støtte end på Mallorca med Iker Bonillo og Andoni Lopez De Abetxuko. Det ændrer dog ikke på, at toget er blandt de svageste - og i vinden får han det svært.

FDJ kommer med Marc Sarreau, der grundet Paul Penhoëts skade nu alligevel skal spurte lidt i sæsonstarten, selvom han skulle køre lead-out. Han har vist god form fra start, men desværre er det sene sving en katastrofe. Han positionerer sig stadig meget svagt, og selvom toget med Cyril Barthe, Clement Russo, Noah Hobbs og Lewis Askey faktisk ser potent ud, kan jeg næsten ikke forestille mig, at han sidder godt nok - og så rækker farten næppe heller hele vejen. I sidevinden vil han også være sårbar, men her vil Askey til gengæld kunne blive en god plan B.

Endelig er der Polti, der kommer med både Manuel Peñalver og David Martin. De har meldt ud, at de kører for Martin, og måske er det ikke dumt. Han skuffede kronisk i 2023, men hans flotte top 10 i det første løb på Mallorca i en teknisk finale var uventet god. Måske går det fremad for ham, og han har en vis støtte fra sin spanske holdkammerat og Javier Serrano. Til gengæld skal det nok ikke blæse alt for meget fra siden.

Jeg tror ikke meget på de øvrige hold. Hos Total er Jason Tesson i stor krise, og kører de som forrige lørdag i stedet for Emilien Jeanniere kommer de næppe hele vejen - og Dries Van Gestel var i sidste uge kom plan B. Hos Burgos har det slet ikke fungeret for Antonio Angulo og Georgios Bouglas, og hos Flansders er Juels Hesters overmatchet på dette niveau. Hos Kern Pharma har intet fungeret for Miguel Angel Fernandez, og Antonio Soto, der er lead-out man, mangler den sidste fart, og Illes Balears blander sig næppe, da Alex Molenaar ikke har gjort det endnu i år.

***** Olav Kooij

**** Arnaud De Lie, Arnaud Demare

*** Jordi Meeus, Gerben Thijssen, Søren Wærenskjold, Sebastian Molano, Wout van Aert

** Erlend Blikra, Matteo Moschetti, Dan McLay, Matteo Trentin, Daniel Babor, Milan Fretin, Ivan Garcia Cortina, Davide Cimolai, Jon Aberasturi, Marc Sarreau, Orluis Aular, David Martin

* Jason Tesson, Emilien Jeanniere, Dries Van Gestel, Jules Hesters, Antonio Angulo, Georgios Bouglas, Miguel Angel Fernandez, Arne Marit, Lewis Askey, Antonio Soto, Manuel Peñalver, Noah Hobbs, Mick van Dijke, Marco Haller, Boy van Poppel, Ivo Oliveira, Florian Senechal, Piet Allegaert, David Gonzalez, Tomas Barta, Alex Molenaar, Jacopo Guarnieri, Alexander Krieger, Robin Froidevaux, Javier Serrano, Andoni Lopez De Abetxuko, Iker Bonillo, Tom Devriendt, Fabio Christen, Alex Jaime

Danskerne

Selvom han er tidligere vinder, skal Magnus Cort på Uno-X støtte Søren Wærenskjold eller Erlend Blikra. På Movistar skal Mathias Norsgaard støtte Ivan Garcia Cortina eller Davide Cimolai.

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Matteo Moschettis sejr fra 2023, Alexander Kristoffs sejr fra 2022, Giacomo Nizzolos sejr fra 2021, Pascal Ackermanns sejre fra 2020 og 2019, Caleb Ewans sejr fra 2018, Magnus Corts sejr fra 2017, Leigh Howards sejr fra 2016, Mark Cavendishs sejr fra 2015 samt Sam Bennetts sejr fra 2014.