Optakt: 3. etape af Criterium du Dauphiné

STREAM CRITERIUM DU DAUPHINÉ OG TOUR DE SUISSE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Efter to dage i Massif Central er der lys for enden af tunnelen for sprinterne, der kan se frem til en 3. etape med mål i den flade Loire-dal. Det betyder imidlertid ikke, at de får noget foræret på en dag, hvor man åbner løbet med en tur ind i Massif Centrals bakker og slutter med en næsten 8 km lang stigning inden for de sidste 30 km. Sidstnævnte er imidlertid så let, at den ikke bør give de store problemer, og dermed taler meget for, at tirsdagen vil være en sjælden chance for sprinterne, hvis de kan hente det udbrud, der efter den hårde start kan blive ganske stærkt.

Med en distance på 194,1 km er der tale om en ganske lang etape, der fører feltet fra Monistrol-sur-Loire til Le Coteau. Begge byer ligger i den flade Loire-dal, men begge også lige på grænsen til Massif Centrals bakker, og det mærker rytterne med det samme. Her kører man nemlig mod sydvest ind i terrænet via en bakke, inden det falder mod sydvest ned til Retournac, der passeres efter 14,6 km. Herfra bliver det kortvarigt fladt, når man snor sig mod vest og nordvest, inden det går mod nordvest op ad årets første kategori 2-stigning, Cote de Bellevue-la-Montagne (4,9 km, 5,8%), der stiger med 4-6% det meste af vejen, men med 6-7% over 2 km midtvejs.

Læs også

Optakt: 8. etape af Giro d’Italia

Toppen rundes efter 40,9 km, men der venter ingen umiddelbar nedkørsel. I stedet går det mod nord ad et let kuperet plateau, inden man efter 53,3 km drejer mod nordøst for at køre ad en lille nedkørsel, inden det går videre mod nordøst ad let stigende veje. I byen Daint-Bonnet-le-Chateau, der nås efter 82,7 km, drejer man mod nord, hvorefter en ganske snoet og faldende vej leder ned til Loire-dalen, der efter 108,3 km nås i den store by Montbrison.

Nu er det slut med den hårde første halvdel. Herfra snor man sig nemlig ad lige og flade veje mod nord op gennem dalen, indtil man kortvarigt kører mod øst frem til dagens spurt, som er placeret efter 139,5 km. Herfra zigzagger man sig mod nord, vest, øst og nord frem til dagens sidste udfordring, der melder sig, når man kører mod nordøst op ad kategori 4-stigningen Cote de Pinay (7,5 km, 3,0%), der starter med 2 km med hhv. 4,4% og 3,7% og slutter med 800 m med 4,9%, men derefter aldrig stiger med mere end 3%.

Toppen rundes efter 175,6 km, hvorfra der resterer 18,5 km, der indledes med en lige og faldende vej, der leder mod nordøst tilbage til dalen, hvor det går mod nordøst ad lige og ganske, ganske let faldende veje ind til målbyen, der er en forstad til Roanne, og hvor de sidste 3 kilometer er helt flade. Finalen er imidlertid teknisk, da man efter en lang og lige vej først drejer til venstre i en rundkørsel med 2000 m igen og derefter til højre i endnu en rundkørsel med 1800 m igen, hvorefter der venter to skarpe sving med 1100 og 800 m igen, inden man rammer den 6 m brede opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt 2089 højdemeter.

Le Coteau har ikke tidligere været vært for et stort cykelløb i dette årtusinde.

Læs også

Cavendish overgår legende

STREAM CRITERIUM DU DAUPHINÉ OG TOUR DE SUISSE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Rytterne slap for byger i dag, og nu kan de glæde sig til en forrygende tirsdag. Her vil det være tørt og solrigt med kun få skyer, og mens temperaturen kun vil være 22 grader ved starten, vil den være hele 27 grader i målbyen. Vinden vil bare være svag til let (7-9 km/t) og komme fra nord. Det giver sidemed- og sidevind i den allerførste fase, men kort inden dagens første stigning får man sidemodvind, og derefter vil det være sidemod- og modvind stort set hele dagen. Der vil også være sidemodvind på sidste stigning og næsten direkte modvind på den lange, lige vej ind mod mål. Kun mellem de to sidste sving vil der over 300 m kortvarigt være sidemedvind, indtil man atter får næsten direkte modvind over de sidste 800 m.

Analyse af 2. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Julian Alaphilippe med sin sejr på 2. etape skabte en forløsning, der formentlig kunne mærkes i hele Frankrig.

Favoritterne

Da de gamle arrangører frem til og med 2009 stadig stod for løbet, var der altid en grund for sprinterne til at deltage. De to første etaper efter prologen bød nemlig typisk på en rigtig sprinteretape i tillæg til en mere kuperet sag, og selvom løbet aldrig har været noget paradis for de tunge folk, gav det dem i hvert fald lidt ekstra grund til at deltage i et løb, hvor det primære formål ellers ville være at arbejde på klatreformen frem mod Touren.

Sådan har det ikke været, siden ASO tog over. Her har man eksperimenteret med formatet, og nu hvor man har fundet en relativt fast model med en start i Massif Central, er det i stigende grad blevet vanskeligere. Ganske vist tilbringer man typisk stadig tirsdagen, onsdagen og torsdagen i dalene mellem Alperne og Massif Central, men selv her har arrangørerne typisk sørget for at finde på et eller andet, der har gjort det svært for sprinterne.

Helt galt har det været de senere år. Vi skal tilbage til 2019 for at finde det seneste, jeg vil betegne som en sprinteretape. Dengang var der til gengæld også to af slagsen, som både gav favoritsejr til Sam Bennett og det, der dengang var en stor overraskelse, da Wout van Aert udnyttede en meget teknisk finale til ganske uventet at slå den irske storfavorit.

I år får de chancen igen. Morgendagens 3. etape må være det bedste bud på en sprinteretape, vi har haft siden Van Aerts sejr på 5. etape i 2019, og dermed har der været en ekstra grund til, at Bennett og Dylan Groenewegen er draget til Frankrig, selvom det primære formål utvivlsomt er bedre klatreben inden Touren. Denne gang følger man lange, lige og flade veje i Loire-dalen det meste af dagen, akkurat som man oftere gjorde det i gamle dage.

Læs også

Tempotalent bliver dansk mester

Der er dog stadig to sten i skoen. Den første er den hårde start. Den slags kan føre til dannelsen af et meget stærkt udbrud, og den slags kan jo være svære at hente, selv i fladt terræn som dette. Den anden er naturligvis den sidste stigning, men den ser altså meget voldsommere ud på profilen, end den er i virkeligheden. Den er en smule stejl i bunden og på toppen, men derudover er det procenter på under 3. Sprinterne hjælpes endda af modvind, og derfor har jeg ret svært ved at se, at der vil være hold, som overhovedet prøver at gøre det hårdt.

I det hele taget er vinden en gave for sprinterne. Der venter en hel dag med modvind op gennem dalen, og det kan ødelægge udbrudsfesten. For det første er det altid langt vanskeligere for et udbrud at overleve i modvind. For det andet betyder modvinden, at lysten til at gå i udbrud vil være betydeligt mindre.

Derfor er der også en god chance for, at udbruddet kører med det samme. I dag skulle der kæmpes for det, og den hårde start betyder, at det måske vil være tilfældet igen, men i lyset af vinden og den klare interesse i en massespurt er der en god mulighed for, at et relativt svagt udbrud kommer afsted med det samme. Uanset om det bliver det ene eller det andet, vil Jumbo tage kontrol, men hurtigt må man forvente, at Jayco og Bora kommer frem. Dette er D-dag for deres sprintere, og de kan ikke tillade sig at tage chancer overhovedet. De vil gerne køre langsomt op ad sidste stigning, og derfor forventer jeg ikke, at de giver noget stort forspring overhovedet. Om Soudal hjælper til, er mere usikkert, for de brugte mange kræfter i dag, men bliver det nødvendigt, kommer de helt sikkert frem, og der er også en god chance for, at Lotto vil gøre det samme.

Derfor regner jeg med en ret kedsommelig og grundet modvinden også langsom dag. Udbruddet bør ikke have mange chancer, og det mest interessante bliver, om nogen vil lægge pres på, når de rammer stigningen. Kun Jumbo eller måske Cofidis, der aldrig tager initiativ på WorldTouren, er kandidater, og jeg vil tro, at finder, at det ikke er besværet værd, når stigningen er så nem, og Jumbo har andre mål i løbet (og nu er en mand i undertal). Selv hvis de prøver lidt, kan stigningen næppe skabe megen udskilning, og jeg regner derfor med en fuldtonet massespurt - den første siden 2019.

Den er til gengæld tricky. Fire sving over de sidste 2000 m stiller krav til positioneringen. Opløbet er med sine 800 m relativt langt, så der er tid til at rette op på det, men modvinden gør det umuligt at redde det hele med en lang spurt. Samtidig er vejen blot 6 m bred, og det gør risikoen for at blive lukket inde stor. Det synes altså at være en finale, hvor positionering betyder mere end fart. Det afhjælpes lidt af, at der er relativt få sprintere i løbet, hvilket gør positionskampen en anelse mindre intens, men til gengæld er togene i et løb bestående af overvejende klatrere også meget svage og korte. Det betyder som regel kaos og dermed også, at held ofte spiller en rolle.

Netop betydningen af positionering gør, at jeg peger på Sam Bennett. Som jeg skriver i analysen, var dagens bedrift på holdbarhedssiden noget af det bedste, vi har set fra ireren siden foråret 2021, og det tyder på, at han er i storform. I forvejen har hans fart egentlig set ganske fin i år, når løbene har været lette. Det gjaldt i San Juan, hvor han slog Fabio Jakobsen, og det gjaldt i UAE Tour, hvor han så ud til at have farten til at vinde. Det er trætheden og holdbarheden, der har været problemet, men med den nuværende form og en let dag i modvind regner jeg med en frisk Bennett i finalen.

Jeg vil stadig tro, at Groenewegen er hurtigste mand, men så sent som i Ungarn, hvor de spurtede side om side på 1. etape, var forskellen ikke stor. Bennett skal altså ikke sidde meget bedre placeret end hollænderen for at vinde, og her kommer Danny van Poppel ind i billedet. Verdens måske bedste lead-out man bør være guld værd i denne tekniske finale, for med ham bag Nils Politt og Ryan Mullen er det svært at tro, at han i et løb nærmest uden sprintertog ikke vil køre Bennett hjem fra spids, som han plejer. Sker det, er det - hvis ikke Bennett mistimer den i modvinden - formentlig kun Groenewegen, der kan gå forbi. Han skal måske bruge lidt held i forhold til hollænderens positionering, men i en teknisk finale, hvor han har løbets bedste tog, og Groenewegen har svag støtte, tror jeg på, at Van Poppel kan sikre ham en meget tiltrængt sejr. Går der et eller andet galt, er Van Poppel også hurtig nok til selv at vinde i dette felt, hvor han kan bruge sin gode positioneringsevne

Det kan dog også sagtens blive Dylan Groenewegen. Hans fart synes stadig svingende, men han viste i UAE Tour, at han på sine gode dage måske stadig er verdens hurtigste. Han slog som sagt også Bennett i Ungarn, selvom det var tæt, og med den form, han har vist, vil han komme relativt frisk til finalen. Som altid er Groenewegens positionering det store problem, og her er han bestemt ikke hjulpet af en teknisk finale, hvor modvind og smalle veje gør det svært at redde en ringe position. De har endda sendt ham til løbet helt uden tog, og han skal satse på Lawson Craddock, Luke Durbridge og Elmar Reinders, der er den eneste i kæden med lidt fart. Det kræver i hvert fald en del held at sidde rigtigt i så teknisk en finale, men han hjælpes heldigvis af det lave antal sprintere. Sidder han alligevel rigtigt, viste han i Ungarn og Emiraterne, at han fortsat må regnes som den hurtigste i dette felt.

Det er første gang, vi skal se, hvad Ethan Vernon kan mod Bennett og Groenewegen. Hans sejre i Romandiet og på Mallorca var flotte, men her er modstanden helt anderledes. Sidste år lignede han ikke en mand med farten til at slå de to giganter, men han er en ung mand i udvikling. Her hjælpes han også af den tekniske finale for toget med Andrea Bagioli, Remi Cavagna, Julian Alaphilippe og Florian Senechal er det eneste, der kan true Bora. Kikser Van Poppel - og det sker stadig af og til - er det ikke umuligt, at Vernon sættes op fra spids, og så burde han have en chance for at vinde, særligt hvis han er blevet endnu hurtigere, end jeg regner med. I denne tekniske finale er han med Senechal ved sin side i hvert fald en helt reel vinderkandidat. Kikser det for holdet, har Senechal også farten til et godt resultat, men næppe til at vinde.

Læs også

Chokeret vinderkandidat taber flere minutter

Hvad så med Christophe Laporte? Franskmanden har aldrig haft den fornødne topfart til at vinde flade massespurter mod de bedste sprintere, men han har jo heller ikke kørt én eneste siden skiftet til Jumbo. Her har han udviklet sig helt enormt, og hvem ved, om han også har fundet noget ekstra fart? Han kan i hvert fald lukrere på noget ekstra friskhed, og den tekniske finale passer ham perfekt. Han er nemlig sublim i positionskampen, også selvom han formentlig skal køre denne spurt uden støtte. Han vil formentlig sidde ganske godt og kunne spurte relativt frit. Så vil tiden vise, om han vitterligt også har noget fart, han ikke havde hos Cofidis.

En rytter, hvis fart også fører langt, er Lionel Taminiaux. Det viste han særligt med sejren i Dunkerque sidste år, og selvom han ikke har slået giganter som Bennett og Groenewegen, er en frisk Taminiaux en af de hurtigste i dette felt. Spørgsmålet er bare, om vi får en frisk udgave - eller nogen udgave overhovedet. Er der en sprinter, der falder af på bakken, er han helt sikkert det bedste bud. I dag havde han det også enormt svært, og han er grundlæggende fejlcastet til dette løb - akkurat som han var det i Romandiet. Det er derfor på vinderpotentiale, jeg rangerer ham højt, for der er en stor risiko for, at han falder fra. Omvendt hjælpes han af modvinden og formentlig en let dag. Klarer han den, har han farten, og toget med Robert Stannard og Tobias Bayer ligner et af de bedre til denne tekniske finale. Falder han fra, er det muligt, at holdet skipper denne spurt, der nok er lidt for let, men det er sandsynligt, at Stannard vil spurte. Han kan ikke vinde denne flade spurt, men han viste god fart i Vallonien sidste år og hjælpes meget af Bayer i denne tekniske finale.

I analysen roste jeg også Jon Aberasturi til skyerne. Den spanske veteran synes at have genfundet noget af den holdbarhed, vi ikke har set hos Trek. Allerede i Baskerlandets hårde spurt på 1. etape imponerede han, og nu skal han vise, om han også har lidt af tidligere tiders fart i flade spurter. Her har han været meget svingende, men hans ene spurt i San Juan var rystende god. Kører han sådan igen, kommer han langt, hvis han denne gang kan sidde rigtigt. I gamle dage var han en positioneringskonge, men det har i den grad knebet på det sidste. Det gør ham en smule usikker, men han har i Markus Hoelgaard en hæderlig lead-out man. Sidder han rigtigt, og spurter han som i San Juan, kan han komme langt i dette felt.

Hvad så med Milan Menten ? Belgieren har sendt meget blandede signaler. Han skuffede mig meget med sin fart i Romandiet, hvor han begge gange sad godt, men slet ikke kunne matche det ellers ret svage sprinterfelt. Til gengæld overraskede han mig positivt på 2. etape i Mayenne, men her steg finalen også. Det er netop mønsteret med Menten: han er god i stigende finaler, som da han vandt Le Samyn, men på flad vej er han overmatchet, også i dette selskab. Til gengæld har han imponeret i positionskampen, også selvom han som i dette løb har ret svag støtte. Derfor hjælper den tekniske finale ham, men jeg ser ham ikke vinde en flad spurt i dette felt.

En af dagens skuffelser var Romain Zingle, og nu skal han rejse sig i en spurt, der passer ham betydeligt dårligere. Han er ikke rasende hurtig på flad vej, men han har vist sig mere konkurrencedygtig, end man skulle tro. Det skyldes ikke mindst, at han er så god i positionskampen, og derfor hjælpes han meget af denne tekniske finale, hvor han også har god støtte af Eddy Finé, Anthony Perez og særligt Benjamin Thomas. Han vinder ikke denne flade spurt, men med sin positionering bør han ende hæderligt.

Det var opløftende at se Matteo Trentin i går, men det vil være en overraskelse, hvis han vinder i morgen. Den gamle fart er væk, og han var jo heller ikke just tæt på at slå Laporte i går. Til gengæld er han pokkers god i positionskampen, og hvis han endda får lov at få Ivo Oliveira til sin rådighed, hvad der nok er tvivlsomt, står han endnu stærkere. Han hjælpes jo i hvert fald voldsomt af den tekniske finale, der taler fo et godt resultat, men der er grænser for, hvor langt farten rækker i dette felt.

Løbets joker er vel Matevz Govekar. Det er uklart, om Bahrain satser på ham eller Fred Wright, men i dette lette sprinterløb vil jeg forvente, at de satser på deres unge sprinter fremfor briten, der jo tydeligvis mangler meget fart i denne slags spurter. Govekar har kun kørt én spurt for holdet, helt tilbage i Slovenien for et år siden, og her imponerede han ikke på sin fart. Der er heller ikke meget i U23-tiden, der indikerer, at han kommer alt for langt, men lad os se, hvad han kan i et felt, der trods alt mangler noget dybde. Den tekniske finale vil hjælpe, når han i Wright har så god en lead-out man. Satser de på Wright, skal de i denne spurt næppe stræbe efter mere end en yderlig top 10.

Kan den norske veteran rejse sig? Edvald Boasson Hagen har for vane at finde et sjældent niveau til dette løb, og det bekræftede dagens fine resultat. Nu skal han så teste den fart, han i dag sjældent tester, og her tror jeg desværre, at han i dag kommer til kort. Han har heller ikke nogen stor støtte, og det gik galt i positionskampen i går. Omvendt plejer han at være god i den disciplin, og under alle omstændigheder hjælper en teknisk finale, fordi man her kan komme langt på andet end sin fart. Den rækker næppe hele vejen, men det er trods alt kun et år siden, at Boasson Hagen overraskende slog Groenewegen i spurten bag udbruddet på 6. etape.

Den er stadig helt gal med Hugo Hofstetter. Franskmanden er helt uden sin gamle holdbarhed og lider også stort i dette løb. Næst efter Taminiaux er han det mest sandsynlige offer på bakken, men også han hjælpes af modvind og en formentlig let dag. Problemerne stopper imidlertid ikke her. Han har aldrig kunnet vinde disse flade spurter, men han plejer at ende godt i kraft af sin gode positionering. Selv det har imidlertid knebet i år, og topresultaterne er meget få. Han har heldigvis en habil lead-out man i Kevin Ledanois og vil normalt kunne lukrere på denne tekniske finale, men i lyset af hans nuværende niveau er jeg ikke rasende optimistisk.

Læs også

Pogacar destruerede rivalerne: Så hurtigt kørte han på målstigningen

En anden ung sprinter er Madis Mihkels. Efter at han som 18-årig slog Kaden Groves sidste år, havde jeg så enorme forventninger til ham, men i de få spurter, han har kørt, har han skuffet på sin fart. Senest blev han slået ret klart i Norge trods et sublimt lead-out fra Mike Teunissen, og han er nok en mand, der snarere skal leve af sin holdbarhed. Derfor er mine forventninger til denne lette spurt ikke alt for store. Heldigvis har han en vis støtte fra Georg Zimmermann, Rune Herregodts og Tom Paquot, hvilket hjælper i denne tekniske finale, men på baggrund af det, vi har set i år, rækker farten nok ikke alt for langt.

Vil Dorian Godon blande sig? Det tvivler jeg på. Det er sjældent, han blander sig i denne slags flade spurter. Han var end ikke fremme i dagens spurt, der passede ham, og medmindre det skyldtes træthed efter søndagens udbrud, vil det være mærkeligt at se ham fremme i morgen. Omvendt spurtede han jo i Catalonien, så det kan bestemt ikke udelukkes. I teorien har han også et godt tog med Greg Van Avermaet og Oliver Naesen, men de skal formentlig tage sig af Ben O’Connor. Får han hjælp af særligt Naesen, kan han dog lukrere på den tekniske finale til at sikre et bedre resultat, end farten rækker til.

Endelig er der Astana. De har Alexandr Riabushenko, men han har ikke spurtet i en menneskealder og ligner i dag et offer på bakken. I stedet er det muligt, at Gianmarco Garofoli spurter, som han gjorde i Romandiet. Her fik han i kraft af positionering en 5. plads på sidste etape. Det gør han ikke i dette betydeligt stærkere sprinterfelt, men med lidt held i positionskampen kan han i en teknisk finale godt placere sig, selvom han egentlig bare er en halvhurtig klatrer.

Ineos har Omar Fraile, der formentlig kan komme relativt langt, men når han skippede dagens stigende spurt, er det usandsynligt, at han eller Ben Turner deltager i morgen. EF spurtede sidste år med Sean Quinn , men når han ikke spurtede i går og angreb i dag, er det svært at tro, at han blander sig i en finale, de passer ham dårligt, og selvom Richard Carapaz sikkert igen ender langt fremme, er de trods alt grænser i denne form for spurt. Hos DSM er det muligt, at Marco Brenner eller Oscar Onley prøver, men i denne form for spurt må chancerne være begrænsede. Hos Uno-X regner jeg ikke med, at Anders Johannessen eller Tobias Johannessen blander sig, og det gør Matteo Jorgenson næppe heller hos Movistar, mens Kevin Geniets ligner en oppasser for David Gaudu hos FDJ.

Feltet.dks vinderbud: Sam Bennett

Øvrige vinderkandidater: Dylan Groenewegen, Ethan Vernon

Outsidere: Christophe Laporte, Lionel Taminiaux, Jon Aberasturi, Danny van Poppel, Milan Menten

Jokers: Romain Zingle, Matteo Trentin, Matevz Govekar, Edvald Boasson Hagen, Hugo Hofstetter, Madis Mihkels, Florian Senechal, Robert Stannard, Fred Wright, Dorian Godon, Gianmarco Garofoli

STREAM CRITERIUM DU DAUPHINÉ OG TOUR DE SUISSE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE