Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 3. etape af La Route d’Occitanié

Optakt: 3. etape af La Route d’Occitanié

18. juni 2022 13:54Foto: Sirotti

Med en forkortet rute blev dagens puncheuretape næsten en sag for sprinterne, og dermed er det stort set status quo i kampen om den samlede sejr. Derfor skal det hele afgøres på lørdagens store kongeetape i Pyrenæerne, men en sjældent let rute og betydelig modvind kan gøre det mindre selektivt, end klatrerne havde ønsket sig.

Artiklen fortsætter efter videoen.

 Livestream La Route d’Occitanié uden afbrydelser

 

Ruten

Bemærk: Grundet tidspres i denne meget travle uge med hele fire store etapeløb bliver der i denne optakt ikke plads til den klassiske detaljerede beskrivelse af ruten. Det bliver i stedet bare en overordnet skitse koblet med kort og profiler.

 

Som altid kommer kongeetapen om lørdagen, men den er set i et betydeligt sværere format end i år. Det betyder bestemt ikke, at den er let, for der skal klatres 4479 højdemeter over 188,7 km fordelt på tre bjerge. Først er det Col de Roque Jalere (8,2 km, 5,9%) med top efter 93,2 km og dernæst Col de Jau (20,3 km, 5,3%) med top efter 125,7, inden det hele slutter på Les Angeles, der kommer i to dele. Først kører man op ad Col des Hares (11,1 km, 5,9%), der er relativt let med 4-5% det meste af vejen, men slutter med 3,1 km med 6-8%. Toppen rundes med 18,3 km igen, og derefter stiger det let frem til den sidste stigning (2, 8km, 6,6%), der har 1000 m med 7-11% på den nedre del, men slutter med 1300 m med 4-5%

 

Læs også
Trek trækker sig fra sponsorat

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs også
Optakt: 4. etape af Tour de Romandie

 

Vejret

Efter dagens brutale hede bliver det hele pludselig behageligt. Ganske vist venter der en lørdag med kun få skyer, men temperaturen vil kun være 27 grader i startbyen og 28 grader for foden af den sidste finalerampe. I fladlandet i starten vil der blæse en jævn til frisk vind (17-21 km/t) fra øst, men inde i bjergene vil den være let til jævn (14 km/t) og komme fra syd. Det giver sidemedvind frem til bjergene, hvor der vil være modvind på første bjerg, sidemedvind på andet bjerg og nedkørsel, indtil man får modvind hele vejen fra bunden af Hares og frem til finalerampen. Her vil der være medvind på første halvdel og sidemodvind på anden halvdel.

 

Favoritterne

Bemærk: Grundet ugens urimeligt mange løb bliver det en skitseagtig gennemgang af favoritterne.

 

Med en bare 35 km lang rute blev dagens etape betydeligt lettere end ventet, og den gav os derfor ingen svar overhovedet - slet ikke når Alejandro Valverde af uransagelige grunde skulle lege lead-out man. Vi er derfor stadig akkurat lige så kloge, som vi var, da løbet blev skudt i gang.

 

Nu skal det hele så afgøres på kongeetapen. Efter sidste års usædvanligt hårde udgave er vi dog gået i den helt anden grøft. Det må regnes som den letteste kongeetape i den tid, jeg kan huske. Målbjerget er virkelig let, og der er tillige meget langt fra den stejle del frem til stregen. Her venter der så en afslutning, der er mere puncheuragtig end skabt til klatrere. Den har et stejlt stykke i bunden, hvor man med et godt punch kan gøre en forskel, men dieselklatrerne får det svært i dette løb.

 

En meget vigtig faktor er også vindretningen, da der vil være en ret kraftig modvind på hele den lange finalestigning og på mellemstykket frem til bunden af den sidste rampe. Det kan gøre det meget svært at gøre forskellen fra distancen, og så bliver det endnu mere eksplosivt. På rampen vil der være medvind på den stejle del i bunden, men modvind på den sidste del.

 

Vi bør få en afgørelse mellem favoritterne. Arkea er kommet for at vinde løbet, og de vil formentlig kontrollere med hård hånd med hjælp fra Kern Pharma, Movistar, Ineos og Israel-PT. Der er faktisk lidt risiko for sidevind i fladlandet fra start, men det vil undre mig, hvis nogen griber det aggressivt an, nå der venter så mange bjerge.

 

Jeg er lidt spændt på, om Nairo Quintana kunne finde på at angribe på næstsidste bjerg, måske sammen med Ineos, når nu finalen er så let. Movistar og Israel-PT er ikke alt for stærke. Jeg kan ikke helt udelukke, at der kører en stærk gruppe her, men det vil kræve, at Quintana får en Ineos-mand og gerne en EF-rytter med sig også. Ellers er der for stærke hold til at jagte. Grundet det lange let stigende stykke med direkte modvind frem til finalebjerget vil jeg dog tro, at det er samlet her.

 

Her vil Arkea eller Ineos formentlig lægge presset, og så skal Quintana forsøge at angribe. Det stejle stykke kommer for neden, men det er for tidligt, når der er modvind resten af vejen. Den bliver stejlere nær toppen, men selv en flyvende Quintana får altså svært ved på disse blødere procenter at køre væk og derefter holde sig fri i modvinden. Mit gæt er derfor, at et relativt stort felt skal spurte på rampen til sidst

 

Da vi ikke er blevet spor klogere endnu, vil nedenstående i vid udstrækning være en gentagelse af det, jeg skrev i den store optakt.

 

Læs også
Optakt: 7. etape af Presidential Tour of Türkiye

 

Jeg vælger at pege på Michael Woods. Han floppede på Ventoux, men det må næsten have været varmechokket. Vi så i MercanTour Classic, at formen var god, og han så også godt ud i dagens meget eksplosive finale. Varmen er et issue igen her, men normalt klarer han den fint. Han passer storartet til disse eksplosive finaler, og selvom Valverde på papiret er bedre på de bløde procenter, tilsiger spanierens Giro og præstation på Ventoux, at Woods må være favorit i kraft af sin friskhed og form. Han støttes af Carl Fredrik Hagen, der er i bedring, men som stadig har manglet lidt for meget.

 

Rivalen kan være Alejandro Valverde, men det er med usikkerhed. Spanieren floppede gevaldigt på Ventoux, men han får virkelig hjælp i dette løb. Havde der ikke været så kraftig modvind i finalen på søndag, var jeg på baggrund af Ventoux stadig gået med Quintana som førsteudfordrer, men nu ser det umuligt ud for colombianeren at komme væk, før de rammer rampen til sidst. Her er Valverde ikke så eksplosiv som tidligere, men i dette felt må han stadig være en af de bedste, hvis han har punchet fra Mur de Huy tidligere i år. Han støttes af Ivan Ramiro Sosa, der dog stadig er helt fra snøvsen, og Abner Gonzalez, som intet har vist i år.

 

Havde ruten været bare marginalt hårdere, havde jeg peget på Nairo Quintana. Colombianeren har været stærk i år og klart den bedste klatrer i dette felt. Han plejer at komme stærkt tilbage fra træningslejren frem mod Touren, og han vil formentlig være stærkest. Det bliver ikke let at gøre forskellen, men er der en mand, der kan, er det ham. Jeg bliver ikke overrasket, hvis han kører væk på den stejle del af rampen til sidst, for han er ganske eksplosiv, men Woods’ sene tilmelding er et problem, da han bliver svær at sætte. Han har også spurtet så godt i år - tænk på puncheuretapen i Provence og bjergetaperne i Catalonien - at han også har en chance, hvis han skal spurte mod Valverde og Woods til sidst. Han støttes af Nicolas Edet, der fandt noget form på Ventoux, Michel Ries, der blev sat i dag, og lottokuponen Alessandro Verre, der floppede på Ventoux, men de er rene hjælpere, for jeg regner med, at Arkea vil kontrollere hele etapen og forsøge at gøre det så hårdt som muligt.

 

Jesus Herrada var tæt på at vinde sidste år, og han har en god chance for at få revanche. Der er dog usikkerhed efter kollapset på Ventoux, men det kan være varmechokket. Sidste år viste han, at han er god i varme, og løbet passer ham. Der er bedre klatrere end ham, men netop fordi det er eksplosivt, står han uhyre stærkt. Hans form var trods alt god i MercanTour Classic. Ruben Fernandez er til gengæld stadig en skygge af sig selv.

 

Ineos rammes hårdt af modvinden. De har på papiret et fremragende hold med Pavel Sivakov , der er opvokset her, og Carlos Rodriguez. Sivakov kom godt ud af Giroen og er formentlig motiveret, mens Rodriguez’ form til gengæld er helt ukendt. Problemet er, at de mangler punch, og det er særligt svært at se Rodriguez vinde. Sivakov er mere eksplosiv, men det skal nok blive taktisk, hvis han skal vinde. Vi så i Dauphiné, at Laurens de Plus kan komme et stykke i dette felt, men han er åbenlyst hjælper, som vi så i dag.

 

Jeg er ret spændt på EF, der for mig har den store joker. Odd Christian Eiking er altid den lottokupon, og han har intet vist i år, blandt andet grundet sit styrt i Ardennerne. Vi aner ikke, hvor han står, men har han fundet den form, han havde sidste efterår, er dette eksplosive løb perfekt for ham. Ender det i en puncheurspurt, har han en reel chance for at true Woods, Valverde og Quintana, men han kan også falde helt igennem. Alternativet er Simon Carr, der så godt ud som hjælper på Ventoux og har et højt topniveau, men han floppede i dag. Han elsker dette løb på sin hjemmebane, hvor han var god sidste år, og den eksplosive finale passer ham ikke dårligt. Også Diego Camargo var forrygende som hjælper på Ventoux, og det kan give et resultat. Til gengæld mangler Georg Steinhauser stadig for meget, da han stadig køer på nedsat blus, mens det skal blive interessant at se, hvilken klatreform Michael Valgren har. Med modvind kan han komme et stykke.

 

Total har et stærkt kort i Cristian Rodriguez. Spanieren fandt sine gode ben på Ventoux efter sin pause, og havde han ikke så længe ligget alene, var han formentlig blevet nr. 4. Han er desværre ikke kendt for sit punch, men han var faktisk ganske god i de eksplosive finaler i Andalusien, og det giver optimisme. Han støttes af unge Alan Jousseaume, der gjorde det godt i udbruddet på Ventoux og igen med sit angreb i dag, mens Victor de la Parte slet ikke synes i form efter skaden.

 

Det er en god chance for Attila Valter. Ungareren viste på Ventoux, at han er kommet godt ud af Giroen, men som altid er han en lottokupon. Som udgangspunkt mangler han lidt i de høje bjerge, men netop med udsigt til et eksplosivt løb har han pludselig muligheder. Han er som bekendt en glimrende puncheur, og derfor passer dette løb ham storartet, hvis ikke han falder igennem, som han for ofte gør.

 

Astana stiller med Joe Dombrowski, der er en af Giro-lottokuponerne. I forvejen er han meget svingende, og han kan sagtens fejle totalt. Han sluttede dog Giroen godt og var så stærk i Italien, at han bør være en af de bedste her, men han lider under, at det formentlig bliver for eksplosivt. Han støttes af Andrey Zeits, der efter Ventoux kan gøre det ganske godt, men mangler punch. Til gengæld mangler Stefan de Bod og Javier Romo, der mistede tid i dag, for meget.

 

Læs også
Ayuso er stadig mærket af kuldechok

 

Det var godt at se Roger Adria på Ventoux og ikke mindst med sagens sejr. Endelig er han klar til at bekræfte sit uhyre lovende potentiale, og dette eksplosive løb burde passe ham meget bedre. Når han kan blive nr. 9 på Ventoux, kan det blive endnu bedre her, især fordi han i dag viste sit punch. Til gengæld skuffede stortalentet Igor Arrieta efter sin pause, mens Jose Felix Parra ikke synes på toppen efter sit styrt.

 

Trek satser hele butikken på Mattias Skjelmose. Vi så i Giroen og senest på Ventoux, at der er bedre klatrere end ham, men han hjælpes af den lette rute og modvinden. Nu er det faktisk et ganske glimrende løb for danskeren, der jo flere gange i år har vist, at han er en glimrende puncheur i eksplosive finaler. Hænger han på over de tidlige bjerge på lørdag, burde han have en betydeligt bedre chance end på Ventoux. Han støttes af Filippo Baroncini, der klatrede fornemt i Ungarn, men bør finde dette for svært, samt Asbjørn Hellemose, der fortsat mangler lidt for meget.

 

Hos Uno-X får Jonas Gregaard en sjælden chance som kaptajn. Danskeren bekræftede senest i Dauphiné sit nye og meget høje niveau, og i dette svagere felt kommer han langt. Desværre passer han ikke rigtigt til det eksplosive løb, og det lægger en dæmper på mulighederne. Vi så også på Ventoux, at Ådne Holter var stærk, men han er helt væk her. I tirsdags kneb det lidt mere for Jacob Hindsgaul og Sindre Kulset, selvom de kan klatre.

 

Det er svært at tro meget på Caja Rural, men de eksplosive finaler passer faktisk godt til Jefferson Cepeda . Han er dog svingende og udgik på Ventoux. Det er ikke lovende, men var det bare en dårlig dag eller et chok efter pausen, burde han have en betydeligt bedre chance i dette løb. Mikel Nieve viste igen på Ventoux, at niveauet ikke rækker til et topresultat, og han passer også dårligt til den eksplosive rute. Julen Amezqueta er stadig en skygge af sig selv.

 

Ag2r står svagt. Der skal satses på Felix Gall, der passer godt til dette eksplosive løb, men han så træt ud i Giroen, og det blev bekræftet på Ventoux. Man kan håbe, at det bare var chokket efter en pause. Nans Peters var også fortsat en skygge af sig selv på Ventoux. Jeg er til gengæld lidt spændt på at se, hvor langt Andrea Vendrame kan komme med modvind på finalestigningen.

 

Burgos får det svært. Daniel Navarro var slet ikke på sit niveau på Ventoux og passer ikke til dette eksplosive løb, og Jose Manuel Diaz synes at mangle for meget efter sin lange løbspause. Kun Ander Okamika kom igennem på Ventoux, men han er overmatchet. Oscar Cabedo har til gengæld været ude med sygdom og er ikke på toppen.

 

Det er svært at tro på B&B. De har kun én klatrer, nemlig Maxime Chevalier, og han har intet vist i år, heller ikke i dag. Til gengæld er der et spændende navn på kontinentalholdene i form af Dawit Yemane, der blev samlet nr. 7 i Tyrkiet, men han tabte tid i dag, som det også gjaldt for Adne van Engelen, men ikke for Jesse Ewart og. Hos Auber skuffede Stephane Rossetto og Joris Delbove i går, og det samme gjorde Andrea Mifsud og Antoine Berlin hos Nice. Til gengæld er det værd at holde øje med klatreren Jordan Jegat, Louis Richard og Yael Joalland, der alle var gode på Ventoux.

 

Feltet.dks vinderbud: Michael Woods

Øvrige vinderkandidater: Alejandro Valverde, Nairo Quintana

Outsidere: Jesus Herrada, Pavel Sivakov, Odd Christian Eiking, Cristian Rodriguez, Carlos Rodriguez

Jokers: Attila Valter, Joe Dombrowski, Mattias Skjelmose, Jonas Gregaard, Ivan Ramiro Sosa, Nicolas Edet, Diego Camargo, Jefferson Cepeda, Felix Gall, Mikel Nieve, Michael Valgren

 

 Livestream La Route d’Occitanié uden afbrydelser

Michael Woods
Alejandro Valverde, Nairo Quintana
Jesus Herrada, Pavel Sivakov, Odd Christian Eiking, Cristian Rodriguez, Carlos Rodriguez
Attila Valter, Joe Dombrowski, Mattias Skjelmose, Jonas Gregaard, Ivan Ramiro Sosa, Nicolas Edet, Diego Camargo, Jefferson Cepeda, Felix Gall, Mikel Nieve, Michael Valgren
Simon Carr, Laurens de Plus, Jordan Jegat, Michel Ries, Dawit Yemane, Alessandro Verre, Igor Arrieta, Daniel Navarro, Jose Manuel Diaz, Ruben Fernandez, Georg Steinhauser, Alan Jousseaume, Victor de la Parte, Jose Felix Parra, Filippo Baroncini, Asbjørn Hellemose, Jacob Hindsgaul, Stefan de Bod, Javier Romo, Sindre Kulset, Julen Amezqueta, Nans Peters, Andrea Vendrame, Ander Okamika, Jesse Ewart, Adne van Engelen, Andrea Mifsud, Joris Delbove, Louis Richard, Yael Joalland
DEL
INFO
Optakter
Nyheder
La Route d'Occitanie
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?