Optakt: 3. etape af Presidential Tour of Türkiye

SE PRESIDENTIAL TOUR OF TÃœRKIYE UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

I de første år efter opgraderingen var Tour of Türkiye et relativt let løb, men rytterne efterspurgte flere udfordringer. Det fik de i den grad i 2012, hvor man for første gang havde etapemål på toppen af den svære Elmali-stigning, der er kendt som Tyrkiets Alpe d’Huez. Fem år i træk var det høje bjerg i 1828 m højderammen om kongeetapen, inden den forsvandt for i 2021 at gøre et comeback. Sidste år var den på den meget nyskabende rute også fraværende, og det vil den være igen i år, hvor kongeetapen, der nok engang kommer om tirsdagen, byder på en helt ny afslutning - og hvilken en!!! I udkanten af byen Fethiye har arrangørerne fundet et regulært monster, der overgår langt, langt de fleste af de kendte europæiske bjerge i sværhedsgrad. Dermed vil de rene klatrere slikke sig om munden til dette brag af en kongeetape, der på en ganske svær dag med en længere opvarmningsstigning slutter med en brutal opkørsel over små 20 km, hvor stigningsprocenten på mere end 10 vil sikre, at kun en sand bjergged vil vinde.

Med en distance på bare 104,0 km er der tale om en ultrakort kongeetape, der fører feltet fra centrum af Fethiye til toppen af den hidtil ukendte Babadag-stigning i udkanten af byen. Bjerget ligger faktisk bare et stenkast fra centrum, og en stor del af etapen består derfor af en tur rundt i terrænet syd for byen.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

Her skal etapen deles i to, da den første del er meget let, når man først kører mod øst ad en helt lige og flad dalvej, indtil man efter 19,2 km drejer mod syd for at køre videre ad helt lige og flade veje. Efter 31,3 km passerer man dagens spurt, hvorefter de lige veje begynder at stige ganske let, når man fortsætter mod sydvest frem til dagens Treasures of Türkiye-spurt, der er placeret efter 49,8 km. Herfra går det kortvarigt videre mod vest ad den lige og let stigende vej.

Herefter ændrer etapen dramatisk karakter. Det sker, når man kører direkte ind i bjergene ved at fortsætte mod nordvest og nord op ad en kategori 1-stigning (12,7 km, 6,3%), der skal deles i flere dele. Efter 3 relativt lette kilometer følger fem svære kilometer, hvoraf de tre stiger med mellem 9 og 11%, inden den flader ud over de sidste 4,7 km, der endda byder på en lille nedkørsel. Toppen rundes efter 67,9 km, hvorefter de sidste 36,1 km indledes med en uhyre teknisk nedkørsel, som fører mod nordvest og sydvest ned til kysten. Her kører man kortvarigt mod nord ad den flade kystvej, inden helvede indledes.

Det sker, når man kører mod nordøst og sydøst op ad målbjerget Babadag (18,4 km, 10,3%), der er uden for kategori. Der er tale om en modbydelig sag, der aldrig for alvor flader ud og har adskillige kilometer med stigningsprocenter på mellem 10 og 13. Det sværeste stykke er km 13 og 14, der stiger med hhv. 14,0% og 15,0%, inden den kortvarigt bliver lidt lettere over 3 km for siden at slutte med 1400 m med hele 13,7% frem mod målet i 1928 m højde. Stigningen følger en ganske snoet vej med flere hårnålesving, men over de sidste ca. 1500 m er vejen næsten helt lige.

Etapen byder på i alt 3470 højdemeter.

Stigningen Babadag har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb. Byen Fethiye har dog været besøgt mange gange, senest i 2017, hvor Sam Bennett vandt en massespurt foran Edward Theuns og Riccardo Minali. Forinden var den frem til 2011 stort set målby hvert eneste år. I 2011 tog Matteo Rabottini en sejr ved at overspurte Alexander Efimkin, efter at duoen var sluppet fri fra deres følgesvende i et udbrud. Året inden besejrede André Greipel Kenny Van Hummel og Angelo Furlan i en massespurt, mens Oliver Kaisen viste sig som stærkeste mand fra et udbrud i 2009. Forud for opgraderingen af løbet i 2008 vandt Eugen Wacker (2007), Giorgios Tentsos (2006), Evgeni Gerganov (2005), Svetoslav Tchanliev (2004) og Nevzat Kiral (2002) i byen.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

SE PRESIDENTIAL TOUR OF TÃœRKIYE UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Det perfekte vejr fortsætter på en skyfri tirsdag, hvor temperaturen i byen Fethiye under etapen vil være 27-28 grader. Vinden vil kunne mærkes med en let til jævn styrke (14-15 km/t), og den vil komme fra sydvest. Efter indledende sidemedvind vil man således have sidemodvind, indtil man er et lille stykke oppe ad første stigning, hvorefter der vil være sidemedvind frem til toppen og sidemodvinde på nedkørslen. Man får igen sidemedvind op langs kysten, indtil på målbjerget vil være medvind på den nedre del og derefter nærmest uafbrudt sidevind på hovedparten af stigningen.

Favoritterne

Alle mine ideer om, at holdene uden væsentlige chancer i spurterne ville gå benhårdt efter at komme af med Jasper Philipsen på den ganske kuperede 2. etape viste sig at være fri fantasi, og ser man på top 10 fra etapen, kunne den næsten lige så fint have været udfaldet af den flade 1. etape. Adskillige af de allertungeste sprintere blandede sig således helt fremme, og hverken terræn eller målbakke blev udnyttet i et omfang, så vi fik afsløret meget om styrkeforholdet mellem løbets klassementsryttere.

Dermed er vi fortsat helt på bar bund i forhold til kampen om den samlede sejr, men det er vi ikke meget længere. Om 24 timer er vi nemlig ikke bare lidt klogere. Hvis alt går, som de fleste præster prædiker, vil vi være så kloge, at det kun er uheld, der kan forhindre os i allerede tirsdag eftermiddag at kende løbets samlede vinder.

Det skyldes naturligvis løbets mest markante nyskabelse, nemlig kongeetapens målbjerg - og hvilket monster! Elmali-stigningen var kendt for også efter europæisk standard at være en meget svær stigning, men den blegner mod dette uhyre af et bjerg, der med det samme vil brage ind nær toppen af listen over de sværeste stigninger i Europa, hvis den var hjemmehørende i sportens hovedkontinent. Sidste år blev kongeetapen neutraliseret af modvind, men den risiko eksisterer ikke på denne rædselsfulde opkørsel, hvor de sande bjerggeder vil excellere. Faktisk synes vinden mest at skulle stå i siden efter medvind på den nedre del, og selvom det altid kan gå lidt anderledes, når vi bevæger os ind i bjergene, burde den risiko, der vil være for modvind, ikke forhindre, at vi få en benhård kamp mand mod mand og også gerne langt udefra.

Der bør ikke være meget mystik over etapens udvikling. Efter den sædvanlige kamp mellem primært de mindre hold om at ramme udbruddet vil vi næppe se Alpecin tage kontrol for at forsvare en trøje, der ikke kan forsvares. Til gengæld vil jeg forvente, at UAE påtager sig hovedansvaret, og det vil også undre mig meget, hvis ikke Astana og måske endda Bora giver en hånd med.

Herefter vil der næppe ske meget i fladlandet, og grundet frygten for målbjerget vil vi næppe se angreb allerede på første stigning. Her forventer jeg, at UAE, der har et stærkt bjerghold, vil tage teten, men jeg tvivler på, at de vil lægge et decideret pres. Det er ikke nødvendigt, når målbjerget er så svært, og araberne har brug for at spare lidt på hjælperne. Nedkørslen er til gengæld ekstremt teknisk og kan faktisk bruges offensivt, men jeg tvivler på, at det vil ske. Jay Vine er ingen stor tekniker, og jeg tror, at UAE vil gøre meget for at tage fronten og guide kaptajnen sikkert tilbage til dalen - og skulle feltet knække, er målbjerget så svært, at man hurtigt kan indhente de sekunder, man måtte tabe.

På selve bjerget vil jeg igen forvente, at UAE vil styre slaget, og jeg tror, at det meget hurtigt bliver mand mod mand. UAE har trods alt ikke alt for mange hjælpere, og på et bjerg som dette, hvor drafting ikke er alt for afgørende, vil man kunne åbne tidligt. Måske kan frygten for stigningens sværhedsgrad føre til, at det bliver en smule defensivt i en periode, men i dette felt med få gode klatrere vil jeg forvente, at det eksploderer tidligt. Herefter bør bjerget gøre arbejdet af sig selv. Den bedste og mest formstærke klatrer bør vinde, og jeg vil - også med en tidlig åbning - forvente at se enorme tidsforskelle.

Læs også

Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

Da de første to etaper ikke har givet os skyggen af indsigt i klatrehierarkiet i løbet, og da denne etape efter alt at dømme vil afgøre klassementet, bliver nedenstående næsten én til én en gengivelse af favoritanalysen fra den store optakt.

Reelt er der vel også kun to hold, der kan vinde løbet, og det ligner en duel. I den peger jeg på Jay Vine som favorit. Det er ikke mærkeligt, at australieren trods sin nyvundne stjernestatus vender tilbage til løbet, for det var her, han med 2. pladsen i 2021 fik sit første gennembrud. Sidste år endte han også på podiet, og nu skal det endelig være som afrunding på en sæson, der grundet styrt er endt som en stor skuffelse og gerne skulle slutte med en opmuntring.

Chancen for, at det sker, er god. Vi har ganske vist i de italienske løb set, at han efter sit Vuelta-styrt ikke er på toppen, men han har bestemt heller ikke set formsvag ud. Måske er resultaterne pauvre, men han leverede et flot hjælpearbejde for Pogacar og viste et niveau, der bør række til at vinde i dette relativt svage felt. På papiret er han den i særklasse bedste rene klatrer, og på så svær en stigning som dette monster bør han selv med sin nuværende form levere en magtdemonstration. Da hans hold samtidig er et af de stærkeste, må Vine være manden, der skal slås.

I det hele taget bør UAE have flere ryttere fremme. Vi så i Vueltaen, at Finn Fisher-Black klatrede bedre end nogensinde, men vi ved også fra særligt Sicilien, at dette bjerg er for svært til, at han kan vinde. Vi aner heller ikke, hvor han står efter sin første grand tour, og der er nok en god chance for, at han er træt og udkørt. Er han flyvende, kan han til gengæld ende på podiet i dette felt. Vi ved også, at den i år så uhyre skuffende Domen Novak plejer at finde sin superform efter en grand tour. Han nåede dog ikke at finde den i den tredje uge i hverken Giroen eller Vueltaen denne gang, men der var da fremgang at spore til sidst - og i dette felt bør han ikke være helt bag om dansen. Endelig har holdet den unge stagiaire Gal Glivar, der netop er endt som nr. 5 i Kroatien, men på så svært et bjerg kommer han næppe helt så langt, og 1. etape viste, at han er her som ren hjælper.

Vines store rival må være Alexey Lutsenko. Siden sidste års Tour har han været uhyre skuffende, selvom han vandt i et svagt felt på Sicilien, og heller ikke i Touren nåede han at finde formen. Det plejer han til gengæld at gøre efter Touren, og hans kørsel i Sabatini indikerede, at det også gælder i år. Siden har han satset på Asian Games, der åbenbart var hans store sæsonmål, selvom modstanden var nærmest ikkeeksisterende, men det taler da i hvert fald for, at han stadig er i storform. Vi har jo i Touren 2021 og 2022 set, at Lutsenko har forbedret sig voldsomt i de rigtige bjerge, og han må antages mere formstærk end Vine. Dette bjerg er dog så voldsomt for en stor fyr som Lutsenko, at Vine nok skal mangle end del, hvis det skal ende med kasakhisk sejr.

Astana har også den næststørste trussel. Efter nogle sløje år har Harold Tejada særligt i Schweiz, men også i Touren lignet sig selv igen, og efter en lidt skidt periode har han fundet gode ben i Italien de seneste uger. Han gjorde det hæderligt i Emilia og Varese, og senest kørte han et flot og offensivt løb i Piemonte. Dette bjerg burde appellere til en ren colombiansk klatrer, og han ligner i hvert fald med den form, han har vist, løbets tredjebedste bud på en vinder.

Jeg er ret spændt på Alexis Guerin. Den franske klatrer har før vundet cykelløb på højt niveau, og han kommer til løbet i storform. Han kørte fremragende i både Emilia og Varese, og det niveau, han udviste der, vil føre meget, meget langt i dette felt. Det er omvendt også ret nyt for ham at teste sig selv mod verdenseliten på et bjerg, der er så svært, men baseret på det, vi har set i optakten, bør han ende helt fremme. Han ledsages af Lennert Teugels , der normalt også kan gøre det godt i et felt som dette, som vi så i Oman tidligere, men han har ikke vist form i meget lang tid.

På papiret har Bora en af løbet store stjerner i form af Patrick Konrad, men jeg er ikke optimistisk på hans vegne. I år har han kun i Liege vist glimt af fordums styrke, og han kommer til løbet efter en Giro-Tour-double efterfulgt af en lang pause og en serie DNFs i Italien. Selv hvis han var flyvende, ville han også skulle kæmpe med disse procenter, og det synes han slet ikke at være. Et bedre kort er nok unge Florian Lipowitz, der efter en svær start bragede ind på scenen med den samlede sejr i Tjekkiet. Han er slet ikke i samme form nu, men hans kørsel i Piemonte skaber i hvert fald en smule håb. Et endnu større spørgsmål er Ben Zwiehoff, der startede sæsonen som lyn og torden, inden han faldt ned i anonymitet som hjælper. Han kommer direkte fra Vueltaen, hvorfor vi ikke aner, om han har bevaret motivationen, men han kom godt gennem løbet, og den bedste Zwiehoff kommer langt. En anden kandidat er Anton Palzer, der stadig mangler at slå igennem, men skiløberen bør gøre det hæderligt i et løb som dette. Det ville Giro-udgaven af Nico Denz også gøre, men denne stigning er trods alt for voldsom til, at vi vil se ham helt i front.

Er Giulio Pellizzari kommet i form igen? Det italienske stortalent imponerede virkelig i Tour of the Alps, hvor han var tæt på at vinde en etape, og senest viste han klassen med sin samlede 2. plads i l'Avenir. Siden dengang har han imidlertid intet vist, da han er udgået af alle sine italienske løb, hvad der ikke indikerer storform. Denne monsterstigning bør dog passe så eminent til en ren klatrer, at jeg forventer at se ham relativt langt fremme alligevel. Det samme kan man håbe for Alessio Martinelli, der startede sæsonen så stærkt, men siden dengang har været ganske anonym. Heller ikke han har vist nogen form i optakten. Til gengæld har vi slet intet set til Alessio Nieri, men sammen med Alessandro Santaromita og Edgar Cadena kan han måske gøre det hæderligt.

Læs også

Formstærk franskmand sejrer efter dansk fremstød - Ineos-profil vinder samlet

Egentlig burde man vel rangere Matteo Badilatti højere. Schweizeren vil som ren klatrer elske dette løb, og den Badilatti, vi så for et par år siden, ville også have været en af favoritterne. I år har det bare været bekymrende sløjt, men da han var tæt på at vinde Sibiu Tour, som han kun tabte i kraft ef en teknisk prolog, viste han, at han stadig kan. Problemet er, at han intet har vist i optakten, og han skuffede fælt i Kroatien. Der ligger dog et håb i, at det var et løb, der slet ikke passede ham så godt som dette. Han ledsages af Carl Fredrik Hagen, der har haft en skuffende sæson og ikke er tilbage på sporet fra sidste år. Det niveau, han viste ved sin seneste optræden i Norge, fører dog et stykke i dette løb. Spændt er jeg også på Fabio Christen, der har vist god form i optakten. Han er ikke ren klatrer, men i et felt uden mange af den slags kan han formentlig godt hævde sig.

Løbets joker er Victor Langellotti. Allerede sidste på viste monegaskeren, at han havde gjort enorme fremskridt, særligt i den indledende del af Vueltaen, og det tog han til et nyt niveau i sæsonstarten, hvor han særligt imponerede i Oman. Han havde desværre et grimt styrt i foråret, og da han gjorde comeback sidst på sommeren, ledte han stadig efter formen. Han har imidlertid heller ikke kørt løb siden Burgos, og hvis han har brugt den mellemliggende periode til at bygge op mod dette løb, der næsten må være et mål, vil han ende langt fremme. Burgos har i det hele taget flere hæderlige klatrere. De har den unge Alejandro Franco, der har gjort det pænt, men ikke prangende, de har Ander Okamika, der ikke er en klassisk klatrer, men kommer et stykke i dette felt, og det samme kan siges om Mario Aparicio, der var tæt på at køre top 10 sidste år, samt den unge stagiaire Sinuhé Fernandez. For dem alle gælder dog, at deres form efter en længere pause er ukendt.

Alpecin giver Xandro Meurisse en sjælden chance for at køre for sig selv. De manglende chancer har desværre den forklaring, at han slet ikke er ved fordums styrke, og selvom den bedste Meurisse, der mest er puncheur, ville endda finde dette bjerg meget svært. Der kan heldigvis ligge lidt håb i et hæderligt løb i Piemonte, hvor han via det tidlige udbrud kom langt, og i dette felt bør det trods alt ikke ende i en katastrofe.

Eolo kommer med de to unge klatrere Fernando Tercero og Alex Martin. Begge har gjort det hæderligt, men ikke prangende i år, og desværre har de ikke vist det højeste niveau i optakten. Derfor regner jeg heller ikke med at se dem helt i front, men som nogle af løbets få klatrere bør de være med fremme. Særligt Tercero har vist et potentiale, selvom han i år synes at være stagneret en anelse.

Corratec stiller med Etienne van Empel, der efter en lang krise faktisk har klatret ganske hæderligt efter sommeren. Han synes også fortsat at være i hæderlig form, men han er ikke klatrer og overmatchet på så svært et bjerg.

Der kganp være navne at holde øje med på kontinentalholdene. Det gælder særligt Dawit Yemane, der sidste år overraskede med en samlet 7. plads. Han har desværre ikke vist det store i år, men sidste år kom topresultat også ganske ud af det blå. En anden er den tidligere professionelle Aldemar Reyes, der ikke i nogen tid har vist sig frem på dette niveau, men har været med helt fremme i de colombianske løb i år. Andre navne er den tidligere vinder Natnael Berhane, Maximilian Stedman, Gianni Marchand, Gaicomo Ballabio, Jannis Peter, Yeison Reyes og Piotr Brozyna, men ingen har vist noget, der antyder et topresultat.

OPDATERING: Optakten er skrevet, inden det fulde resultat fra 2. etape er kendt. Det står klar, at vi ikke skal have forventninger til Reyes, og at Meurisse ikke skal køre klassement. Sidstnævnte kan teste sig selv, men vil formentlig spare sig til at arbejde for Philipsen. Glivar og Novak er som ventet rene hjælpere, men kan sagtens ende langt fremme alligevel.

Feltet.dks vinderbud: Jay Vine

Øvrige vinderkandidater: Alexey Lutsenko, Harold Tejada

Outsidere: Finn Fisher-Black, Florian Lipowitz, Ben Zwiehoff, Giulio Pellizzari, Patrick Konrad

Jokers: Matteo Badilatti, Victor Langellotti, Carl Frederik Hagen, Domen Novak, Alessio Martinelli, Fernando Tercero, Dawit Yemane, Gal Glivar, Fabio Christen

SE PRESIDENTIAL TOUR OF TÃœRKIYE UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE