Optakt: 3. etape af Tour de Luxembourg

SE TOUR DE LUXEMBOURG OG EM UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Sprinterne fik deres chance, men allerede fredag står den igen på klassementskamp. Selvom løbet også i år i stort omfang gør brug af genbrug, har de for vane at opfinde én ny finale, og det gør de til denne 3. etape, der ligner en alvorlig udfordring. Her skal man nemlig slutte med tre omgange på en rundstrækning med stigningen Niklosbierg, der er betydeligt længere, end det typisk gælder for sene stigninger i Luxembourg. Fra toppen er der dog også ca. 15 km hjem til en rigtig puncheurspurt, og det åbner døren for en herligt uforudsigelig finale, hvor både gode ben og taktik kan komme i spil i et helt afgørende klassementsslag.

Med en distance på 168,4 km er der tale om en relativt kort etape, der fører feltet fra Mertert til Vianden. Fra starten på grænsen til Tyskland kører man først skiftevis mod nord, vest og syd igennem kuperet terræn, hvis vanskeligste udfordring er en bakke (1,3 km, 8,4%) med top efter 18,5 km. Herefter forsætter det kuperede terræn, når man snor sig mod nordvest. En længere bakke leder op til Beaufort, der passeres efter 40,9 km, og efter en nedkørsel følger et langt stykke, der er ganske let stigende. Det fortsætter, når man efter 58,5 km drejer mod nord, indtil man når op på et fladt plateau, hvor dagens spurt kommer efter 75,7 km.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

Efter spurten går det af en let faldende vej mod nord og sydvest, indtil man drejer mod nordøst for at køre op ad kategori 1-stigningen Montee De Munshausen (3,3 km, 4,5%), der er en jævn stigning med bløde procenter og top efter 87,3 km. Et plateau følges nu videre mod nordøst til det nordligste punkt, hvorfra en nedkørsel leder mod øst frem til grænsen til Tyskland. Den følges nu mod syd via en ganske let faldende vej frem til dagens anden spurt, der køres efter 110,1 km.

Bare 200 m senere rammer man en 17,0 km lang rundstrækning, hvor der skal køres tre omgange. Den indledes med en snoet vej, der leder mod sydøst og går op og ned ad en lille bakke frem til målbyen Vianden, hvor man ikke krydser stregen. Her drejer man mod nordvest for at køre op ad Montee De Niklosbierg (3,6 km, 7,7%), der er uden for kategori og er en smule irregulær med først 1600 m med 9-10% og derefter 2000 m 5-7% frem mod toppen, som rundes efter hhv. 119,1 km, 136,1 km og 153,1 km. De første 600 m er på brosten.

Efter sidste passage resterer 15,3 km, som indledes med et fladt plateau, der fører videre mod nordvest og vest, inden en meget let nedkørsel leder mod nordvest og nordøst ned til rundstrækningens udgangspunkt. Efter afslutningen på tredje omgang tager man hul på en fjerde omgang ved at køre ad den snoede vej med den lille bakke ind til Vianden. Her kører man igen de første 600 m af Montee de Niklosbierg, og derefter drejer man til højre for at køre de sidste 300 m ind til mål, så etapen i alt slutter med en bakke, der over 900 m stiger med 7,0%, men stiger med 9-10 over de første 600 m. Det går ad en lige vej frem til et sving i bunden af bakken, hvorefter der er brosten resten af vejen. Herefter er der en skarp kurve med 200 m igen og slutteligt en kurve på 180 grader, inden man rammer den bare 3,5 m brede og 50 m lange opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt 3314 højdemeter.

Vianden har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

Læs også

Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

SE TOUR DE LUXEMBOURG OG EM UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Rytterne kan se frem til en flot weekend, men inden de kommer så langt, skal de igennem endnu en kedelig dag. Fredagen bliver en rigtig bygedag, der godt kan byde på lidt sol, men også en konstant bygerisiko på 80%. Det vil også være betydeligt køligere med en temperatur, der vil falde fra 16 til 13 grader i løbet af etapen, og det vil igen være blæsende med en jævn til frisk vind, der vil aftage fra en styrke på 23 km/t til 17 km/t og komme fra sydsydvest og i finalen fra sydvest. Det giver nærmest uafbrudt sidemedvind, indtil man får direkte medvind på første stigning. Derefter følger mere sidemedvind, indtil man få sidemodvind på det sidste stykke frem til rundstrækningen. Her vil der være sidemodvind på første halvdel af stigningen og sidevind på anden halvdel, hvorefter man får sidemodvind og medvind på nedkørslen. Der vil være sidevind på det let kuperede stykke i dalen, indtil man fra bunden af rampen får sidemodvind over de første 300 m, sidevind over de næste 300 m og derefter først sidemedvind, så sidemodvind og slutteligt sidemedvind over de kringlede sidste 300 m.

Favoritterne

Med sprinteretapen ude af verden kan klassementet i teorien komme i spil på alle de resterende etaper. Ingen er i tvivl om, at den for løbet uforholdsmæssigt lange enkeltstart er den klare nøgleetape, men på årets rute er der en chance for, at den vil betyde mindre, end den har gjort i de to første udgaver med det nye koncept. Det skyldes fredagens spritnye kongeetape, der giver klassikerryttere og klatrere end langt bedre chance for at gøre større forskelle, end man normalt ser i dette puncheurløb, hvor afstande typisk opgøres i få sekunder.

Etapen har i hvert fald potentiale til at være lidt af en gamechanger for løbet. Det er ret specielt, at man har så lang og svær en stigning så tæt på mål i Luxembourg, og der bør her kunne gøres større forskelle, end man normalt ser det. Etapens forløb er imidlertid også meget åbent, når stigningen kommer med 15 km til mål. En solosejr til bedste mand kan ikke udelukkes, men der kan også ske en betydelig regruppering frem mod en rigtig puncheurspurt på den lille bakke op til mål. Sker det, vil vi igen blot se ganske små afstande, men dog formentlig fra en mindre gruppe end vanligt. Muligheden for en taktisk finale, hvor man kan snige sig væk i fladlandet og vinde ganske megen tid, er dog også mulig, og dermed kan meget ske i det, der ligner en sand nøgleetape.

Etapens betydning betyder også, at det er svært at tro på en udbrudssejr. Det må være det største mål for ganske mange ryttere i dette stjernebesatte felt. Starten er dog også ret hård, og vi så i dag, at der blev kørt cykelløb fra start. Det er muligt, at det vil ske igen, og i givet fald kan det godt tage tid at få udbruddet etableret. Sker det, vil gruppen måske også grundet det hårde terræn være relativt stærk.

Herefter vil Alpecin tage kontrol. De drømmer om et udbrud, der kan køre hjem og tage bonussekunderne, men det er ikke alt for sandsynligt, at det vil lykkes. Uanset hvad vil jeg forvente, at UAE, Soudal, Israel-PT samt måske også EF, Movistar og Ag2r vil tage ansvar for jagten. I teorien burde FDJ også gøre det, men med deres bare fire mand vil de nok være passive.

Med så mange hold med fokus på etapesejren og bonussekunderne bør vi få samling. Vinden er ret kraftig, men den bliver ikke helt så kraftig som varslet inden løbet. Da vi aldrig rigtigt ser sidevindskørsel i løbet, regner jeg derfor ikke med, at den vil skabe andet end nervøsitet. Derfor bør løbet blive åbnet på rundstrækningen.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

Min forventning vil være, at særligt UAE, Soudal, EF og Ag2r vil gå efter at skabe et hårdt løb. Ved første passage, der kommer lidt for tidligt, vil jeg derfor tro, at et eller flere af disse hold vil lægge presset. Mere interessant er det, hvad der sker ved anden passage. Her er vi så tæt på mål, at det kan give mening at forsøge sig. Omvendt vil de fleste favoritter nok tøve med at brænde krudtet af i en offensiv, der får svært ved at holde. Skal vi have et tidligt angreb herfra, kunne det komme fra Ben Healy, der i dag mindede os om, hvor aggressiv han er, men med de generelt lige veje på mellemstykket ser jeg ikke mange muligheder for, at det vil lykkes - også fordi de nævnte hold må have en interesse i at gøre det hårdt.

Slaget bør skulle slås ved sidste passage, hvor favoritterne skal angribe. Desværre for alle, der vil gøre forskelle, er der modvind på den nedre og stejle del, men 1600 m med 9-10% er altså ganske markant. Meget foregår også i byzone, hvor der kan være mere læ, men det vil være nok til, at jeg anser en solosejr herfra som usandsynlig. Hvis ikke vinden er alt for ødelæggende, burde stigningen til gengæld være svær nok til, at en ganske lille gruppe kan køre væk. Det er dog også muligt, at feltets styrke og modvinden betyder, at de let kommer til at neutralisere hinanden, og at vi får en større gruppe på toppen.

Mest af alt vil jeg dog forvente, at en lille gruppe kører væk, og derefter burde det ende i et forfølgelsesløb mellem et lille felt og de bedste klatrere. Chancen for, at de kan holde hjem, er ganske god, da der i et løb med seksmandshold næppe vil være mange hjælpere. Det kan derfor godt blive svært at organisere en jagt, og jeg tror således, at vi med en vis sandsynlighed vil se en gruppe på en håndfuld af de bedste puncheurtyper og klatrere i finalen.

Det åbner vel døren for tre scenarier. En sådan lille gruppe kan spurte om det til sidst, men vi kan også få den nævnte taktiske finale, hvor man kan sikre sig et forspring inden stigningen. Jeg vil dog forvente, at jagten bliver så intens, at den øvelse bliver svær. Den sidste mulighed er, at vi får en større gruppe, der så skal afgøre det i en spurt på målbakken.

Selve spurten passer selvsagt til puncheurtyper. De første 600 m med 9-10% er stejle, og derfor skal vi formentlig se i retning af lidt lettere ryttere, også fordi den samlede etape har været hård. Imod det taler brostenene, der kan favorisere de lidt tungere drenge, der også vil have en fordel af, at bakken trods alt er ret kort. Det vil dog formentlig være meget vigtigt at ramme svinget med 300 m igen helt i front. Derefter flader den kraftigt ud, vejen bliver smal, og den bliver meget kringlet. Det gør det vanskeligt at gå forbi, og derfor bliver der ikke mange muligheder for et comeback, selvom den fladere afslutning burde give de lidt tungere folk en bedre chance.

Uanset om vi får en større eller mindre gruppe, betyder spurtens karakter, at favoritterne i vidt omfang er de samme, og jeg går med Marc Hirschi. Schweizeren er en smule svingende, men grundlæggende kører han på et meget højt niveau lige nu. Det viste han i sidste uge i både Sabatini og Pantani, og særligt sejren i det meget stærke felt i Sabatini vidner om god form. Dette eksplosive terræn passer ham som fod i hose, og jeg bliver overrasket, hvis han ikke er blandt de bedste på stigningen sidste gang. Om han så kan nøjes med at vinde en spurt i en lille eller stor gruppe, må tiden vise, men det er i hvert fald en finale, der ikke kunne passe ham meget bedre. Få har hans punch på en 900 m lang bakke af denne type, men jokeren er brostenene, der bestemt ikke favoriserer ham. Heldigvis for ham gælder det for de fleste i dette felt, og han viste senest i Renewi, at han i forhold til mange af de øvrige favoritter nok endda kan have fordel af dem. For to år siden vandt han en puncheuretape i et løb, der passer ham perfekt, og det vil jeg tro, at han gør igen i morgen.

UAE har dog også andre optioner. Formstærke Felix Grossschartner kan i lyset af Sabatini være ved at være træt, men har han stadig benene fra Tyskland, Bretagne og Toscana vil han formentlig være en af de allerstærkeste. Han har et ret godt punch og er mere robust til brostenene end mange andre. Han vil ikke være uden chancer, men der er nok folk, der er en smule bedre i denne form for finale. Til gengæld kan han måske udnytte et UAE-overtal. Det vil også være vejen til sejr for Brandon McNulty, der næppe er eksplosiv nok til at vinde på disse stejle procenter, men da han ikke har været helt flyvende i optakten, vil jeg tro, at hans mål er at komme til enkeltstarten uden væsentlige tidstab. Endelig har holdet Diego Ulissi, der viste livstegn i går. Han er skabt til denne finale, men han skal formentlig satse på en lidt større gruppe, og jeg tror ikke længere, at han kan vinde, ligesom de formentlig vil køre en sådan spurt for Hirschi.

Jeg var dog også meget tæt på at pege på Valentin Madouas. Han er måske ikke, som når han er allerbedst, men i både Bretagne og særligt Montreal var han stærk. Dette løb passer ham ganske perfekt, da han har punch, og en mand, der kan blive nr. 3 i Flandern Rundt, vil have en stor, stor fordel af brostenene. Faktisk var det dem, der næsten fik mig til at pege på franskmanden, for Marc Hirschi er nok som udgangspunkt lidt mere eksplosiv i denne form for finale, men brostenene kan tippe balancen til den mere robuste Madouas. Han er dog også ganske svingende, og det var for mig bekymrende, at han i går endte helt tilbage som nr. 32. Finalen blev kørt så passivt, at det ikke i sig selv er alarmerende, men opløftende er det ikke. Vi ved også, at han har det svært i positionskampen, og det kan koste ham, hvis vi får en større gruppe, og han med sit lille, decimerede hold er alene. Derfor tror jeg, at en lille gruppe er hans bedste chance, men den bedste Madouas kan vinde på alle måder - og i Montreal så han jo altså stærkere ud end Hirschi. Til gengæld fik vi i går bekræftet, at Kevin Geniets slet ikke har sidste års form

Jeg prøver at rangere Richard Carapaz som nr. 3. Ecuadorianeren har siden pausen efterladt et bedre indtryk i første del af sæsonen og har også set godt ud i dette løb. Desværre betød hans defekt i Sabatini, at vi aldrig fik at se, om han kunne have matchet Pavel Sivakov og Hirschi, men hans kørsel i Toscana gør det sandsynligt. Han har aldrig været en suveræn puncheur, men uden punch er han bestemt ikke. Denne stigning er stejl nok til, at han kan vinde, men jeg kan godt være lidt bekymret for hans evner på brosten, hvor hans spinkle krop kan komme i problemer. EF har også Ben Healy, men dagens angreb var vel endnu en indikation på, at han ikke er helt på toppen, og i forvejen har han ikke punchet, hvorfor han skal vinde med et tidligt angreb.

Læs også

To dobbelt-sejre til ColoQuick i weekenden

Som bekendt er Ilan Van Wilder min favorit til at vinde samlet, men om han stadig har augustformen ved vi ikke efter de mange uheld i Canada. Hvis han har benene fra Tyskland, bør han dog være med i den lille gruppe, der kan køre væk på stigningen, men som Hirschi og Carapaz kan han vinde både i en stor og en lille gruppe. Som vi så i Polen, er han bestemt ikke uden punch, men den allermest eksplosive er han ikke. Jeg vil tro, at han skal have en lille gruppe, hvis han for alvor skal have en chance.

Jeg kan ikke helt finde ud af, hvad jeg skal mene om Alex Aranburu. Baskeren så i Montreal bedre ud end nogensinde, men det vil stadig undre mig, hvis han kører med de allerbedste på denne stigning. Umuligt er det dog ikke, og uanset om vi får en stor eller en lille gruppe, vil han være kandidat til en spurt. Han har dog til gode for alvor at excellere i finaler, der er så stejle som denne, og mit gæt er, at den bliver en anelse for stejl. Omvendt har han nok fordel af brostenene, og han nåede jo altså nye højder i Canada. For Matteo Jorgenson er finalen ikke ideel, og jeg tror ikke, at han har formen til andet end at holde sig til, mens Gregor Mühlberger åbenbart er ren hjælper.

Soudal har dog et hav af muligheder. Det er jo en etape, der er designet til Julian Alaphilippe og Andrea Bagioli, der er skabt til denne spurt. Efter de opløftende takter i Canada efterlod Alaphilippe i går dog så skuffende et indtryk, at jeg vil tro, at han skal bruge en større gruppe for at vinde. Jeg tvivler på, at formen rækker, men finalen er så ideel - og han er god på brosten - at han vil have en chance. Det samme vil Bagioli, hvis form er et endnu mere åbent spørgsmål, da han udgik af Vueltaen med sygdom. Det var dog ikke mit indtryk i Slovakiet, at han var flyvende, og jeg tror derfor også, at han skal bruge en større gruppe, men en formstærk Bagioli vil være flyvende i denne finale. Holdet har også den genfødte Fausto Masnada, men han skal tidligt væk for at vinde, og selvom han har punch, vil jeg tro, at Mauri Vanesevenant også skal bruges offensivt og derudover vil være hjælper.

Løbets store joker er vel Felix Gall. Den østrigske komet kan være løbets stærkeste, men vi aner ikke, hvor han står. Selv kalder han sig godt kørende, og gårsdagens angreb i den hårde modvind var vel også ganske lovende. Han er bestemt ikke uden punch, men i en større gruppe vinder han næppe. Til gengæld kan han efter et hårdt løb, hvor de bedste er kørt væk, sagtens vinde, hvis han slet og ret er stærkeste mand. Han ledsages af Ben O’Connor. Australieren så meget stærk ud i Montreal, og kan han klare brostenene, anser jeg det som usandsynligt, at han ikke er blandt de bedste, uanset hvordan etapen ender. Selvom han er blevet mere eksplosiv, tvivler jeg dog på, at han kan vinde, hvis ikke det sker via taktik. Den genrejste Franck Bonnamour kan blande sig i en lidt større gruppe, men det bliver nok svært at gå i top 10, og Aurelien Paret-Peintre synes ikke formstærk nok.

Jeg er ret spændt på Tiesj Benoot . Normalt vil man mene, at denne finale er lidt for eksplosiv til, at han kan vinde, men helt uden punch er han ikke, og brostenene kan ændre hele billedet. Med det klatreniveau, han efterhånden har fundet, kan den bedste Benoot køre med i en lille gruppe, men skal det lykkes, skal han nok have forbedret sig siden Canada, hvor han var god, men ikke prangende. Det er dog også muligt, ikke mindst efter den lovende start i går. Med sin power er han eksplosiv nok til at være bedst over de første 600 m, og derfor kan han trods sine karakteristika godt vinde her. Finalen passer som udgangspunkt bedre til Koen Bouwman, men han synes stadig for formsvag, og den passer slet ikke til Sam Oomen, mens Steven Kruijswijk og Archie Ryan synes at være hjælpere.

En anden af løbets jokers er Giulio Ciccone . Dette er blot hans fjerde løbsdag siden pausen, men efter en moderat start i søndags kom han godt fra start i går. Etapen blev dog også så rolig, at den ikke siger alt for meget om hans form, og det kan derfor gå begge veje. Ciccone er så eksplosiv, at han sagtens kan vinde en større spurt, men i dette selskab tror jeg, at hans chance er en spurt i en mindre gruppe. Det kræver, at han er formstærk nok til at klatre med de bedste, og om han er det, ved vi dybest set ikke. Trek har også Alex Kirsch, der skal satse på en spurt i en større gruppe, men trods brosten må det for ham nok handle om at begrænse tabet. Natnael Tesfatsion skuffede igen i går.

Israel-PT har et meget spændende hold med flere kandidater. Bedste bud på en vinder er nok Dylan Teuns, der er skabt til denne puncheurspurt og har gode erfaringer med brosten. Han skuffede mig dog lidt i Tyskland, og selvom han var god i Vallonien, tvivler jeg lidt på formen - i hvert fald til mere end en spurt i en større gruppe. En total ubekendt er Michael Woods, der var i en tidlige offensiv i går. Er han ikke for handicappet af brostenene, bør han jo være en af de bedste på stigningen, men det kræver en forbedring siden Canada - en forbedring, der dog også burde være kommet. Han er jo en god puncheur, men jeg tvivler på, at han kan slå tungere folk på brostenene. Den store joker er Corbin Strong . For ham handler det om at begrænse tabet, og hans chance kommer i en stor gruppe. Her vil jeg tro, at bakken er for stejl, men brostenene vil helt klart hjælpe, og når vi taler om bare 900 m, kan han bestemt vinde på sit punch.

Lotto har en joker i Maxim Van Gils. Belgieren er på papiret en af løbets bedste puncheurs, og den Van Gils, vi så i Ardennerne, burde være en af favoritterne. Også hans form er bare meget svær at vurdere, da han udgik af Montreal med sygdom, men jeg sad i Quebec og Bretagne, hvor han var hjælper, ikke med indtrykket af, at han er flyvende. Mit gæt er derfor, at han skal satse på en større spurt, men her gør hans punch ham også farlig. Holdet har også Victor Campenaerts , men han vinder kun en etape som denne ved at angribe tidligt, og ellers handler det om at begrænse tabet, som det også gør det for Brent Van Moer.

Alpecin skal forsvare trøje med Søren Kragh, der har vist ganske lovende takter, men det er også svært helt at vurdere niveauet på baggrund af to spurter. Som udgangspunkt får han svært ved at følge klatrerne på stigningen, og hans chance vil være en større gruppe. Får vi det, vil der være stærkere folk end ham på de stejle procenter, men brostenene bør hjælpe ham gevaldigt. Den bedste Kragh kan vinde denne spurt, men på baggrund af det, vi har set i optakten, vil jeg forvente, at han primært skal begrænse tabet. Holdet har også Quinten Hermans, der er skabt til denne finale, men med Kragh i trøjen, hans ringe enkeltstart og en form, der ikke er på toppen, vil jeg forvente, at han er hjælper. Det samme gælder for Axel Laurance, der næppe har den form, der skal til for denne hårde etape, samt den unge, lovende Luca Vergallito, der bliver spændende at følge.

Læs også

Lidl-Trek trodser styrt og vinder i dramatisk Vuelta-åbning

Uno-X har Tobias Johannessen, der passer godt til denne finale, men i England var det mit indtryk, at han efter en vild kalender er ved at være træt. Jeg tvivler på, at han har benene til at gå med de bedste på stigningen, og er det rigtigt, er hans chance en spurt i en større gruppe. Her er han bestemt også kandidat, da han er eksplosiv og har punch, men i England efterlod han ikke et indtryk, der lignede en vinder. Vi så i dag, at Anthon Charmig er ren hjælper, som også Johannes Kulset er det.

Hos Arkea er jeg spændt på unge Ewen Costiou. Han er ikke rasende eksplosiv, og derfor vinder han ikke, men han har vist lovende potentiale på bakker som disse. Hans form er lidt ukendt efter en skade og nogle løb, der ikke passede ham, men Vallonien viste, at han er på rette vej.

Bora kommer med Bob Jungels¸ der trods en elendig optakt ligner en mand, der har ambitioner på hjemmebanen. Jeg kan bare slet ikke se, at han har fundet den nødvendige form. Mere interessant bliver det at se, om Frederik Wandahl kan fortsætte de lovende takter fra Bretagne, men Canada viste nok, at niveauet kan være lidt for højt. Nils Politt synes endelig at være blevet træt og at have tabt den gode form.

Det er svært at tro på de øvrige hold. Hos Tudor synes Alexander Kamp at være ren hjælper, og selvom han er i form og eksplosiv, tvivler jeg på, at Rick Pluimers kan være helt fremme i denne hårde finale, mens Lucas Eriksson smed tid i går.

Ingen af Bingoals svingende puncheurs kom med feltet hjem i går, så det gør de næppe heller i dag. Hos Cofidis lignede Ion Izagirre i Montreal en mand, der kunne vinde denne etape, der passer ham, men hverken han eller Anthony Perez sad med hjem igen. Izagirre er dog også så svingende, at jeg ikke helt tør udelukke, at han kan vise Canada-formen igen, men som spurtsvag får han under alle omstændigheder svært ved at vinde. Hos Leopard kan Mathias Bregnhøj gøre det godt, men i dette selskab kan han trods alt ikke være med helt fremme, og Flanders har mistet deres formstærke Kamil Bonneu.

BEMÆRK: Husk, at der rangeres efter vinderpotentiale. Uddybning findes ovenfor.

Feltet.dks vinderbud: Marc Hirschi

Øvrige vinderkandidater: Valentin Madouas, Richard Carapaz

Outsidere: Ilan Van Wilder, Alex Aranburu, Andrea Bagioli, Felix Gall, Tiesj Benoot

Jokers: Giulio Ciccone, Dylan Teuns, Felix Grossschartner, Corbin Strong, Julian Alaphilippe, Michael Woods, Maxim Van Gils, Ben O’Connor, Søren Kragh, Tobias Johannessen, Diego Ulissi, Brandon McNulty, Matteo Jorgenson, Ewen Costiou

Adriatica Ionica Race

Jeg havde lovet en optakt til Adriatica Ionica Race, men løbet er blevet aflyst mindre end 24 timer inden starten.

SE TOUR DE LUXEMBOURG OG EM UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE