Optakt: 3. etape af Tour de Suisse

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Ruten

Hvis sprinterne brokkede sig over designet af mandagens etape, bliver de slemt skuffede denne tirsdag. Her venter nemlig allerede deres anden og sidste etape, der ikke slutter på et bjerg, og den bliver ikke spor lettere. Ganske vist skal der kun klatres ca. 1700 højdemeter på en rute, der generelt er flad, men det hele slutter med tre stigninger i den absolutte finale, og det er end ikke nok. I denne voldsomme udgave af løbet synes det næsten at være umuligt at designe flade afslutninger, og derfor skal der sluttes på en 800 m lang bakke, der med sin stigningsprocent på 7,1% er for stejl for de klassiske sprintere og i stedet lægger op til en sand puncheurfest for de allermest holdbare sprintere og løbets ardennerspecialister.

Med en distance på 161,7 km er der tale om en relativt kort etape, der fører feltet fra Steinmauer til Rüschlikon. Man lægger ud med at køre en omgang på en 19,3 km lang rundstrækning i det kuperede område nordvest for startbyen. Her går det først mod øst og nordvest ad flade og faldende veje, inden man kører mod syd og sydøst ad en lang, lige og let stigende vej tilbage til startbyen.

Læs også

Bjerg vil ikke stå i vejen for Vingegaard

Efter denne runde bliver det ganske enkelt, når man kører mod nordvest ad lange, lige og faldende veje. Efter 41,0 km drejer man mod sydvest og herefter bliver det stort set helt fladt, når man kører mod sydvest og sydøst igennem et stærkt bebygget område. Efter 79,5 km drejer man mod syd for at køre op ad en bakke, hvorefter det er let faldende og fladt, mens man fortsætter mod syd ned til det sydligste punkt. Her drejer man efter 100,5 km mod øst for at køre op ad en lille bakke, inden det går mod nord ad lange, lige og faldende veje, idet man undervejs kører dagens spurt efter 121,9 km.

Kort efter indledes finalen, når rytterne kører mod nordøst op ad kategori 3-stigningen Oberwil - Lieli (3,8 km, 5,4%), der har en kilometer med 8,4%, men derudover er relativt let. Toppen rundes efter 128,3 km, hvorefter de sidste 33,4 km indledes med et let kuperet plateau, der følges mod sydøst, idet man undervejs kører dagens Tissot-kilometer med spurter efter hhv. 133,0 km og 134,0 km.

Herefter går det ad faldende og kortvarigt flade veje mod syd, inden man drejer mod sydøst for at køre op ad kategori 3-stigningen Aeugst am Albis (2,6 km 6,7%), der efter en let start har 1500 m med 7-9%, inden den stiger med 5,1% over de sidste 600 m frem mod toppen, som rundes efter 146,0 km. Herfra flader det kortvarigt ud, mens man fortsætter mod sydøst, inden det går op ad kategori 3-stigningen Albispass (2,0 km, 5,9%), der først har 500 m med 8,8% og siden 1000 m med 6-7%, inden et bare stiger med 1,8% over de sidste 500 m frem mod toppen, som rundes efter 151,2 km.

Herfra resterer bare 10,5 km, der indledes med en i starten ganske teknisk og siden let nedkørsel, der fører ned mod dalen. Den ender med 4 km igen, hvorefter det kortvarigt er fladt, indtil man med godt 3 km igen rammer en bakke (700 m, 7,1%). Med 2700 m igen begynder det at falde, og sådan fortsætter det praktisk talt hele vejen ned til den 800 m lange målbakke, der stiger med 7,2% i snit, men med 8,3% over de første 600 m, inden den flader ud med 1,8% over de sidste 200 m. Det går ad en let snoet vej frem til en rundkørsel med 2800 m igen, inden man drejer skarpt med 2300 m igen. Med 1200 m igen er der en skarp kurve og dernæst et sving med 1100 m igen, hvorefter der på målbakken er et hårnålesving med 400 m igen.

Etapen byder på i alt 1767 højdemeter.

Rüschlikon har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

Læs også

Optakt: OL-enkeltstart (herrer)

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Vejret

Efter dagens flotte betingelser tager vejret en drejning til det værre, men rytterne er heldige, at det regner af om natten og i morgentimerne. Ved starten vil det være overskyet med en temperatur på bare 13 grader, og det skyede vejr vil vare ved hele vejen, mens temperaturen ikke vil nå mere end 14 grader i målbyen. Det vil være næsten vindstille med bare en svag vind (3-6 km/t). Den vil starte i øst, men gennem næsten hele etapen være i østsydøst og sydøst. Det giver efter den første rundstrækning kortvarigt sidemedvind, men generelt vil der være sidemodvind, indtil man kort inden spurten får sidemedvind. Man får sidevind på første stigning, og derefter vil der være mod- og sidemodvind frem til sidste stigning. Herfra får man sidemedvind, indtil man med 6,4 km igen får sidemodvind, og det varer ved, indtil man får medvind over de sidste 400 m.

Analyse af 2. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Bryan Coquards karriere med sejren på 2. etape af Tour de Suisse kulminerede otte år for sent.

Favoritterne

Det kan egentlig virke en smule overraskende. Som jeg skrev i går, er Tour de Suisse en gave til stærke sprintere og klassikertyper, der i mere normale udgaver af det schweiziske løb har adskillige chancer, men faktisk er puncheurafslutninger relativt sjældne. Når jeg gransker min hjerne, er det i hvert fald ikke specielt mange eksempler, jeg kan komme på. I langt de fleste tilfælde er disse fladere etaper designet som dagens etape, nemlig med sene stigninger frem mod en flad finale.

På mange måder er det dog helt på sin plads, at denne voldsomme udgave naturligvis skal byde på en puncheurafslutning på den ene af de blot to dage, der tilbringes i den fladere del af landet. På den måde er der faktisk lidt for næsten alle i denne udgave, selvom mere end halvdelen af løbet består af bjergetaper. Tempospecialisterne havde 1. etape, de holdbare sprintere havde 2. etape, og puncheurtyperne har 3. etape. De eneste, der ikke rigtigt har så meget at gå efter er alle de lidt tungere sprintere, der ikke kom med hjem i dag.

De må i hvert fald se langt efter mulighederne herfra. Også 3. etape er nemlig for svær for dem. Ikke blot er finalen med de to ret stejle bakker meget hård. Forinden har man også flere stigninger. Ingen af dem er så vanskelige, som Regensberg var det i dag, men når man lægger de to sidste stigninger sammen til den sammenhængende stigning, det næsten er, er det altså ikke nogen helt let udfordring. Der bør i hvert fald kunne skabes ganske megen udskilning, hvis der gås til stålet, når der samlet set er 3 km med mere 6-9%, og modsat i dag er der ikke rigtigt mange chancer for at komme tilbage. Det falder nemlig hele vejen ned til de to sidste bakker, og derfor bør vi få et mindre felt, end vi gjorde i dag - også selvom den samlede etape er ret let efter schweizisk standard.

Læs også

Optakt: OL-enkeltstart (kvinder)

Derefter er der så de to finalebakker. De er ganske svære. Begge stiger med over 7%, og så er vi oppe i det leje, hvor balancen plejer at tippe mere i retning af ardennertyper end stærke sprintere. Til gengæld er de også ret korte, og det peger den anden vej. Den første er en perfekt mulighed for et angreb, men det er ikke helt oplagt, hvem der skal forsøge. De fleste oplagte kandidater vil nemlig vente på spurten på den sidste bakke. Det gode bud er UAE. De har så mange ryttere, der kan køre denne finale, og det vil være helt oplagt at sende Jan Christen, der ikke er hurtig nok til at vinde en spurt, afsted - måske suppleret med Finn Fisher-Black - mens de sikkert satser på Marc Hirschi i finalen. Det kan dog sagtens være, at bakken ikke bliver brugt, fordi de fleste sparer sig.

Den sidste bakke skal deles i to. De første 600 m stiger jævnt med 8,3%, så den er endnu stejlere end som så. Så er vi altså virkelig oppe i mere ardenneragtigt terræn, men igen taler vi om en længde, der er til at overskue. De tunge folk har den klare fordel, at det sidste 200 m blot stiger med beskedne 1,8%, og derfor er selve spurten næsten flad.

Det ændrer dog ikke på, at jeg er mere på ardennerholdet end på holdet for de tungere folk. Når man kombinerer hele finalen med en svær dobbeltstigning og derefter to bakker uden noget fladland overhovedet bør vi få en ret selektiv afslutning. Der er ganske vist modvind på den første af de to stigninger på dobbeltstigningen, men den er så svag, at vi bør få en hård afslutning alligevel, og derefter er der gunstig vind på den sidste.

Alt afhænger dog af, hvordan finalen køres. Hvis ingen lægger pres på, kan det blive lettere. Hvem skal så lægge det pres? Billedet er anderledes end i dag, hvor Alpecin tog initiativet. I morgen bør Axel Laurance have glæde af et lettere løb, og derfor er det næppe dem. Lotto har Maxim Van Gils, men når de også har Arnaud De Lie, der skal bruge et let løb, er de formentlig passive, og heller ikke Jayco har nogen interesse i et hårdt løb denne gang. Det samme gælder for Ineos, medmindre de sælger Ethan Hayter og går 100% for Tom Pidcock, og efter Thibau Nys’ nedtur i dag regner jeg ikke med, at Lidl skal gøre det hårdt.

Det er der til gengæld andre, der har. Hvis ikke UAE alene er her for klassementet - og det kan dagens passive kørsel indikere - bør de gå til stålet. Det samme bør EF, for medmindre de tror på Marijn van den Berg, skal Alberto Bettiol have det hårdt, og vi så allerede i dag, at de allerede var aktive. Et tredje oplagt bud er Israel-PT med Stephen Williams. Et fjerde bud kunne være Bora, der også skal bruge et hårdt løb, men jeg anser det som helt usandsynligt, at de tager initiativ.

Jeg ser altså tre helt oplagte kandidater i UAE, EF og Israel-PT, og her taler vi om tre hold, der ikke er bange for at tage initiativ. De har også alle holdet til det, ikke mindst UAE, der naturligvis havde alle syv mand med hjem i dag. Jeg bliver overrasket, hvis ikke mindst et af de tre hold går i aktion, og jeg regner derfor med en ret hård finale.

Jeg giver heller ikke et udbrud mange chancer. Ganske vist er der større forskelle efter dagens etape, men Soudal skal formentlig stadig holde et udbrud i snor, og jeg føler mig overbevist om, at de vil gøre alt for at forsvare trøjen, selvom det ser svært ud. Jeg havde forventet, at Lidl ville kontrollere, men det er nok tvivlsomt. Til gengæld vil jeg forvente, at Lotto og Alpecin tager ansvar, og israelerne gør det med nogen sandsynlighed også. Jeg tvivler mere på Ineos. EF og UAE, der primært er her for klassementet, men samlet set burde der være rigeligt med hold til at jagte.

Jeg tror derfor også, at udbruddet kører uden den store kamp, og så vil Soudal med hjælp fra et eller flere af de nævnte hold skabe samling - formentlig dog så sent, at Tissot-kilometeren heller ikke kommer i spil for feltet i dag. På dobbeltstigningen regner jeg så med et pres fra et eller flere af de nævnte hold og dermed en selektiv finale, men jeg tvivler på, at vi vil se angreb allerede her. Det er formentlig kun UAE - og her tænker jeg specielt Jan Christen - der kan finde på det, men jeg vil tro, at schweizerens angreb venter til næstsidste bakke. Her vil feltet til gengæld også være så reduceret, at jeg bestemt ikke udelukker, at han kører alene hjem.

I sidste ende er det mest sandsynlige dog en spurt på bakken i et formentlig ret lille felt. Her bør det handle om styrke og mindre om position. Dels er finalen ikke teknisk, og dels bør bakken forinden sikre, at man sidder godt, hvis man er en af de stærkeste.

Læs også

Medie: Talent bytter UAE ud med andet storhold

Det er et ret imponerende felt af kandidater, der er til en etape som denne, og det er sjældent, jeg i en afslutning som denne har så mange ryttere, jeg anser som helt realistiske vinderbud. Som sagt tror jeg mest på de lette folk, og derfor går jeg med Maxim Van Gils. Belgieren har i år nået et imponerede højt topniveau, hvad vi har set flere gange. Han var klart næstbedste mand bag Tadej Pogacar i Strade Bianche, og han viste sine eminente puncheurevner med sin 3. plads i Fleche Wallonne, selvom han havde været ekstremt aktiv undervejs. Det var naturligvis en betydeligt vanskeligere finale end denne, men jeg tror ikke, at denne passer ham dårligere. Tværtimod har han med sejren i Frankfurt vist sin fart på flad vej, og senest vandt han i Aargau en spurt på 5%. Han er bare hurtig over det hele.

Derfor er denne finale god for ham. Han har et af de bedste punch på den stejle bakke, hvor han kan gøre skade på de tunge folk, og blandt de lette er han formentlig den hurtigste over de sidste 200 m. Jeg er ret sikker på, at både han og De Lie kører deres egen chance, og derfor er han ikke låst. Det store spørgsmål er formen. Han kommer fra højderne, og selvom han vandt i fredags, havde han så dårlige ben, at han bad sit hold om ikke at lægge pres på. Vi så i Frankfurt, hvor han så virkelig skidt ud på bakkerne, inden han alligevel vandt spurten, at hans bundniveau kan være ret lavt, og derfor er jeg ikke sikker på, at vi ser forårsudgaven af ham endnu. Han burde dog være tæt på topklar til Touren, og jeg vil tro, at han er den, der passer bedst til denne finale, særligt hvis den bliver gjort hård. Derfor tror jeg, at han tager sin tredje sejr på sine seneste fem løbsdage.

Da jeg går med de lette folk, har jeg Stephen Williams som nr. 2. Hans sejr i Fleche Wallonne satte en fed streg under, at han er en af verdens allerbedste puncheurs, hvad han også beviste ved at sætte Tadej Pogacar på Montjuic i Catalonien. Evnerne kom også til udtryk i Down Under, og her var det særligt hans sejr på sidste etape, der gør mig tryg. Jeg kan nemlig godt være lidt bange for, om han har farten på de sidste 200 m, men på den etape slog han altså Jhonatan Narvaez i en let stigende finale - og vi har netop fået bekræftet, hvor hurtig Ineos-rytteren er. Hvis etapen bliver hård nok, burde han have hele pakken, men problemet med Williams er jo hans ekstreme udsving. Han er heldigvis blevet langt mere stabil, men man skal bare se på hans ardennerkampagne for at forstå, at han stadig er umulig at regne med. Han var heldigvis ikke på sit lave bundniveau i Mercan’Tour, men han meldte åbenbart om knap så gode ben. Det skaber usikkerhed, men det var også et løb, der ikke passede ham. Dette passer ham til gengæld som fod i hose.

Jeg har også store forventninger til Alberto Bettiol. Han cementerede sin genfødsel i foråret, hvor han var næstbedste mand i Flandern, og hans sejr i Mayenne, hvor han knuste Cosnefroy og Hirschi, og start på dette løb har bevist, at han er i fremragende form. I Mayenne så vi hans eminente punch, og denne finale burde passe ham, også selvom han skal slås med ardennertyper. Bakken er lidt stejl, men kort, og han har en klar fordel af, at den flader ud til sidst. Van Gils slog ham på de 5% i Aargau, men i kamp med belgieren tror jeg, at han har en bedre chance, når der skal spurtes på små 2%. EF har også Marijn van den Berg, der i Polen viste, hvor sublim han er på en 5%-spurt. Jeg tror dog, at denne er for svær, særligt fordi vi nu i Aargau og i dag, hvor han var sat af, har set, at han ikke helt er på toppen. Til gengæld vil det næsten undre mig, hvis ikke krigeren Richard Carapaz går i top 10, men han kan ikke vinde en spurt, når den flader ud. Til gengæld skal den bare gå i stå i 2 sekunder, inden den ecuadorianske fugl har iværksat et af sine klassiske finaleangreb, som har givet ham sejre i blandt andet Polen og to gange i Giroen, og derfor anser jeg ham som en reel vinderkandidat, da han så stær ud i Aargau. Det er også en finale for Rui Costa , men han er på vej tilbage fra sin skade og så ikke flyvende ud i Aargau.

Ineos er et andet hold med flere bud, men jeg tror mest på Tom Pidcock. Det er lidt overraskende, at han ikke har flere resultater i denne slags puncheurfinaler, men det hænger nok sammen med, at han ikke har kørt mange af dem. Han har i hvert fald alle de rette forudsætninger, for som vi har set mange gange, senest med sejren i Amstel foran Marc Hirschi, er han også hurtig på flad vej. Hans form er usikker, fordi han har skuffet i dette løb de seneste to år, men etapen er trods alt så ”let”, at han nok skal køre finale. Hans MTB-resultater viser også, at han ikke er uden form. Jeg tror desværre, at han er langsommere end mine tre favoritter i den fladere finale, men særligt hvis det bliver hårdt, er det en afslutning, som han burde mestre.

Alternativet er naturligvis Ethan Hayter. Jeg har før været ret chokeret over, hvor god han er på endog meget stejle procenter. Det har vi set med hans sejre på regulære mure i både Coppi e Bartali og Andalusien, og derfor er denne finale bestemt inden for rækkevidde. Han har en klar fordel af, at den flader ud, men han lider også under, at han ikke er alt for eksplosiv på selve bakken. Først og fremmest er jeg dog ikke overbevist om hans form, for selvom han var god i går og stærk i Norge, har han endnu ikke fundet sit gamle niveau - heller ikke i det norske. Hvis jeg forstår ham ret, sad han dog med på stigningerne i dag uden nogensinde at være sat, og da han aldrig selv var nede i finalen, kan han sagtens være bedre kørende, end jeg tror. Egan Bernal er også ret eksplosiv og går sikkert i top 20, men top 10 bliver svær i dette felt.

Alpecin har Axel Laurance, der jo bragede ind på puncheurscenen med sin sejr foran Mads Pedersen på muren i Besseges. Senest chokerede han alt og alle ved at vinde bjergetapen i Norge, og vi ved derfor, at han er i fremragende form. Det norske klatrefelt var dog også meget svagt, og det samme kan siges om feltet i Besseges. Her er han i en helt anden konkurrence, og da han kørte 6%-spurten i Catalonien blev han ”kun” nr. 5, slået af bl.a. Williams og endda store Dorian Godon. Det gør mig en smule skeptisk i forhold til, om han er klar til at vinde i dette felt, men han viste i Norge, at han formentlig er meget stærkere end i marts. Dertil skal lægges, at han har en klar fordel af, at det flader ud, og derfor vil det bestemt ikke overraske, hvis han vinder. Det er også en god finale for både Søren Kragh og Nicola Conci, men de må være hjælpere, for jeg regner ikke med, at Laurance ryger af, når han i dag rundede sidste stigning som nr. 2.

Er Michael Matthews stadig god og eksplosiv nok til at vinde denne slags finaler? I gamle dage havde man ikke tøvet med at gøre ham til favorit, men jeg kan godt frygte, at de 8% i dag er lidt for voldsomt. Han er i hvert fald ikke så klatrestærk som tidligere, men han har jo den klare fordel, at det flader ud til sidst. En anden usikkerhed er hans form, for hans bundniveau er slet ikke som tidligere, og styrtet i Aargau gjorde, at vi aldrig fik at se, hvad han kunne. Som jeg forstår hans kommentar i dag, var han dog med feltet hele vejen på stigningen, og det taler for, at han er godt kørende. Han er så skræddersyet til denne afslutning, at jeg ikke tør rangere ham lavere, men hans klatreniveau har skuffet mig så mange gange i år, blandt andet i Brabantse Pijl, at jeg ikke kan rangere ham højere. Bliver det for hårdt for ham, har holdet både Mauro Schmid, der både i fredags og i dag har virket flyvende, men top 10 er det maksimale for ham i denne slags afslutning. Holdets joker er Anders Foldager, der viste et helt nyt niveau med 5. pladsen i Aargau, og som burde være skræddersyet til denne finale. Feltet her er dog stærkere end i Aargau, og han får i hvert fald kun chancen, hvis Matthews er sat af.

Hvad så med Arnaud De Lie? Han ender garanteret som bookmakernes favorit, men jeg er ikke overbevist. Han blev i hvert fald sat af på dagens stigning, og selvom morgendagens stigning ikke har samme procenter, føler jeg mig ikke overbevist om, at han kommer med hjem. Vi har ikke de helt store erfaringer med ham på stigninger af denne længde, men vi så i hvert fald i Montreal, hvor han ellers var i fremragende form, at han har sine begrænsninger - også større end Matthews. Derudover er jeg ikke overbevist om, at han kan gøre det færdigt. Var alle friske i bunden af bakken, burde disse 800 m være til at overskue, selvom den er stejl, men nu vil han formentlig skulle kæmpe for sin overlevelse. Vi så tidligere i år i Morbihan, at han kun blev nr. 3 i en puncheurspurt på en længere, men knap så stejl bakke. Nu er formen helt sikkert bedre, men han har endnu ikke bevist det. Han har en klar fordel af, at det flader ud, og jeg har før undervurderet hans holdbarhed, men jeg tror, at dette bliver for svært for ham.

Læs også

Starttider: OL i enkeltstart (herrer)

Så er der UAE. Jeg tror, at de kører spurten for Marc Hirschi, men jeg tror faktisk, at deres bedste chance for at vinde kommer med Isaac Del Toro, der vel skal spurte af hensyn til klassementet. Han bekræftede sin fart med 4. pladsen i Aargau, og han bør være langt mere komfortabel på disse procenter. Når jeg alligevel tror, at han kan få svært ved at vinde, skyldes det, at den flader ud til sidst. På den anden side så han altså rystende hurtig ud i Baskerlandet, og når man har flere hårde bakker i benene, kan han bestemt ikke afskrives. Formentlig kører de dog for Hirsci, og han bør bestemt gå i top 10. Han har imidlertid stadig til gode at finde sit bedste niveau, og selvom han bekræftede sine puncheurevner i både Franco-Belge og Ungarn, har jeg svært ved at se ham vinde i dette felt, særligt når den flader ud til sidst. Her har han i hvert fald ikke Pidcocks fart, som vi så i Amstel. Jeg anser faktisk Jan Christen som et bedre vinderbud. Han er ikke hurtig og eksplosiv nok til at vinde denne spurt, men et angreb fra ham på næstsidste bakke kan være livsfarligt. Holdet har også Finn Fisher-Black, der burde være skabt til denne finale, fordi han senest med sejren i Asturien bekræftede sin fart, og han synes at være ovre sin krise. Jeg tror do, at han er hjælper, og det samme gælder for Filippo Baroncini, der også kunne lave et resultat her. Endelig er der de to kaptajner, Adam Yates og Joao Almeida. Begge går sikkert i top 20, men de kan ikke vinde, selvom Almeida genfandt lidt af sit gamle punch i Polen sidste år.

Så er der Thibau Nys. For et par timer siden vaklede jeg lidt mellem ham og Van Gils, men efter dagens nedtur er han raslet ned på listen. Eneste forklaring fra Lidl er, at han led i finalen. Det kan skyldes fredagens styrt, men det kan også skyldes, at han som bekendt har en skræmmende forskel på top- og bundniveau. I lyset af dagens præstation er det svært at tro på ham, men alligevel er der håb. Han er nemlig så svingende, at de gode ben godt pludselig kan være tilbage. Det så vi sidste år i Belgien, hvor han var helt fra snøvsen i starten, inden han på kongeetapen blev nr. 2 bag Mathieu van der Poel. Genfinder han holdbarheden fra Ungarn, burde han være næsten umulig at slå i denne finale. Heldigvis har Lidl andre end ham. Finalen er nok lidt for let til, at Mattias Skjelmose kan vinde, men den passer ham ikke dårligt. Den flader desværre ud til sidst, men på flad vej er han jo også hurtig. Han vil nok kun gå aktivt efter sejren, hvis Nys er sat af, men jeg bliver overrasket, hvis ikke han går i top 10. Det er også en god finale for Patrick Konrad og til dels for Bauke Mollema , men det vil undre mig, hvis de giver dem chance, hvis Nys falder af. Det er i hvert fald udelukket for Mollema, men måske kan Konrad, der er ret hurtig i en flad spurt, ikke afskrives helt.

En af etapens helt store jokers er Paul Lapeira. Han rundede dagens sidste stigning som nr. 3, og det indikerer, at han er i form efter pausen. Han viste i Liege og Amstel, at hans topniveau allerede er forrygende højt, og denne finale burde passe ham. Nok handlede det meget om positionering, men han viste jo sin fart, da han vandt den stigende spurt i Baskerlandet. Logikken tilsiger, at denne meget hårdere finale passer ham bedre. Jeg tror, at han mangler den sidste fart, når den flader ud, hvis han skal vinde her, men han overrasker jo igen og igen. Både Valentin Paret-Peintre og Felix Gall samt til dels Alex Baudin har også noget punch, men denne finale er for let for dem.

Bora kommer med hele to kandidater, og af dem tror jeg mest på Roger Adria. Han har vist sig endnu hurtigere end ventet i år, hvad vi har set i blandt andet Oman og Frankfurt og senest med den ret imponerende 3. plads i Aargau. Det var dog også på 5%, og han taber nok for meget på, at den flader ud til sidst. At han godt kan spurte på flad vej, vidner hans 5. plads i Frankfurt dog om, og derfor er han bestemt top 10-kandidat. Den anden kandidat er den fallerede Sergio Higuita. I gamle dage havde han været meget højt på denne liste, fordi han ikke hæmmes væsentligt af, at den flader ud til sidst. Han blev imidlertid kun nr. 8 i Aargau på de 5%, hvor Adria slog ham klart, og derfor må han stadig være for langt fra fordums styrke. Det er også en fin finale for Frederik Wandahl, men han må være hjælper, mens den er for hård for Jordi Meeus.

En ubekendt er Kevin Vauquelin. En 2. plads i Fleche vidner om puncheurevnerne, men denne finale bør være for let. Han er ikke langsom på flad vej, men vi har i blandt andet Alpes-Maritimes set, at Skjelmose må regnes som hurtigere. Derfor tror jeg, at den flade afslutning gør det for svært at vinde, og derudover er hans form usikker. Han har ret stor forskel på top- og bundniveau, og selvom han skal køre Tour, var hans enkeltstart ikke nok til ikke at skabe en lille smule bekymring. Holdets hurtigste er Vincenzo Albanese, der passer storartet til denne finale, særligt når den flader ud, men som vi har set med 7. pladsen i Morbihan, 5. pladsen i Finistere, 6. pladsen i Franco-Belge og 7. pladsen i Aargau mangler han farten til at vinde.

Movistar har en joker i Pelayo Sanchez. Vi har ikke set ham køre denne slags finaler, men han slog jo altså Julian Alaphilippe i den stigende spurt i Giroen. Det var under nogle helt andre omstændigheder, og jeg regner ikke med, at han kommer lige så langt her - slet ikke når den flader ud - men han har nu to gange overrasket med sin fart, da han også slog Marius Mayrhofer på Mallorca. Enric Mas er også en ret god puncheur, men denne finale er for let.

Så er der dagens vinder. I gamle dage havde Bryan Coquard stået ret højt på denne liste. Han er nemlig slet ikke ringe på stejlere procenter, som vi så, da han for to år siden slog Mads Pedersen på muren i Besseges. Som beskrevet i analysen er han dog en skygge af sig selv i forhold til holdbarhed, og jeg kan ikke rigtigt tro, at denne finale ikke bliver for hård. Jeg ved det ikke med sikkerhed, men jeg vil tro, at han var sat på dagens sidste stigning, og jeg anser det for sandsynligt, at det samme sker i morgen. Selv hvis det lykkes, vil jeg tro, at finalebakken er for hård. Han har dog fordel af, at det flader ud, så hvis han vitterligt har fundet noget, vi ikke har set i nogen tid, skal han vel have chancen. Holdets alternativ er Jesus Herrada, der bestemt vil være top 10-kandidat, hvis han er i form. Han har bare været milevidt fra sit niveau i år, og selvom han skal til Touren, kan jeg ikke se ham rejse sig nok. I dag smed han tid, men jeg tror, at han styrtede undervejs, da en falden Cofidis-rytter i hvert fald lignede ham på staturen.

Jeg er ret spændt på Oscar Onley. Skottens form er som beskrevet i den store optakt et stort spørgsmålstegn efter kravebensbrud nr. 117, men han kommer i hvert fald fra højderne. Han er en fremragende puncheur, som han cementerede med sin sejr Down Under, men denne finale er for let til, at han kan vinde. Han viste ganske vist i Romandiet sidste år, at han godt kan spurte på flad vej, men han vinder ikke i dette selskab. Langt burde han til gengæld kunne komme. Frank van den Broek har også lidt fart, som vi har set i Catalonien og Tyrkiet, men ikke nok.

Endelig vil jeg nævne Wilco Kelderman . Hollænderen har i blandet andet Provence i 2020 og Giroen i 2022 mindet os om, hvor god en puncheur han er. Denne er for let for ham, men han er altså heller ikke langsom på flad vej. Han viste i går, at han er tilbage på et højt niveau, men jeg tvivler på, at han aktivt vil gå efter et resultat. Det handler nok mest om bare at holde sig til. Visma har også Attila Valter og Milan Vader, der kunne passe til denne finale, men det ser ud til, at de er her som rene hjælpere.

Jeg tror ikke meget på de øvrige hold. Astana har et par gode kandidater i Simone Velasco og Samuele Battistella , men efter i dag er det svært at tro på dem. Alexey Lutsenko kan gå i top 20, men kommer ikke meget længere. Hos Bahrain er den for let for Wout Poels , der ellers en god puncheur, og Damiano Caruso synes træt efter Giroen, mens den i dag er for hård for Andrea Pasqualon. Hos FDJ er den for let for Lenny Martinez og for svær for Sam Watson. Den kunne passe til Rudy Molard, der imponerede med sin 3. plads i Morbihan, men i dette selskab er han nok overmatchet. Hos Intermarché vil det på sigt være en finale for Francesco Busatto, men han har manglet meget på det sidste, og Lilian Calmejane skal være glad for en top 20. Hos Q36.5 er det en god finale for Gianluca Brambilla, men jeg ser ham ikke gå i top 10 i dette selskab. Hos Soudal bliver den for svær for Yves Lampaert, og selvom han viste fornemt punch i Rwanda, ser jeg ikke William Junior Lecerf helt i front i dette felt. Hos Tudor tror jeg, at den bliver lidt for hård for Marius Mayrhofer, der ham imponeret med sin holdbarhed, men aldrig vist puncheurevner. Yannis Voisard har vist uventet punch i år, men ikke til dette stærke selskab. Endelig har hverken Corratec eller landsholdet noget at komme med.

Feltet.dks vinderbud: Maxim Van Gils

Øvrige vinderkandidater: Stephen Williams, Alberto Bettiol

Outsidere: Tom Pidcock, Axel Laurance, Michael Matthews, Ethan Hayter, Arnaud De Lie

Jokers: Isaac Del Toro, Thibau Nys, Paul Lapeira, Jan Christen (via angreb), Mattias Skjelmose, Marc Hirschi, Richard Carapaz, Roger Adria, Kevin Vauquelin, Pelayo Sanchez, Bryan Coquard, Finn Fisher-Black, Vincenzo Albanese, Marijn van den Berg, Oscar Onley, Mauro Schmid, Sergio Higuita, Wilco Kelderman, Anders Foldager

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT