Optakt: 3. etape af Tour Down Under

STREAM VUELTA A SAN JUAN UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Efter et par dage, hvor en god spurt så ud til at skulle være været afgørende, får klatrerne det, der inden løbet lignede den første af deres to muligheder, når man for fjerde gang i historien udfordres af den nu velkendte afslutning med den stejle Corkscrew-stigning efterfulgt af en hurtig nedkørsel til Campbelltown. Her plejer løbets klatrere at spille med musklerne, men selvom Cadel Evans lykkedes med at køre fra alt og alle ved første besøg i 2014, har vi altid fået en regruppering og en spurt i en gruppe på 10-12 mand. Mange vil drømme om at kopiere Evans og tage et stort skridt mod den samlede triumf med et soloridt, men formentlig vil det andet store klassementsslag efter prologen igen ende i en spurt mellem løbets klassementsryttere, hvor vigtige bonussekunder vil være på spil.

Med en distance på bare 116,8 km er der tale om en selv for dette løb uhørt kort distance, der fører fra Norwood til Campbelltown. De to byer er naboer og østlige forstæder til Adelaide, hvor de ligger side om side lige vest for et højdedrag, og etapen består af en tur længere ind i landet og tilbage igen. Starten er knaldhård, da man med det samme kører mod sydøst ind gennem højdedraget via kategori 2-stigningen Ashton Hill (9,6 km, 4,8%, max. 17,8%), der starter med fem kilometer med 4-7%, men derefter flader ud med 1-3% frem mod de sidste 500 m, som stiger med 5,9%.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Toppen rundes efter 9,6 km, men efterfølges ikke af en nedkørsel. I stedet kører man mod øst ad en snoet og let kuperet vej, der slutter med en lille bakke (2,5 km, 5,9%) med top efter 18 km. Herefter drejer man mod nordøst for at køre ad en fladere vej frem til Lobethal, hvor dagens første spurt kommer efter 29,0 km. Herfra fortsætter man mod nordøst frem til Kento Valley, inden det kortvarigt går mod øst igennem fladlandet, hvorefter lige og flade veje leder mod nord og slutteligt nordvest frem til etapens nordligste punkt i Williamstown, hvor den anden spurt køres efter 64,0 km. Her vender man rundt for at følge lige og ganske let stigende veje frem til byen Kersbrook.

Umiddelbart efter byen drejer man mod øst for at passere kategori 1-stigningen Checker Hill (2,0 km, 6,4%, max. 18,9%), der er en meget ujævn stigning med først to 500 m-segmenter på hhv. 7,0% og hele 14,2%, inden der venter 500 m, der er let faldende, og slutteligt 500 m, der stiger med 5,8% frem mod toppen, som rundes efter 82,2 km. Herfra resterer fortsat 34,6 km, som indledes med en kort nedkørsel, der leder mod øst og sydøst, inden det går mod vest og sydvest ad en uhyre snoet vej, der først er flad og siden let faldende.

Den leder tilbage til det omtalte højdedrag øst for Adelaide, og det er her finalen køres. Den rammes, når man drejer mod sydvest for at passere kategori 1-stigningen Corkscrew (2,3 km, 9,2%, max. 24,4%). Der er tale om en meget stejl stigning, der efter en kilometer med 6-8% stiger med hele 15,1% over 500 m, inden den flader lidt ud med 8,8% over 500 m og slutteligt 7,0% over de sidste 300 m frem mod toppen, som rundes efter 111,0 km. Herfra resterer bare 5,8 km, der fører mod sydvest og nordvest ned til Campbelltown via en relativt let nedkørsel, der går ad en let snoet vej. Det falder hele vejen ned til målstregen, og der er kun ét skarpt sving efter toppen, nemlig med bare 500 m igen.

Etapen byder på i alt 1830 højdemeter.

Finalen med Corkscrew-stigningen og nedkørslen til Campbelltown har været benyttet tre gange tidligere. Det var senest i 2019, hvor fire mand kørte væk på stigningen, men hvor det endte i en spurt blandt 10 mand, hvor Daryl Impey sejrede foran den førende Patrick Bevin og Luis Leon Sanchez. I 2016 var det 12 mand, der samledes, og her kørte Simon Gerrans sig i førertrøjen ved at vinde spurten foran Rohan Dennis og Michael Woods. Finalen gjorde debut i 2014, hvor Cadel Evans kørte fra alt og alle og sejrede med 15 sekunder ned til 12 mand, hvis spurt blev vundet af Nathan Haas foran Diego Ulissi. Derudover har Campbelltown to gange været mål for lettere sprinteretaper. Det var i 2017, hvor Caleb Ewan spurtede sig til sejr foran Peter Sagan og Danny van Poppel, og i 2015, hvor Jack Bobridge overraskede stort ved at vinde 1. etape fra et udbrud foran udbrudskollegerne Lieuwe Westra, Luke Durbridge og Maxim Belkov.

Læs også

Optakt: 4. etape af Tour de Romandie

STREAM VUELTA A SAN JUAN UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Det usædvanligt kølige vejr fortsætter, men det bliver trods alt lidt mere normalt med en smule højere temperaturer. Fredagen vil til gengæld generelt være skyet med kun lidt sol, mens temperaturen langsomt kravler op fa 20 til et maksimum på 24 grader. Mest markant er det, at den kraftige vind vil have lagt sig og igennem etapen tiltage fra en styrke på beskedne 14 km/t til 20 km/t. Den vil komme fra syd, hvilket efter generel sidevind frem til første spurt giver generel medvind mellem de to spurter. Derfra vil der være først modvind og siden sidemodvind - dog med sidevind på Checker Hill - indtil man igen får næsten direkte modvind på Corkscrew. Sluttelig vil der være næsten ren sidevind efter toppen, indtil man får medvind over de sidste 500 m.

Analyse af 2. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Rohan Dennis med sin fornemme sejr på hjemmebanen i Adelaide skruede tiden otte år tilbage.

Favoritterne

Forud for løbet var der stor usikkerhed om, hvor selektiv den nye rute ville være. Vil det være muligt at gøre samme forskelle på Mount Lofty som på Willunga Hill, der var en betydeligt vanskeligere stigning? Og ville det være muligt for klatrerne at køre væk på Corkscrew-stigningen, når nu det var mislykkedes de seneste to gange, og når der var udsigt til kraftig modvind?

De svar kender vi stadig ikke, men vi fik os en overraskelse i nat, da en etape, der ellers lignede en sag for de hårdføre sprintere, pludselig gav løbets fem tilsyneladende bedste klatrere en tredje og mere uventet chance for at vinde tid. Samtidig blev en af de ryttere, der stod til at vinde mest på en mindre selektiv udgave af løbet, nemlig Michael Matthews, effektivt elimineret af uheld, og Alberto Bettiol, der fik foræret et uhørt stort forspring af tirsdagens regnvejr, mistede det hele, da han for tredje gang inden for de senese år blev elimineret af krampe i et stort løb.

Dermed er vi pludselig blevet meget klogere, end vi troede, vi ville være, når der i nat tages hul på den første af de to store etaper for klatrerne. Vi havde forventet, at vi skulle famle lidt i blinde for at gennemskue, hvem der måske kan gøre forskellen på løbets sværeste stigning, Corkscrew, men nu har vi i hvert fald en god ide om, hvem det kan være.

Læs også

Ayuso er stadig mærket af kuldechok

Det er dog ikke sikkert, at det er nok. Det kan godt være, at Corkscrew er løbets klart vanskeligste stigning, men vi har også lært den at kende fra de tre tidligere besøg. Hver gang har billedet været det samme. Den eller de bedste er kørt væk, men i to ud af tre tilfælde er en forfølgergruppe kommet tilbage. Cadel Evans er den eneste, der er lykkedes med at holde hjem, mens vi i 2019 så, at Richie Porte, Michael Woods, George Bennett og Wout Poels blev hentet til en spurt blandt 10 mand, og vi så det samme i 2016, hvor det var Porte, Woods og Sergio Henao, der blev hentet og i stedet måtte deltage i en spurt blandt 12 mand. Hvor det i 2014 var løbets bedste klatrer, der vandt, var det altså i 2016 og 2019 to af de hurtige klassementsryttere, der sejrede, nemlig Simon Gerrans og Daryl Impey, der begge lagde en del af grunden til en samlet sejr ved at vinde netop denne etape - noget, der i øvrigt ikke lykkedes for Evans, der efter en skuffende præstation på Willunga måtte se Gerrans løbe med den samlede triumf også i 2014.

Spørgsmålet er således det samme, som det altid er, når vi går ind til denne etape: får vi en spurt i en lidt større gruppe, som vi gjorde det i 2016 eller 2019? Eller vil de bedste være i stand til at holde hjem? Og hvis det lykkes, vil det så være en solosejr som den, Evans leverede, eller vil vi som i 2016 og 2019 se, at der er lidt flere, der viser sig at være i stand til at køre væk sammen, så vi eventuelt kan se en spurt mellem 3-4 mand, der jo netop var størrelserne på de grupper, der kørt væk i hver af de to udgaver?

Grundlæggende kan man vel forestille sig fire mulige vinderscenarier. Der er modellen fra 2016 og 2019, hvor der sker en vis regruppering efter toppen, og hvor en lidt større gruppe på 10-12 mand skal spurte om sejren. Der er modellen fra 2014, hvor bedste mand slet og ret kører fra alt og alle. Der er modellen, hvor vi får en spurt mellem de 3-4 bedste klatrere, der er kørt væk på stigningen. Og så er der den taktiske model, hvor en mand sniger sig væk efter toppen af stigningen, som Rohan Dennis gjorde det i dag, hvor vi således blev snydt for en spurt mellem fem mand. Det sidste scenarie kan indfinde sig, uanset om gruppen er lille eller lidt større, men det er klart, at chancen for at snige sig væk er størst, hvis vi har en mindre gruppe, hvor der ikke vil være hjælpere til at føre. Den faldende og lynhurtige finale betyder dog, at chancen for et taktisk angreb er noget mindre, end den var det i dag, og en spurtafgørelse er derfor langt mere sandsynlig.

Forud for løbet var jeg ret sikker på, at vi ville få en spurt i en lidt større gruppe. Vejrprognoserne sagde nemlig, at den kraftige vind ville fortsætte, og at vi den ville stå direkte i ansigtet på rytterne op ad Corkscrew. Sidstnævnte vil fortsat være tilfældet, men nu er der udsigt til markant mindre vind, end man ventede, da jeg skrev den store optakt. Det vil faktisk være ganske stille fra start, men det vil også blæse så meget op, at vi får en halvkraftig vind, der bestemt kan mærkes. Det vil stadig gøre det betydeligt sværere for de bedste at gøre forskelle, og jeg tror i hvert fald, at en solosejr på Evans-maner bliver meget svær at opnå. Til gengæld er vinden nu lidt mere menneskelig, og chancen for, at vi får blivende forskelle, er bestemt til stede og i hvert fald større, end den var, da jeg skrev optakt for en uge siden.

Der er også noget andet, der har ændret sig. Inden løbet havde jeg regnet med, at de stærke Jayco- og Ineos-mandskaber ville gribe løbet defensivt an og satse på en spurtsejr med hhv. Michael Matthews og Ethan Hayter. Det vil briterne formentlig stadig, men for australierne er alt anderledes. Efter dagens uheld skal de vinde løbet med Simon Yates, og han er stadig så langt efter både Rohan Dennis og Jay Vine som følge af prologen, at han meget gerne skulle alene hjem på denne etape. Derfor er Jaycos dagsorden nu en helt anden, og vi vil ikke se Yates gå med i angreb og derefter sætte sig på hjul, som han gjorde i dag, indtil det stod klart, at Matthews ikke kunne komme tilbage.

Der bør ikke være den store tvivl om, at favoritterne skal afgøre det, men jeg er lidt spændt på, hvordan den begynder. Starten er nemlig knaldhård, og de tidligere gange, hvor etaper er startet med samme bakke ud fa Adelaide, har vi set angreb fra klassementsrytterne. Det vil jeg tro, at vi vil se igen denne gang. Blandt andet har vi jo set, at Alessandro Covi og Luke Plapp har blikket rettet mod bjergtrøjen, og det vil næsten være mærkeligt, hvis ikke de gik efter de tidlige point. Jeg tror derfor, at vi vil se nogle store navne spille med musklerne, også fordi Jayco og UAE har brug for et hårdt løb. Plapp vil formentlig være i offensiven, men ham kan ingen lade køre. Som de tidligere gange med samme start vil jeg derfor forvente, at det falder til ro, og at vi får etableret et klassisk og mere ufarligt udbrud.

Det er dog muligt, at den animerede start betyder, at det vil være samlet ved den første spurt. I dag holdt Jayco det samlet, men det vil de naturligvis ikke gøre i morgen, når Matthews er ude af ligningen. Jeg kunne til gengæld godt se Ineos og måske særligt Israel-PT bruge lidt kræfter på det, for hvis udbruddet ikke er kommet væk på stigningen, er der ikke langt hen til kampen om sekunderne.

Derefter forventer jeg imidlertid, at etapen vil falde til ro, og at vi vil se Jumbo kontrollere. Forskellene er nu lidt større, og det betyder, at det kan være heldige og dygtige at sikre, at det er et udbrud, der kan få lov at køre hjem og stjæle bonussekunderne. Hvis ikke, vil Jumbo dog utvivlsomt køre dem ind, og under alle omstændigheder regner jeg med, at vi vil se Jayco og UAE jagte, og det er også ganske sandsynligt, at Ineos samt måske Bahrain og Bora også vil føre undervejs. Derfor bør udbruddet ikke have mange chancer.

Som sagt vil vinden være meget mere behersket, og der er heller ikke mange stykker med rigtig sidevind. Efter den anden spurt er der endda stort set kun modvind, men der vil være sidevind på Checker Hill og kortvarigt efter toppen. Her kunne jeg sagtens se nogle hold forsøge at splitte det, både på stigningen og i sidevinden efterfølgende. Det lykkedes jo for UAE i dag, inden det alligevel blev samlet, men denne gang er vinden næppe kraftig nok. Det vil være bakken, der kan gøre noget forskel og bidrage til at gøre etapen hård, hvad særligt UAE og Jayco kan forsøge, men da de efterfølgende drejer tilbage i en modvind, der vil være kraftigere sidst på etapen, regner jeg med, at det går i sig selv, som det også gjorde i dag.

Læs også

Optakt: 7. etape af Presidential Tour of Türkiye

Det bør derfor være et relativt samlet felt, der når Corkscrew, og det bliver vildt og voldsomt. Det falder ned mod et skarpt sving, som man tager 1400 m, inden man rammer selve bakken, og det kommer til at gå rasende stærkt i en vild positionskamp. På så kort en stigning betyder positionering meget, og derfor bliver det hæsblæsende og desværre også med betydelig risiko for grimme styrt. Lad os håbe, at det ikke bliver uheld, der afgør etapen, selvom risikoen er stor.

Når de rammer stigningen, vil billedet være et andet end i dag, hvor det var Ineos, der lagde presset. I morgen er det dem, der skal bruge det lette løb, og i stedet vil vi formentlig se UAE, Jayco eller måske Bora lægge presset. Herefter forventer jeg, at Jay Vine, Simon Yates og/eller Jai Hindley vil forsøge at gøre forskellen, og derefter vil det blive afsløret, hvilket af mine fire scenarier, der bliver til virkelighed.

I dag gjorde de bedste forskellen, og i teorien burde man forvente, at det samme vil ske, når stigningen er sværere og kommer tættere på mål. Den væsentlige forskel er imidlertid, at rytterne i dag havde meget kraftig medvind, mens der i morgen altså vil være modvind. Jeg mener derfor, at chancen for en større spurt er ret god, men efter det billede, der tegnede sig i dag, vælger jeg alligevel at tro på den lidt mere selektive udgave.

Jeg tror faktisk, at Rohan Dennis vinder igen. Som jeg beskriver i analysen, efterlod han et meget positivt indtryk på dagens stigning. Han sad lidt for langt tilbage, da han ikke havde regnet med angreb, men da han først lurede faren, tog det ham ikke lang tid med en god enkeltstart at lukke hullet til Vine og Yates. Havde der ikke været modvind, havde de to klatrere haft en bedre chance for at komme af med ham, men i modvind bliver det svært, når den førende rytter virkede så overbevisende i dag. Derfor kan vi meget vel se et scenarium som i dag, og igen vil jeg forvente, at Dennis vil være med.

Herefter kan han vinde på flere måder. Han kan i teorien angribe, som han gjorde i dag, og det er bestemt ikke umuligt, når han har så enormt megen power. Han kan imidlertid også stole på sin spurt. Han er nemlig meget hurtig. Vi skal ikke glemme, at han sidste år endte som nr. 3 i en reduceret massespurt i Romandiet, kun slået af Patrick Bevin og Ethan Hayter, og at han tidligere har vundet en stigende massespurt i Tour of the Alps. Var dagens kvintet endt med at spurte om sejren, ville jeg have vurderet Dennis som den hurtigste, og det taler for, at han meget vel kan vinde, hvis en lille gruppe af de bedste klatrere denne gang skal spurte. Udfordringen er naturligvis, at det nu er ham, der skal besvare de angreb, der måtte komme, men da det falder næsten hele vejen, bliver det altså svært at komme med den slags overraskelsesangreb. Selv hvis det samles til en spurt i en lidt større gruppe, har Dennis en reel chance, men det vil trods alt nok kræve, at Matthews og Hayter begge er væk. Jeg vælger dog at tro på en lidt mere selektiv udgave, og derfor bliver Dennis min favorit.

Jeg vælger at gå med Simon Yates som nr. 2. Som jeg skriver i analysen, var det positivt at se ham i dag, hvor han efterlod et helt anderledes indtryk, end han gjorde i 2020, hvor han bestemt ikke imponerede i dette løb. Grundet Matthews kørte han finalen defensivt, men han lukkede hullet til Vine i et snuptag og lignede vel bedste mand på stigningen. Ser man på de fem mand, der gjorde forskellen i dag, er han på papiret klart den mest eksplosive på en bakke som Corkscrew, der vel kan sammenlignes med de eksplosive stigninger i Asturien, hvor han sidste år kørte væk efter behag. Skal man pege på én mand, der trods modvinden kan køre alene hjem, er det vel Yates, men mere sandsynligt er det, at han vil have af selskab af formentlig Vine og måske Dennis, Hindley og Schmid.

Jeg tror, at han får svært ved at slå Yates og Hindley i en spurt, men ender det i et opgør mellem ham, Hindley og Vine, vil jeg regne ham som den hurtigste. Dagens spurt var lidt speciel, fordi det aldrig rigtigt virkede til, at der blev spurtet, men snarere jagtet, og derfor lægger jeg ikke alt for meget i, at han endte bag Vine og Schmid. Ser man på, hvordan han slog Pello Bilbao på stregen, da han vandt sin første Tour-etape, burde han have en god chance for at vinde, hvis det er de rene klatrere, der kører væk. Derudover vil han i en lille gruppe have lidt mere frihed end Vine, Dennis og Schmid, da han tabte en del tid på prologen. Det er dog først og fremmest en solosejr eller et tomandsopgør med Vine, jeg ser som hans klare vej til sejr.

Det kan også blive Jay Vine. Den svingende australier har i den grad fundet formen efter den svage åbning ved mesterskaberne, og i dag så han ganske overbevisende ud, da han gjorde forskellen og førte hele vejen op ad første stigning. Næstefter Yates er det utvivlsomt ham, der har den bedste chance for at køre alene hjem, selvom han ikke helt er skabt til denne form for eksplosive stigninger. Det bliver dog svært i modvinden, og derfor kan han meget vel skulle lukrere på sin spurt, da han ikke har nogen frihed nede i Campbelltown. Den har hidtil bestemt ikke været noget at skrive hjem om, og på papiret var han den langsomste af de fem, der endte med at køre om sejren i dag. Som sagt var spurten lidt speciel, og jeg er derfor varsom med at tolke alt for meget på den, men sandt er det i hvert fald, at han vandt den foran Schmid, der er en ganske hurtig herre. Derfor tør jeg intet udelukke om en mand, der synes at finde nye evner hver eneste dag, slet ikke hvis det ender i en tomandsspurt mellem ham og Yates.

Etapens helt store spørgsmål er Michael Matthews. I dag fik vi nemlig slet ikke lov at se, hvad han kunne, og vi ved derfor ikke, om han kunne være gået med de bedste. Normalt vil man mene, at han får svært ved at matche folk som Yates og Vine på så svær en stigning som Corkscrew, men både de spurter, han har kørt, hans prolog og ikke mindst mesterskabsløbet, hvor han lignede stærkeste mand, indikerer superform. Selv superform er dog ikke nødvendigvis nok mod klatrerne, men han hjælpes enormt at modvinden, der giver ham en langt bedre chance. Jeg udelukker bestemt ikke, at han vil kunne være med, hvis de bedste kører væk og holder hjem, og herefter vil han åbenlyst være storfavorit i en spurt. Udfordringen er, at han er på hold med Yates, der jo nu er holdets kaptajn, men ender det i en spurt mellem de 4-5 bedste klatrere, hvor både Matthews og Yates er med, tror jeg, at de vælger at tage den relativt sikre etapesejr. Hans klareste vej til sejr går dog gennem en spurt på 10-12 mand, for her føler jeg mig ret sikker på, at han vil være med. Normalt er han og Ethan Hayter ret lige i flade spurter, men han har i dette løb banket briten i alle de indlagte spurter. Derfor vil han være favorit i det scenarium.

Læs også

Sådan vil Pogacar lave Giro-Tour-double

Som skrevet i analysen var dagens etape en herlig bekræftelse af det supertalent, Mauro Schmid er, men det var også ret klart, at han var den svageste af de fem i front. På morgendagens vanskeligere stigning kan derfor få svært ved at følge med, særligt når Yates nu vil gribe etapen offensivt an. Mit gæt vil være, at han kan falde fra denne gang, men omvendt giver modvinden ham jo en bedre chance. Skulle han sidde med til sidst, vil han på papiret sammen med Dennis være den hurtigste, hvis eksempelvis de fem mand, der afgjorde løbet i dag, skal spurte om sejren. I dag mente han i hvert fald selv, at han var den hurtigste, men han manglede lidt kræfter til sidst, fordi han havde ofret sig i jagten på Hindley, ligesom han havde brændt mange kræfter af på at komme tilbage efter sin blunder i sidevinden. Får vi en spurt i en lille gruppe mellem de bedste, må det sammen med Dennis være Schmid, der på papiret har den største chance for at vinde. Det kræver dog, at han er med igen, og det kan jeg godt have min tvivl om på baggrund af det, vi så i dag.

Som jeg også skriver i analysen, var dagens skuffelse Pello Bilbao. Meldingerne gik nemlig på superform, og han har endda sagt, at han har tænkt på dette løb i 4-5 måneder, siden han stoppede sin sæson meget tidligt allerede i begyndelsen af september. Derfor var dagens etape utvivlsomt en spand koldt vand i ansigtet, men hans flotte prolog på meget, meget våde veje indikerer altså, at han har lidt at skyde med. Som vi så med Vine ved mesterskaberne, kan det ofte være en enkelt dag, der skal bruges til at få systemet i gang, og hvis meldingerne om hans form er rigtige, burde han altså have en god chance for at køre med i morgen, særligt på en dag med modvind. Ellers har han nedkørslen, der ikke er vanvittigt teknisk, men kringlet nok til, at en supernedkører som ham kan vinde noget tid. Skal han spurte mod de folk, der i dag var med fremme, vil jeg regne ham som den hurtigste, for i 2022 begyndte han igen at arbejde på den spurt, der i begyndelsen af karrieren gjorde ham til deltager i massespurter. Jeg tror ikke, at han slår folk som Matthews, Hayter eller Corbin Strong på stregen, men kan han komme af med dem, vil han stå mege stærkt, hvis han fortsat har den fart, han havde i 2022.

Jeg er meget spændt på Corbin Strong. Dette er nemlig den store test af hans klatreevner. Som udgangspunkt er etapen lidt for svær, når man ser på den klatring, han har vist hidtil, men han udvikler sig ganske enormt lige nu, og hans prolog, der var hans livs enkeltstart, samt de meget flotte indlagte spurter, han har kørt, indikerer superform. Når folk som Impey og Patrick Bevin kan klare denne stigning, hvis det ender i en spurt mellem 10-12 mand, er det også inden for rækkevidde for Strong, men det er et helt åbent spørgsmål, om han kan være med. Hvis til gengæld det lykkes, skal alle være bange. Han har foreløbig slået Matthews to gange i indlagte spurter, og selvom han denne gang vil være alene til slut, nu hvor det står klart, at Simon Clarke tilsyneladende er helt væk efter sin coronainfektion, har han en chance for at alle på stregen, også uden de flotte lead-outs, han har fået.

En anden af løbets skuffelser har været Ethan Hayter, der ikke har været overbevisende. Han så ikke alt for godt ud i dag, men han siger stadig, at formen er god, og at den dårlige prolog alene skyldtes angst efter hans styrt umiddelbart inden løbet. Denne stigning er så svær, at han ikke har mange chancer for at gå med Yates og Vine, men han hjælpes at modvinden. Jeg føler mig ikke sikker på, at formen rækker, men får vi en spurt blandt 10-12 mand, bør han som udgangspunkt have en god chance for at være der. Problemet er, at den tilsyneladende mere formstærke Matthews har slået ham adskillige gange i de indlagte spurter, og derfor kan han få svært ved at vinde. På papiret er de dog så jævnbyrdige, at han burde have en god chance for at vinde, uanset hvem han skal spurte imod.

En anden positiv overraskelse i dag var Jai Hindley. Vi så aldrig rigtigt, hvor god han var, fordi også han sad for langt tilbage og derfor bare blev trukket til fronten af Dennis. Han er dog helt sikkert mere formstærk end ventet, og vi ved, at han er ganske eksplosiv på denne slags stigninger. Det virker bestemt ikke umuligt, at han er i nærheden af det niveau, vi har set fra Yates og Vine, men hans problem er, at han formentlig får det lidt svært i en spurt. Han viste dog i Giroen, at han ikke er langsom, og skal han spurte mod Yates og Vine, har han i hvert fald en chance. Hans bedste mulighed er dog nok den taktik, han benyttede i dag, hvor han angreb i finalen. Grundet sit store tidstab på prologen har han nemlig meget mere frihed end de andre.

En spændende joker er Mikkel Honoré. Heller ikke han fik nemlig lejlighed til at teste sig selv i dag, hvor han var tvunget til at vente på Alberto Bettiol. Nu er der imidlertid helt frit spil, og inden løbet var meldingen, at han er i glimrende form. Hvis han har de ben, han havde i efteråret i både 2021 og 2022, vil han bestemt have en chance for at gå med de bedste på stigningen, selvom procenterne som udgangspunkt kan være lidt for voldsomme, når han er oppe mod folk som Yates og Vine. Lykkes det, vil han bestemt have en god chance for at vinde en spurt, hvis han skal spurte mod de folk, der også var med fremme i dag, men derudover har han i det taktiske spil mere frihed end nogen af de andre, fordi han smed så megen tid både på prologen og i dag.

Hvad kan Alessandro Covi? Italieneren var ikke nævnt som en af kaptajnerne inden løbet, men efter sin 4. plads på 1. etape fortalte han, at han havde store klassementsambitioner inden sit styrt på prologen. Han er dog ikke klatrestærk nok til at gå med de bedste på en stigning som denne, og hans chance er en spurt i en lidt større gruppe. Også her kan han få svært ved at være med, men hvis han er i sin bedste form, er det bestemt inden for rækkevidde, særligt i modvind. Han bekræftede på 1. etape, hvor hurtig han er, og med den fart har han bestemt en chance for at slå hvem som helst. Som udgangspunkt tror jeg dog, at han vil få det svært mod Matthews, Strong og Hayter - særligt Matthews, der formentlig vil have en større friskhed til sidst.

Hans holdkammerat Marc Hirschi var en anden af dagens skuffelser, men ligesom Bilbao sad han ganske langt fremme på stigningen. Det indikerer ikke just nogen superform, men når jeg giver baskeren muligheden for at finde benene, nu hvor de er blevet varme, skal schweizeren naturligvis have samme chance. Denne stigning har nærmest hans navn skrevet med flammeskrift ud over sig, og han kom da også til løbet med visse ambitioner. Han har ikke spurtet så godt på det sidste, men han er stadig ganske hurtig og vil bestemt have en god chance for at vinde, hvis en lille gruppe af de bedste klatrere skal spurte. Problemet kan være, at han ender med at køre spurten for den på papiret langsommere Vine, der har brug for bonussekunderne.

En anden farlig kandidat er Robert Stannard. Da de fem bedste i dag kørte væk, var det en Alpecin-rytter, der stod for hele jagten, men fra helikopteren kunne jeg desværre ikke se, om det var ham eller Michael Gogl. Desværre var han så stor, at jeg er ret sikker på, at det var Gogl, men som udgangspunkt er Stannard dog den bedste klatrer af de to. Uanset hvad har han en god chance, hvis etapen bliver knap så selektiv. Han kan ikke gå med de bedste, men der er i hvert fald en fair chance for, at han vil være med, hvis en lidt større gruppe samles til sidst. Ender det i en spurt, vil det stadig være svært for ham at slå folk som Matthews, Hayter og Strong, men han er altså før kørt på podiet i massespurter. Han spurtede ganske fremragende i Vallonien sidste år, og gør han det igen, vil han bestemt ikke være uden chance. Det kan imidlertid også have været Gogl, der plejer at starte sin sæson meget stærkt og kørte en fremragende prolog i horribelt regnvejr. Han har ikke farten til at vinde, men som underdog ville han måske kunne snige sig væk i en taktisk finale.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Da det arabiske tempomirakel fortsatte

Hvad så med Luke Plapp? Australieren virker ikke helt på toppen, for han forsvandt hurtigt fra fronten, da han i dag førte for Hayter, og han var også synligt svagere end Matthews, da han vandt mesterskaberne. Han brugte dog også en del kræfter på netop at føre, og i morgen er det ikke Ineos, der skal lægge presset. Særligt nu, hvor Hayter ikke længere ligner en sandsynlig vinder, burde han få frihed til at gå med de bedste, hvis han kan. Han ligner måske ikke en, der har benene, men det kan bestemt ikke udelukkes, når man betænker, at vi taler om et af sportens største talenter, der først nu måske kan få chancen for at køre for sig selv. Problemet er naturligvis, at han ikke kan spurte, og derfor skal han alene væk for at vinde. Det lader sig dog også gøre i det taktiske spil - bare se på, hvordan han tog sin sejr ved mesterskaberne.

Jeg kan ikke finde ud af, om jeg skal nævne George Bennett. Newzealænderen så godt ud i dag, selvom stigningen ikke rigtigt passede ham, og ved seneste besøg på denne stigning var han jo en af de fire, der kørte væk. Denne stigning passer ham bedre end dagens, og det burde derfor ikke være umuligt at se ham i front. Problemet er bare, at han slet ikke kan spurte, og jeg kan derfor ikke rigtigt se andet, end at han skulle føre fra spids, så han og Vine kan holde hjem. Omvendt vil det næsten være en skam ikke at udnytte overtallet, hvis de sidder to UAE-ryttere i en gruppe på måske 4-6 mand, og da han tabte en del tid på prologen, vil han have masser af frihed, hvis han får chancen.

Det var opløftende at se Giovanni Aleotti i dag. Efter det svære 2022 rejste han sig, og han var ikke langt fra at få kontakt med Vine og Yates, da han angreb. Han døde totalt i forsøget, men havde han ikke kørt over evne, kunne det være endt anderledes. Denne form for eksplosiv stigning passer ham storartet, og med modvind virker det ikke umuligt, at han kan være med i front. Han er ikke langsom, men i en spurt får han svært ved at vinde. Til gengæld kan de meget vel sidde to fra Bora, og der vil nok være flere øjne på Hindley end på ham. Det kan være hans store chance.

En anden rytter, der så godt ud i dag, var Chris Hamilton . Australieren er næsten altid god i dette løb, hvor han leverer noget af det bedste, vi ser fra ham, og det gjorde han også i dag, hvor han dog akkurat måtte slippe Schmids hjul. Måske bliver det lidt lettere i morgen, hvor modvinden kan skrue lidt ned for farten, og måske vil det også hjælpe, at stigningen er længere og knap så eksplosiv. Jeg har stadig lidt svært ved at se ham køre med de bedste, men det virker efter i dag ikke helt umuligt. I en spurt er han imidlertid helt uden chance, og han skal således alene hjem for at vinde. Det lader sig dog også gøre i det taktiske spil, særligt når man er en total underdog.

Alberto Bettiol bekræftede i dag, at han bestemt ikke er flyvende, men det var nu ikke sådan, at han på stigningen var langt væk. Ideen om, at han er bedre, end han selv troede, synes i hvert fald bekræftet. Han har helt sikkert ikke formen til at køre med de bedste, men får vi en større gruppe, vil han ikke være helt uden chance på baggrund af det, han viste i dag - i hvert fald hvis han undgår krampe. Han spurtede så godt i Schweiz sidste år, hvor han slog Matthews, at han vil have en reel, men dog lille chance for at vinde en spurt. Ellers må han jo snige sig væk i en taktisk finale, nu hvor han har mistet så megen tid.

Dagens måske største skuffelse var nok Maximilian Schachmann. Jeg så ham i hvert fald slet ikke på stigningen, og i lyset af hans svage prolog har jeg egentlig tabt alt håb. Han havde dog forinden meldt ud, at han gerne ville starte året stærkt, så den ”benefit of the doubt”, jeg gav Hirschi og Bilbao, skal han vel også have. Normalt er han jo skabt til denne slags stigninger, og selvom heller ikke han har spurtet godt i år, vil han have en fair chance for at vinde en spurt mellem de bedste klatrere i dette løb. Alternativt vil også han være en del af et potentielt massivt Bora-overtal, og det kan han jo udnytte til med sin power som Dennis at snige sig væk i finalen.

Naturligvis er jeg også nødt til at nævne Magnus Sheffield, men jeg tror ikke på det. Han var helt usynlig på stigningen i dag, og på papiret er han da også for tung til denne form for stigninger. Han imponerer imidlertid igen og igen og viste jo trods alt på prologen gode ben. Andendagen efter et styrt er ofte den værste, og derfor kan han være bedre i morgen. Selv en Sheffield på 100% burde få det svært, men han overrasker jo igen og igen. Han kører ikke med de allerbedste, men sidder han med i en lidt større gruppe, er han vel en af de ryttere, der har den største chance for med sin power at køre væk. Problemet er bare, at han grundet klassementet slet ikke har frihed, og derfor bliver det mere end svært at vinde.

En anden hurtig mand er Sean Quinn . Han var som bekendt en af EFs to kaptajner inden løbet, og det indikerer, at han skulle være i form. I dag ventede også han på Bettiol, og derfor ved vi ikke helt, hvor han står. Uanset hvad kører han dog ikke med de bedste, men i en lidt større gruppe kan han være med. Sidder han der til sidst, er der en god chance for, at de spurter med ham, når nu Bettiol er ude af klassementet. Jeg har stadig svært ved at se ham vinde, men han endte trods alt som nr. 3 i en massespurt i Dauphiné sidste år.

Endelig er der Dries Devenyns og Sebastian Berwick. Ingen af de to er sandsynlige vindere, men de var begge blandt de stærkeste på stigningen i dag. Det vil de formentlig være igen i morgen, da Devenyns nu har fået for vane at blive genfødt lidt her i Australien, mens Berwick tidligere har kørt meget stærkt i denne periode, nemlig da han kæmpede mod Hindley om sejren i Herald Sun Tour i 2023. Særligt Berwick vil være mere komfortabel på en sværere stigning, men begge har en usandsynlig vej til sejr. De skal formentlig køre for hhv. Schmid og Strong, men måske kan de få en chance. Devenyns kan måske få frihed til at angribe i det taktiske spil, hvis de sidder med to mand, og Strong kan få det så svært, at Berwick kan køre sin chance. Han skal dog helt alene hjem i det taktiske spil, hvis han faktisk skal vinde.

Jeg har også lyst til at nævne Milan Vader, der så meget godt ud i dag, men han skal selvfølgelig køre for Dennis. Lucas Hamilton må også være hjælper, mens Ben O’Connor bekræftede det svage indtryk fra mesterskaberne. Efter i dag har jeg også mistet troen til Luis Leon Sanchez og Gianni Moscon , som jeg slet ikke så på stigningen. Antonio Tiberi så godt ud i dag, men ikke godt nok til, at han har mange chancer for at vinde, og Natnael Tesfatsion, Elie Gesbert, Victor Lafay, Gorka Izagirre, Mattia Cattaneo, Rudy Molard og Michael Storer var alle ganske usynlige. Jeg regner ikke med, at Leo Hayter får skyggen af personlig frihed, og jeg tror, at stigningen bliver lidt for svær for en ellers velkørende Sven Erik Bystrøm. Hurtige Matthew Dinham havde defekt i dag, men han bør ikke kunne være med helt i front, og Simon Clarke og Chris Froome faldt helt igennem i dag, som også Daryl Impey gjorde det. Endelig er stigningen for svær for en ellers formstærk Caleb Ewan.

Feltet.dks vinderbud: Rohan Dennis

Øvrige vinderkandidater: Simon Yates, Jay Vine

Outsidere: Michael Matthews, Mauro Schmid, Pello Bilbao, Corbin Strong, Ethan Hayter

Jokers: Jai Hindley, Mikkel Honoré, Alessandro Covi, Marc Hirschi, Robert Stannard, Luke Plapp, George Bennett, Giovanni Aleotti, Chris Hamilton, Michael Gogl, Alberto Bettiol, Maximilian Schachmann, Magnus Sheffield, Sean Quinn, Dries Devenyns, Sebastian Berwick

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Daryl Impeys sejr fra 2019, Simon Gerrans’ sejr fra 2016 og Cadel Evans’ sejr fra 2014.

STREAM VUELTA A SAN JUAN UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE