Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 3. etape af Tour of the Alps

Optakt: 3. etape af Tour of the Alps

17. april 2024 12:51Foto: Charly Lopez

Alessandro De Marchi brød næsten tre års sejrstørke og sikrede tiltrængt succes til Jayco på en 2. etape, hvor favoritterne havde mest travlt med at spare på kræfterne. Det forstår man godt, for nu melder de to afgørende dage sig, og onsdag indledes klassementsslaget for alvor, når rytterne bydes på to brutale, østrigske mure og en teknisk nedkørsel i en intens finale, hvor vi vil få den første klare ide om, hvem der kan vinde årets løb.

Artiklen fortsætter efter videoen.

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

Ruten

Efter to dage, hvor klassementsrytterne har valgt at holde lidt igen for at spare kræfter til mere afgørende etaper, er der nu ikke længere nogen chance for at spare sig. Onsdagens etape byder egentlig på mere af det samme med en stejl mur efterfulgt af en nedkørsel, men denne gang er betingelserne for at skabe forskelle helt anderledes. Dels kommer der to mure lige i rap, og dels ender etapen stort set i bunden af nedkørslen. Dermed er der lagt op til første fuldtonede klassementsopgør, der selvsagt vil appellere mere til ryttere med evner på eksplosive mure end dieselklatrere, og hvor vi bør få et klart billede af styrkeforholdet inden torsdagens kongeetape.

 

Efter tirsdagens usædvanligt lange etape er vi tilbage ved en mere klassisk Tour of the Alps-distance på bare 124,8 km, der består af omgange på to rundstrækninger omkring den østrigske by Schwaz. Den ligger i Inn-dalen nordøst for Innsbruck, og her lægger man ud med at køre mod nordøst ad en lige og flad dalvej, som man kortvarigt forlader for at køre mod øst op ad en bakke (1,6 km, 8,1%), der har top efter 14,0 km.

 

Læs også
En mesters morgenmad: Pogacar spiste i 40 minutter

 

En lidt teknisk nedkørsel leder nu mod nord tilbage til dalen, som man dog forlader for at køre mod nordøst ad en let stigende vej frem til dagens første spurt, der kommer efter 23,4 km. Derfra falder det let mod nordøst tilbage til dalen, som nås igen efter 30,9 km.

 

Her tager man hul på en 19,0 km lang rundstrækning, hvor der skal køres en omgang. Man forlader med det samme dalen ved at køre mod nord op ad en bakke, inden det går mod nordøst og syd ad et fladt plateau. Efter 43,5 km drejer man mod sydvest, og derefter går det ad en lige vej, der først er faldende, siden let stigende og slutteligt igen let faldende tilbage til dalen, hvor rundstrækningen afsluttes efter 49,9 km.

 

Her forlader man igen dalen, idet man nu kører tilbage ad den vej, man tidligere benyttede. Det går mod vest op ad en bakke, inden det går mod sydvest ad et fladt plateau og dernæst ad en let nedkørsel mod syd tilbage til dalen. Her afviger man fra den tidligere rute, idet man nu kører mod sydvest ad den flade dalvej frem til byen Jenbach, hvor man kører op ad en ganske lille bakke, på hvis top dagens anden spurt kommer efter 71,2 km. Nu går det videre mod sydvest ad den lige og flade dalvej tilbage til Schwaz, hvor man kører lige forbi målstregen og fortsætter mod syd ud gennem dalen til den afsluttende rundstrækning.

 

Den er 21,0 km lang, rammes efter 81,5 km og skal tilbagelægges to gange. Først fortsætter man mod sydvest ad den helt lige og flade dalvej frem til byen Weer, der er rutens vestligste punkt. Her forlader man dalen for at køre mod nordøst og syd op ad kategori 2-stigningen Weerberg (3,2 km, 9,9%), hvis tre første kilometer stiger med hhv. 6,6%, 12,1% og 10,2%, og hvis top, hvor der er en bjergspurt på første omgang, rundes efter hhv. 90,9 km og 111,9 km.

 

Fra sidste passage resterer herfra 12,9 km, som indledes med en teknisk nedkørsel, der fører mod nordøst og nord tilbage til dalen, der nås i byen Pill. Den forlader man dog med det samme for at køre mod øst, syd og nordøst op ad kategori 2-stigningen Pillberg (3,2 km, 10,3%), hvis tre første kilometer stiger med hhv. 11,8%, 10,4% og 9,4%.

 

Toppen, hvor der er en bjergspurt på første omgang, rundes efter hhv. 99,2 km og 120,2 km, og fra sidste passage resterer bare 4,6 km. De indledes med en lidt teknisk nedkørsel, der leder mod nord ned til dalen, idet der er fire hårnålesving med hhv. 3100, 3000, 2100 m og 2000 m igen. Med 1400 m igen er man tilbage i dalen, hvor man efter sidste omgang forlader rundstrækningen via et højresving, hvorefter det går mod nordøst ad den flade dalvej frem til et lynhurtigt dobbeltsving, der leder ind på den 300 m lange og flade opløbsstrækning.

 

Etapen byder på i alt 2287 højdemeter.

 

Schwaz har kun én gang tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb. Det var i 2002-udgaven af Østrig Rundt, hvor Bostjan Mervar vandt en massespurt foran Daniele Bennati og Gerrit Glomser - selvsagt på en helt, helt anden rute end denne.

 

 

Læs også
Optakt: 16. etape af Giro d’Italia

 

 

 

 

 

 

 

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

Vejret

Rytterne fik en uventet sommerdag, men nu går den ikke længere. Vejromslaget til koldere og vådere vejr melder sig på en onsdag, hvor vi kender Østrig igen. Gennem hele etapen vil der nemlig være en nedbørsrisiko på 80%, og temperaturen i målbyen vil bare være 6 grader. Eneste lyspunkt er, at der kun vil være en let vind (9-10 km/t) fra først nordvest og siden nordnordvest. Det giver stort set konstant sidevind på den indledende del af etapen, men efterhånden som vinder bliver mere nordlig, får man mere sidemedvind frem til rundstrækningen. Her vil der være sidemedvind frem til første mur, hvor der vil være først sidevind og så medvind, inden man får sidevind og modvind på nedkørslen. På den anden mur får man først sidemedvind og siden sidemodvind, inden man får sidemodvind på nedkørslen og på det flade stykke frem til stregen.

 

Favoritterne

De to første etaper havde potentiale til at skabe fuldtonede klassementsopgør, men som jeg allerede frygtede i den store optakt inden løbet, ville de nok ende uden det helt store drama. Nedkørslen på 1. etape endte ganske vist med at skabe forskelle, men det var ganske klart, at favoritterne i alt væsentligt bare havde en ambition om at komme sikkert frem til de vanskeligste etaper.

 

Læs også
Giro d'Italia-analyse: Var det Quintanas gave til Vingegaard?

 

Nu er det imidlertid slut med passiviteten. Man kan ikke afvise, at der kan ske noget også på sidste etape, men meget taler for, at de kommende to dage vil afgøre, hvem der skal vinde denne særligt hårde udgave af løbet. De to udfordringer er imidlertid også meget forskellige. Hvor torsdagens kongeetape med sine mange højdemeter og lange stigninger passer de klassiske klatrere, er morgendagens sidste dag i Østrig helt anderledes eksplosiv og en sag for folk med hang til stejle procenter og med et vist punch.

 

De to stigninger er en anelse kortere end de stigninger, vi har set de seneste dage, og faktisk er de jo ikke voldsomt meget stejlere end den mur, vi havde på 1. etape. Den store forskel er naturligvis placeringen. Med bare 1400 flade meter til sidst taler meget for, at de forskelle, der er på toppen, vil være bevaret til mål. Helt sikkert er det dog ikke. Nedkørslen er kort, men den er svær nok til at spille en rolle, og udsigten til våde veje kan blot gøre den endnu mere afgørende. Derudover spiller det selvsagt en rolle, at en eventuel spurt foregår på flad vej og ikke på voldsomme procenter, som det havde været tilfældet, hvis der havde været mål på toppen. Endelig betyder det selvfølgelig også meget, at de to mure kommer lige i rap, hvilket giver en betydeligt hårdere finale end hidtil, og da der slet ikke er dal imellem dem, kan man faktisk angribe allerede på første stigning eller bruge den regnvåde og tekniske nedkørsel mellem dem til at komme væk.

 

I dag fik udbruddet lov at køre om det, men det vil undre mig, hvis de får den chance igen i morgen. Det dårlige vejr øger typisk chancen for udbruddet, særligt hvis rytterne ikke har den helt store lyst til at sætte livet på spil på regnvåde nedkørsler, men det vil undre mig, hvis ikke der er hold, der har ambitioner på denne etape. Efter dagens sejr vil vi nok se endnu en længere kamp om at ramme udbruddet, og er det ufarligt, vil Ineos formentlig lade dem køre hjem, da de ikke har en interesse i at bringe bonussekunderne i spil. Jeg vil dog forvente, at Ag2r vil tage initiativ, og hvis ikke de gør det, anser jeg det som sandsynligt, at DSM, Bahrain og Jayco vil det. Med udsigt til en kongeetape torsdag kan jeg ikke helt udelukke endnu en sejr til et ufarligt udbrud, men det vil undre mig, også fordi etapen ikke er alt for vanskelig at kontrollere.

 

De to første passager af murene vil næppe spille en rolle. Her vil vi nok snarere se, at et hold vil lægge pres på. Det kunne være Ag2r, Jayco og DSM, der er mine bedste bud, mens Bahrain med et decimeret hold med kun én bjergstærk hjælper formentlig vil være passive. Derefter skal det afgøres ved sidste passage af de to mure.

 

Som sagt er døren åben for angreb allerede på Weerberg, men her tror jeg ikke på action. Det er trods alt et forberedelsesløb, og ingen har vel den helt store lyst til at satse liv og lemmer på en våd nedkørsel. Derudover er der ingen grund til at satse stort så tidligt i løbet. Netop fordi det er et forberedelsesløb kan nedkørslen dog godt splitte feltet, fordi mange vil være forsigtige, og jeg vil heller ikke helt udelukke, at Romain Bardet - Giro eller ej - er villig til at tage chancer, så han kan få et forspring inden muren.

 

Herefter skal slaget slås på Pillberg. Det er som sagt en kort og meget eksplosiv stigning med appel til ryttere med evner på stejle procenter og med et vist punch. Hvis der køres stærkt på de tre første mure, kan man dog mindske betydningen af punch og øge appellen til dieselklatrerne. Med disse procenter og medvind på det meste af stigningen er der en god chance for, at bedste mand kan køre alene, men er forskellene ikke alt for store kan den formentlig våde og tekniske nedkørsel spille en rolle. Er flere samlet efter nedkørslen, skal de formentlig spurte. Taktik er altid en mulighed, men over bare 1400 m er der ikke alt for megen tid til julelege. En god spurt kan derfor være en fordel.

 

Endelig skal man være god i kulde og regn. Vi har før set, at varslet regn udebliver i dette løb, men med en konstant risiko på 80% er det ikke videre sandsynligt. Og selv hvis det holder tørt, kan rytterne i hvert fald ikke slippe for kulden, der byder på temperaturer på 6 grader - i dalen vel at mærke!

 

En konsekvens af den passive kørsel de seneste dage er, at vi ikke er blevet meget klogere siden starten - det var jo nedkørslen og ikke stigningen, der gjorde forskellen i går - og da klatrehierarkiet allerede inden løbet tegnede sig meget åbent, er det virkelig en åben etape.

 

Jeg prøver at gå med Wout Poels . Det er altid et spil i lotteriet at spille på feltets ”lottokupon par excellence”, men selvom de sidste to dage i Catalonien mindede os om, at han stadig kan være en nitte, har der i år været mange gevinster ved at satse hollandsk. Blandt kandidaterne i dette felt er han helt entydigt den rytter, der passer bedst til denne afslutning. Sådan må det være, når man er blevet nr. 4 i Fleche, og når man flere gange på Angliru har vist, at man er som en fisk i vandet på stejle procenter.

 

Læs også
Giro-rytter styrtede ned i "25-30 meter dyb" kløft

 

Som jeg også har fremhævet de seneste dage, kan han også slå langt de fleste favoritter i en spurt, selvom han ikke er nogen Jasper Philipsen på flad vej, og da han også er en habil nedkører, som vi så i går, har han hele pakken. Endelig ved vi, at han er god i dårligt vejr, for da han tog sin Liege-sejr, skete det på en både kold og regnfuld dag, hvor blandt andre Alejandro Valverde frøs til døde, og dermed peger alle pile i Poels’ retning. Det store spørgsmål er bare, om der er gevinst på kuponen denne gang, men hvis han lægger ud, som han gjorde i Tirreno og Catalonien og tillige har forbedret sig i højderne frem mod Giroen, bør han have niveauet til at vinde.

 

Mit næstbedste bud er Ben O’Connor. Det er bestemt ikke den ideelle etape for ham, men han bliver altså mere og mere eksplosiv. Det så vi senest med hans ret sensationelle sejr på Jebel Jais, og derfor er etapen måske ikke helt så skidt for ham endda. Vi har også flere gange set - i Catalonien i 2022 og senest i UAE Tour - at han har for vane at køre meget stærkt på den første bjergetape, og når han ledsages af rigtigt O’Connor-vejr, er der bestemt muligheder. Han har det problem, at han skal alene hjem for at vinde, men etapen er svær nok til, at det kan lade sig gøre, men måske er det et problem, at han vist ikke er den allerbedste nedkører. Han kom da også lidt sent op til fronten i går, men han var der. Med det niveau, han har lagt for dagen i år, virker det ikke umuligt, at han kan tage endnu en af sine regnvejrssejre.

 

Han ledsages af Valentin Paret-Peintre, som jeg faktisk tror på som det næstbedste bud. Han virkede i hvert fald stærk i går, hvor han kørte finale, selvom han havde ført hele vejen op ad stigningen, og han har generelt forbedret sig meget i år, som vi senest så i Catalonien. Helt fremme kan han dog ikke være. Holdets løjtnant er Aurelien Paret-Peintre, der på papiret er den bedre klatrer af de to brødre, men disse stejle procenter må være for voldsomme for ham, og det var vel trods alt et skidt tegn, at han sad så langt tilbage på stigningen i går, at han ikke kom med på nedkørslen, når holdet førte for, at han skulle vinde etapen. Til gengæld har han sin spurt som våben.

 

Jeg er lidt spændt på Antonio Tiberi. Som bekendt er han min favorit til den samlede sejr, men det skyldes mest af alt kongeetapen, hvor hans dieselmotor kommer til sin ret. Vi er først ved at lære ham at kende, men jeg er ikke sikker på, at denne finale er ideel for ham. Sidste år kørte han ikke den allerbedste Angliru-etape, og disse procenter kan være for stejle. Derudover husker jeg hans kørsel på kongeetapen i Besseges i 2022 og på kongeetapen i Ungarn i 2022, hvor han vandt, og her havde han en meget dieselagtig comebackstil. Jeg tror, at denne finale er for eksplosiv, men han er stadig så ubeskrevet, at jeg kan tage fejl. Stigningerne er også svære nok til, at klatreevner bliver afgørende, og med det niveau, han havde i Catalonien, kan han sagtens køre alene hjem. Han kan også slå mange i en spurt, men hvordan han har det i dårligt vejr, ved jeg endnu ikke. Derfor er han et ret stort spørgsmålstegn. Bahrain har også Torstein Træen, der virker formstærk nu og har et meget højt topniveau, men han er hjælper og passer dårligt til disse eksplosive stigninger.

 

Jeg var virkelig begejstret for at se Geraint Thomas i går. Ineos tog ansvar, og han kørte en uhyre aktiv finale. Det viser, at han modsat sidste år faktisk er kommet for at vinde løbet, og hvis han begynder at nærme sig sit niveau fra Giroen i 2023, er han jo løbets stærkeste rytter. Så god kan han dog umuligt være allerede nu, og i hans alder skal man altid bevise sig selv i sit næste løb - særligt når man kommer fra en ganske horribel Vuelta. I dette felt kan mindre dog også gøre det, og han passer faktisk fint til etapen. Trods sin fysik er han meget stærk på stejle procenter, han har altid været god på eksplosive stigninger, han er som en fisk i walisisk regnvejr, og han må stadig kunne slå mange i en spurt. På baggrund af det niveau, han havde i Catalonien, tør jeg dog ikke helt tro på, at han allerede er god nok. Han ledsages af Tobias Foss, der så stærk ud i går, og nu ved vi, at det er kyssesyge, der er årsag til hans mange problemer. Jeg vil derfor forvente en bedre Foss, end vi har set længe, men han har trods aldrig klatret så godt, at han kan vinde i dette selskab - slet ikke på procenter, der nok er lidt voldsomme for ham. Og dette er trods alt for svært for Filippo Ganna .

 

I 2022 havde jeg formentlig peget på Romain Bardet. Etapen er endda næsten en tro kopi af den finaleetape, der gav ham den samlede sejr i netop 2022, hvor han knækkede Pello Bilbao på en tilsvarende mur - og minsandten om ikke vejret også er det samme. De tekniske nedkørsler passer ham helt perfekt, han kan slå de fleste i en spurt, og han har punch. Med andre ord har han hele pakken, men er han stadig god nok? Vi har ikke set en god Bardet siden Schweiz, og i det hele taget var der intet tidspunkt i 2023, hvor han nåede de højder, vi tidligere har set. Han så dog veloplagt ud i går, og han har før genfundet et højt niveau efter en længere krise. Derfor kan han sagtens snyde mig igen, måske særligt hvis han får et forspring allerede på den første nedkørsel. Han ledsages af Chris Hamilton og Gijs Leemreize, men de kommer ikke hele vejen.

 

Som bekendt har jeg ret store forventninger til Chris Harper, der også virkede meget overbevisende på stigningen i går. Det er bare ikke rigtigt hans etape. Han er helt uden punch, og selvom han faktisk kørte en hæderlig spurt i går, er han slået af de fleste på stregen. Jeg har heller ingen erfaring med hans evner i dårligt vejr, og det skaber endnu mere usikkerhed. Omvendt klatrede han så fremragende i Catalonien, at det ikke kan udelukkes, at han kan køre alene hjem. Nedkørselsevnerne sad i hvert fald i skabet i går. Han ledsages af den uhyre spændende Welay Hagos Berhe, der viste et flot punch i Østrig og sagtens kunne passe til denne etape. Han havde imidlertid et meget mærkeligt tidstab i dag, og selvom det formentlig skyldtes uheld - han sad jo fint med fremme på stigningen i går - reducerer det ham nok til ren hjælper. I stedet er løjtnanten Filippo Zana, der passer ret godt til dette terræn, men han har endnu til gode at vise det rette niveau, når vi ikke nærmer os slutningen af en grand tour. Lucas Hamilton og Callum Scotson skuffede i går, og Rudy Porter kommer trods alt ikke hele vejen.

 

Man er vel også nødt til at rangere Ivan Ramiro Sosa ret højt. Han er bestemt ikke vild med dette vejr, men han er notorisk god på stejle procenter. Disse mure kan godt minde om Lagnus de Neila i Burgos, hvor han har vundet et hav af gange. Det er dog også klart, at hans niveau slet ikke er det samme som dengang, men har han de ben, han havde på den første bjergetape i Tirreno, kommer han langt i dette felt. Desværre kom vi ned på jorden igen i Catalonien, og derfor er det kun på potentiale og ikke forventning, at jeg rangerer ham højt. Vi har også set gode takter fra Sergio Samitier og Will Barta - ikke fra Gregor Mühlberger - men de kommer ikke hele vejen.

 

En spændende kandidat er Michael Storer. Han genfinder næppe nogensinde 2021-niveauet, men både efteråret og senest UAE Tour vidner om, at han nærmer sig. Nu har han forhåbentlig forbedret sig yderligere frem mod Giroen, og på den omtalte Bardet-etape i 2022, hvor de knækkede Bilbao, viste han jo sine evner på en etape som denne og i dette slags vejr. Han er ikke nogen stor nedkører, og da han ikke kan spurte, bliver det dog svært at vinde. Det bliver også spændende at se unge Mathys Rondel, mens Florian Stork til gengæld har imponeret.

 

Læs også
Vingegaard-hjælper usikker på sin rolle i Tour de France

 

Af samme grund er jeg nødt til at rangere Sergio Higuita ret højt. At han missede gårsdagens nedkørsel, var endnu et dårligt tegn, men det kan trods alt ikke udelukkes, at han sad med de gode ben, hans hold hævder. Med tanke på det, han har vist i 2023 og 2024, er det bare svært for alvor at tro på, men der var da trods en vis fremgang i Catalonien. Sammen med Poels er han den rytter, der passer bedst til denne etape, og da han tillige kan slå alle i en spurt og er god i dårligt vejr, er han jo i virkeligheden den naturlige favorit - hvis altså han genfinder sit niveau. Han ledsages af Anton Palzer, der dog ikke kommer hele vejen.

 

Kan vi tillade at have forventninger til Esteban Chaves? Han lignede en mand i hopla i går, og når han også sluttede Baskerlandet så fint af, burde han vel komme et stykke i dette felt. Han passer egentlig udmærket til denne slags stigninger, men spurtstærk på flad vej er han ikke - og så vil det altså være helt nyt, hvis han pludselig igen kan vinde på dette niveau. Mine forventninger inden løbet var jo, at Georg Steinhauser var bedste EF-bud, men han havde som Hagos Berhe et mærkeligt tidstab i dag. Det kan skyldes hans angreb på stigningen, og hvis det er tilfældet, rækker formen ikke. Hvis han havde uheld, kommer han til gengæld ret langt med det, han viste i Catalonien, hvor vi også så, at han kan være meget svingende. Holdets kaptajn er naturligvis Hugh Carthy, der ikke er vild med eksplosive stigninger, men elsker stejle procenter. Han er også god i dårligt vejr, men skal alene hjem for at vinde - og med det, vi har set fra ham i år, er det altså svært at tro på. Gårsdagens etape bekræftede, at Jefferson Cepeda er formsvag, mens lottokuponen Simon Carr er helt fra snøvsen.

 

Jeg ved ikke helt, hvem jeg skal tro mest på hos Lidl. Det er nok stadig Carlos Verona, der trods alt har det højeste topniveau og også har haft det i år. Det var trods alt nedkørslen, der gjorde forskellen i går, men desværre passer han ikke ideelt til denne etape, ligesom han stadig leder efter det niveau, han havde i jubelåret 2022. Derfor kan det sagtens være, at han overgås af Amanuel Ghebreigzabhier og Juan Pedro Lopez, men for dem begge kan jeg godt være bekymret for vejret. Lopez har de bedste resultater, men har ikke vist det krævede niveau i lang tid, og han passer virkelig dårligt til denne etape. Den burde passe bedre til Ghebreigzabhier, men han leder stadig efter de ben, han havde inden det grimme styrt i Catalonien i 2022. I går synes jeg imidlertid, at han lignede sig selv lidt igen.

 

Hos Polti bliver det spændende at følge Davide Piganzoli og Matteo Fabbro. Det er Piganzoli, der har potentiale til at overraske mest, og han viste i Tirreno, at han bør komme langt i dette felt. Han har dog også været svingende, og da han er ret ubeskrevet, ved jeg ikke, hvordan han har det i dette vejr og på denne slags stigninger. Fabbro har til gengæld tidligere været både eksplosiv og god i regnvejr, men han har skuffet i flere år. Det niveau, han havde i Catalonien fører dog ganske langt.

 

Endelig er der Giulio Pellizzari. Sidste års nr. 2 i l’Avenir er et af de mest spændende talenter, men han har ikke sat verden i brand i år, og han har til gode at imponere på dette niveau. Han har dog trænet frem mod Giroen, og gennembruddet venter på ham et sted. Lad os se, om det kommer i dette løb. Også Luca Covili, Alex Tolio og Matteo Scalco kan komme et stykke.

 

Hos Kern Pharma er Jose Felix Parra nok bedste bud, da Jon Agirre skuffede i går. Euskaltel skal satse på Joan Bou, da vi i går så, at Mikel Bizkarra synes at mangel for meget efter sin skade. TDT-Unibet fik hverken Adrien Maire eller Baptiste Huyet med hjem i går, og selvom Giovanni Carboni og Thomas Pesenti i år har gjort det godt for Ukyo, viste Abruzzo, at deres potentiale er begejstret. Endelig skuffede Hermann Pernsteiner og Sebastian Schönberger begge for landsholdet i går.

 

Feltet.dks vinderbud: Wout Poels

Øvrige vinderkandidater: Ben O’Connor, Antonio Tiberi

Outsidere: Geraint Thomas, Romain Bardet, Chris Harper, Ivan Ramiro Sosa, Michael Storer

Jokers: Filippo Zana, Sergio Higuita, Esteban Chaves, Torstein Træen, Georg Steinhauser, Welay Hagos Berhe, Carlos Verona, Hugh Carthy, Tobias Foss, Davide Piganzoli, Amanuel Ghebreigzabhier, Matteo Fabbro, Juan Pedro Lopez, Valentin Paret-Peintre, Aurelien Paret-Peintre, Giulio Pellizzari

 

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Wout Poels
Ben O’Connor, Antonio Tiberi
Geraint Thomas, Romain Bardet, Chris Harper, Ivan Ramiro Sosa, Michael Storer
Filippo Zana, Sergio Higuita, Esteban Chaves, Torstein Træen, Georg Steinhauser, Welay Hagos Berhe, Carlos Verona, Hugh Carthy, Tobias Foss, Davide Piganzoli, Amanuel Ghebreigzabhier, Matteo Fabbro, Juan Pedro Lopez, Valentin Paret-Peintre, Aurelien Paret-Peintre, Giulio Pellizzari
Jefferson Cepeda, Chris Hamilton, Gijs Leemreize, Will Barta, Joan Bou, Giovanni Carboni, Sergio Samitier, Luca Covili, Jose Felix Parra, Mikel Bizkarra, Thomas Pesenti, Mathys Rondel, Rudy Porter, Simon Carr, Anton Palzer, Alex Tolio, Oscar Rodriguez, Lucas Hamilton, Gregor Mühlberger, Urko Berrade, Jorge Gutierrez, Luis Angel Maté, Alessandro Pinarello, Matteo Scalco, Adrien Maire, Baptiste Huyet, Florian Stork, Hermann Pernsteiner
DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Tour of the Alps
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Tour of Estonia(2.1) 23/05-25/05

Ford RideLondon Classique(2.WWT) 24/05-26/05

Marcel Kint Classic(1.1) 25/05

Rund um Köln(1.1) 26/05

Mercan Tour Classic Alpes...(1.1) 29/05

Course de la Paix GP Jese...(2.NCUP) 30/05-02/06

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?