Optakt: 3. etape af UAE Tour

DELTAG I SÆSONSPILLET MED KAPTAJN

DELTAG I SÆSONSPILLET UDEN KAPTAJN

Ruten

Et af formålene med skabelsen af UAE Tour var muligheden for at besøge hele De Forenede Arabiske Emirater og dermed gøre brug af de begrænsede muligheder for terræn, det generelt flade land giver. Det førte ved første udgave i 2019 til ”opdagelsen” af den nye stigning Jebel Jais, der i fire af de seneste fem udgaver har haft rollen som afgørende udfordring på den nyeste af de to bjergetaper, som løbet nu fast byder på.  Da der er tale om en relativt blød stigning helt uden de samme stejle procenter som løbets mest kendte stigning, Jebel Hafeet, har arrangørerne siden 2022 foretrukket at placere Jebel Jais som rammen om det første bjergslag inden den langt vanskeligere kongeetape til Jebel Hafeet senere på ugen. Det gælder således også i år, hvor den første bjergetape akkurat som sidste år venter allerede på tredjedagen, men det vil mere være en dag, der vil give en indikation på styrkeforholdet. Historien viser nemlig, at det meget vel kan ende i en eller anden form for spurt på toppen, men som minimum vil vi på denne onsdag få en første fornemmelse af, hvem der kan vinde årets løb, ligesom de mere eksplosive folk kan sætte vigtige bonussekunder i banken.

I alt skal der tilbagelægges 176,0 km, der fører feltet fra Ras Al Marjan Island til toppen af Jebel Jais. Man plejer at starte på østkysten og køre tværs gennem ørkenen frem mod bjerget, der ligger nær vestkysten, men i år prøver man noget nyt med en start på vestkysten relativt tæt på selve bjerget. Derfor består den første del af etapen af en tur rundt i den nærliggende og meget fladere ørken, inden man kører frem til bjerget.

Læs også

Bjerg vil ikke stå i vejen for Vingegaard

Starten er meget enkel, da man lægger ud med at kører mod nordøst ad den helt lige og flade kystvej frem til byen Ras Al Khaimah, hvor dagens første spurt køres efter 24,1 km. Her følger en lidt mere teknisk del, når man skal på sightseeing rundt i byen, inden man kører mod nordøst og sydøst ud af byen. Man når stort set frem til bunden af Jebel Jais, men man skal ikke til toppen endnu. I stedet kører man mod syd ad en helt lige og flad ørkenvej ned til en næsten helt flad rundstrækning, hvor der skal køres en omgang.

Man lægger ud med at køre mod sydvest ad en helt lige vej, inden man i det vestligste punkt drejer mod sydøst for at følge endnu en lige og næsten helt flad vej. I det sydligste punkt sætter man kursen mod nord, og derefter er der kortvarigt et lille stykke, der går mod vest, inden en lige og flad vej leder mod nord tilbage til rundstrækningens udgangspunkt.

Efter rundstrækningen kører man mod nord tilbage ad samme vej som tidligere frem til udkanten af Ras Al Khaimah, men denne gang skal man ikke ind til byen, men i stedet op ad Jebel Jais. Efter 135,7 km drejer man mod nordøst for at følge en let stigende vej, der leder frem til dagens anden spurt, som kommer efter 140,6 km. Herfra går det videre mod først øst, så nord, dernæst sydøst og slutteligt nord igennem let stigende terræn frem til foden af Jebel Jais, der bestiges ad en vej, der fører mod nord.

Etapen afsluttes med den store finale på opkørslen til toppen af Jebel Jais, der over 21,1 km stiger med 5,4% i snit. Der er tale om en regulær opkørsel, hvor stigningsprocenten kun sjældent når over 6. I stedet ligger den på 5-6 det meste af vejen, men der venter 2,7 kilometer med 7,1% til allersidst, hvor den også når sit maksimum på 9%. Stigningen byder på et hav af hårnålesving, det sidste med 1400 m til stregen, hvorefter vejen blot bugter sig let, dog med en ret skarp kurve 250 m fra stregen.

Etapen byder på i alt 2025 højdemeter mod 2736 højdemeter i 2023 og mod 2639 højdemeter i 2022, hvor man havde en betydeligt mere kuperet tur tværs gennem ørkenen.

Jebel Jais blev som sagt første gang besøgt i 2019, hvor Laurens de Plus førte det meste af vejen op ad stigningen, indtil en gruppe på 11 mand endte med at spurte om sejren, der gik til den førende Primoz Roglic foran Tom Dumoulin og David Gaudu. Ved andet besøg i 2021 år så vi, at Tadej Pogacar og Adam Yates kun havde blik for hinanden, og det udnyttede mange til at angribe. Af dem var Jonas Vingegaard den eneste, der kunne holde sig fri, og han sejrede med 3 sekunder ned til Pogacar og Yates, der i spurten slog et hul på bare op til 5 sekunder til de øvrige ryttere i top 17. I 2022 var det en ganske kontrolleret affære, hvor det stærke UAE-hold med Joao Almeida og Rafal Majka kontrollerede finalen hårdt og blandt andet neutraliserede et angreb fra WorldTour-debutanten Luke Plapp, så Pogacar på toppen kunne spurte sig til sejr i samme tid som Adam Yates og Aleksandr Vlasov og med 3 sekunder ned til hele 13 mand, der helt sensationelt på 11. pladsen også talte store Filippo Ganna. Det forsøgte Soudal at kopiere sidste år, men de blev snydt af et tidligt angreb fra Einer Rubio, der holdt sig fri med 14 sekunder ned til Remco Evenepoel, der i spurten slog et hul på 1 sekund ned til de næste 25 mand, hvoraf den første var Adam Yates.

Læs også

Optakt: OL-enkeltstart (herrer)

DELTAG I SÆSONSPILLET MED KAPTAJN

DELTAG I SÆSONSPILLET UDEN KAPTAJN

Vejret

Efter nogle blæsende dage lægger vinden sig. Onsdagen bliver helt skyfri med en temperatur i bunden af stigningen på 25 grader, og der vil blot være en let til jævn vestlig vind, der vil aftage fra en styrke på 17 km/t til 14 km/t. Det giver sidemedvind op langs kysten, mens der vil være sidevind, sidemodvind, sidemedvind og igen sidevind på turen rundt i ørkenen. På det sidste stykke frem til stigningen, vil der skiftevis være med- og sidevind, mens der på stigningen vil være sidevind det meste af vejen, indtil man med 5 km igen får sidemedvind. Med 2 km igen får man igen sidevind, inden der vil være sidemodvind over den sidste kilometer.

Analyse af 2. etape

Jeg plejer at skrive analyser til etaperne i WorldTour-løb, men det tillader ugens mange løb desværre ikke for UAE Tour.

Favoritterne

At UAE har forbedret deres materiel ganske markant, lærte vi alle sidste år, men det blev tydeligt med dagens magtdemonstration. I forvejen var araberne så store favoritter til årets løb, at jeg rangerede dem som nr. 1, 2 og 3 på min indledende favoritliste, og den favoritstatus er ikke just blevet mindre efter dagens resultat. Særligt opløftende var det at se Jay Vine køre det, der må betegnes som hans livs enkeltstart.

Resultatet skaber dog også en interessant dynamik. Adam Yates skufffede vel en anelse, og han risikerer nu at ende i samme situation som i Oman, hvor Finn Fisher-Black låst ham på Green Mountain. Havde Jan Hirt ikke været stærk nok til at sætte newzealænderen, havde Yates set sejren glide ham af hænde, selvom han var stærkeste mand. Den skæbne risikerer han nu at lide i dette løb, og det samme kan ske for Vine, der nok i sit stille sind forbander de 2 sekunder langt væk.

Det skaber imidlertid også en interessant dynamik på holdet, når de skal finde ud af, hvordan de skal gribe de to bjergetaper an, og det vil vi helt sikkert se udstillet i morgen, hvor det første af de to bjergslag venter en dag tidligere, end vi var vant til, inden der går ren sprinterfest i den over de følgende tre dage. I lyset af det store tidstab, vi så for mange klatrere i dag, havde mange dog nok ønsket sig, at vi som i 2020 skulle op ad Jebel Hafeet to gange og ikke besøge Jebel Jais på den første af de to bjergetaper.

Vi kender nemlig landets højeste bjerg fra besøgene i 2019, 2021, 2022 og 2023, og alle gange så vi, at den ikke er voldsomt vanskelig, og at modvind kan reelt slå etapen ihjel. Ved første besøg kunne Laurens De Plus blot skabe gradvis udskilning med sit føringsarbejde for Primoz Roglic, der siden viste sig som hurtigste mand blandt de 11 overlevende, og det skete endda på en dag med medvind. Selvom turen gennem ørkenen i 2021 gav 1000 ekstra højdemeter, viste det sig også ved andet besøg umuligt for de bedste at køre fra hinanden. Til gengæld havde Tadej Pogacar og Adam Yates så travlt med deres indbyrdes kamp, at Jonas Vingegaard kunne snige sig væk til sejr, men den slags var vanskeligere i 2022, hvor etapen kom på et tidspunkt, hvor vi fortsat ikke vidste, hvem der var de reelle trusler til den samlede sejr. Derfor endte det som en kontrolleret etape, hvor UAE satte Pogacar op til en spurtsejr i en gruppe, hvor hele 13 mand endte inden for 3 sekunder af det slovenske fænomen, herunder endda også store Filippo Ganna.

Sidste år var selektionen endda endnu mindre - og det var på en dag med den sidevind, vi også har i år. Her lykkedes det Remco Evenepoel at stjæle et enkelt sekund i spurten, men til gengæld fik de næste 25 mand samme tid! Alligevel vandt belgieren ikke etapen, da hans hold viste sig for svagt til at hente Einer Rubio, der havde taget chancen med et tidligt angreb.

Læs også

Afstemning: Hvem vinder OL i enkeltstart?

Konklusionen er altså ret klar. Chancen for, at der skal spurtes på toppen er meget stor, i hvert fald hvis der er stærke hold til at kontrollere, hvad der ikke var i 2021, hvor Vingegaard derfor kunne udnytte angrebsfesten og sit store tidstab i sidevinden og på den første bjergetape til at tage en taktisk sejr, og i 2023, hvor Rubio lavede sit kup. Vi har også prøvet næsten alle vindretninger - medvind i 2019, modvind i 2021, sidemodvind i 2022 og sidevind i 2023 - og bortset fra størrelsen på gruppen har scenariet altså nogenlunde været det samme.

Og så alligevel ikke. Logikken tilsiger, at der skal spurtes på toppen, men det er altså kun sket to ud af fire gange. Forklaringen er enkel. Til dette løb møder holdene af gode grunde op med næsten rene sprinterhold, hvortil man så har påklistret en klatrer eller to. Det betyder, at holdene generelt er ret svage, og det åbner døren for det totale anarki, vi særligt så med Vingegaards sejr i 2021 og i mindre grad sidste år.

Det giver håb for mange. Ingen kan betvivle, at UAE er skræmmende stærke, men de har altså tre kaptajner! Hvis ikke de er villige til at ofre den ene, er døren åben for at lave ”en Vingegaard” eller ”en Rubio”. Nok klatrer Vegard Stake Laengen og Mikkel Bjerg hæderligt, men bjergryttere er de ikke, og de skal trods alt kontrollere et mere end 20 km langt bjerg.

Chancen for anarki øges også af vindretningen. Vi får sidevind, det er i hvert fald heldigt for de ryttere, der skal vinde tid, at det ikke er modvind. Nok endte 25 mand i samme tid sidste år, og nok var der stadig 11 mand tilbage i medvinden i 2019, men vi så sidste år, at Rubio i disse betingelser kunne levere et enormt langt soloridt. Det hjælpes også af, at man med 5 km igen får sidemedvind, inden man så får sidevind igen med 2 km igen og slutteligt sidemodvind over den sidste kilometer, der også er den sværeste.

Uanset disse betragtninger vil jeg forvente, at favoritterne skal køre om det. Vinden vil lægge sig ganske markant i forhold til de seneste dage, og selvom det forhold, at der vil være sidevind på det meste af ørkenturen nok skal gøre det stressende og nervøst, burde det være umuligt med sidevindskørsel. Dagens enkeltstart skabte visse forskelle, men grundlæggende er afstandene stadig små. Det betyder, at det udbrud, der formentlig kører næsten med det samme, skal holdes i snor af UAE, og dermed kommer de formentlig tilbage af sig selv. Selvom UAE har en interesse i, at bonussekunderne forsvinder, vil jeg tro, at de alligevel gerne vil vinde etapen, og derfor tror jeg også, at de aktivt vil jagte udbruddet. Jeg anser det også som sandsynligt, at de får hjælp af Ag2r eller Soudal, hvis det bliver nødvendigt - eller måske også af Lotto eller DSM.

Jeg tror altså på, at et samlet felt rammer stigningen eller henter udbruddet undervejs på opkørslen. Herefter vil vi formentlig se, at UAE tager kontrol fra start, men det er også sandsynligt, at vi ser andre hold lægge presset. Her vil jeg særligt forvente, at vi kan se det fra Ag2r eller Soudal. DSM var måske også et bud, men de har ikke rigtigt holdet til det.

Grundet stigningens længde og de bløde procenter vil den første lange, lange del af stigningen handle om udskilning bagfra, men herefter vil jeg forvente, at der er ryttere, der som Rubio tør tage chancen ikke alt for sent. Det kan godt skabe det omtalte anarki, go da mange klatrere har tabt en del tid, er chancen for, at man kan lave ”en Rubio” ret stor. UAE har dog andet at gøre end bare at slagte Yates eller Vine. De kan sende en af de to med i angrebene, og sætter de sig herefter på hjul, kan interessen i at føre være ganske begrænset. Bruger de den taktik - og det vil vel være det klogeste - taler meget for, at vi alligevel får en spurt. Stensikkert er det dog ikke, for da det handler om klassement og ikke kun etapesejr, kan en angribende rytter måske godt overtales til at slæbe en UAE-stjerne gratis med til toppen.

Med andre ord er der de to klassiske scenarier. Det mest sandsynlige er, hvis UAE spiller sine kort klogt, at vi får den spurt, vi også fik i 2019 og 2022, men døren er åben for en taktisk afgørelse som i 2021 og 2023. I det tilfælde er det ikke nødvendigvis stærkeste mand, der vinder. Tværtimod kan det være en fordel at have tabt lidt tid, hvad mange af klatrerne har efter i dag, og som de også havde sidste år, hvor sidevinden betød, at der reelt kun var tre ryttere tilbage i kampen om den samlede sejr - og man kan vel egentlig godt tillade sig at sige én.

Med udsigt til at en spurt trods alt er det mest sandsynlige, peger jeg på Adam Yates. Som sagt befinder han sig i en ganske ukomfortabel situation lige nu, men jeg tvivler på, at de bare slagter ham. Han er det klart mest sikre kort på Jebel Hafeet, hvor han formentlig kører fra alt og alle, og derfor vil holdet formentlig bruge den ovenfor omtalte taktik i stedet. Spørgsmål er så, hvad der sker, hvis der skal spurtes til sidst, men her vil jeg forvente, at de alle tre spurter. I år mangler vi en superpuncheur i klasse med Roglic og Pogacar, der har vundet de tidligere og spurter, og vi har heller ingen Evenepoel, som vi havde sidste år.

Læs også

Britisk stjerne dropper OL-enkeltstart

Det gør det betydeligt mere åbent end i de tidligere år, men jeg vil stadig vente, at Yates er den bedste afslutter på denne bakke. I spurten er han således blevet nr. 2 hver eneste gang - to gange bag Pogacar og én gang bag Evenepoel - og dermed har han vist, at han sagtens kan afslutte på denne top. Nu skal han ikke slås med toppuncheurs, og efter hans overlegne sejr i Oman, hvor han så ud til at kunne vinde efter forgodtbefindende, er der intet, der typer på, at han ikke møder til løbet med den samme superform, der har betydet, at han vel aldrig har kørt Jebel Hafeet uden at være stærkeste mand - selvom modstanderne har været Pogacar og Evenepoel. Denne stigning passer ham dårligere, men i dette felt tror jeg, at han får sin sejr.

Hvad så med de to øvrige UAE-ryttere? Bedst chance for at vinde har nok Brandon McNulty. Amerikaneren bekræftede i dag sin storform, og han har været en god puncheurs, som vi særligt med den fremragende Dauphiné-puncheurspurt, han kørte i 2021. Til gengæld skuffede hans fart mig på Mallorca, og jeg tror kun, han kan slå Yates, hvis de decideret vælger at køre spurten for ham. I det tilfælde har han dog også en fair chance i lyset af den gode form.

Det bliver vanskeligst for Jay Vine. Efter i dag tror jeg, at australieren er i fremragende form og manden, der måske kan slå Yates på søndag, men han er den mindst eksplosive af de tre. Alligevel har han en vej til sejr. Bruger UAE den ovenfor omtalte taktik, og kommer han væk sammen med en mand, der prioriterer klassement over etapesejr, er der bestemt en vej til sejr. Ender det i en spurt, kunne han sagtens ende som nr. 2 bag Yates, men jeg anser sejren som usandsynlig.

Den store trussel mod UAE er i mine øjne Lennert Van Eetvelt. Hans kørsel på Mallorca, hvor han lignede stærkeste mand om lørdagen - også stærkere end McNulty - indikerer, at han har taget et stort skridt over vinteren. Hans enkeltstart i dag var bestemt også ganske fornem og indikerer god form. Vi så på Mallorca, at han er en ganske fornem afslutter, da han sejrede foran McNulty og Aleksandr Vlasov, og han burde være klart stærkere i denne stigende spurt, hvor vi så hans evner på Mallorca for et år siden. Viser han sig at have et bedre punch end Yates, ligner han manden, der kan slå dem. Derudover har han en klar anden vej til sejr, da hans relativt store tidstab betyder, at han måske er det bedste bud på en mand, der kan lave ”en Rubio”. Lotto har også Harm Vanhoucke, men efter hans sløje kørsel de seneste år og nu også sygdom i Oman ser jeg ingen umiddelbar genrejsning.

Den anden rytter, der har en god chance for at vinde, er Ilan Van Wilder. Han synes at blive stadig hurtigere og viste senest god fart på Mallorca. Dagens enkeltstart var i lyset af ruten ganske fin og indikerer, at han kan have fundet de procent, han manglede på Mallorca. Desværre har han grundet klassementet ikke den frihed, han skal bruge til at lave ”en Rubio”, men til gengæld kan han måske vinde en spurt. Jeg har måske lidt svært ved at se ham slå Yates, men kører de spurten for McNulty, ligner det bestemt ikke en umulighed.

Soudal har dog også et af de bedste bud på ”en Rubio”. Jan Hirt kunne ikke finde mange stigninger, der passer ham dårligere, og han vil blive kørt midt over i en spurt. Til gengæld ved vi fra Oman, at han er i fremragende form, og da dagens enkeltstart var akkurat lige så horribel, som man kunne vente, har han al den frihed, han skal bruge. Vi husker, hvordan han for to år siden var tæt på at vinde i Quriyat, fordi han angreb tidligt på en stigning, der passede ham elendigt, og den model kan han gentage her. Holdets tredje kort er den eksplosive Mauri Vansevenant, der passer godt til stigningen og kan spurte på toppen, men med den form, han viste i Oman, er det knap så sandsynligt, at han kan lave ”en Rubio” - og i en spurt vil de helt sikkert køre for Van Wilder.

Den tredje rytter, jeg vil give en reel chance for at vinde en spurt, er Attila Valter. Det er ikke ofte, han har kørt stigende spurter som disse, men han har tidligere i bl.a. Catalonien vist, at han er ganske hurtig på flad vej. Han gjorde enorme fremskridt sidste år, og inden løbet sagde Visma, at han var meget motiveret for at gribe denne sjældne chance som kaptajn. Hans styrt i går skaber usikkerhed, men dagens uventet gode enkeltstart taler for, at han er okay. Som Van Eetvelt betyder hans tidstab også, at han kan vinde på både den ene og den anden måde, og benene synes gode nok til, at det kan lade sig gøre.

Visma har dog også et andet meget godt bud i Bart Lemmen. Jeg havde ventet mig mere af hans enkeltstart i dag, men noget chok var det i lyset af hans historik ikke. Vi så, hvor meget han havde forbedret sine klatreevner i Australien, og denne ret bløde stigning burde passe en stor fyr som ham. Det er dog nyt for ham med så langt et bjerg, og derfor er han en outsider - og da han ikke kan spurte, skal han vinde via ”en Rubio”, hvos hans tidstab stiller ham godt.

Inden løbet fik jeg vist sagt, at Max Poole var den store joker. Hans tårnhøje topniveau fra 2023 og hans unge alder med enormt udviklingspotentiale betyder nemlig, at han kan være manden, der måske kan true Yates også på søndag. Vi ved bare også, at han er enormt svingende og ikke startede stærkt i 2023, men dagens chokerende gode enkeltstart indikerer i hvert fald, at formen er fremragende. Det er klart, at han var hjulpet meget af den tiltagende vind, og at han skal bekræfte formen på en stigning, men er han flyvende, har han et af de højeste topniveauer i dette felt. Hans problem er, at han ikke vinder en spurt - men god form kan måske bringe ham på podiet - og hans gode enkeltstart kan reducere hans frihed. Han har dog stadig tabt 27 sekunder, og da han stadig er en underdog, er det næppe ham, UAE lukker ned som den allerførste.

Læs også

Norsk vidunderbarn vinder på kendt Tour de France-bjerg

Jeg er meget spændt på Matthew Riccitello, der i 2023 gav indikationer på, at han kan være ”the real deal”. Hans form er højst usikker, men som ren klatrer med dårligt materiel kørte han faktisk en uhyre lovende enkeltstart i dag. Det indikerer, at han er velkørende, og har han forbedret sig yderligere over vinteren, er han formentlig stærk nok til ”en Rubio”, selvom stigningen passer ham dårligt. Han ledsages af George Bennett, men efter et skuffende 2023 og en svag indledning i Australien ser jeg desværre ingen genrejsning fra den kant.

Inden løbet havde jeg ikke den helt store tro på Michael Storer, men det har jeg fået nu. Han skuffede fælt i Australien, men i dag var han uventet god. Det kan handle om Tudors materielmirakel, men det indikerer også, at han har brugt den seneste måned til at finde formen. Allerede sidste efterår nærmede han sig de fantastiske takter fra 2021, og han er den opportunistiske type, der er helt perfekt til at gribe ud efter ”en Rubio”. Han ledsages endda af Florian Stork, der jo engang klatrede med de bedste på Jebel Hafeet og i de seneste uger har klatret fornemt igen. Han er også et bud på ”en Rubio”, men jeg vil trods alt tro, at han er en anelse overmatchet i dette felt.

Hos Ag2r vil alle øjne være rettet mod Ben O’Connor, der i dag bekræftede sin gode form. Desværre er han i kraft af sin status og dagens resultat en mand uden skyggen af frihed, og selvom han er blevet mere eksplosiv og sikkert kan gå i top 5 i denne spurt, vinder han ikke, hvis ikke han finder en vej til at snige sig væk. Til gengæld har det franske hold to andre gode bud. Særligt Nicolas Prodhomme synes at have taget næste skridt, som vi så, da han gik med Kuss, O’Connor og co. i Murcia, og han har også masser af frihed. Større usikkerhed er der om lottokuponen Valentin Paret-Peintre, men har han bevaret superformen fra Australien, har han i hvert fald al frihed til at jagte ”en Rubio”.

Hos EF har man lottokuponen Simon Carr. Vi ved heldigvis, at han er i form efter den svingende, men periodevist gode start, og dagens enkeltstart bekræfter blot det billede. Han kan godt afslutte, men han vinder ikke en spurt i dette felt. Til gengæld er han en herligt aggressiv rytter, der ikke er bange for at tage initiativ. Jeg kan dog godt frygte, at han i dag kørte en lidt for god enkeltstart, men han er trods alt nok ikke en mand, der frygtes på længere sigt. Til en spurt har holdet også Sean Quinn , der er eksplosiv, men denne stigning bør være en anelse for svær. Markel Beloki var uventet god i dag, men har manglet meget indtil nu, og det gjorde den ellers spændende, men uerfarne Jardi Christiaan van der Lee også i Australien.

Med Eddie Dunbar ude skal Jayco satse på Jesus David Peña. Det er til gengæld også et glimrende kort. Vi så hans store potentiale sidste år, ikke mindst i Slovenien og Østrig, og alt taler for, at han kun bliver bedre. Problemet er bare, at hans bundniveau også er ret lavt, og vi aner ikke, hvor han står. Dagens katastrofe var forudsigelig og siger intet, men giver ham i hvert fald mere frihed end alle andre. Hans potentiale til at lave ”en Rubio” er stort, men det kan gå begge veje.

Lidl kommer med Patrick Konrad, som jeg vel egentlig er nødt til at rangere ret højt. Østrigeren har været en skygge af sig i flere år, men han genrejstes delvist i Valencia. Han er jo en ganske hurtig herre, der i sin storhedstid ville have haft en reel chance for at vinde denne spurt. Med det niveau, han har haft de seneste år, er det svært for alvor at tro på, men i lyset af Valencia må vi give ham en chance. Faktisk har holdet to af de bedre afsluttere, da de også har Natnael Tesfatsion. Han skuffede dog i hele 2022, og han skal have forbedret sig meget siden Australien. Begge har dog også frihed til at lave ”en Rubio”, men her ligner bedste bud Carlos Verona. Han var slet ikke på sit høje 2022-niveau sidste år og startede elendigt på Mallorca, men dagens enkeltstart var mere end godkendt. Det var den vel egentlig også for Juan Pedro Lopez, der også har frihed, men han har intet vist siden Giroen i 2022 og passer dårligt til stigningen.

Hvad så med Bahrain? Det er klart, at deres kaptajn er Pello Bilbao, men selvom han er hurtig på flad vej, er han slet ikke nogen god puncheur, hvad vi også har set på denne stigning, hvor han er blevet nr. 10 og 11. Med andre ord vinder han ikke en spurt, og da han efter dagens enkeltstart og sin generelle status ikke har nogen frihed, skal han godt være snu i det taktiske spil for at vinde. Større chance har nok kometen Rainer Kepplinger, der med dagens suveræne enkeltstart bekræftede den sublime klatring, han viste i Valencia. Han er uden punch til en spurt, men desværre betyder dagens resultat, at han vil være låst i det taktiske spil, hvor hans eneste chance er, at han kan udnytte sin status som underdog. Skal holdet vinde etapen, er bedste chance derfor Torstein Træen. Hans form er bare ret ukendt, og han plejer ikke at være flyvende på denne tid af året. Vi ved dog fra Dauphiné, at hans topniveau er tårnhøjt, og han har i hvert fald frihed, selvom stigningen passer ham dårligt.

Nu taler jeg meget om ”en Rubio”, så hvad med Einer Rubio selv? Hvis han har benene, vil han utvivlsomt prøve, men det kræver, at han har forbedret sin form ganske markant siden en meget svag debut i Valencia. Der er heldigvis også gået en del uger, og han må antages at være på et højere niveau. Friheden har han også, men generelt har vi set, at han har manglet lidt meget i forhold til de allerbedste. Et alternativ er den uhyre lovende Pelayo Sanchez, der jo har vist, at han er eksplosiv og kan køre en god spurt. Han har dog ikke virket flyvende på stigningerne og ligner ikke en mand, der kan vinde fra det ene eller det andet scenarium, selvom vi så hans potentiale i Vueltaen. Endelig har holdet den uhyre imponerende Ivan Romeo, der burde forsvare sig godt på denne stigning og måske endda kan nærme sig top 10, men vinde kan han trods alt ikke.

Hos Intermarché har man Alexy Faure Prost, der i mine øjne er en af de allermest spændende klatrere. Vi så dog i Oman, at han stadig manglede ganske meget på niveau eller form, men han må antages at være bedre nu. Det er svært at se ham have lukket hele hullet, men hans potentiale er stort, og han al den frihed, han skal bruge. Det andet kort er Louis Meintjes, der som Faure Prost passer ret dårligt til denne stigning. Han skal lave ”en Rubio”, og da Oman viste, at formen heller ikke i år er god på denne tid af året, er det usandsynligt. Det vil også undre mig, hvis Kevin Colleoni, der er uhyre svingende, men ofte meget langt fra sit niveau, er flyvende.

Læs også

Medie: Talent bytter UAE ud med andet storhold

Hos Ineos var det opløftende at se Tobias Foss i dag, men da han ikke er spurtstærk og er uden frihed, har han ikke rigtigt en vej til sejr - slet ikke fordi vi ikke har set ham klatre godt siden 2021. Til gengæld har holdet Oscar Rodriguez, der efter en lang, svær tid fandt sig selv med sin ”næsten-etapesejr” i Limousin. Dagens enkeltstart indikerer en god vinter, og har Ineos givet ham et boost, ved vi, at hans topniveau tidligere var ret højt. Han bør have friheden til at angribe, men er ikke en god afsluttet. Holdet har også den langt mere eksplosive Brandon Rivera, der dog skuffede i Colombia, samt supertalentet Andrew August, der dog stadig har manglet en del.

Det er svært at tro meget på Bora. Deres to klatrere, Ben Zwiehoff og Emanuel Buchmann, skuffede for andet år i træk i Oman, og sidste år så vi, at den tendens fortsatte i dette løb. Vi har dog generelt se Zwiehoff forbedre sig, og dagens enkeltstart viste, at formen ikke er så ringe. Han har i hvert fald frihed. Den frihed har Buchmann helt sikkert også, men han var endnu længere fra de bedste i Oman. Heldigvis så vi sidste år, at han var betydeligt bedre i dette løb, og det kan måske skabe en åbning.

De øvrige hold får det svært. Alpecin har kun Jason Osborne, der skuffede gennem hele 2023. Astana skal satse på Harold Tejada, der jo faktisk har vist sig så hurtig, at han kan køre en god spurt, men han skuffede meget på kongeetapen i Colombia, og efter gårsdagens styrt er det trods dagens pæne enkeltstart svært for alvor at tro på ham, mens alternativet, unge Harold Martin Lopez, manglede en del i Colombia. Cofidis har Kenny Elissonde , men trods en 12. plads på Green Mountain er det svært at se den ikke-eksplosive franskmand udnytte sin frihed, og Ruben Fernandez har skuffet længe. Endelig skal Corratec satse på Alessandro Monaco, Andrii Ponomar eller Marco Murgano, men det fører ikke langt.

BEMÆRK: Lad mig igen understrege, at jeg rangerer vinderpotentiale og ikke forventet styrkeforhold eller resultat af en spurt på toppen. Hvordan jeg vurderer chancerne i en sådan spurt, fremgår af analysen ovenfor.

Feltet.dks vinderbud: Adam Yates

Øvrige vinderkandidater: Lennert Van Eetvelt, Brandon McNulty

Outsidere: Ilan Van Wilder, Attila Valter, Max Poole, Jan Hirt, Matthew Riccitello

Jokers: Michael Storer, Nicolas Prodhomme, Simon Carr, Jay Vine, Patrick Konrad, Torstein Træen, Einer Rubio, Alexy Faure Prost, Oscar Rodriguez, Carlos Verona, Pelayo Sanchez, Natnael Tesfatsion, Mauri Vansevenant, Bart Lemmen, Valentin Paret-Peintre, Rainer Kepplinger, Ben O’Connor, Pello Bilbao

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Einer Rubios sejr fra 2023, Tadej Pogacars sejr fra 2022, Jonas Vingegaards sejr fra 2021 og Primoz Roglics sejr fra 2019.

DELTAG I SÆSONSPILLET MED KAPTAJN

DELTAG I SÆSONSPILLET UDEN KAPTAJN