Optakt: 1. etape af O Gran Camiño

DELTAG I SÆSONSPILLET MED KAPTAJN

DELTAG I SÆSONSPILLET UDEN KAPTAJN

Ruten

Selvom tendensen er aftaget, har det været en tradition, at de fleste spanske etapeløb byder på en enkeltstart, og sådan var det også i de to første udgaver af Galiciens nye cykelstolthed. Sådan skal det naturligvis også være i år, men denne gang er det alligevel ganske anderledes. I de to foregående udgaver har tidskørslen nemlig været den store finale, men denne gang er det enkeltstarten, der åbner ballet. Det er imidlertid ikke den eneste forandring, for hvor de første to enkeltstarter - ikke mindst den seneste - var stærkt kuperede, skrues der denne gang ned for klatreudfordringer. Det vil dog ikke være rigtigt galicisk, hvis det var helt fladt, og det er det bestemt heller ikke på en rute, der med tre mindre bakker passer glimrende til de alsidige etapeløbsryttere, som det galiciske løb er skabt til, men som også byder på mere fladt tonserterræn, end vi har set de foregående gange.

Med en distance på 14,9 km er enkeltstarten også lidt kortere end de seneste år, og denne gang er den henlagt til byen La Coruña, der ligger ud til den galiciske nordkyst. Fra starten i den nordlige udkant kører man 100 m mod syd ned til en rundkørsel, hvorefter man drejer mod vest ind på en stor, bred hovedvej. Den let faldende og let snoede vej følges ned langs vandet mod vest, sydøst, sydvest og nordvest, idet man undervejs skal igennem fire rundkørsler.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

Efter 4,2 km får det flade terræn en ende, når man drejer mod vest for at køre op ad kategori 4-stigningen La Coruña (1,5 km, 4,7%), der er en jævn stigning, der undervejs byder på hele fire skarpe sving. På toppen tages dagens mellemtid efter 5,9 km, hvorefter man drejer mod sydøst for at køre ad en faldende vej. Efter 6,05 km drejer man mod vest for at køre videre igennem faldende terræn, og det fortsætter med at falde, når man efter 6,4 km drejer mod nord.

Nu når man ned til kysten, og efter en rundkørsel, der passeres efter 7,1 km, går det mod nordøst og sydøst hen langs vandet, idet man undervejs skal igennem tre rundkørsler. Der er en bakke (200 m, 5,8%) med top efter 9 km, hvorefter det er først fladt og siden faldende, inden det igen bliver helt fladt. Efter 9,25 km drejer man i en rundkørsel, og derefter kører man tilbage ad samme vej som tidligere mod sydøst, nordøst, nordvest og øst, idet man undervejs skal igennem de samme fire rundkørsler som sidst. Umiddelbart inden man når startområdet, drejer man med 550 m igen til venstre, hvorefter det stiger let frem mod et sidste venstresving, der leder ind på en afsluttende brostensbakke, der er 330 m lang og stiger med 5,4% i snit.

Etapen byder på i alt 151 højdemeter mod 308 højdemeter på sidste års 18,1 km lange rute.

La Coruña har kun én gang tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb. Det var i Vueltaen i 2014, hvor John Degenkolb vandt en reduceret massespurt foran Michael Matthews og Fabian Cancellara.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

DELTAG I SÆSONSPILLET MED KAPTAJN

DELTAG I SÆSONSPILLET UDEN KAPTAJN

Vejret

Sidste år var løbet martret af elendigt vejr, og selvom de i år bør slippe for snevejr, kan de glæde sig til endnu en uge med møgvejr. Det starter med en blæsende og våd torsdag, men de er så heldige, at det formentlig regner af om formiddagen. Under etapen vil der således kun være en bygerisiko på 25-50%, og der vil endda også være en del sol mellem de potentielle byger. Temperaturen vil være 12 grader, og så vil det være blæsende med en hård vind, der vil aftage fra en styrke på 31 km/t til 26 km/t. Den vil komme fra vest, hvilket giver hovedsageligt mod- og sidemodvind, indtil man er nede ad den lange nedkørsel. Derefter vil der hovedsageligt være med- og sidemedvind, indtil man med 550 m igen får sidevind og slutteligt sidemodvind på brostensbakken.

Favoritterne

Enkeltstarter synes generelt at få reduceret deres betydning i disse år. Det gælder også i de spanske løb, hvor Andalusien og sidste år endda også Baskerlandet er de seneste, der har budt på ruter uden enkeltstarter. I den forstand er dette nye galiciske løb en undtagelse, for her synes arrangørerne at insistere på, at der skal være en enkeltstart af en længde, der trods den bjergrige rute også gør den ganske vigtig, som Michael Woods så bittert erfarede ved den første udgave i 2022.

Det er den bestemt også i år, hvor ruten måske endda er en anelse lettere end sidste år, og da der tillige er udset til modvind på alle løbets nøglestigninger, kan den endda få endnu større betydning, end den ellers ret svære kongeetape lægger op til. De seneste år har den været den store finale, men nu skal man altså være klar fra start, hvis man vil vinde løbet samlet - særligt hvis den hårde modvind på søndag lægger en dæmper på bjergfesten.

Det kan godt være, at arrangørerne insisterer på en enkeltstart, men at kalde deres ruter gaver til tempospecialister vil være en overdrivelse. De første to var ganske kuperede og tekniske, ikke mindst sidste års rute, hvor den alsidige og teknisk stærke Jonas Vingegaard var som en fisk i vandet. I år er man dog kommet specialisterne i møde. Langt det meste af ruten består af lange, lige og relativt flade veje, og denne gang synes de tekniske udfordringer i hvert fald at være reduceret til noget nær et minimum. Samtidig skrues der op for betydningen af power og aerodynamik - alt sammen guf for specialisterne.

Fladt er det dog ikke. De to af bakkerne er relativt korte, og de tunge folk vil også være hjulpet af, at brostenene kan gøre det svært at stå op på bakken op til mål, særligt hvis de er våde. Til gengæld er den lange stigning ganske betydningsfuld. Rasende stejl er den dog ikke, og den har kun to lidt stejlere passager over hver 300 m, og det er således en stigning, de mere klatrestærke af de tunge folk kan begrænse tabet på. Det ændrer dog ikke på, at det er en faktor, der kan blive afgørende, selvom powerdelen nok synes vigtigere denne gang.

En anden forhindring er vejret. Heldigvis slipper de for den silende regn fra morgentimerne, men der er en beskeden risiko for byger undervejs. Selvom ruten ikke er teknisk, kan det blive afgørende, hvis det er tæt, og det kan tilføje et element af lotteri. Derudover er vinden aftagende, og da der vil være lidt mere mod- end medvind, er det en fordel at starte sidst, hvor risikoen for byger endda også er lidt mindre (men stadig eksisterende). Da denne optakt skrives inden startrækkefølgen er kendt, vil jeg ikke kunne tage hensyn hertil, men jeg vil opdatere optakten med en bemærkning onsdag aften - og mon ikke holdene er kloge nok til at lade de store favoritter starte sent?

Sidste år var det ret trivielt at skrive optakt til denne enkeltstart. Det var Jonas Vingegaard mod Rohan Dennis, og derudover var det kun Will Barta, der kunne betegnes som bare nogenlunde specialist. I 2022 var tempofeltet decideret pauvert, hvad Mark Paduns choksejr vidner om, men i år forholder det sig helt anderledes. Ikke blot er feltet med sine seks og meget stærkt besatte WorldTour-kaliber meget stærkere - om end smalt. Også enkeltstarten er langt mere åben end sidste år.

Der er nemlig hele tre af verdens bedste temporyttere til start, og de må alle tilskrives en helt reel chance for at vinde. Går man med Josh Tarlings power på flad vej? Går man med Jonas Vingegaards klatreevner? Eller går man med Ethan Hayter, der synes at være nr. 2 på begge de to parametre?

Læs også

Se Lotto-stjernes knusende sejr

Det kan i mine øjne gå alle tre veje, men jeg vil pege på Josh Tarling. Med sine præstation til VM og særligt i Renewi Tour, til EM og i Chrono des Nations viste han, at han allerede har etableret sig som en gigant - måske så meget, at han i år også permanent vil få skovlen under Filippo Ganna og Remco Evenepoel. Der er i hvert fald ingen grund til at tro, at han ikke bliver endnu bedre, og dermed er han en gigantisk udfordring på en rute, der har så mange lige powerstykker som denne.

Han har dog også en udfordring på bakkerne. Nok kører han pænt opad, men ikke som Hayter og slet ikke som Vingegaard, der også begge har masser af power i fladlandet. På en restitueret enkeltstart som denne vil jeg dog forvente, at Tarling er stærkere end Vingegaard, der er bedst sent i etapeløb, på de flade dele. Spørgsmålet er så, om det kan opvejes af bakkerne. Jeg tror, at stigningerne er lidt for lette og korte for Vingegaard, og når begge er friske, tror jeg, at Tarling er for stærk på det flade. Hans form er lidt svær at vurdere, da han var ren hjælper i Australien, men han så bestemt ikke ringe ud - og nu er han formentlig endnu bedre. Derfor tror jeg, at han bliver manden, der for første gang slår Vingegaard på en etape i dette løb.

Men det kan sagtens blive Jonas Vingegaard igen. Danskeren kørte en fremragende enkeltstart i dette løb sidste år, og han toppede det jo med sin vilde Tour-enkeltstart. Begge de to etaper var imidlertid også langt mere kuperede og tekniske, og de passede danskeren som fod i hose. Nu skal han vise, at han kan matche Tarling på powerstykkerne, og det er lidt af en opgave. Som beskrevet i den store optakt har jeg ret stor tiltro til hans form, og han er også kommet over børnesygdommen med altid at have det lidt svært på sin første løbsdag, men der er ingen tvivl om, at det er en stor fordel for Tarling, at vi taler om en restitueret enkeltstart.

Var den igen kommet på sidstedagen, kan det sagtens være, at jeg var gået med Vingegaard, men nu tipper balancen britens vej - også fordi danskerens knap så gode enkeltstarter på powerruterne i Vueltaen og Dauphiné skræmmer lidt. Til gengæld kan den enormt kraftige vind være til danskerens fordel, for han må i kraft af sin størrelse alt andet lige have en fordel på aerodynamik mod store Tarling. Jeg tror bare ikke, at det er nok.

Den tredje vinderkandidat er Ethan Hayter. Briten kørte grundet sine mange styrt ikke én eneste rigtig enkeltstart i 2023, da ruterne i Romandiet var lidt specielle. Derfor skal vi tilbage i tiden for at finde referencerne, men de var også uhyre lovende. Han lignede i hvert fald en mand, der meget vel kunne være blevet verdensmester i 2022, hvis ikke han havde haft uheld. Den blandede rute giver ham også en glimrende chance. Han har næppe samme power som Tarling i fladlandet, men jeg vil tro, at han i forhold til Vingegaard kan klare den flade del bedre, når vi taler om en restitueret enkeltstart. Til gengæld klatrer han ikke så godt som danskeren, men han vil til gengæld vinde tid på bakkerne i forhold til sin landsmand. Med andre ord falder han perfekt ned mellem de to øvrige favoritter, men det kræver, at han er i form. Vi har lært, at han skal bruge nogle dage på at finde sin bedste form, selvom han ofte ender med at gøre det hæderligt alligevel. Hans exit i Murcia var ikke opløftende, men kan handle om, at han blev sat i den sidevind, han ikke er vild med.

Det vil være en mindre sensation, hvis ikke vinderen er en af de tre favoritter, men det er til gengæld ret mudret i kampen om 4. pladsen. Jeg har nok mest tiltro til Michal Kwiatkowski. Polakken er ikke den temporytter, han engang var, men han viste i Polen, at han sagtens kan, når han er i form. Denne ret blandede rute passer ham fint, men først og fremmest har han med sin kørsel i Murcia og Jaen vist, at han er i form. Den kombination samt Ineos’ gode materiel bør føre til et fornuftigt resultat i dette felt.

Dernæst går jeg med Neilson Powless . Som beskrevet i den store optakt har jeg en forventning om, at han vil være flyvende fra start igen i år, selvom vi ikke ved det med sikkerhed. Hans enkeltstarter er dog aldrig blevet på det niveau, de tidligere var, og sidste år underpræsterede han vel i dem alle - også i sæsonstarten, hvor han var i superform og i Besseges var heldig med, at Mattias Skjelmose underpræsterede endnu mere. Denne bladende rute passer ham godt, men der er nok lidt for mange powerstykker. Hans præstation i Schweiz viser dog også, at han er en af de mest tempostærke i dette felt.

I gamle dage havde Wilco Kelderman været længere fremme på denne liste, men det er gået nedad bakke. Der var heldigvis lidt bedre takter efter skiftet til Visma, hvor man i Tirreno kortvarigt troede på en genrejsning, men til gengæld skuffede han stort i Schweiz, hvor han blev slået af Powless. De spor skræmmer lidt for meget, når man husker på, at enkeltstarten i tiden hos Bora gik fra styrke til svaghed. I dette felt bør han dog stadig være en af de stærkere, og som nævnt i den store optakt tror jeg på hans form.

Sidste år skuffede Ben Tulett dog endnu mere. Han startede fremragende i Besseges, men vi lærte hurtigt, at han kun for alvor er god på tekniske og kuperede ruter som i Besseges. På powerruterne var han ikke i nærheden af noget og blev slået klart af Kelderman og Powless i Schweiz. Meget taler også efter 2023 for, at et skifte fra Ineos til Visma kan koste lidt på materiellet, og derudover har hans sæsonstarter været lidt blandede. Skiftet til Visma kan dog have givet ham ny motivation, og i dette felt er han stadig en af de mest tempostærke.

Læs også

Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

En rytter, der plejer at starte relativt svagt, er Jonathan Castroviejo , der derfor ryger ned ad listen. Selvom han ikke er så tempostærk som tidligere, viste han lidt genkomst i 2023 med et niveau, der i dette felt fører langt. Ruten burde også passe ham, og i de blæsende betingelser får han glæde af sin helt uhørte aerodynamik. For at være med helt fremme skal han bare være mere formstærk, end jeg forventer

Sidste år genfandt Will Barta lidt af tempoevnerne, og han blev bl.a. nr. 3 i dette løb. Vi så dog også i Giroen, at genfødslen har sine begrænsninger, hvilket nok også hænger lidt sammen med Movistars materiel. I dette felt gentager han helt sikkert ikke sidste års 3. plads, men efter det fine soloridt i Valencia kan forment formentlig føre ham ret langt.

Sidste år kørte Richard Carapaz kun enkeltstarter i de perioder, hvor han var formsvag. Derfor ved vi ikke, hvor meget af sin forbedring fra 2022, han kan videreføre hos EFs knap så gode materiel. Denne rute er heldigvis kuperet, men den kræver grundlæggende for meget power - og som beskrevet i den store optakt overbeviste han mig ikke med sin form i Colombia. I dette felt skal han dog stadig ende langt fremme. Forventningerne til de øvrige EF-ryttere er små. Hugh Carthy har ikke kørt gode enkeltstarter længe, og Rigoberto Uran viste senest ved mesterskaberne, at det også er slut for ham. Det er også meget længe siden, Andrey Amador har kørt en god enkeltstart, og selvom han forsvarede sig pænt sidste år, vil Lukas Nerurkar på denne rute skulle begrænse tabet - og intet tyder på, at Andrea Piccolo kan køre enkeltstart.

Det er svært at blive klog på Carlos Rodriguez. Han kørte en fremragende enkeltstart i Vueltaen i 2022 på en powerrute, men sidste år var det sløjt, selv på den kuperede rute i Touren. Denne rute vil nok kræve for meget power i lyset af det, vi så i 2023, men vigtigst af alt lignede han i Jaen en mand, der stadig mangler en del.

Et sidste bud for Ineos er Omar Fraile. Han kørte hos Astana faktisk ganske pæne enkeltstarter, men det så vi intet til hos Ineos i de første år. I dette felt bør han dog stadig gøre det ret fint på en rute som denne - også fordi han så stærk ud i sine første løb. Til gengæld så vi ved de colombianske mesterskaber, at vores forventninger til Egan Bernal skal være små.

Hvad så med Cian Uijtdebroeks? Det var overraskende at se, hvor svag han er i denne disciplin, som han klarede fint som junior, men der var fremgang i Schweiz og Vueltaen. Han har helt sikkert arbejdet som en gal på at forbedre sig, og det skal blive spændende at se, om ikke Visma har fremmet den udvikling. Den let kuperede rute burde også passe ham lidt bedre, og jeg har en vis tiltro til formen.

Arkea kommer med den tidligere spanske mester Raul Garcia Pierna, der er i fremragende form. Nogen tempogigant har han dog aldrig været, og nu skal han køre på nyt materiel. Det skræmmer meget, at han kørte så svag en prolog i Provence, og selvom han her mødes af en heldigvis længere distance, har det dæmpet min optimisme. Han ledsages af Baptiste Gillet, der kører en hæderlig, men ikke prangende enkeltstart. Alessandro Verre og Embret Svestad Bårdseng skal begrænse tabet.

Vismas sidste bud er stortalentet Johannes Staune-Mittet. Han har i blandt andet Baby-Giroen, Slovakiet og Algarve gjort det pænt, men han har også kørt nogle forfærdelige enkeltstarter. Han er ikke til at blive klog på, men rigtig specialist er han i hvert fald ikke. Til gengæld må han ventes at udvikle sig med stormskridt - hvis altså han viser bedre form end i Australien, hvor han var helt væk. Vismas to sidste ryttere, Tijmen Graat og Menno Huising, kan forsvare sig, men kommer ikke alt for langt.

Et andet Movistar-bud er Carlos Canal. Han er bestemt ikke specialist, men de seneste to år er han gået i top 10. Nu er han endda komme til Movistar, hvor materiellet er bedre, men en mindre teknisk rute kan ikke gavne ham. Heldigvis har han efter en skuffende start vist stigende form i Jaen. Han er til gengæld også det sidste gode bud for Movistar, da Javier Romo, Ivan Ramiro Sosa og Ruben Guerreiro skal begrænse tabet.

Læs også

Formstærk franskmand sejrer efter dansk fremstød - Ineos-profil vinder samlet

FDJ får en svær dag, hvor David Gaudu og Lenny Martinez skal begrænse tabet. Deres bedste bud er Clement Davy, der dog ikke har leveret rasende godt og vil lide på bakkerne. Også Enzo Paleni kan forsvare sig, men han virkede ikke flyvende i Alpes-Maritimes-

De mindre hold får det generelt svært, men jeg vil fremhæve David De La Cruz, Txomin Juaristi og Mikel Azparren. De La Cruz var tidligere en god temporytter, men det har knebet de seneste år. I dette felt bør han komme et stykke, men hans form har ikke virket overbevisende, og han har nyt materiel. Det samme har Azparren, der trods en 9. plads her heller ikke kørte fremragende enkeltstarter i 2023. Juaristi er til gengæld blevet solid, og selvom han her blot blev nr. 17 sidste år, vandt i Portugal i et ganske vist svagt felt, og han gjorde det også fint i 2022.

Andre kandidater er Davide Piganzoli, der har vist, at han ikke er helt ringe på en enkeltstart og er i form, den formstærke Pablo Castrillo, Abel Balderstone, der gjorde det fint i Vueltaen, men hvis form er helt ukendt, Urko Berrade, der var god i 2022, men skuffede sidste år og ikke har vist form i år, og Gianluca Brambilla, der tidligere kunne køre enkeltstart, men slet ikke har vist nogen styrke på den front de seneste år (tværtimod), som det også gælder for den tidligere specialist Joey Rosskopf, Mirco Maestri og Erik Fetter. På kontinentalholdene har vi specialisten Rafael Reis, der dog skuffede fælt i Algarve, samt Mathias Bregnhøj, der kørte en flot enkeltstart i Danmark, men er på nyt materiel og ikke viste storform i Antalya.

BEMÆRK: Lad mig igen understrege, at de mulige byger kan give en smule tilfældighed, selvom ruten ikke er teknisk. Derudover synes det at være en fordel at starte sent, hvorfor jeg vil opdatere optakten med en bemærkning, når starttiderne er kendt onsdag aften, hvor den endelige startliste, der kan komme visse ændringer til, også er offentliggjort.

OPDATERING: Den endelige startliste er kommet. EF har udtaget den ret tempostærke Darren Rafferty, der blev nr. 5 til U23-VM, men ikke kørte en god enkeltstart i Besseges. Derudover er der afbud fra Piganzoli, Fetter, Balderstone og Amador, mens FDJ har udtaget Eddy Le Huitouze, der dog ikke kørte store enkeltstarter i Besseges og Provence. Blandt favoritterne kan Fraile, Carthy, Brambilla, Davy, Castroviejo og Staune-Mittet være hæmmet af en tidlig starttid, men også Powless, Hayter, Kelderman, Kwiatkowski, Romo og Uijtdebroeks starter mere end en time inden Vingegaard som sidste mand.

Feltet.dks vinderbud: Josh Tarling

Øvrige vinderkandidater: Jonas Vingegaard, Ethan Hayter

Outsidere: Michal Kwiatkowski, Neilson Powless, Wilco Kelderman, Ben Tulett, Jonathan Castroviejo

Jokers: Will Barta, Richard Carapaz, Carlos Rodriguez, Omar Fraile, Cian Uijtdebroeks, Raul Garcia Pierna, David De La Cruz, Darren Rafferty, Johannes Staune-Mittet, Carlos Canal, Txomin Juaristi, Mikel Azparren

Starttider

Du finder starttiderne her.

DELTAG I SÆSONSPILLET MED KAPTAJN

DELTAG I SÆSONSPILLET UDEN KAPTAJN