Optakt: 4. etape af UAE Tour

DELTAG I SÆSONSPILLET MED KAPTAJN

DELTAG I SÆSONSPILLET UDEN KAPTAJN

Ruten

Da både Dubai og Abu Dhabi Tour blev skabt med det formål at promovere storbyerne som turistdestinationer i det, man vel bedst kan betegne som et forsøg på sportswashing, er det ikke overraskende, at begge løbs mest markante kendetegn var storbyetaper, der bød på sightseeing rundt til de to storbyers seværdigheder. Naturligvis har disse byetaper overlevet fusionen, og indtil 2022-udgaven var afslutningsetapen også altid en af disse storbyetaper. Sådan er det ikke længere, nu hvor kongeetapen udgør den store finale, og ligesom sidste år kommer begge de to storbyetaper koncentreret mod slutningen, hvor de to storbyer skal besøges på fjerde og næstsidste dag. Man plejer altid at bytte rundt på rækkefølgen fra år til år, men i år er det for anden gang i træk Dubai, der åbner storbyshowet som indledning på et sandt sprinterparadis med tre sprinteretaper i træk. På denne Dubai-etape skal rytterne som altid en tur ud i ørkenen, men det plejer ikke at spille en rolle. Ligesom de to foregående år har man droppet den spektakulære afslutning på den berømte palmeø, og da rytterne denne gang slet ikke skal ud på den blæsende ø, er der næppe noget, der kan stå i vejen for den klassiske massespurt.

I alt skal der tilbagelægges 175,0 km, der starter i den nordlige del af Dubai og har samme mål som i 2023, nemlig ved Dubai Harbour lige ved siden af, men ikke ude på selve palmeøen. Fra start kører man mod nordvest ud til kysten, hvor maln ska ud på en lille ø, hvor man kører en omgang på en ovalformet rundstrækning. Herefter går det mod sydvest ned ad den flade kystvej, inden man zigzagger sig ind gennem byen ved at køre mod sydøst, sydvest og igen sydøst frem til Dubai Hills Golf Club, hvor dagens først spurt køres efter 50,6 flade kilometer.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

Efter spurten går det mod syd ud gennem forstæderne, idet man laver en lille afstikker ved at køre mod nordvest frem til en U-vending og tilbage igen. Derefter går det ad lige veje mod syd og sydøst ud i ørkenen, hvor man skal køre en omgang på en rundstrækning. Den leder mod syd ad en lige vej ned til Al Qudra Cycle Track, hvor man efter 86,8 km kører dagens anden spurt. Herefter går det mod sydvest ned til en U-vending, inden man kører mod nordøst tilbage ad samme vej frem til et sving, der leder ned til endnu en U-vending. Den tager man efter 104,6 km, hvorefter man kører igennem svinget tilbage til det punkt, hvor spurten blev kørt. Rundstrækningen slutter nu med, at man kører mod nord ad samme lige ørkenvej som tidligere frem til udgangspunktet.

Efter denne lille tur gennem ørkenen drejer man mod vest for at køre ad en lige vej tilbage mod Dubai. I udkanten drejer man mod nord, og nu zigzagger man sig ind gennem storbyen ved at køre mod nord, nordvest, nord, nordøst og til slut nordvest ud til kystvejen. Den rammer man med 7,1 km igen, og den følges nu mod sydvest direkte ned forbi Palmeøen, som man altså ikke besøger i år. I stedet fortsætter man frem til et sidste sving, der kommer med 750 m igen og leder ind på opløbsstrækningen - hele tiden ad veje, der er pandekageflade.

Den helt flade etape byder på i alt 288 højdemeter.

Dubai er altid været for mindst én etape i løbet, men denne finale er kun blevet brugt i 2023. Alle Dubai-etaperne er med én undtagelse endt i massespurter, som det skete sidste år, hvor Sebastian Molano tog en meget overraskende sejr foran Olav Kooij og Sam Welsford. Undtagelsen kom i 2022, hvor Mathias Vacek vandt fra et udbrud foran Paul Lapeira og Dmitry Strakhov, da man sluttede ved Expo 2020 Dubai. I 2021 sejrede Sam Bennett foran Elia Viviani og Pascal Ackermann, og i 2020, hvor byen var vært for to etaper, vandt Pascal Ackermann først foran Caleb Ewan og Rudy Barbier, inden Dylan Groenewegen sejrede foran Fernando Gaviria og Pascal Ackermann, mens sejren i den første udgave i 2019 gik til Sam Bennett foran Fernando Gaviria og Caleb Ewan. I det hedengangne Dubai Tour var der to etaper i 2018, hvor hhv. Dylan Groenewegen og Elia Viviani sejrede, to etaper i 2017, hvor sejrene begge gik til Marcel Kittel, to etaper i 2016, hvor sejrene gik til Elia Viviani og Marcel Kittel, to etaper i 2015, hvor sejrene begge gik til Mark Cavendish, og to etaper i den første udgave i 2014, hvor Marcel Kittel også vandt dem begge. Byen var også vært for en enkeltstart i 2014, hvor Taylor Phinney vandt den første etape i løbets historie.

DELTAG I SÆSONSPILLET MED KAPTAJN

DELTAG I SÆSONSPILLET UDEN KAPTAJN

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

Vejret

Den blæsende start er fortid, og selvom torsdagen ikke bliver helt stille, taler vi ikke om samme vind som tidligere på ugen. Det vil være skyfrit med en temperatur på 24-25 grader, og der vil være en let til jævn vestlig vind, der undervejs vil tiltage fra en styrke på 12 til 19 km/t. Det giver generelt side- og sidemedvind på turen ud gennem byen. På rundstrækningen i ørkenen vil der først være sidevind, så sidemodvind, dernæst sidemedvind, så igen sidemodvind og slutteligt atter sidevind. Derfra vil der være mod- og sidemodvind tilbage mod Dubai, hvor man inde i byen først får sidemedvind og med 7,1 km igen sidemodvind, som man også vil have på den 750 m lange opløbsstrækning.

Analyse af 3. etape

Normalt skriver jeg analyser af alle etaper til WorldTour-etapeløb, men februars mange løb gør, at jeg må droppe det til dette løb

Favoritterne

Selvom forskellene var små, gjorde Jebel Jais alligevel historisk stor skade. Det skyldes naturligvis det enorme tab af Adam Yates, der nu får tronen til at vakle under UAE i deres store hjemmebaneløb. Nu har de nemlig mistet deres stensikre kort, der formentlig kunne vinde, hvis det blev nødvendigt, og som vi så i dag med Brandon McNultys uventede ”kollaps”, kunne den garanti være uhyre god at have i baghånden.

Heldigvis har de stadig deres næstbedste klatrer, en endda også formstærk Jay Vine, men han får kam til sit hår, når han på søndag skal duellere med sin ligeledes meget formstærke landsmand Ben O’Connor på Jebel Hafeet. Australieren gjorde nemlig, hvad ingen endnu har formået på Jebel Jais, nemlig at gøre reelle forskelle på andet end taktik - selvom det stadig er uklart, om Vine kunne have svaret, hvos han havde haft frihed med det samme.

Hvis ikke ørkenvinden overrasker de kommende dage, er det imidlertid et opgør, vi kan glæde os til. Nu sættes klassementskampen nemlig på pause de kommende tre dage, mens der går sprinterfest i den, og da vinden stadig ikke er så kraftig som de første dage, tyder meget på, at sprinterne får det som de vil have det. Mange blev skuffede af udfaldet i mandags, men nu kommer chancerne for revanche i en lind strøm.

Hvis ikke de dummer sig, som de gjorde på 6. etape i 2022, hvor Mathias Vacek tog den første udbrudssejr i alle Emiraternes tre løbs historie, kan de se frem til tre forrygende massespurter med deltagelse af stort set hele sprintereliten i det løb, der efterhånden har det stærkeste sprinterfelt på hele året.

I 2022 det faktisk netop på Dubai-etapen, at de sov i timen, men det sker næppe denne gang. Sprinterfeltet er enormt stærkt - som sagt nok det stærkeste på hele året - og flere af de største favoritter har blod på tanden, efter at de kiksede totalt forleden. Der bør derfor ikke være meget hokuspokus over denne etape, der burde få det klassiske forløb for en sprinteretape.

Alligevel lurer vinden som en trussel. På Dubai-etapen skal de altid en tur ud i ørkenen, men historien taler sit tydelige sprog. Vi har aldrig tidligere fået varige splittelser, og jeg tvivler også på, at vi får det i år. Helt udelukke det kan man dog ikke. Jeg blev slemt overrasket over, at vi fik splittelse i dag, hvor vinden burde have været for svag, og da det heller ikke bliver helt stille i morgen, og da de har to lange sidevindsstykker ude i ørkenen, er døren åben. Vinden vil i hvert fald have nogenlunde samme styrke som i dag, i hvert fald mod slutningen.

Forinden vil vi få det klassiske scenarium. Et udbrud vil formentlig køre fra km 0, og UAE når garanteret slet ikke at tage kontrol, inden sprinterne gør det. Soudal skal nok tage ansvar, og jeg vil forvente det samme fra Jumbo, Bora og Alpecin, der førte forleden. Jayco og DSM var kølige forleden, men bliver det kritisk skal de nok komme frem, og jeg vil også tro, at Tudor kan overtales. Arrangørerne har forsøgt at gøre den sidste tur ind gennem Dubai lidt mere kringlet, formentlig for at øge udbruddets chancer, men jeg ser ikke mange chancer for en Vacek-overraskelse.

Kan vi så få splittelse på de to sidevindsstykker. Jeg tror det ikke, særligt ikke efter at mange blev overraskede i dag. Skulle det alligevel ske, vil jeg forvente, at det går i sig selv igen. Sidevinden slutter med ca. 55 km igen, og derefter er der modvind tilbage mod Dubai. Her får de igen sidevind, men inde i byen kan den heller ikke splitte. Medmindre de fanger Jay Vine eller Ben O’Connor, hvad jeg ikke tror på, vil den formentlig gå i stå, som den gjorde det i dag. Derfor regner jeg med den klassiske massespurt. Tidligere har vi så kunnet få potentielt drama på turen ud på Palmeøen, men den droppes helt i år, hvorfor der vil være for megen læ resten af vejen. Til gengæld kan eventuel sidevindskørsel måske bringe sekunder i spil ved den anden spurt, hvis det betyder, at det første udbrud bliver tidligt hentet - og så vil et nyt nok komme afsted, når de går i stå igen.

Læs også

Lidl-Trek trodser styrt og vinder i dramatisk Vuelta-åbning

Det burde altså blive en spurt efter en relativt let dag. Selve spurten er næsten ny, da den blev introduceret sidste år. Vi plejer at slutte på palmeøen, og i 2022 var vi en tur ude ved verdensudstillingen. Nu skal der sluttes på havnen ved siden af palmeøen. Efter svinget med 7,1 km igen er det bare en lang, lige og bred vej med god plads, og her vil der være modvind, hvorfor det handler om at vente og vente. Til gengæld bliver der så vild positionskamp frem mod svinget med 750 m igen. Det er så tæt på mål, at positionering og lead-out bliver vigtigt, men det er også et tilstrækkeligt langt opløb til, at man kan gøre forskellen med farten, hvis ikke man sidder alt for langt tilbage.

Det bliver også en tricky spurt at time, for med modvind er det ikke nok at gå igennem svinget med to mand. Man skal være flere, hvis man skal holde fronten, og modvinden betyder også, at det kan være en fordel at komme bagfra. Endelig er spurterne i disse løb altid det totale kaos. Der er stort set aldrig noget hold, der er stærkt nok til at dominere på den brede vej, og det ender meget ofte i det totale rod, hvor sprinterne ender med at skulle finde vej på egen hånd, som vi så det i mandags. Derfor er det altid pokkers svært at spå om disse massespurter, fordi det let bliver lidt tilfældigt, og det bliver ikke nemmere af, at sprinterfeltet er så skræmmende stærkt, og at vi i mandags ikke fik en alt for god ide om hierarkiet.

Derfor vælger jeg også at gå med en sandsynlighedsbetragtning, når jeg skal pege på min favorit. Den topsprinter med den største chance for at kunne køre sin spurt fra en god position, er nemlig formentlig Sam Welsford. Det er jo lidt uvant for den positioneringssvage australier, men toget med Filip Maciejuk, Ryan Mullen og ikke mindst Danny van Poppel har skabt mirakler. De dominerede totalt i Australien, og selvom det ikke gik helt perfekt i mandags - ikke mindst fordi Mullen styrtede - kunne Van Poppel stadig sætte Welsford glimrende op.

Samme spurt skaber dog også bekymring. Welsford så slet ikke ud til at have den fart, vi kender ham for, men det kan meget vel hænge sammen med den lidt hårde finale, hvor det steg mod slutningen. Her er det pandekagefladt efter en ganske let dag, og det er lige præcis her, Welsford trives. Sidste år så vi flere gange, ikke mindst med sejren i Renewi Tour, hvor han på ren fart slog Jasper Philipsen, Olav Kooij og Tim Merlier, der alle kunne spurte frit, at han på disse lette dage måske er verdens hurtigste. Jeg kan godt frygte, at modvinden betyder, at et godt lead-out fra Van Poppel ikke nødvendigvis er den bedste strategi, men da han blandt de hurtigste ligner manden med den bedste chance for at køre en spurt fra en gunstig position, tror jeg, at han tager sæsonens fjerde WorldTour-sejr i en finale, hvor han allerede blev nr. 3 sidste år.

Det kan også sagtens blive Tim Merlier igen. Belgieren virker ufatteligt hurtig lige nu, først i AlUla Tour og nu med sin flotte spurt forleden. Denne helt lette sprinteretape passer ham måske lidt dårligere, men dem kan han naturligvis sagtens vinde. Vi ved dog, at han er positioneringssvag, og i mandags fungerede toget med Jordi Warlop og Bert Van Lerberghe slet ikke perfekt. Merlier var alene i finalen, og den slags går ofte galt, som det jo blandt andet skete i Renewi Tour, hvor han i et tilsvarende stærkt felt ikke lykkedes. Heldigvis er disse arabiske spurter gode for ham, fordi vejen er så bred, og derfor er risikoen for at blive lukket inde relativt lille, hvorefter han kan køre en af de lange spurter, der er hans speciale. Det er bare ikke sikkert, at det er nok i denne modvindsspurt, hvor der er grænser for, hvor tidligt han kan åbne. Heldigvis har hans tog potentiale til mere, end vi så det forleden, og derfor står han stadig med gode kort på hånden.

Dylan Groenewegen vinder som regel en etape i dette løb. Det kiksede i 2022, men da han deltog i 2020 og 2023 kom han herfra med en sejr. Det er ikke mærkeligt, for den tunge hollænder var tidligere den allerhurtigste på disse helt lette etaper. Det virkede han også til at være sidste år, men desværre kiksede positioneringen så ofte, at det ”kun” blev til én sejr ud af tre mulige. Desværre vidner det om, at det sagtens kan gå galt for den positioneringssvage hollænder, hvis tog traditionelt ikke har været et af de stærkeste.

Jeg synes dog, at vi i Touren og senest i AlUla Tour har set mere lovende takter fra Elmar Reinders og Luka Mezgec, der her også har hjælp af Kelland O’Brien, også selvom det gik galt i mandags. Efter et lidt skuffende 2023 har han også til gode at bevise, at han stadig har den tårnhøje topfart, men den spurt, han kørte på 1. etape af AlUla Tour, var ret overbevisende, selvom han igen tabte på sin position. Jeg vil derfor forvente, at han stadig vil være skræmmende hurtig, hvis blot han lykkes med at sidde fornuftigt. Det gør han sikkert ikke, men på den brede vej, har han dog en vis plads til at komme fri.

Jeg begynder at blive lidt bekymret for Olav Kooij. I gamle dage sad han altid rigtigt, hvad vi blandt andet så i dette løb sidste år, hvor han i det totale kaos, der herskede, var den eneste, der lykkedes med at spurte hver eneste gang. Det har bare knebet på det sidste, først i Polen, så i Renewi Tour og nu senest i mandags., Sidste år lykkedes han heller ikke med at vinde en etape, fordi han manglede den allersidste topfart mod de bedste, men hans spurter i Renewi Tour indikerede heldigvis, at den stadig meget unge Kooij kan have lukket det hul nu. Det fik han ikke chance for at bevise i mandags, men det gør han forhåbentlig i morgen, hvis han kan genfinde sin gode position med et tog, der med Tosh van der Sande og Van Dijke-brødrene ikke er feltets stærkeste. Det ændrer ikke på, at historikken stadig tilsiger, at han vil positionere sig godt, og så skal han bevise, at han har fundet den sidste fart, han manglede sidste år.

Det har ikke været en god start for Fabio Jakobsen, men det er desværre gået lidt som frygtet. Toget med Alex Edmondson, Timo Roosen og Tobias Lund er bestemt ikke ringe, men der er stærkere hold end dem. Når man kombinerer det med hans i forvejen svage positioneringsevne, kan det ikke undre, at det er gået galt i begge hans to første spurter. I mandags lykkedes det ham dog at køre en spurt, og han så ud til at komme i høj fart. Meget tyder altså på, at han fortsat er en af de allerhurtigste, særligt på en let dag som denne, og han hjælpes også af den brede vej, der øger chancen for, at han ikke lukkes inde. Der er derfor ingen tvivl om, at han har et ganske reelt vinderpotentiale, men i dette uhyre skrappe felt ser det ud til, at heldfaktoren er ret vigtig, hvis det skal lykkes.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Overraskelsernes schweiziske holdeplads

Lad os håbe, at det lykkes Kaden Groves at sidde godt. Sidste år fik han aldrig lov at spurte mod eliten, men det var svært ikke at sidde med fornemmelsen af, at han har farten til at matche dem - eller i hvert fald komme meget tæt på. Desværre fik vi i mandags nok engang at se, at det kniber med positioneringen. Hans tog med Henri Uhlig, Maurice Ballerstedt og Jonas Rickaert er egentlig ganske potent, men også meget urutineret, og derfor er vi lidt i samme situation som med Jakobsen. Farten rækker formentlig meget langt, og han hjælpes af den brede vej, men risikoen for, at det går galt er stor - og så har han jo altså stadig til gode at slå de allerbedste i dette felt.

Det har Arvid de Kleijn også, men i mandags var han tæt på. Her fik han nok engang bevist, at han på sine gode dage kan være uhyggeligt hurtig. Desværre synes han også at være ret svingende og ikke helt tilregnelig, men denne helt lette sprinteretape passer ham perfekt. Vi kender også kvaliteten af supertoget med Sebastian Changizi og Maikel Zijlaard, der har gjort det så godt. De har dog ikke fået det helt til at fungere i år, og det gik også galt i mandags, hvor han klarede sig på egen hånd. Det gode tog øger dog sandsynligheden for, at han vil sidde godt, og han ligner altså en mand, der kan slå de allerbedste, når han rammer dagen.

Jeg var ret opløftet over Fernando Gaviria forleden. Ja, han kørte som altid en alt for lang spurt, hvorfor modvinden dræbte ham, men han fik ret let skovlen under Sebastian Molano, som han også gjorde det med Mark Cavendish i Colombia. Vi ved jo, at han ofte er allerbedst i årets første måneder, som vi også så det i 2023, hvor han i blandt andet Argentina lignede en genfødt mand. Desværre har han ikke noget stort tog, men med Davide Cimolai er han da bedre stillet end sidste år, og vejen er bred. Problemet er bare, at modvinden gør det umuligt for igen at køre sin vanlige alenlange spurt - og så burde hans fart altså heller ikke række mod de allerbedste.

Sidste år chokerede Sebastian Molano stort ved at vinde netop denne spurt. Normalt har han ellers ikke den højeste fart, men når han rammer dagen, er han altså hurtig. Desværre er han startet skuffende i år, og selvom det så bedre ud forleden, hvor han som Gaviria kørte en alt for lang spurt, blev han jo altså relativt klart overspurtet af sin landsmand. Han har også ganske svag støtte fra kun Ivo Oliveira i toget, og derfor skal den ikke altid helt positioneringsstærke Molano også have lidt held. Har han det, så vi til gengæld også sidste år, at han kan utrolige ting, når han rammer den rette dag.

Det har været en skidt sæson for Phil Bauhaus . Han plejer ellers at starte stærkt, men det fungerede ikke i Australien, og det fungerede ikke i mandags. I forvejen så han i 2023 ikke ud til at være så hurtig som tidligere, hvor han på sine gode dage lignede en meget hurtig herre, men han modbeviste lidt den tese med sin flotte start i Touren. I Australien så det desværre ikke ud til, at den tendens gjorde sig gældende, og mit gæt vil være, at han stadig mangler lidt fart til dette meget stærke felt. Til gengæld plejer han at være god i positionskampen, og selvom det gik galt forleden, er toget med Cameron Scott og Nikias Arndt heller ikke det ringeste.

Hvad så med Marc Cavendish? Briten har adskillige sejre i Dubai, men jeg tvivler på, at han føjer endnu en til samlingen. Jeg synes nemlig stadig, at hans spurter i Colombia skræmmer, selvom han udnyttede et sublimt lead-out til at få sin sejr. Vi har jo lært, at han skal bruge pokkers lang tid på at finde formen, og det tyder på, at det samme gælder denne gang. Heldigvis kan han så glæde sig over et stærkt tog med Michele Gazzoli, Gleb Syritsa og Michael Mørkøv, men desværre er det kun sidstnævnte, der har rutine i denne helt nye formation. Han står stadig stærkt på støtten, men jeg tror ikke, at farten lige nu rækker til dette stærke felt.

En anden rytter, der næppe heller har farten, er Pascal Ackermann. Det så ellers bedre ud i Giroen, men det var i et felt af en helt anden og svagere kaliber end dette. Det er mange år siden, han har kunnet vinde mod de hurtigste. Alligevel burde det kunne blive til et ret godt resultat. Han har stadig sin gode positioneringsevne intakt, og hans tog med Oded Kogut, Michael Schwarzmann og Rick Zabel er ikke det ringeste.

Det ringeste tog finder vi i stedet hos Ag2r. Det er der nemlig ikke rigtigt, selvom Sam Bennett da har støtte af den helt unge og uprøvede Gianluca Pollefliet. Derfor gav det næsten sig selv, at det skulle gå galt i mandags, og alt taler da også for, at det går galt igen i morgen. Heldigvis viste Bennett sidste år, at han stadig positionerer sig relativt godt på egen hånd, og derfor kan det blive til et resultat. Med den fart, han viste i 2023 og senest i Provence, er det bare også på den front svært at se ham komme hele vejen i dette felt.

I mandags følte man sig næsten hensat til fortiden, da Jakub Mareczko spurtede sig på podiet. Italieneren har jo altid været som en fisk i vandet i disse helt lette sprinterløb, der har givet ham en endeløs serie af sejre i Asien. I gamle dage rakte hans fart også uhyre langt, men det gjorde hans positionering til gengæld slet, slet ikke. I mandags blev han trukket frem af De Kleijn, men vi ved fra sidste år, at han altså ikke længere har farten til dette stærke felt. Når man så kombinerer det med hans svage positioneringsevne, er det svært at se ham vinde, selvom hans støtte fra Mark Stewart, Samuele Zambelli og Attilio Viviani da ikke er helt ringe.

Læs også

Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

Det var opløftende at se Jarne Van De Paar i top 10 i går. Det var hans første flotte resultat siden gennembruddet på Mallorca sidste år. Det kom endda i en finale, der ikke var helt let, og han burde stå langt stærkere i dette helt rene sprinterløb, der virkelig passer ham. Han har også god støtte fra erfarne Jacopo Guarnieri, men desværre er det også den eneste, han har. Det er for lidt mod så stærke tog, og derfor er han afhængig af en del held - og så ved vi ikke helt, hvor langt hans fart rækker.

Det gik galt for Arne Marit i mandags, og det undrer ikke helt. Hans tog med Tom Paquot, Gijs Van Hoecke og Boy van Poppel er nemlig langt fra at være det stærkeste i dette felt. Heldigvis synes jeg egentlig, at han i 2023 positionerede sig bedre end tidligere, og han viste også en fart, vi ikke har set tidligere. Der er bare ikke noget, der tyder på, at han kan vinde i dette felt, og det hjælper bestemt ikke, at toget kunne være bedre.

Det er svært at tro meget på Elia Viviani. Den genfødsel, vi så i efteråret, var helt, helt væk i Australien, hvor han trods fremragende støtte var helt uden fart. Nu toppes det så med, at han styrtede på 1. etape, og det har ikke gjort situationen bedre. Da han deltog i dagens sidste indlagte spurt, så det heller ikke alt for opløftende ud, selvom han lykkedes med at slå Bennett i den første. Han positionerer sig heller ikke som tidligere, og toget med Ben Swift er svagt. Det skal altså virkelig flaske sig - men finder han pludselig farten fra Kina igen, skal man aldrig sige aldrig.

Det skal man til gengæld nok for Simone Consonni. Italieneren har aldrig haft farten til denne slags boulevardspurter, og da han spurtede i Giroen sidste år, så det ud til, at han havde mistet en stor del af den fart, han havde. Det var heller ikke overbevisende, da han blev slået af Giovanni Lonardi i Valencia, men det til trods kan han sagtens ende i top 10. Det så vi med 8. pladsen i mandags, for Consonnis helt store styrke har altid været hans positionering, selvom han denne gang er hæmmet af et svagt tog, der kun tæller Jacopo Mosca.

Jeg tror ikke meget på Cofidis. De har egentlig et ret fint kort i Milan Fretin, der i år har vist sig ret solid i positionskampen. Han var dog en af de ryttere, der slog sig voldsomst forleden, og derfor kan det være lidt svært at se ham blande sig helt fremme. Han hjælpes dog af den generelt lette etape. Holdet har et alternativ i Stanislaw Aniolkowski¸ men da det i begyndelsen af februar forlød, at han først kunne køre løb i marts, fordi en knæskade gjorde det umuligt at træne ordentligt, kan han umuligt være i skræmmende god form lige nu.

Jeg regner ikke med, at EF blander sig med Sean Quinn eller Jack Rootkin-Gray.

Feltet.dks vinderbud: Sam Welsford

Øvrige vinderkandidater: Tim Merlier, Dylan Groenewegen

Outsidere: Olav Kooij, Fabio Jakobsen, Kaden Groves, Arvid de Kleijn, Fernando Gaviria

Jokers: Sebastian Molano, Phil Bauhaus, Mark Cavendish, Pascal Ackermann, Sam Bennett, Jakub Mareczko, Jarne Van De Paar, Arne Marit, Elia Viviani, Simone Consonni

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Sebastian Molanos sejr fra 2023, som er eneste udgave af Dubai-etapen med denne finale.

DELTAG I SÆSONSPILLET MED KAPTAJN

DELTAG I SÆSONSPILLET UDEN KAPTAJN