Optakt: 3. etape af Volta a la Comunitat Valenciana

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

Ruten

Siden løbets comeback i 2016 har der været tradition for, at man om lørdagen har haft løbets kongeetape, der har haft mål på relativt korte, men ofte ganske stejle stigninger, og dermed er man gået bort fra den tidligere model, hvor sprinterne kunne køre med om den samlede sejr. Sidste år ændredes der lidt på opskriften, for selvom løbet stadig havde en kongeetape med mål på en stigning, var det en anelse anderledes. Dels afvikledes etapen allerede om fredagen, og dels var der slet ikke tale om nogen stejl målrampe, som vi havde set det i de foregående år. Ideen med kongeetapen allerede om fredagen bibeholdes i år, men til gengæld vender man efter sidste års bløde udgave tilbage til traditionen med en modbydeligt stejl afslutning. Denne gang er der endda tale om en for løbet ganske lang sag, der ovenikøbet afvikles delvist på grusveje, og dermed er der lagt op til et stort slag mellem klatrerne om den samlede sejr, der her skal gøre forskellen inden den sprintervenlige weekend.

Med en distance på bare 155,1 km er der tale om en kort etape, der fører fra Alicante til målet på Alto Antenas del Maigmo Tibi i udkanten af byen Tibi. Startbyen er som bekendt et feriemekka ved den spanske østkyst, og da man lægger ud med at køre mod nordøst op ad kystvejen er indledningen stort set helt flad. Først når man efter knap 40 km når frem til udkanten af en anden ferieby, Benidorm, sker der noget, da man drejer mod nord for igennem let stigende terræn at køre væk fra vandet frem til byen La Nucia. Herfra fortsætter man mod nord igennem småkuperet terræn.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Etapen tager fat, når man fortsætter mod nord op ad en af områdets mest kendte stigninger, kategori 2-stigningen Coll de Rates (14,8 km, 4,1%), der kan deles i tre med en meget let start over de første 2 km efterfulgt af 8 km med 4-8% og slutteligt 4,8 km, der hovedsageligt er ganske lette. Toppen rundes efter 63,0 km, men den efterfølgende tekniske nedkørsel, der leder mod nordvest, er kun ganske kort, inden man fortsætter op ad den bløde kategori 3-stigning Sa Creueta (6,0 km, 3,1%), som har top efter 69,2 km. Derfra går det mod nordvest ad et faldende stykke, inden man kører mod nordvest op ad kategori 3-stigningen Fageca (4,0 km, 3,7%), der er jævn og ganske let med top efter 84,7 km.

Herfra falder det let mod sydvest, inden det går mod syd op ad kategori 2-stigningen Benifallim (11,3 km, 4,5%), der over de første 5 km stiger med under 4%, men derefter byder på et sværere stykke med i alt 3 km med 6-8% og 3 km med 4-5%. Toppen rundes efter 115,9 km, hvorefter de sidste 39,2 km indledes med en lang og ikke alt for svær nedkørsel, der fører mod sydøst ned til byen Xixona. Herfra går det med det samme videre mod sydvest op ad kategori 3-stigningen Tibi (3,9 km, 6,7%), der bortset fra en lettere kilometer 2 stiger med over 6%, herunder med 8,8% over 1000 m.

Toppen rundes med bare 14,5 km igen, hvorefter det går mod sydvest ad et kort plateau og derefter mod vest ad en hurtig og let nedkørsel ned til byen Tibi, hvor dagens spurt kommer efter 145,2 km. Man kører nu direkte igennem byen og videre mod sydvest op ad den afsluttende kategori 1-stigning, Alto de la Antenas Maigmo Tibi (9,9 km, 7,5%), der skal deles i to dele. De første 4,4 km er generelt relativt lette med blandt andet en flad kilometer 3, men de sidste 5,5 km stiger med hele 10,2% i snit, herunder med 12,4% over den 7. kilometer og 12,6% over de sidste 900 m. Stigningen krydres med et 1700 m langt grusvejsstykke, der indledes med 2700 m igen og slutter lige ved den røde flamme. Vejen er generelt ganske lige og bugter sig kun svagt, men den sidste kilometer byder først på to skarpe kurver på 90 grader , siden et hårnålesving med 600 m igen og slutteligt hele 4 hårnålesving over de sidste 300 m.

Etapen byder på i alt 3590 højdemeter.

Målet by Alto de la Antenas del Maigmo Tibi i Tibi har ikke tidligere i dette årtusinde været brugt i et stort cykelløb.

Læs også

Ayuso er stadig mærket af kuldechok

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

Vejret

Efter det meget solrige og varme vejr de første dage er vejret på vej til at slå om frem mod weekenden. Med en temperatur i bunden af målstigningen på 20 grader bliver det stadig en lun dag, men efter en solrig formiddag vil der om eftermiddagen kun være få solstrejf. Til gengæld vil det være ganske stille med bare en svag til let vind (7-8 km/t), der i starten vil komme fra syd go senere fra vest. Det bør give sidemed- og medvind fem til toppen af Sa Creueta, men derfra vil der hovedsageligt være sidemod- og modvind. Der vil være sidemodvind på de sidste to stigninger og modvind på stykket imellem den. På grusvejen får man endda direkte modvind, indtil man over de sidste 1,2 km vil have hovedsageligt sidevind.

Favoritterne

Med dagens magtdemonstration fra Fabio Jakobsen har Quick-Step nu sat kurs mod at vinde alle løbets fem etaper, og det er vel også svært at komme udenom, at de har den store favorit også de tre sidste dage. Næste skridt mod den bedrift er fredagens kongeetape, der - hvis ikke vinden skaber drama på lørdag - efter alt at dømme vil cementere klassementet allerede inden de sidste to etaper.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Da det arabiske tempomirakel fortsatte

Måske var sidste års kongeetape blød, men det kan man bestemt ikke sige om denne. Det meste af etapen er ikke alt for svær med generelt relativt bløde stigninger, men den sidste stigning er stejl og grim, præcis som vi kender det fra tidligere udgaver. Der er ganske vist stadig tale om en relativt kort stigning, men den er betydeligt længere, end vi plejer at se det, og det bør give de mere rene klatrere en bedre chance end i de mest eksplosive afslutninger. Gruset vil lægge et ekstra lag til dramaet, da det ofte er en udfordring for ryttere, der foretrækker at stå op, men det vil formentlig alligevel være den mest formstærke klatrer, der vil vinde i denne finale. Ganske vist er der modvind det meste af vejen, men den er så svag, at det på disse procenter formentlig ikke bliver altafgørende,

Man må også formode, at det ender i det ventede slag på stigningen. På etaper som disse har et udbrud altid en chancer, når der er skabt forskelle i klassementet, og derfor tror jeg på en aktiv start, hvor det kan tage tid at få udbruddet etableret. Herefter vil Quick-Step tage kontrol, og selvom de egentlig burde lade bonussekunderne sejle, skulle det ikke undre mig, om Remco Evenepoel er så sejrssulten, at de vil gå efter at køre dem ind. Hvis ikke, vil Movistar utvivlsomt hjælpe, men efter dagens positive covidtest til Juri Hollmann og Einer Rubio er de stærkt svækkede. Det øger udbruddets chancer en anelse, men da også Bora og Ineos samt i mindre grad Israel-Premier Tech tankede selvtillid i går, burde der være tilstrækkeligt med muskelkraft til at skabe samling, også fordi mange af stigningerne er så lette, at det ikke er alt for svært at kontrollere.

Finalen vil formentlig blive indledt på næstsidste stigning, hvor det ikke er umuligt, at Evenepoel vil bede Quick-Step lægge pres. Det er dog nok for stor en risiko, og snarere peger pilen på Bora, Ineos og Movistar. De to førstnævnte har stærke mandskaber til at gøre det, mens spanierne nok desværre er nødt til at vente til sidste stigning, når de er uden Rubio. Slutteligt skal det formentlig afgøres på sidste stigning, hvor jeg venter mig, at vi vil se de samme hold lægge et pres så længe, de kan, men Deceuninck har også med Mikkel Honoré og Mattia Cattaneo et fornuftigt hold til at kontrollere, når det er nødvendigt.

Efter i går kan man ikke pege på mange andre end Remco Evenepoel. Belgieren var favoritten inden løbet, og formodningen om, at han ville komme ud af vinterpausen topmotiveret og i storform, som vi også så det i 2020, blev bekræftet. Belgieren var i sin egen liga, og i dag bekræftede han sin overlegenhed ved efter en stor føring for Jakobsen at spurte sig ind på en 8. plads i en hård finale. Man sidder med fornemmelsen af, at det er første gang siden styrtet, at vi har ”den rigtige Evenepoel” tilbage, og når det er tilfældet, er han svær at slå.

Denne finale er dog anderledes, og inden styrtet viste han af og til svagheder i bjergene. Eksempelvis blev han slået på den anden af to bjergetaper, da han tog de samlede sejre i Algarve og Burgos. Rivalerne kan på en længere og stejlere stigning som denne finde mere håb, men lige nu synes styrkeforholdet at være for skævt. Gruset regner Evenepoel også som en fordel, da han modsat mange andre er meget siddende, og han kørte også sin bedste bjergetape på grusvejsbelagte Campo Felice i sidste års Giro, hvor det jo er noget andet end det flade grus, der voldte problemer senere i samme løb. Alle pile peger på, at Evenepoel tager sin anden solosejr.

Igen må det være Aleksandr Vlasov , der er truslen. Russeren så flyvende ud på Mallorca, og det bekræftede han igen i går, hvor han efter det skuffende 2021 igen lignede 2020-udgaven af sig selv. Skal han slå Evenepoel, står han stærkere i en finale som denne, da han i Vueltaen har vist, at han har flair for stejle stigninger, ikke mindst på Angliru. Med sin siddende stil passer han også fint til gruset, og han må i første række være manden, der kan slå Evenepoel.

Dernæst vil jeg pege på Carlos Rodriguez. Vi fik desværre ingen billeder bag Evenepoel og Vlasov i går, men forinden så det spanske stortalent overbevisende ud, da han med Enric Mas og Remco Evenepoel på hjul kørte op til de først angribende ryttere. I forvejen har han længe banket på til sit store gennembrud, og det er stærkt sandsynligt, at han har trænet hårdt til de første spanske løb, hvor han kan få nogle sjældne chancer. En rigtig bjergetape som denne burde give ham en bedre chance, og derfor ligner han en stærk kandidat.

Det gør Enric Mas også. Det er en fornøjelse at se ham starte så meget bedre, end han plejer. Det så vi på Mallorca, og det så vi igen i går. Vi ved af erfaring, at han kun bliver bedre og bedre, og han passer meget bedre til denne etape, hvor også han vil elske de stejle procenter, han ofte har excelleret på i Vueltaen. Han synes stadig at mangle nogle procent, men måske kan overtallet hjælpe i det taktiske spil, hvis jævnbyrdigheden er stor.

Det var også opløftende at se Jakob Fuglsang . Det er klart, at han ikke ligner den ryttere, der i 2019 og 2020 lagde flyvende fra land ved at vinde Ruta del Sol, men han er helt anderledes end ved starten på 2021. Igen lider vi under, at vi ikke fik mange billeder af gruppen, og derfor er hans styrke svær at vurdere, men der så ud til at være power i hans angreb. Vi ved fra Strade Bianche, at den tidligere mountainbiker mestrer kunsten at køre på grusvejsstigninger, og i det hele taget er denne korte, stejle stigning vel ret perfekt for ham. For at vinde skal han nok lukrere på det taktiske spil, men den evne besidder han også i rigt mål.

Læs også

Sådan vil Pogacar lave Giro-Tour-double

En rytter, der kan overraske, er Tao Geoghegan Hart . Hans ringe resultat i går skyldtes nemlig ikke en fortsættelse af sin nedtur, men derimod en punktering i finalen. Han så da også meget aggressiv ud, da han trak sin gruppe frem mod stregen, og det kunne tyde på, at en velkørende Geoghegan Hart har taget hovedparten af slæbet. Denne eksplosive stigning burde passe ham, og vi ved fra 2020, at han kan starte enormt stærkt. Dengang endte han på podiet i dette løb ved at køre stærkt på en stigning af denne type, og derfor er der håb for, at vi endelig ser den rigtige Geoghegan Hart igen i morgen.

Movistars anden kandidat er Alejandro Valverde , men han var vel gårsdagens skuffelse. Han var ikke for alvor med i de ryk, vi nåede at se, inden kameraet sagde farvel til gruppen, og i spurten brugte han slet ikke sin hurtighed til at jagte de 4 bonussekunder. Måske var det en påmindelse om, at gamle Valverde trods alt ikke er den Valverde, vi så for nogle år siden, men det ville måske være overraskende. Sidste år manglede han konsekvent et par procent på de svære stigninger, og selvom denne egentlig burde passe ham perfekt, tror jeg, at han mangler lidt for meget. Til gengæld har han sin spurt som et gyldent våben.

Den måske mest glædelige overraskelse i går var Antwan Tolhoek. Han ikke blot åbnede ballet med et angreb, men han kørte også med de bedste til sidst. Det er ellers længe siden, vi har set de takter fra den engang så lovende hollænder, men vi ved, at potentialet altid har været stort. Holdskiftet har tilsyneladende givet ny motivation, og da denne stigning burde passe ham endnu bedre, må han ventes at være helt fremme.

David de la Cruz startede uventet stærkt på en eksplosiv stigning, der ikke passede ham. Det gør morgendagens korte stigning heller ikke, men den er i hvert fald betydeligt bedre for ham end gårsdagens. Hans dieselmotor kommer mere til sin ret i dette terræn, og vi må formode, at han vil være tættere på de bedste. Det er dog svært at se ham vinde, selvom han vil have lidt ekstra frihed af, at han i dag på klassisk De la Cruz-maner smed tid på en sprinteretape - denne gang dog som følge af en defekt.

Supertalentet Juan Ayuso kom lidt til kort i går, men helt skidt var det ikke. Han meldes stadig i fremragende form, og han har i Baby-Giroen vist, at han er stærk også i rigtige bjerge. Han er også stadig uprøvet på dette niveau og kan formentlig have gavn af, at de værste nerver har lagt sig i et hjemmebaneløb, han har satset stort på. Det skal i hvert fald blive interessant at se, hvor langt han kommer.

Stigningen er med sin stejle, eksplosive natur ikke ideel for Pavel Sivakov , der skuffede igen i går. Derfor er det svært at se ham helt fremme, men finalen passer ham vel trods alt bedre, end den gjorde igen. Sejren kommer han ikke i nærheden af, men måske Ineos kan udnytte, at de som de eneste kan sidde med tre mand i finalen.

Selvfølgelig skal man også nævne Luis Leon Sanchez, der nok engang beviste, at han altid er stærkere nu end på alle andre tider af året. Denne stigning er dog af en helt anden kaliber, og ser man på hans klatreniveau de seneste år, vil det være højst besynderligt, hvis han er med helt i front. Stigningen er dog så kort, at han formentlig vil ende ganske fornuftigt.

Efter skuffelsen på Mallorca var det godt at se Ben Hermans gøre det meget bedre i går. Denne form for kort, stejl stigning er endda dem, han ofte har brilleret i på denne tid af året, hvor han blandt andet har vundet samlet i Oman. Jeg vil tro, at han bør gøre det endnu bedre i morgen og dermed måske kan blibe en allieret til Fuglsang, men vinde kan han ikke i dette selskab.

Endelig er der Giulio Ciccone . Som jeg skrev i den overordnede optakt, var forventningerne afdæmpede, fordi han ikke har trænet intenst i optakten, og i det lys gik gårsdagens etape egentlig ganske hæderligt. Vi så på Campo Felice i Giroen, at han var fremragende på denne form for grusvejsstigning, og det skal blive interessant at se, hvor langt han kommer med det svage formmæssige udgangspunkt, han har.

I går gjorde Matej Mohoric og Mikkel Honoré det flot, men denne stigning bør være for svær, som den også er det for Antonio Soto. Marc Soler kan måske overraske positivt, fordi han i går blev sat ud af spillet af styrt, men vi så på Mallorca, at formen ikke er i top. Wilco Kelderman synes efter en svær vinter at være formsvag, og Sam Oomen må nok engang sande, at han stadig ikke er på sit gamle niveau. I morgen ventes Dylan Teuns ikke at skulle føre, og på denne form for stigning tror jeg, at han kan være med relativt langt fremme, men ikke helt i front. Af samme grund bør Pello Bilbao gøre det bedre, selvom hans arbejde forleden tydeligt signalerer, at han ikke er i form. Jeg vil også tro, at Ben Zwiehoff, der var stærk på Mallorca, vil gøre det ganske fornuftigt, og selvom han som ventet ikke kan være med i front på denne tid af året, siger logikken vel, at Vincenzo Nibali bør gøre det en anelse bedre end i går. Man kan også håbe, at Lucas Hamilton i går bare havde en dårlig dag, men efter hans trængsler i efteråret ved vi, at hans bundniveau er lavt. Endelig glæder jeg mig til at se mountainbikeren Milan Vader, men skal man forstå meldingerne om hans potentiale vil dette nok være for skrap kost.

Feltet.dks vinderbud: Remco Evenepoel

Øvrige vinderkandidater: Aleksandr Vlasov, Carlos Rodriguez

Outsidere: Enric Mas, Jakob Fuglsang, Tao Geoghegan Hart, Alejandro Valverde, Antwan Tolhoek

Jokers: David de la Cruz, Juan Ayuso, Pavel Sivakov, Luis Leon Sanchez, Ben Hermans, Giulio Ciccone

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)