Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 4. etape af Saudi Tour

Optakt: 4. etape af Saudi Tour

04. februar 2022 11:16Foto: Deceuninck - Quick-Step Cycling Team/Getty Images

Dylan Groenewegen tog sig en fornem revanche efter torsdagens skuffelse på en blæsende dag, hvor Santiago Buitrago overlevede en betydelig krise. Dermed er han stadig i front, inden det helt store slag om den samlede sejr skal slås på fredagens kongeetape, hvor en brutal mur i finalen lægger op til et forrygende opgør mellem løbets klatrere - hvis da ikke den kraftige sidevind sender dem til tælling forinden.

Artiklen fortsætter efter videoen.

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

 

Ruten

Ruten for to år siden var bestemt ikke flad, men stigningerne lå alle for langt fra mål til, at sprinterne kunne holdes fra fadet. En sprintersejr bliver det til gengæld med sikkerhed ikke til i år, hvor arrangørerne i den grad har skruet op for sværhedsgraderne. Hvis nogen troede, at den saudiske ørken var flad, vil de således blive klogere fredag, når en ellers flad kongeetape når sit klimaks. Her skal rytterne nemlig over en sand mur, der stiger med intet mindre end 12,0% over 2,9 km, og som vil sikre, at det er klatrerne, der skal slås om den samlede sejr denne gang. Efter toppen er der dog knap 9 km til mål, og derfor er der mulighed for, at der kan ske samling i en lille gruppe til det, der derfor også kan blive en ganske taktisk finale.

 

Ligesom på 1. etape indledes etapen i ferieområdet Winter Park, men denne gang skal der sluttes ved Skyviews of Harrat Uwayrid, der er et højdedrag, som ligger umiddelbart nordvest for parken og med udsigt ud over startområdet. Den bare 149,3 km lange etape består derfor af endnu en tur rundt i den nærliggende ørken, inden man vender tilbage for at slutte med opkørslen til udsigtspunktet og målet. Denne gang køres i en fladere del af ørkenen, end det var tilfældet på 1. etape, og derfor er det kun let faldende, når man lægger ud med at køre mod sydøst og nordøst ad en lige ørkenvej. Den leder ned til en næsten helt flad rundstrækning, hvor man kører en hel omgang og blandt andet passerer gennem byen Mughayra efter 27,8 km.

 

Læs også
UAE-dominans på regnfuld Romandiet-enkeltstart - dansker med topresultat

 

Efter rundstrækningen går det mod nordøst videre gennem ørkenen op til dagens første spurt, der er placeret efter 57,2 km. Herfra får det mod nord ad en næsten helt lige ørkenvej, der er skiftevis flad og ganske let stigende, inden det går videre mod nordvest af endnu en ørkenvej, der først er let faldende og siden flad. I etapens nordligste punkt drejer man mod syd for at køre ad et ganske let stigende stykke forbi dagens anden spurt, som er placeret efter 104,2 km, inden det går ad en snoet og let faldende ørkenvej mod syd, sydøst og siden igen syd tilbage til Winter Park, der nås efter 132,6 km.

 

I stedet for at køre ind til en afslutning inde i parken skal man nu på en smuttur ind i bakkerne nordøst herfor. Derfor drejer man skarpt mod vest for at følge en først let faldende og siden let stigende vej, der leder direkte ind på dagens voldsomme hovedmenu, nemlig en mur, der over 2,9 km stiger med hele 12,0%. Toppen rundes efter 140,7 km, hvor dagens bonusspurt er placeret, hvorefter de sidste 8,6 km er ganske let faldende. Kort efter toppen drejer man mod sydøst, og derefter er det en næsten helt lige vej, der leder direkte ind til målet med udsigt over Winter Park. Det falder let hele vejen, den sidste kilometer med 1,8% i gennemsnit.

 

Etapen byder på i alt 1300 højdemeter.

 

Skyviews of Harrat Uwayrid har ikke tidligere været mål for et stort cykelløb.

 

 

 

 

 

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

 

Læs også
Trek trækker sig fra sponsorat

 

Vejret

Det stille vejr, vi havde de første dage, er en saga blot, for der venter også en blæsende fredag. Igen vil det være skyfrit, men med en lavere temperatur på beskedne 18 grader. Vinden vil være frisk til hård (26-28 km/t) og komme fra vestsydvest. Det giver forskellige forme for sidevind nærmest uafbrudt hele dag. Det gælder også på stykket fra sidste spurt ned til bunden af stigningen, hvor der vil være modvid hele vejen op. Efter toppen vil der være sidemedvind hele vejen ind til stregen.

 

Favoritterne

Selvom det egentlig lugtede af en rolig modvindsdag, blev dagens etape alligevel ganske dramatisk, og det så kortvarigt ud til, at Anthon Charmig, der var imponerende velkørende i sidevinden, kunne tage et stort skridt mod den samlede sejr. Så godt gik det desværre ikke, da modvinden i sidste ende alligevel blev for kraftig, men det vidner om, at danskeren bestemt ikke er uden chance for at løbe med det hele.

 

Med udsigt til en lørdag nærmest uden vind vil klassementet skulle fastlægges på morgendagens kongeetape, der er noget helt andet end det, vi har set hidtil. Gårsdagens stigning var bestemt ikke let, men den var trods alt kort og ikke alt for stejl. I morgen venter der en mur, der minder mere om Baskerlandet end et klassisk ørkenløb, og her er det slut for feltets Ewan’er. Nu skal feltets relativt få klatrere tage over. Stigningen er ganske vist kort og derfor stadig en sag for eksplosive ryttere, men på så stejle procenter vil det eksplodere, og det lader sig bestemt gøre for bedste mand at køre alene hjem.

 

Vi kan imidlertid sagtens få mere cykelløb end bare et slag på stigningen. Den kraftige vind fortsætter, og modsat i dag vil der være nærmest uafbrudt sidevind gennem hele dagen. Santiago Buitrago fik sig en lærestreg i dag, men det er ikke en disciplin, han mestrer. Hans rivaler har set, at han er sårbar, og selvom de er ude af klassementet, vil det ligne Deceuninck, der i dag havde seks af syv mand med i den 26 mand store frontgruppe, ikke at forsøge at splitte det.

 

Man bliver tit skuffet over, at vinden ikke lever op til det, den burde, når vi taler om disse ørkenløb, men baseret på det, vi så i dag, vil jeg tro, at vi får sidevindsræs. Måske vil den falde kortvarigt til ro, så vi kan få et udbrud etableret, men mit bedste bud er, at det vil være en lang dag med konstant og nervøs positionskamp. Der gives ingen garantier, men jeg vil tro, at den vil splittes, måske også relativt tidligt, og at vi gennem en del af dagen får et forfølgelsesløb, som vi også fik det i dag, og som vi fik det i Besseges i går. Jeg vil tro, at det er et decimeret felt, der vil ramme stigningen, og det er dårligt nyt for de små klatrere. I dette felt, der mest består af sprinterhold, er der et hav af store muskelbundter, der kan gå bananas i sidevinden, og det var tydeligt i dag, hvor der var flere muskelbundter end bjerggeder i frontgruppen. Faktisk var Andrea Bagioli, Charmig og Eliot Lietaer de eneste klatretyper i front, og det kan derfor meget vel være, at slaget på stigningen bliver et opgør mellem mindre end et håndfuld lettere folk.

 

Uanset om det bliver et opgør mellem mange eller få, kan stigningen godt blive en anelse mere taktisk, end man kunne ønske sig. Procenterne er så stejle, at det stadig bør splittes voldsomt, men med den kraftige modvind vil det på en garanteret åben ørkenvej måske være svært at køre alene. Det kan sagtens være, at vi alligevel får en lille gruppe på toppen. Skulle én mand køre alene væk, vil han til gengæld have en god chance for at holde hjem, da der vil være medvind på det faldende plateau til sidst. Har vi en gruppe på toppen, kan det ende i en spurt, men det kan også blive et taktisk spil, hvor en snu rytter kan snige sig væk på det flade.

 

Jeg vil pege på Andrea Bagioli som favorit. Italieneren var nok stærkeste mand i går, men han overvurderede sig selv ved nærmest af slæbe Buitrago gratis med til stregen. Morgendagens stigning er længere og knap så velegnet, men den er stadig så kort, at det er en udmærket Bagioli-stigning. Samtidig har han den fordel, at han kan slå alle løbets klatrere i en spurt, og at han ikke skal koncentrere sig om klassementet, men kun om etapesejren. Med andre ord kan han sagtens ende i en position, hvor han på toppen kan lade andre tage slæbet, når de har et klassement at køre for. Netop klassementet er også til hans fordel, hvis han skal kontrollere det flade, hvor alle vil frygte ham i en spurt. Her vil der efter alt at dømme være folk, der har travlt med at komme derudad, og det mindsker risikoen for, at en mand kan snige sig væk i et taktisk stop-go-spil. Modvinden er også til hans fordel, fordi det bliver sværere for en bedre klatrer at sætte ham af, men måske er hans bedste våben sidevinden. Som vi i dag, vinder Quick-Step enhver sidevindskamp, og han er derfor den eneste klatrer, der næsten med 100% sikkerhed vil sidde i første gruppe. Med andre ord er det svært at finde argumenter mod Bagioli, der må være etapens favorit.

 

Jeg vælger at pege på Maxim van Gils som nr. 2. Den unge Lotto-rytter var involveret i et åbenbart ret grimt styrt i går, og alligevel efterlod han et fornemt indtryk i finalen, hvor han førte på den sidste del af stigningen. Det er altid usikkert, hvordan han vil have det efter sit uheld, der efterlod ham i forslået tilstand, men i går var han trods skaderne en af de stærkeste. Lotto burde med Roger Kluge og Jasper de Buyst have et par folk til at hjælpe ham i sidevinden, selvom holdets præstation var bekymrende i dag. Han er også relativt hurtig på stregen, og selvom han ikke slår Bagioli i en spurt, bør han kunne slå de fleste andre. Med andre ord har han hele pakken - i hvert fald hvis han kommer af med italieneren.

 

Selvfølgelig kan Santiago Buitrago også vinde igen. Colombianeren så overbevisende ud i går, hvor han både var stærk og klog, men det var bekymrende i sidevinden i dag. Jeg kan godt være bange for, at han mister trøjen i fladlandet, hvor Bahrains unge hold kan få det svært mod de stærkere mandskaber. Hvis til gengæld han overlever vinden, står han fornuftigt, men etapesejren er ikke førsteprioritet. Selv hvis han er stærkest, gør modvinden det svært for ham at køre alene væk, og på det flade vil det være ham, der skal lukke alle huller. Hans spurtstyrke på flad vej er også ret ukendt, men selvom han har et godt punch, har han i hvert fald aldrig vist de afslutterevner, der skal kunne gøre det færdigt. Derfor tror jeg, at han skal alene hjem, hvis han skal vinde.

 

Læs også
Sådan vil Pogacar lave Giro-Tour-double

 

Sammen med de ovennævnte var det Anthon Charmig, der leverede det stærkeste indtryk i går. Nu kommer vi endda til en etape, der burde passe ham langt bedre, men det er en skam, at der ikke er mål på toppen. Han kørte ganske vist en god spurt i går, men det var på toppen af en bakke. På flad vej har han aldrig vist den store hurtighed, og han er heller ikke en rytter, Buitrago vil give megen plads. En anden udfordring er sidevinden, for selvom han imponerede i dag, er det klart, at hans hold hører til blandt de svageste. Til gengæld vil jeg ikke udelukke, at han kan være bedste mand på en stigning som denne, men spørgsmålet er, om modvinden gør det muligt at tage den solosejr, der nok er en hans vej til triumf.

 

Jeg er også nødt til at have Rui Costa som næste mand, men det er ikke med den store entusiasme. Portugiseren skuffede stort i gårsdagens finale, hvor han på en bakke, som burde passe ham som fod i hose, kun kunne følge med. Morgendagens stigning er i forvejen for stejl for ham, og efter den præstation i går tvivler jeg på, at han kan følge de bedste. Alligevel kan han ende med at vinde. Modvinden vil hjælpe ham, og i en spurt er han måske den eneste, der for alvor kan true Bagioli. Dertil kommer, at UAE i dag gjorde det godt i sidevinden, og selvom de mistede Costa selv, burde han have en bedre chance for at overleve end mange andre klatrere. Kommer han af med rivalerne allerede inden bakken, ser det pludselig lovende ud.

 

Hurtigheden gør også Axel Zingle til en kandidat. Franskmanden bekræftede sine puncheurevner i går, men baseret på det, vi så i hans ellers flotte efterår, vidner om, at denne stigning nok er for svær. Heldigvis bliver han hjulpet af modvinden, og skulle han komme med hele vejen, er han for mig at se den store trussel mod Bagioli på stregen. Jeg tvivler bare på, at han kommer så langt - også fordi han i dag røg af i sidevinden og aldrig kom tilbage. Det kunne meget vel gentage sig igen i morgen.

 

Det var opløftede at se Alexandre Geniez i går. I lyset af hans generelle trængsler de seneste år er det svært pludselig at se ham helt fremme på så svær en stigning, men man ved aldrig med en mand, der er kendt for udsving på størrelse med dem, man kan se på aktiemarkederne ved indgangen til en coronakrise. Han har altid haft for vane at starte stærkt, og skulle han klare sig hele vejen og overleve sidevinden, hvor hans hold er stærkt, er han i stand til at true de fleste i en spurt.

 

Det er Ruben Fernandez til gengæld ikke, og derfor kan han få svært ved at vinde. Til gengæld burde han være en af de bedste på stigningen, efter at han i går viste, at formen ikke er helt elendig. Det kræver dog, at han klarer sidevinden, hvor han synes meget sårbar, og derefter må han håbe, at han kan snige sig væk på det flade.

 

Al logik siger, at stigningen er for svær for Cyril Barthe, men han starter altid stærkt og var dybt imponerende i går. Han har en spurt, der gør ham til en trussel mod de fleste, og hans hold imponerede i sidevinden i dag. Det kræver nok, at de rene klatrere falder i vinden, hvis han skal have en chance, men modvinden vil hjælpe ham med at nå frem til den spurt, der er hans våben.

 

Jeg vælger også at nævne Cian Uijtdebroeks. Det belgiske stortalent fik sig en dukkert i går, men det var måske at forvente. Han er stadig ganske grøn, men ifølge hans eget udsagn har han ikke meget punch. Derfor var det måske ikke den ideelle finale, men for en klatrer som ham burde en mur være langt, langt bedre. Til gengæld blæste han væk i sidevinden i dag, og han ejer ikke den spurt, der skal færdiggøre arbejdet.

 

Endelig vil jeg nævne Lawson Craddock. Amerikaneren klatrer ikke som i gamle dage, men i dette felt burde han faktisk gøre det hæderligt. Han viste god form i går i en finale, der ikke passede ham, og modvinden vil hjælpe ham med at nå toppen. Vi skal ikke glemme, at han har været på podiet samlet i Californien og på en kongeetape i Polen. De klatreevner bør føre ham et stykke, men desværre er han sårbar i vinden og spurtsvag. Til gengæld betyder hans tempoevner, at han ikke skal have en millimeter på det flade.

 

Fred Wright kunne med sin hurtighed være en kandidat, men han skuffede for meget i går. Jeg er spændt på, hvor langt den stadig mere lovende Rui Oliveira kommer, men bakken bør være for svær. Det bør den også for Benjamin Declercq, der ellers endelig viste sit gamle potentiale i går, og for store, stærke Daniel Oss, der ellers viste storform i går. Jan Maas, Eliot Lietaer og Fredrik Dversnes burde på papiret være blandt de bedre klatrere, men efter i går ser vi dem nok ikke helt i front, selvom de bør være bedre her. Åbenlyst er Lennard Kämna, Xandro Meurisse og Victor de la Parte normalt blandt favoritterne, men de må betegnes som formsvage, og desværre er Matteo Fabbro åbenbart ret forslået af styrtet på 1. etape. Endelig stopper festen også for Caleb Ewan , der trods modvind trods alt strækker våben på så lang og svær en stigning, ligesom det gælder for de øvrige sprintere.

 

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

Andrea Bagioli
Maxim van Gils, Santiago Buitrago
Anthon Charmig, Rui Costa, Axel Zingle, Alexandre Geniez
Ruben Fernandez, Cyril Barthe, Cian Uijtdebroeks, Lawson Craddock
Matteo Fabbro, Fred Wright, Rui Oliveira, Benjamin Declercq, Daniel Oss, Jan Maas, Eliot Lietaer, Fredrik Dversnes, Victor de la Parte, Lennard Kämna, Caleb Ewan
DEL
INFO
Optakter
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?