Optakt: 4. etape af Vuelta a Burgos

SE MASSER AF OL-CYKLING PÅ DISCOVERY+ UDEN BINDING OG TIL TILBUDSPRIS

Ruten

Efter en dag i bjergene og et første slag mellem favoritterne håber sprinterne at få en anden og sidste chance på løbets næstsidste dag. Det burde der også være en god chance for, da arrangørerne modsat på 2. etape denne har designet en næsten helt flad etape på den spanske højslette. Nok er Vuelta a Burgos kendt for sine bjerge, men det meste af området er fladt, og det kommer i den grad til udtryk på fjerdedagen, der ligner en enkel sprinteretape, hvis ikke Burgos-regionens frygtede vind pludselig ændrer billedet dramatisk.

Med en distance på 149,0 km er der tale om endnu en kort etape, der fører feltet fra Roa de Duero til Aranda de Duero. Byerne ligger kun få kilometer fra hinanden, og der er derfor tale om en kringlet tur rundt på højsletten. Således lægger man ud med at køre en omgang på en 31,0 km lang rundstrækning i området nordvest for startbyen, og den er ganske enkel, idet man først kører an en let stigende vej mod sydvest og nord op på et plateau, der følges mod nordvest. Herefter drejer man mod øst og senere syd, hvor det falder let hele vejen ned til udkanten af startbyen.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Her drejer man mod nordøst for at køre ad en let stigende vej, og det fortsætter med at stige let, når man efter 36,0 km drejer mod nordvest, og når man efter 44,0 km drejer mod nord. Det gælder også, når det senere går mod øst, inden man efter 60,0 km drejer mod sydvest, hvor det begynder at falde let. Det fortsætter, når man senere drejer mod sydøst, inden det stiger let mod nordøst. Nu rammer man et relativt fladt stykke, der følges mod øst, syd, sydøst og nordøst, inden det efter 100,0 km begynder at stige let, mens man forsætter mod nordøst.

Etapens højeste punkt nås efter 108,0 km, hvor man drejer mod sydvest for at følge en let faldende vej, inden man efter 117,0 km drejer mod sydvest for at køre op over to mindre bakker. Efter 125,0 km bliver det til gengæld meget enkelt, når man drejer mod sydvest for ad køre ad en lang, lige og let faldende vej ind mod målbyen. Her drejer man i rundkørsler med 7 og 5 km igen, inden man kører direkte ind mod centrum. Der er rundkørsler med 3500, 3000 og 1400 m igen, inden man drejer til venstre i en rundkørsel lige ved den røde flamme, hvorefter man rammer den 6 m brede opløbsstrækning. Det falder let ned til den sidste kilometer, der stiger ganske let med 0,1%.

Etapen byder på i alt 1066 højdemeter.

Aranda de Duero var tidligere meget ofte besøgt, men det skete senest i 2014, hvor Aleksejs Saramotins rundede løbet af med at vinde den afsluttende enkeltstart foran den samlede vinder, Nairo Quintana, og Imanol Erviti. I 2008 vandt Yauheni Hutarovich en spurt foran Tomas Vaitkus og Elia Rigotto, mens Aurelien Passeron i 2007 tog en overraskende udbrudssejr. I 2005 vandt Carlos Castaño en kort enkeltstart foran Antonio Colom og Michele Scarponi, mens Alejandro Valverde i 2004 vandt en massespurt foran Aliaksandr Usov og Ion Del Rio Arteaga. I 2002 var der holdløb i byen, hvor ONCE vandt foran Phonak og US Postal, mens Andrea Tafi akkurat snød sprinterne på åbningsetapen i 2001. I 1999 åbnede løbet med en enkeltstart, der blev vundet af en helt suveræn Abraham Olano foran Angel Casero og Rik Verbrugghe.

SE MASSER AF OL-CYKLING PÅ DISCOVERY+ UDEN BINDING OG TIL TILBUDSPRIS

Læs også

Optakt: 4. etape af Tour de Romandie

Vejret

Efter et par stille og lidt kølige dage møder vi fredag de to elementer, Burgos er kendt for, nemlig varme og blæst. Det vil være næsten skyfrit med en temperatur på 31 grader, og samtidig vil det igen blive mere blæsende med en jævn til frisk vind, der i løbet af etapen tiltager fra en styrke på 12 km/t til 20 km/t. Den vil komme fra vestsydvest. Efter den indledende rundstrækning, hvor vinden vil komme fra alle retninger, vil der herefter være skiftevis side- og medvind. Med 41 km igen drejer man ind i sidevind, inden man med 24 km igen får modvind. Med 7 km igen får man sidemodvind, som varer ved, indtil man får sidevind på den sidste kilometer.

Favoritterne

Den første bjergetape gav nogle temmelig overraskende svar og sendte mindre krisetegn for et betydeligt antal Vuelta-favoritter, og i stedet blev det en genfødslernes torsdag, der bragte Romain Bardet, Mikel Nieve og Domenico Pozzovivo tilbage i rampelyset og lod Mikel Landa forstå, at hans form slet ikke er så ringe som frygtet. Til gengæld bimler og bamler alarmklokkerne utvivlsomt hos et Ineos-hold og hos Aleksandr Vlasov, der dog begge har styrtet som en sandsynlig forklaring på nedturen, og hos Hugh Carthy, der synes milevidt fra sin bedste form.

Bardet derimod leverede sin bedste præstation siden VM i 2018, og han kan nu drømme om også at tage karrierens anden etapeløbssejr - endda den første siden debutsejren i Ain i 2013. Forspringet er så solidt, at der skal en decideret offday til på Lagunas de Niela, hvis ikke projektet skal lykkes - i hvert fald hvis han klarer morgendagens strabadser.

På papiret er det bare en stilfærdig sprinteretape, men hvor det inden løbet ikke så ud til, at fredagen ville blive blæsende, ser det anderledes ud nu. I løbet af dagen vil vinden tiltage til samme styrke, som vi havde i tirsdags, og her fik vi ved selvsyn set, at det var nok til at splitte feltet på den åbne højslette.

Det gør etapen farlig. Arrangørerne har været kloge nok til at lave så mange retningsændringer, at der er et hav af relativt lange sidevindsstykker undervejs. Særligt det 17 km lange stykke, der starter med 41 km igen, har potentiale til at skabe drama, da det rammes så sent på dagen, at vinden vil være tæt på sin maksimale styrke. Splittelse kan også opstå på de tidligere sidevindsstykker, men da der er et længere medvindsstykke frem mod svinget med 41 km igen, er det formentlig først her, at det for alvor bliver farligt.

Det betyder også, at en udbrudssejr ligner en umulighed. Der kan sagtens komme lidt kamp om at komme afsted denne gang, hvor forskellene i klassementet er lidt større, og da det ikke vil være blæsende fra start, er det sandsynligt, at etapen falder til to, og at DSM tager kontrol med hjælp fra Bora, UAE og måske Caja Rural. Herefter vil nervøsiteten tiltage, og alene det vil være nok til, at udbruddet bør komme tilbage af sig selv.

Derfor burde det være sikkert, at vi får en spurt, da der denne gang ikke er sene bakker til et angreb. Spørgsmålet er bare, om det bliver et fuldt felt. Det er jeg langt fra sikker på. Tirsdagens etape taler for, at der vil ske splittelse, men spørgsmålet er, om der vil være interesse i at holde den gående over de sidste 17 km i modvind. Det vil kræve, at der er vigtige folk, der er sat af, og det er ikke sikkert, at det vil ske. Jeg vil tro, at det igen er Ineos, der kan tage initiativet, men vi så i tirsdags, at Romain Bardet, Mikel Landa og Domenico Pozzovivo alle sad, hvor de skulle. Pozzovivo er dog notorisk kendt for altid at blive sat i sidevind, og det samme er ryttere som Fabio Aru, David de la Cruz og Geoffrey Bouchard. I det lys kan Pavel Sivakov komme betydeligt nærmere podiet, og det taler vel for, at der er en vis sandsynlighed for, at vi får en splittelse, der kan holde hele vejen. I sidste ende burde det være uundgåeligt, at vi får en spurt, men jeg vil tro, at der er en god chance for, at det bliver i et reduceret felt.

Heller ikke denne gang er indløbet specielt teknisk. Der er et hav af rundkørsler, som gør det vigtigt ikke at sidde alt for langt tilbage, men det sidste sving kommer med 1 km igen. Derefter er der plads til at lade farten tale, og det er således ikke helt afgørende, at toget er stærkt.

Alligevel er det toget, der gør, at jeg peger på Juan Sebastian Molano. På 2. etape undervurderede jeg nok betydningen af Matteo Trentin, der leverede så godt et lead-out, at han selv endte som etapens nr. 3. Resten af toget er ikkeeksisterende, men i et felt uden mange sprintertog viste to mand sig at være nok. Trentin er den i særklasse bedste lead-out man, og da Molano også er en af de fire hurtigste, tror jeg, at det vil være muligt for colombianeren at tage sin anden sejr. Det kræver, at de klarer sidevinden, men det bør være en given ting, da Trentin er en af de førende sidevindskonger. Molano er mere skrøbelig, men holder han sig til sin holdkammerat, bør han sidde med hele vejen.

Læs også

Optakt: 7. etape af Presidential Tour of Türkiye

Jeg udelukker dog ikke, at der byttes rundt på rollerne. Det er først og fremmest Vuelta-forberedelse, og det er stadig uklart, om Molano skal med til det løb. Skal han ikke, vil det være Trentin, der er holdets sprinter, og så har han måske godt af at køre en spurt inden da. Han har ikke samme fart som Molano, men når han som lead-out man kan blive nr. 3, kan han også vinde, hvis han sættes perfekt op af colombianeren, der selv er god i den rolle. Derudover kan Molano også falde fra i sidevinden, og så er det op til Trentin at gøre det færdigt. Mit bedste bud er dog, at de holder sig til hurtigste mand, og derfor er Molano min favorit.

Dernæst vil jeg pege Jordi Meeus. I går gik det galt for belgieren, da Bora blev lidt fanget af deres beslutning om at sende Marcus Burghardt i udbrud, hvilket umuliggjorde et lead-out. Holdet var dog også gået i stykker inden da, og Meeus var derfor ude af kampen inden spurten. Han sluttede dog stærkt af og var meget tilfreds med farten, og han lignede da også den måske hurtigste mand i spurten. Han har ikke en lead-out man af Trentins kaliber, men Daniel Oss er ikke ringe i den rolle, og Bora har samlet set et af de klart stærkeste tog. I sidevind burde de også være blandt de stærkeste, og derfor er det meget muligt, at Meeus får sin sejr. Han skal formentlig bare sidde rigtigt.

Den store overraskelse i går var DSMs stærke tog. Martijn Tusveld og ikke mindst Nico Denz satte Alberto Dainese perfekt op, og det var ikke meget, den unge italiener manglede for at tage den store sejr. Hvis toget leverer lige så godt igen, er Dainese utvivlsomt også hurtig nok til at vinde, men spørgsmålet er, hvad det koster, at de nu skal tage sig endnu mere af Bardet. Det kan koste nogle kræfter, særligt hvis der er sidevind undervejs. Heldigvis viste Dainese selv forleden, at han sagtens kunne klare sig i vinden, men måske koster det de holdkammerater, der skal sætte ham op til spurten. Det er dog langt fra givet, og dominerer de igen, kan det sagtens blive til endnu en sejr i den pludselig DSM-stime.

Ligesom Meeus tabte Jon Aberasturi i positionskampen, men ligesom belgieren kom han i god fart, da han endelig slap fri. Han dokumenterede dermed, at han er en af feltets klart hurtigste, og med de spurter, han har kørt i år, er han helt sikkert hurtig nok til at vinde. Problemet er hans svage hold, der kostede for meget i går og sikkert vil gøre det igen. Heldigvis er han god i positionskampen, men spørgsmålet er, om det er nok mod de bedre hold. Derudover er holdet svagt i sidevinden, og her er han et mere sandsynligt offer end mange andre.

Dernæst vil jeg pege på Itamar Einhorn. Israeleren sad fremragende i går, hvor Sep Vanmarcke satte ham smukt op, og selvom han ikke helt har de bedstes fart, kommer han langt med sit tog. Nu kan det endda også ventes, at Mads Würtz Schmidt kan indgå, når han denne gang næppe vil være i angreb, og så kan Einhorn komme langt, selvom farten næppe rækker til sejr. Til gengæld ryger han formentlig af, hvis det splittes, men det kan så åbne døren for, at Vanmarcke eller Würtz vil spurte i et mindre felt. De kan dog ikke slå sprinterne.

Jeg er igen spændt på at se Alpecin. De har Sacha Modolo som holdets sprinter, men i går kørte de for Edward Planckaert . Det gav god mening, da Planckaert skulle slå Serrano for at holde førertrøjen, og Modolo var tillige styrtet dagen forinden. I morgen vil jeg tro, at de satser på Modolo, der ikke virker alt for forslået. Det er længe siden, han har kørt en spurt på dette niveau, men han har et fremragende tog, der tæller Planckaert, Tobias Bayer og Scott Thwaites. Det kan bringe ham ganske langt, hvis han stadig har den fart, han senest viste i begyndelsen af 2020. Han klarer dog næppe sidevinden, men det kan så skabe plads til Planckaert og den urimeligt formstærke Bayer. De vil kunne begå sig i et mindre felt, men næppe vinde.

Gårsdagens spurt blev endnu en nedtur for Marc Sarreau, der stadig ikke er ved fordums styrke. Meget af det skyldes dog også positionering, og han burde have farten til mere end en 9. plads. Damien Touzé burde være en udmærket lead-out man i en finale, der heldigvis ikke er for teknisk. Desværre frygter jeg, at han skal hjælpe Geoffrey Bouchard og Jaakko Hänninen, der meget vel kan ende med at blive sat i sidevinden.

Det var godt at se Reinardt van Rensburg køre en god spurt forleden. Det er helt klart, at han ikke har farten til at vinde, men i dette felt kommer han langt på sin rutine og positionering. Desværre bliver hans vigtigste opgave at beskytte Fabio Aru og Domenico Pozzovivo, der er meget sårbare i sidevinden, og jeg frygter derfor, at han vil ende med at skulle føre i anden gruppe. Ender det i en fuld massespurt, burde han dog gøre det på samme niveau som forleden.

En overraskelse har været at se livstegn fra Chris Lawless, der ellers knap har kunnet gennemføre sine løb på det seneste. Han ligner en sårbar mand i sidevinden, hvor Total er svage, og hvor han nu mangler holdbarhed, men han viste i går, at hans fart fører ham et stykke i dette felt. Han kan helt sikkert ikke vinde, men med Adrien Petit som lead-out man står han bedre end mange andre.

Læs også

Ayuso er stadig mærket af kuldechok

Endelig er der Thomas Boudat. Han var involveret i et grimt styrt på 1. etape, og derfor var han slet ikke på toppen i går. Han tror dog på, at han vil være kommet sig så meget, at han kan gøre det bedre nu. Arkea var gode i sidevinden forleden, hvor de havde mange i første gruppe, og kan de gentage det, står de stærkt. Toget med Matis Louvel og Kevin Ledanois er ikke helt ringe, men Boudat mangler nok farten til at vinde.

En joker er Jhonatan Narvaez, der næppe vil deltage i en fuld spurt, men som kan udnytte Ineos’ styrke i sidevinden til måske at lave et resultat i et mindre felt, selvom han ikke kan vinde. Hos BikeExchange vil Robert Stannard prøve, men uden større fra sit lille hold af klatrere er det svært, når han tillige ikke er den hurtigste og sårbar i sidevinden. Hos Eolo vil Vincenzo Albanese prøve, men boulevardspurter er ikke ham, og holdet er sårbart i sidevinden. Jens Keukeleire viste sin intention om at spurte i går, men det gik galt. Han klarer sig ikke i en stor spurt, men da han var god i sidevinden forleden, kan han måske lave et resultat, hvis den splitter. I går spurtede Gonzalo Serrano for at sikre sig førertrøjen, men det er ikke aktuelt nu, og derfor er det nok snarere Jose Joaquin Rojas, der kan gå efter en top 10. Også Mikel Alonso, Kiko Galvan, Jetse Bol, Carlos Canal og Anthony Roux kan tænkes at spurte, men uden de store perspektiver.

Feltet.dks vinderbud: Juan Sebastian Molano

Øvrige vinderkandidater: Jordi Meeus, Alberto Dainese

Outsidere: Jon Aberasturi, Matteo Trentin, Itamar Einhorn, Sacha Modolo

Jokers: Marc Sarreau, Reinardt van Rensburg, Chris Lawless, Thomas Boudat, Edward Planckaert, Tobias Bayer, Jhonatan Narvaez, Mads Würtz Schmidt, Sep Vanmarcke

SE MASSER AF OL-CYKLING PÅ DISCOVERY+ UDEN BINDING OG TIL TILBUDSPRIS