Optakt: 4. etape af Vuelta a Burgos

STREAM VUELTA A BURGOS UDEN AFBRYDELSER

Ruten

Efter en dag i bjergene og et første slag mellem favoritterne vender vi tilbage til fladere terræn i en af løbets klassikere. Her er vi tilbage på den spanske højslette, hvor rytterne kan se frem til endnu en meget flad etape. Det betyder imidlertid ikke, at etapen er helt enkel, idet der venter en velkendt stigning op til mål, hvor vi ved de fem foregående besøg har været vidner til en fascinerende spurt på en ganske hård bakke med muligheder for både stærke sprintere og puncheurs. De vil håbe igen at spurte om sejren, men forinden skal de overleve risikoen for sidevind i det flade Burgos-terræn.

Etapen byder på 169,0 km, der fører fra Torresandino til Ciudad Romana de Clunia. Hele etapen finder sted på det plateau, der udgør en stor del af Burgos-regionen, og derfor er der tale om en hovedsageligt flad sag. Fra starten kører man mod sydvest ad en ganske flad vej, inden man efter 19,6 km drejer mod nordøst. Her bliver det en anelse mere kuperet med nogle småbakker, og sådan fortsætter det, når man efter 38,6 km drejer mod sydøst. Kort efter går det igen mod nordøst og siden øst, syd og sydøst frem til byen Villanueva de Gumiel, der nås efter 64,2.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Her tager man hul på en 35,4 km lang rundstrækning. Først kører man igennem det småkuperede terræn ad en lige vej mod sydøst, inden man drejer mod sydvest. Efter 83,0 km rammer man en længere og blød bakke, hvorefter det begynder at falde let, når man drejer mod nordvest og siden nord for at køre frem til den store by Aranda de Duero. Herfra kører man mod nordøst ad en lige og let stigende vej frem til rundstrækningens udgangspunkt.

Efter rundstrækningen fortsætter man ad en helt lige og ganske let stigende vej frem til byen Caleruega, som passeres efter 134,5 km. Herfra bliver det igen en anelse mere kuperet, når man snor sig mod først sydvest og siden sydøst ned til Peñaranda de Duero, som nås efter 152,0 km. Her drejer man mod nordøst, hvorefter det er en ganske let stigende og lige vej, der leder frem mod målbyen. Med 2 km igen drejer man mod nordvest ind på en vej, der stiger med 2% frem til et skarpt 180-graderssving med 700 m igen, hvorefter det stiger med 5-6% resten af vejen op mod mål, mens man med 500 m drejer let til højre ind på opløbsstrækningen. I alt stiger den sidste kilometer i snit med 6,4% med et maksimum på 7% i svinget med 500 m igen.

Etapen byder på i alt 1361 højdemeter.

Etapen er blevet benyttet flere gange de senere år og er blevet lokale Carlos Barberos legeplads. Grundet en skade var han dog ikke med ved det seneste besøg i 2019, hvor en anden puncheur, Alex Aranburu, sejrede foran holdkammeraterne Alexandr Riabushenko og Rui Costa, og hvor der var et hul på 6 sekunder bag de seks forreste. I 2018 sejrede Barbero foran Marco Tizza og Nicola Bagioli i den stigende spurt, og i 2017 slog han nærmest Gianni Moscon og Julian Alaphilippe i en spurt på bakken op mod mål. Barbero var også hurtigst i 2015, hvor han vandt spurten foran Daniel Moreno og Jesus Herrada, mens hovedparten af favoritterne nåede mål 3 sekunder senere. I 2011 vandt Daniel Moreno med 1 sekund ned til 12 ryttere anført af Samuel Sanchez og Pablo Lastras.

STREAM VUELTA A BURGOS UDEN AFBRYDELSER

Læs også

Optakt: 4. etape af Tour de Romandie

Vejret

På disse højsletteetaper frygter alle altid vinden, men selvom aftenen faktisk bliver lidt blæsende, venter der en stille fredag. Den vil starte helt skyfrit og slutte med ganske få skyer, og efter en koldere dag vil temperaturen atter vise tænder med et maksimum i målbyen på 33 grader. Vinden vil være svag til let (10-13 km/t) og gennem etapen dreje hele vejen fra sydøst over syd og sydvest til vest. Det gør det lidt svært at sige, hvordan vinden vil være på de enkelte strækninger på den kringlede rute, men der venter mod slutningen først et medvindsstykke, siden et sidemodvindstykke og slutteligt et sidemedvindsstykke frem til målbakken, hvor der vil være sidemodvind på den nedre del og stort set direkte modvind over de sidste 500 m.

Favoritterne

Efter at klassementskampen tog form i dag, sætter vi den på pause igen inden lørdagens store slag på Lagunas de Neila. Alligevel er der grund til at glæde sig til fredagens etape. Det er nemlig en herlig klassiker, som vi har savnet, siden den sidst var på programmet for tre år siden, og den er ikke altid helt let at greje, fordi den passer til flere forskellige ryttertyper.

Carlos Barbero ærgrer sig utvivlsomt over, at Lotto ikke kører løbet. Ikke blot kommer han fra Burgos, han har også vundet denne spurt tre gange i træk. Det er faktisk ret overraskende. Nok er han specialist i at spurte op ad bakke, men jeg ville egentlig mene, at finalen burde være lidt for hård til ham. Vi taler om en sidste kilometer med 6,1% i snit, og det burde altså være lidt mere for lidt lettere folk.

Det viser historien da også. De stærke sprintere kan sagtens være med fremme, men de kommer som regel en anelse til kort. For tre år siden havde Giacomo Nizzolo eksempelvis vundet den ret hårde 1. etape, men da vi nåede hertil, blev han ”kun” nr. 8 i et puncheurshow domineret af Alex Aranburu foran Alexandr Riabushenko, Rui Costa, Cyril Gautier, Jhonatan Narvaez og endda Richard Carapaz. I 2018 havde vi navne som Tao Geoghegan Hart, Merhawi Kudus, Jonathan Lastra, Miguel Angel Lopez og sågar spurtsvage David de la Cruz i top 10, mens det i 2017 var Gianni Moscon og Julian Alaphilippe, der var tættest på Barbero, og hvor en sprintertype som Matteo Trentin, der jo i den sæson var her, der og alle vegne i den efterfølgende Vuelta, ”blot” endte som nr. 6. Vi skal altså som udgangspunkt se i retning af lidt lettere folk, selvom de mest holdbare sprintere med evner på bakker dog har en chance, som Barbero kan skrive under på.

Først skal vi dog have en spurt, og spørgsmålet er, om vi kan være sikre på at få det. Generelt har der været meget lille føringsvillighed i årets løb, og jeg tør ikke udelukke, at vi får et pokerspil. Efter i dag er forskellene store, og Ineos vil have det fint med at spare kræfter til lørdagens nøgleetape. Det er andre hold, der skal jagte, hvis vi vil have samling.

Jeg tror dog, at interessen er der. EF har vist, at de tror meget på Ruben Guerreiro, og efter dagens hårde arbejde vil de formentlig give den et skud igen i morgen. Jeg vil også tro, at Bahrain kan lugte endnu en sejr med Santiago Buitrago, og mit gæt vil være, at de to mandskaber vil påtage sig ansvaret. Jeg vil også ønske, at Movistar, der har hele to vinderkandidater, ville løfte en finger, men det er der ikke just noget, der tyder på. Helt udelukkes kan det dog ikke. Endelig er UAE vel også en kandidat, når nu Rui Costa faktisk blev nr. 3 i denne finale for tre år siden, og når Trentin tidligere har været relativt tæt på med en 6. plads.

Jeg vil dog tro, at vi får en aggressiv start, som vi gjorde det i dag. Forskellene er store nok til, at det giver mening at tro på det, men hvis der vitterligt er hold, der går efter en spurt, burde de i det flade terræn, kunne sikre, at udbruddet ikke bliver for stærkt. Når det er kørt, regner jeg med kortvarig kontrol fra Ineos, inden Bahrain og EF samt måske Movistar og UAE kan ventes at tage kontrol.

Heller ikke i morgen regner jeg med sidevindsdrama. Ruten er designet med enormt mange retningsskift, og vinden skifter meget retning i løbet af dagen. Det blæser også op om aftenen, og det kan give en del nervøsitet, men under etapen bør vinden være så svag, at den aldrig bliver farlig.

Mit gæt er således, at vi får den puncheurspurt, vi plejer. Vi vil se en voldsom positionskamp frem mod svinget i bunden af bakken, og det har desværre før ført til styrt. Vejen er ikke specielt bred, og man risikerer at blive lukket inde, men finalen er også så hård og med så få tekniske komplikationer, at det som regel er farten og poweren og ikke positionen, der taler. Det er en rigtig syrespurt, hvor timing er altafgørende, særligt i år, hvor de lidt tungere folk vil blive hjulpet af modvinden.

Ofte har man til denne slags etaper en eller to relativt klare favoritter, men denne gang synes jeg, at det er pivåbent. Der er relativt mange, jeg vil tilskrive en reel chance for at vinde, også selvom det er en finale uden mange tilfældigheder.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Da det arabiske tempomirakel fortsatte

Med nogen tøven peger jeg derfor på Santiago Buitrago. Colombianeren har ikke vist sine puncheurevner ofte, men han er bedre, end jeg anede. Vi så det med 4. pladsen på 1. etape for et år siden, men særligt i år har han imponeret. Han var klart stærkest på 1. etape, men vi husker også, hvordan han i en finale, der minder meget om denne, slog Andrea Bagioli, der ikke er nogen puncheurnovice, i Saudi Tour. Jeg kan være lidt bekymret for, om modvinden hæmmer ham for meget, men efter hans præstation på 1. etape, tror jeg på, at han kan vinde igen, også fordi han viste fornem positionering i den langt mere kringlede finale for to dage siden. Egentlig er det også en finale for Wout Poels ¸ men efter sejren i tirsdags må Buitrago være manden.

Som i forgårs kunne Ruben Guerreiro være hans værste rival. Portugiseren skuffede i San Sebastian og Getxo, men i dette løb synes han at være i hopla. Det er egentlig ikke ofte, at han viser puncheurevnerne, og derfor er det lidt svært at vurdere, præcis hvor hurtig han er, men det så ganske lovende ud på 1. etape. Også i dag kørte han en god spurt på flad vej, og det vidner om, at han er en af de mere eksplosive i dette felt. Han har endnu aldrig vundet en puncheurspurt, men det synes bestemt ikke at være umuligt. Esteban Chaves har også så meget punch, at han kan ende i top 10, mens Merhawi Kudus, der ellers to gange har været i top 10, samt James Shaw må være hjælpere.

En rytter, der virkelig har udviklet puncheurevner de senere år, er Wilco Kelderman . Det er svært at glemme hans 4. plads på den lidt blødere bakke i Jesi tidligere i år, og vi husker også, hvordan han vandt spurten om 2. pladsen Cretes-stigningen i Provence i 2020. Han blev kun nr. 6 i Burgos forleden, men det er også en finale, hvor meget handler om position. Denne finale handler langt mere om ren power, og det burde tiltale Kelderman mere. Dagens etape bekræfter til gengæld nok, at han ikke er helt på toppen, men det var han jo heller ikke i Giroen, hvor han stadig kørte en imponerende puncheurspurt. Bora har også Jai Hindley , der jo faktisk blev nr. 4 i forgårs. Han viste også i Giroen, at han er en glimrende afslutter opad bakke - glem ikke hvem der vandt på Blockhaus - men jeg tror måske, at han mangler den sidste fart i denne form for finale.

Det er stadig et mysterium, hvordan Alejandro Valverde mistede 50 sekunder i forgårs. I dag viste han jo, at formen måske er et stykke fra 100%, men bestemt ikke ringe. Desværre frygter jeg, at han dropper morgendagens spurt, som han ofte gør det, men denne gang handler det meget lidt om positionering og mere om power og fart. Den har han ikke så meget af som i gamle dage, men han viste i dag, at han jo stadig er en hurtig herre. I gamle dage havde Valverde været den naturlige storfavorit til denne etape, og med den spurtstyrke, han viste i dag, bør han også kunne vinde i dette felt, hvis han giver den et skud og tør tage lidt risici i positionskampen frem mod svinget, der dog heldigvis kommer ret langt fra mål.

Tao Geoghegan Hart blev nr. 3 på 1. etape og beviste dermed igen, at han er en god puncheur. Han kender endda denne finale fra 2018, hvor han endte som nr. 4, og det giver ham utvivlsomt mod på at prøve igen. Dengang var han endda kun endt som nr. 6 på 1. etape, så han kommer til løbet med mere momentum end dengang. Han viste i dag, at formen er ganske god - måske også bedre end dengang - og med det, han har vist hidtil, virker det bestemt ikke umuligt, at han kan vinde. Pavel Sivakov er også så eksplosiv, at han bør ende langt fremme, for der opstår altid huller i spurten, hvorfor han er nødt til at spurte. Han kan dog ikke vinde, og det kan heller ikke Carlos Rodriguez eller Laurens de Plus, som også skal holde sig til. Normalt ville det være noget for Omar Fraile, men ikke med den nuværende form.

Movistars alternativ er Ivan Garcia Cortina, der må være den holdbare sprinter, der har den bedste chance. Han viste fornem form med 7. pladsen i forgårs, hvor det ellers blev for hårdt for de andre sprintertyper, og det burde bestemt være en finale, der er inden for hans rækkevidde. Det er nok også en fordel, at det denne gang handler mere om positionering, og modvinden vil hjælpe en tungere fyr som ham. Historien taler mod hans ryttertype, men når Barbero kan vinde, bør den mere klatrestærke Garcia Cortina også kunne det.

UAE har tre kort i Joao Almeida, Rui Costa og Matteo Trentin. Skal de vinde, er det nok trods alt Almeida, der har den bedste chance. Dagens etape viste dog klart, at han er et stykke fra topformen, og da han i forvejen har spurtet skuffende i år, tror jeg ikke meget på ham. Vi så dog i Polen og Luxembourg for et år siden, hvor god en puncheur han kan være, og hvis han genfinder de ben, kan han helt sikkert vinde i dette felt. Costa blev nr. 3 for tre år siden, og da han i dette løb har vist ganske god form, bør han ende langt fremme. Hans 11. plads på 1. etape bekræfter dog, at han nok er for langt fra fordums styrke til at vinde. Endelig blev Trentin nr. 6 i 2017, men jeg tror ikke meget på et topresultat. Han har ikke virket på toppen i sine løb efter sin coronasygdom, og han var også helt væk på 1. etape. Modvinden vil hjælpe, men når han ikke vandt i 2017, hvor han var flyvende og aldrig har været specielt god i stigende spurter, tvivler jeg på ham.

Caja Rural har Fernando Barcelo, der I år har specialiseret sig i at spurte efter hårde løb. Han er mindre prøvet som puncheur, men dette burde lige være noget for ham. Han virker dog ikke helt på toppen, og han skuffede også på 1. etape. Her handlede det dog mere om position, og det giver håb. Holdet har også Jonathan Lastra, der tidligere er blevet nr. 6 i denne spurt, men han har ikke den fart, han havde engang.

Uden Davide Ballerini skal Quick-Step prøve med Ilan van Wilder. Det kunne meget vel føre en top 10 med sig. Som vi så både på 1. etape og i dag, er belgieren ikke uden punch og fart, og han virker efter sin megen modgang ganske formstærk lige nu. Desværre har han ikke det punch, der skal til for at køre med helt fremme i dette felt.

Læs også

Optakt: 7. etape af Presidential Tour of Türkiye

Jumbo skal forsøge at tage den anden sejr med Timo Roosen. Det er også en finale, der kan være inden for hans rækkevidde, men som sagt taler historikken mere for lidt lettere folk. Han kom også til kort i den lidt lettere afslutning på 1. etape, og det vil jeg tro, at han gør igen her. Han hjælpes dog af modvinden, og hvis han pludselig skulle genfinde det, han viste, da han imponerede så stort som puncheur i Canada for en del år siden, kan han overraske.

Burgos har Jetse Bol, der stadig er god i denne slags finaler. For et år siden endte han i top 10 på 1. etape, hvor han denne gang blev nr. 14, og det siger nok desværre lidt om, hvordan det går med hans niveau. Han synes hele tiden at blive en anelse ringere fra år til år, men han bør stadig kunne være med fremme, særligt i en finale, hvor positionering betyder mindre. Jeg vil til gengæld forvente, at finalen er for hård for holdkammeraten Jesus Ezquerra.

Trek vil formentlig prøve med Jon Aberasturi. Han var med for tre år siden, hvor han kørte et sublimt lead-out for Aranburu efter selv at have vundet en lidt blødere puncheurspurt to dage forinden, men det siger meget, at de byttede roller dengang. De anså denne som værende bedre for den lettere Aranburu, og den er da nok også lidt for svær for Aberasturi. Det gælder særligt i dag, hvor han slet ikke synes at have fordums holdbarhed. Faktisk tror jeg, at Trek har et bedre kort i Alex Kirsch, hvis form dog er svær at vurdere, og mit gæt vil være, at han agerer lead-out, som han plejer.

Som vi så på 1. etape, kan Vincenzo Nibali godt ende langt fremme på etaper som disse, som også Miguel Angel Lopez gjorde i denne finale for nogle år siden, men de kan ikke vinde. Hos Israel-PT kan Omer Goldstein , der var i form i Vallonien, samt James Piccoli måske ende pænt, men helt fremme kan de ikke være. Det burde være en finale for Eolos Alessandro Fedeli, der også gjorde det pænt i forgårs, men jeg tror, at den er lidt for svær til, at han med sin nuværende form kan være med helt fremme. Hos Euskaltel bør den være lidt for hård for Carlos Canal og for Gotzon Martin, der stadig virker for formsvag. Endelig er jeg ret spændt på at se Bastien Tronchon, der er hurtig og i dag viste imponerende holdbarhed. Jeg vil dog tro, at den er for hård, hvis han giver den et skud. Ag2r har også Lilian Calmejane, men han synes ikke at have formen.

Feltet.dks vinderbud: Santiago Buitrago

Øvrige vinderkandidater: Ruben Guerreiro, Wilco Kelderman

Outsidere: Alejandro Valverde, Tao Geoghegan Hart, Ivan Garcia Cortina, Jai Hindley, Joao Almeida

Jokers: Rui Costa, Fernando Barcelo, Matteo Trentin, Ilan van Wilder, Pavel Sivakov, Timo Roosen, Jetse Bol, Jon Aberasturi, Alex Kirsch, Jonathan Lastra

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Alex Aranburus sejr fra 2019, Carlos Barberos sejre fra 2018,  2017 og 2015.

STREAM VUELTA A BURGOS UDEN AFBRYDELSER