Optakt: 7. etape af Tour de Pologne

STREAM VUELTA A BURGOS UDEN AFBRYDELSER

Ruten

I de fleste af de seneste udgaver er løbet sluttet med en afgørende etape i Tatr-bjergene, men i 2020 vendte man tilbage til en gammel tradition, nemlig at slutte med en massespurt i storbyen Krakow.  Den store by har været et fast holdepunkt i løbet siden 2008, hvor løbet enten er startet eller sluttet i byen, og ser man bort fra de fire år med en afsluttende enkeltstart, har der næsten altid været sprinterfest. Den tradition blev imidlertid brudt sidste år, hvor et udbrud overraskende sejrede, og selvom meget taler for, at vi i år vender tilbage til det velkendte sprinteropgør, betyder en kuperet start, at der måske kan vente endnu en overraskelse.

I alt skal der køres 177,8 km, der fører feltet fra Valsir, Skawina til Krakow. Begge byer ligger i fladlandet nord for Tatr-bjergene og er næsten naboer, men den første del af etapen består af en tur ind i bjergene. Derfor lægger man ud med at køre mod først syd, siden sydvest og slutteligt vest ad en let stigende vej, inden det går videre mod vest op ad en bakke (2,9 km, 4,8%), på hvis top dagens første spurt køres efter 23,7 km. En nedkørsel leder mod vest, inden det går mod sydøst op og ned ad en bakke. Umiddelbart efter nedkørslen fortsætter man mod syd op ad kategori 1-stigningen Bienkowka (2,7 km, 7,6%), der efter en let start slutter med 1200 med 9-12%, og hvis top rundes efter 41,2 km. En kort nedkørsel leder mod syd og øst, inden man fortsætter mod øst op ad kategori 3-stigningen Gmina Budzow (1,4 km, 6,1%), der slutter med 600 m med 7,5% og har top efter 45,9 km

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Herefter er de værste vanskeligheder overstået. En lige og faldende vej leder mod nordøst væk fra bjergene, inden man kører mod nord ad en flad vej frem til den anden spurt, som kommer efter 61,3 km. Herfra går det videre mod nordøst ad en let kuperet vej, og det let kuperede terræn fortsætter, når man senere kører mod nordøst. Der er flere småbakker, når man herfra kører mod sydvest og vest, indtil man efter ca. 110 km når ud i fladlandet.

Herfra er det helt fladt, når man kører mod sydvest, nordvest og vest ad lige veje ud til det vestligste punkt, hvor man kortvarigt kører mod nord, inden det gør den modsatte vej mod først øst og siden nordøst. Nu skal man over den lille kategori 4-stigning Kaszow (1,0 km, 4,8%), der er en jævn stigning med top efter 139,8 km, inden det igen bliver helt fladt, når man kører ad lige veje mod nordøst og øst ind til Krakow. Her rammer man den afsluttende rundstrækning efter 157,5 km, inden man 5,0 km senere krydser stregen for første gang.

Etapen afsluttes nu med 3 omgange på den 5,1 km lange runde, der er den samme som sidste år og en forlænget udgave af den velkendt 4,0 km lange rundstrækning fra tidligere år, og som er næsten helt flad med bare fire sving. De to første kommer umiddelbart efter passagen af stregen, og derefter skal der igen drejes med 2800 og 1700 m igen, hvorefter vejen kun buer let med 1100 m igen, inden man rammer den sidste kilometer, der er helt lige og helt flad.

Etapen byder på i alt 1874 højdemeter.

Krakow har som sagt som regel lagt asfalt til sidste etape, senest sidste år, hvor Julius van den Berg var hurtigere end Alexis Renard, Matteo Jorgenson og Gianni Moscon i et udbrud, der med 3 sekunder snød sprinterne. Det samme var tæt på at ske i 2020, men her rundede Davide Ballerini af med at sejre i en massespurt foran Pascal Ackermann og i Alberto Dainese. I 2017, 2018 og 2019 åbnede man løbet med en kort, flad etape i byen. I 2019 sejrede Ackermann foran Fernando Gaviria og Fabio Jakobsen, og han var også hurtigst i 2018, hvor han nærmest slog Alvaro Hodeg og Matteo Trentin. I 2017 overraskede Peter Sagan ved at spurte sig til sejr foran Caleb Ewan og Danny van Poppel. I årene forinden sluttede løbet ellers med en enkeltstart, der er blevet vundet af henholdsvis Alex Dowsett (2016), Marcin Bialoblocki (2015), Kristof Vandewalle (2014) og Bradley Wiggins (2013). Forud for det var det de tyske sprintere, der dominerede i byen, idet sidste etape blev vundet af John Degenkolb (2012), Marcel Kittel (2011), André Greipel (2009 og 2010) og Robert Förster (2008).

Læs også

Betryggende melding om Skjelmose efter kuldechok

STREAM VUELTA A BURGOS UDEN AFBRYDELSER

Vejret

I de seneste dage har rytterne nydt sommervejret, men nu melder varmen sig også. Fredagen bliver nemlig næsten helt skyfri, og temperaturen i Krakow vil toppe på 32 grader, hvad den også ventes at være først på aftenen, hvor etapen slutter. Der vil også bare være en svag vind (4-6 km/t) generelt fra sydlige og kortvarigt sydvestlige retninger. Det giver generelt modvind frem til det sydligste punkt mellem de to første stigninger, hvorefter der kortvarigt vil være sidevind. Derfra vil der være først medvind, siden sidevind og slutteligt sidemedvind det sidste stykke ind mod rundstrækningen, hvor der vil være med- og sidemedvind på første halvdel, derefter et kort modvindsstykke og slutteligt sidemedvind over de sidste 1100 m.

Analyse af 6. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Ineos-mandskabet på dagens enkeltstart måske nok blev slået, men formentlig alligevel jublede mere end alle andre.

Favoritterne

Vi havde nogle år, hvor løbet sluttede med en enkeltstart, men det virkede helt forkert. Et så sprintervenligt løb som dette bør næsten slutte med en sprinteretape, og derfor passer det fint med løbets natur, at man nu er vendt tilbage til tidligere tiders tradition om at runde løbet af med en massespurt i Krakow.

Sådan plejede det jo at være. I årene mellem 2008 og 2012 fik vi lutter tyske sprintersejre med Robert Förster, Marcel Kittel, André Greipel og John Degenkolb i den sydpolske storby, og da løbet i årene mellem 2017 og 2019 åbnede med en etape i Krakow, endte det også med lutter sprintersejre, én gang til Peter Sagan og to gange til Pascal Ackermann (der naturligvis er tysker). Da man i 2020 vendte tilbage til en afsluttende sprinteretape i byen, var det også en massespurt, der kronede Davide Ballerini som vinder.

Sådan gik det imidlertid ikke sidste år. Højst overraskende lykkedes det et udbrud at holde hjem og gøre Julius van den Berg til måske den mest overraskende vinder på hele WorldTouren i 2021. Spørgsmålet er nu, om vi får en lignende overraskelse i år.

Læs også

Fænomenal brite vinder stor klassiker efter eksplosiv spurt

Det kan ikke helt udelukkes. Sidste år var ruten pandekageflad, men i år starter man som i 2020 med en meget kuperet indledning. Faktisk var det også for to år siden ganske tæt på, at udbruddet var holdt hjem, og det er klart, at den sandsynlighed øges, når starten er så hård, som det er tilfældet.

Udbruddets chancer hjælpes også af løbets udvikling. Mark Cavendish er taget til Commonwealth Games, og dermed flyttes Quick-Step fra kontrol- til angrebsholdet. Angrebsholdet må også tælle mandskaber som Ag2r, Astana, Cofidis, EF, Israel-PT, Lotto, Trek, Movistar, Caja Rural, Novo Nordisk, Uno-X og landsholdet. Mange af holdene har en sprinter, men de ved, at det ser svært ud at slå feltets bedste sprintere.

Nu har løbet overrasket med passiv kørsel hidtil, men det vil være mærkeligt, hvis ikke vi får en vild start. Det gør vi næsten altid på sidste etape, hvor ingen har nogen grund til at spare nogen kræfter til lørdagen, og terrænet indbyder i den grad til angreb. Det er sandsynligt, at udbruddet ikke er hentet ved første spurt , og her kunne hurtige folk som Sergio Higuita og Samuele Battistella gå efter at avancere en plads eller to i toppen af klassementet på bekostning af spurtsvage Remi Cavagna.

Jeg er lidt spændt på, om klassementsrytterne angriber. Terrænet er bestemt til det, for den første af de to stigninger er en af de sværeste i hele løbet. Vi har jo set, at Quinten Hermans ikke er bange for at prøve, men han er en mand, Ineos godt kan give lidt luft. Mere interessant er det, hvis en mand som Higuita prøver, men Bora har også en interesse i en spurt. Til gengæld vil det næsten undre mig, hvis folk som Cavagna, Battistella, Sylvain Moniquet, Mark Padun og Harold Tejada, der alle er mindre end et minut fra trøjen ikke prøver et eller andet. Stigningen er endda så svær, at sprinterne meget vel kan blive sat af undervejs, inden vi får en regruppering, når udbruddet er kørt.

Derfor kommer Ineos på arbejde, men de er også brølstærke. De bør kunne lukke de farligste udbrud ned, men de får heldigvis god hjælp af Bahrain, UAE, FDJ og Jumbo, som alle må formodes at gå benhårdt efter en spurt. Grundet terrænets karakter er det dog sandsynligt, at vi får et større og stærkere udbrud, som vi også gjorde det sidste år.

Belært af erfaringerne fra 2020 og 2021 vil jeg tro, at de fire nævnte sprinterhold kører med en ret stram elastik, også fordi der igen i år er tale om en medvindsfinale. Det interessante er, om de får hjælp af Ineos. Det vil de gøre, hvis udbruddet truer trøjen, men jeg tror næsten, at de vil gå efter en spurt alligevel. Det har ikke været Elia Vivianis sæson, og holdet kunne sagtens finde på at ville give ham lidt oprejsning, når nu klassementskampen er næsten lukket. Derudover anser jeg det som ganske sandsynligt, at også BikeExchange og Intermarché vil give en hånd med, måske allerede med det samme, men i hvert fald hvis det bliver kritisk.

Der er altså fortsat så mange sprinterhold med mod på en spurt, at vi bør få samling. Det var også billedet sidste år, og på sidstedagen af et etapeløb er intet sikkert, slet ikke når ruten er så kuperet som denne, men jeg vil tro, at vi får vores spurt. Den vil imidlertid komme efter det, der nok bliver en hurtig, hård og ikke mindst varm dag, og det vil være nogle mærkede folk, der skal spurte. Til gengæld kan de så glæde sig over, at finalen er ret enkel. Det sidste sving kommer med 1700 m igen, og derefter er det en stor og bred boulevard med god plads til at lade farten tale - også fordi der endda er en let sidemedvind. Selvfølgelig betyder et tog altid noget, men i denne afslutning er den formentlig ikke altafgørende.

Jeg vælger at gå med Phil Bauhaus , og det skyldes faktisk alligevel toget. Jeg har været svært imponeret over Jonathan Milan i dette løb. Italieneren har positioneret sig ganske perfekt, både da han på 2. etape desværre tabte sin kaptajn, da han på 4. etape havde sin egen chance, og da han på 5. etape kørte Bauhaus hjem fra spids. På 1. etape var han i tredje position foran Heinrich Haussler, men nu synes de at have byttet rundt, og nu har de en lead-out man, der faktisk er i stand til at sætte Bauhaus op fra fronten. Lige nu er det formentlig kun FDJ, der kan true dem, og hvis ikke Bauhaus taber hjulet på sin tog, som han gjorde på 2. etape, har jeg svært ved at tro, at han ikke vil sidde rigtigt. Han er ikke indlysende den hurtigste i dette felt, men han viste på 1. og 5. etape, at han fartmæssigt er meget på niveau med i hvert fald Olav Kooij og Arnaud Demare. Kombinerer man hans meget stærke tog med en fart, der er blandt de højeste, og at han generelt elsker lange boulevardspurter, tror jeg på sejr til Bauhaus - for det skal jo også altid være en tysker, der vinder i Krakow!

Derfor må nr. 2 på listen også være en anden tysker. Pascal Ackermann har allerede to gange vundet i Krakow, og i morgen kan fuldende sit hattrick. Forud for løbet havde jeg aldrig rangeret ham så højt, men jeg var imponeret over hans desværre alt for lange spurt på 2. etape og hans flotte sejr på 4. etape. Sidstnævnte var ganske vist i en finale, der slet ikke kan sammenlignes med denne, men 2. etape indikerer en fart, der gør det muligt at vinde, hvis timingen er bedre. Jeg tror dog stadig, at der er folk, der er hurtigere end ham, men han har et meget stærkt hold. Vi så på 4. etape, hvor sublim en lead-out man Sebastian Molano er, og her skulle de endda klare sig uden Rui Oliveira, der havde været i udbrud. I morgen må hele trioen være samlet, og de viste deres klasse i går, hvor de sad godt placeret, inden Molano og Ackermann røg ned i styrtet. Sidder de lige så godt i morgen, bør Molano sikre, at Ackermann vil starte meget langt fremme, og måske bliver han endda igen sat op fra spids. Sker det, tror jeg på, at han har farten til i en boulevardspurt at holde måske hurtigere folk bag sig. Styrtet skaber lidt usikkerhed, men meldingen fra holdet er, at både han og Molano er sluppet med mindre skrammer.

Læs også

Optakt: 4. etape af Tour of the Alps

Jeg peger på Arnaud Demare som nr. 3, selvom han ikke er i storform. Det så vi på bakkerne i finalerne på 1. og 4. etape, men gårsdagens spurt viste, at han kan vinde en flad spurt, hvis han sættes korrekt i scene, selvom han ikke har den fart, han havde i Giroen. Det er da også toget, der giver ham den høje rangering, for efter den rustne start sad den i går i skabet for Bram Welten og Jacopo Guarnieri, selvom sidstenævnte måtte se Milan og Bauhaus gå forbi til sidst. Jeg er lidt bekymret for tabet af Miles Scotson, for det er et problem, at de mangler deres stærke fjerdemand. Toget er dog stadig sammen med Bahrains og UAEs det stærkeste, og det er bestemt sandsynligt, at Demare sættes op fra spids. Sker det, burde han med den fart, han viste i går, kunne vinde, selvom i hvert fald Bauhaus nok synes at være en anelse hurtigere lige nu.

Olav Kooij er gledet lidt ned på min favoritliste, og det skyldes et bryllup. Mike Teunissen skal giftes og er taget hjem til Holland, og det betyder, at hollænderen mangler sit vigtigste våben. Heldigvis har vi talrige gange set, at han er god i positionskampen, og hans tog med Mick van Dijke og Tosh van der Sande er også fortsat et af de bedre. De kan dog ikke dominere, som de gjorde på 1. etape, og skal Kooij vinde i morgen, skal han komme bagfra. Det er jeg ikke helt sikker på, at han kan. Han er utvivlsomt en af de hurtigste, men hans spurt på 2. etape var ikke overbevisende, og hans fart i ZLM Tour skuffede mig også en anelse. Umuligt er det dog ikke, for farten rækker helt sikkert, hvis kortene i positionskampen blandes rigtigt.

I morges havde jeg Sam Bennett ret langt oppe på min favoritliste. Han så nemlig ud til at have en ganske lovende fart på 2. etape, hvor han gav mindelser om den supersprinter, han forhåbentlig stadig er, men dagens tab af Jordi Meeus var en katastrofe. Shane Archbold er også ude, og det ellers så stærke tog består nu kun af Ryan Mullen. I gamle dage havde Bennett utvivlsomt siddet på hjulet af det bedste tog alligevel, men med den positionering, han har vist i å, må man formode, at han vil sidde for langt tilbage med så ringe en støtte. Jeg kan også være lidt bekymret for, at etapen udvikler sig meget hårdt, for han har jo i dette løb bekræftet, at holdbarheden er helt væk. Til gengæld er finalen enkel med god plads, og kan han spurte rigtigt uden at være for træt, lignede hans fart i søndags måske den højeste af alle.

Det har bestemt ikke været et godt løb for Kaden Groves , men formen er i hvert fald storartet, som vi så med dagens enkeltstart. Han lider under sin svage positionering og et svagt tog, der uden Alex Edmondson nu kun består af Michael Hepburn og Kelland O’Brien. Det betyder, at australieren skal komme bagfra, og indtil nu er han blevet lukket inde de fleste gange. Til gengæld ved vi, at han er en af de allerhurtigste, hvis han har fundet den fart, han havde i foråret, og med den form, han viser nu, bør han have en fordel af et hårdt løb, og at vi er langt henne i løbet. Den enkle finale øger også chancen for, at han ikke lukke sinde og forhåbentlig kan vise os sin bedste fart igen.

Gerben Thijssen viste en ganske imponerende fart, da han vandt 2. etape. Dermed bekræftede han det lovende indtryk, han har givet siden maj, men vi ved også, at hans positionering fortsat er svag. Heldigvis har han i dette løb et ret stærkt tog med Julius Johansen, Hugo Page og Boy van Poppel - og nu er det muligt, at Quinten Hermans også vil indgå - men vi har set, at de er overmatchet mod de bedste. Thijssen skal have det samme held, som han havde på 2. etape, hvor Ackermann slæbte ham frem, og det gør ham som altid til et wildcard. Jeg kan også være lidt bekymret for, at etapen bliver så hård, at han slet ikke har samme fart som på den meget lette 2. etape, og der er derfor mange usikkerhedsmomenter. Til gengæld ved vi nu, at han har farten til at vinde, hvis han sidder rigtigt og ikke er for mærket.

Jeg peger på Sam Welsford som den næste, men det skyldes alene, at jeg rangerer efter vinderpotentiale. Han er nemlig den eneste af de tilbageværende, hvis fart måske kan række til sejr. Det gør den i hvert fald, hvis han spurter, som han gjorde i Tyrkiet og De Panne, men desværre har vi ikke set den fart siden da. Problemet er endda større nu, hvor jeg regner med en ret hård etape, og som den tungeste af sprinterne vil han formentlig være meget mærket. Til gengæld burde toget med Niklas Märkl, Joris Nieuwenhuis og Nikias Arndt kunne gøre det bedre end hidtil, og skulle han komme relativt let igennem og sidde nogenlunde rigtigt, kan vi håbe, at han pludselig finder sin bedste fart. Han er dog også en mand, der kan blive sat på de første bakker og aldrig komme tilbage. I det tilfælde vil Arndt tage over, og vi så i går, at han med god position kan ende pænt. Han bliver dog ikke nr. 3 igen, når han ikke hjælpes af et styrt i en finale, der er meget mere enkel og handler for meget om den fart, han ikke har nok af.

Løbet her har bekræftet, at Elia Viviani slet ikke er den positioneringsørn, han engang var. Han har heller ikke megen støtte, og derfor skal han formentlig komme bagfra. Det rækker den fart, han generelt har vist i år, næppe til, men der er dog håb at finde i, at han to gange - i ZLM Tour og Tour de Hongrie - pludselig så meget overbevisende ud. For at vinde vil jeg dog tro, at han skal have hjælp fra Hayter, og spørgsmålet er, om Ineos vil løbe den risiko. Det tvivler jeg på, men skulle han få den gule trøje som lead-out man, udelukker jeg ikke, at han kan vinde. Problemet er bare, at Hayter som bekendt ikke er nogen ørn i den positionskamp, han hader.

Vi skal vel også bringe Jonathan Milan i spil. Han er lead-out man, men vi så på 2. etape, at han endte på podiet, fordi Bauhaus havde tabt hans hjul. Det kan ske igen, og nu ved vi, at hans fart rækker så langt, at han kan køre med om sejren. Han var dog ikke i stand til at gå forbi Ackermann, der havde spurtet alt for langt, ligesom han blev klart slået af Thijssen. Jeg tror, at han mangler noget fart i en boulevardspurt som denne, hvor han ikke får så stort et udbytte af den positionering, han er blevet pokkers god til.

Så er der Edward Theuns. Allerede i Giroen så vi, at han er ret god til at positionere sig på egen hånd, og det bekræftede gårsdagens resultat. Helt uden støtte er han heller ikke, når han hjælpes af Emils Liepins, som faktisk er en ganske habil lead-out man, og også Daan Hoole og ikke mindst Jacopo Mosca bør kunne hjælpe. Theuns har også vist, at han har en konkurrencedygtig fart, men selvom han vandt i Ungarn sidste år, rækker den nok ikke hele vejen i dette felt. Hans positionering og Liepins gør dog, at han formentlig ender godt.

Læs også

Virkelig tiltrængt sejr: Det er vigtigt ikke at give op

Det gør Max Kanter sikkert også. I går fik vi bekræftet, at han er blevet stærk i positionskampen, da han var en af de få, der sad foran styrtet. Han har ellers ikke megen støtte, men han er blevet pokkers stabil. Problemet er bare, at gårsdagens etape vel også bekræftede, at han mangler noget fart på flad vej, nu hvor han har specialiseret sig i hårdere løb. Han hjælpes af, at etapen kan blive hård, men selvom han med stor sandsynlighed ender i top 10, er han næppe hurtig nok til at vinde.

Det har været et skidt løb for Cofidis’ stærke sprintertog, som nu af tre oprindelige sprintere kun har Davide Cimolai tilbage. Han skal altså klare sig på egen hånd, men det er han heldigvis også god til. Han har ikke spurte meget i år, men de få gange, han har fået chancen, har han faktisk vist en fin fart, både i Tirreno og Giroen. Han bær således komme et stykke, men hans fart har aldrig været god nok til at vinde boulevardspurter som disse.

Jeg har været meget imponeret over den holdbarhed, Stanislaw Aniolkowski har vist. Polakken er i god form, og han plejer også at positionere sig ganske godt. Desværre har han ikke megen anden støtte end den, han får fra Patryk Stosz, men den burde han også få denne gang, da Stosz næppe rammer udbruddet, hvis der skal kæmpes om det i en hård start. Det taler for Aniolkowski sikkert vil sidde ganske pænt, men i dette selskab er der grænser for, hvor langt farten rækker.

Der er også Bert van Lerberghe. Med Cavendish ude er det nu op til ham at spurte for Quick-Step. Vi ved fra de få spurter, han har kørt på i de senere år, at hans fart ikke rækker alt for langt, men han plejer at positionere sig ganske fornuftigt. Han har også en ganske hæderlig og erfaren lead-out man i Zdenek Stybar, og den kombination kan godt føre til et pænt resultat, selvom farten slet ikke rækker hele vejen.

Endelig er der Andrea Vendrame. Med Marc Sarreau ude må man antage, at han kører spurten, men det er ikke sikkert. Grundet styrt skipper han nemlig gerne de rigtige massespurter som denne, men i år har han været mere aktiv igen. Skulle han give den et skud, er han ret god i positionskampen, og han har en ganske solid lead-out man i Dorian Godon. Han er på flad vej dog slet ikke hurtig nok til at komme tæt på sejren i dette selskab.

Hos EF vil Marijn van den Berg spurte, men selvom det gik pænt på 2. etape, har sæsonen vist, at han mangler fart og positionering. Hos Astana kan Michele Gazzoli eller måske Davide Martinelli forsøge sig, men deres chancer er begrænsede i en boulevardspurt. Hos Israel-PT skal Taj Jones prøve, men selvom han her hjælpes af den enklere finale, synes han at mangle en del erfaring i positionskampen, ligesom hans støtte er begrænset. Hos Lotto vil Jarrad Drizners måske prøve, men hans fart rækker ikke alt for langt. Andrea Peron har gjort det godt i år, men udkanten af top 10 er det maksimale, og det samme gælder for Iuri Leitao, der har skuffet mig i år. Endelig er det højst tvivlsomt, om Syver Wærsted spurter for Uno-X.

Som sagt kan et udbrud ikke udelukkes, men vi skal formentlig se i retning af meget mere klatrestærke folk end sidste år, da starten er så hård. Samtidig er der så mange sprinterhold og finalen så flad, at det vil blive lige til øllet, hvis de holder. Der bliver altså ikke megen tid til taktik, og derfor er en god spurt formentlig nødvendig, hvis man skal vinde. Det får mig til at pege på folk som Andrea Vendrame, Dorian Godon, Christian Scaroni, Eduard Prades, Sean Quinn, Quinten Hermans, Hugo Page, Mads Würtz, Thomas de Gendt, Zdenek Stybar, Nikias Arndt og Anders Skaarseth, der alle har den rette kombination af fart og klatreevner. For Godon og Hermans er det dog på grænsen, da deres tidstab er meget lille.

Feltet.dks vinderbud: Phil Bauhaus

Øvrige vinderkandidater: Pascal Ackermann, Arnaud Demare

Outsidere: Olav Kooij, Sam Bennett, Kaden Groves, Gerben Thijssen, Sam Welsford

Jokers: Elia Viviani, Jonathan Milan, Edward Theuns, Max Kanter, Davide Cimolai, Stanislaw Aniolkowski, Bert van Lerberghe, Andrea Vendrame

Kandidater til et udbrud: Andrea Vendrame, Dorian Godon, Christian Scaroni, Eduard Prades, Sean Quinn, Quinten Hermans, Hugo Page, Mads Würtz, Thomas de Gendt, Zdenek Stybar, Nikias Arndt, Anders Skaarseth

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Julius van den Bergs sejr fra 2021, Davide Ballerinis sejr fra 2020, Pascal Ackermanns sejr fra 2019 i videoen til højre samt hans sejr fra 2018 og Peter Sagans sejr fra 2017.

STREAM VUELTA A BURGOS UDEN AFBRYDELSER