Optakt: 5. etape af Tour de Pologne

Ruten

Tidligere var der en tendens til, at etaper i Polen Rundt enten var næsten helt flade eller sluttede på en stigning. I de senere år har man i højere grad midtvejs i løbet haft mere blandede ruter med små stigninger tæt på mål, der har skabt en vis udskilning. Det har givet anledning til både udbrudssejre og reducerede massespurter, og det er et af de to scenarier, vi kan vente, når feltet igen testes på en sådan etape på løbets femte dag, der byder på en ganske interessant finale fra de tre seneste udgaver af løbet. Her så vi en interessant let stigende spurt med deltagelse af vidt forskellige folk som Michal Kwiatkowski, Dylan Teuns og Pascal Ackermann i 2018, af Luka Mezgec, Eduard Prades og Pierre Latour i 2019 og af en snu Richard Carapaz, Diego Ulissi, Rudy Molard og Jakob Fuglsang i 2020, og det vidner om, at der venter en uforudsigelig dag, hvor både puncheurs og stærke sprintere kan drømme om en sejr.

I alt skal der tilbagelægges 172,8 km, der fører feltet fra Chocholow til Bielsko-Biala. Startbyen ligger lige nord for Tatr-bjergene ved grænset til Slovakiet, men i stedet for at køre ind i bjergene, følger man en let faldende vej mod nordøst og nord. Herefter snor man sig rundt i en generelt nordvestlig retning i dalen, hvor det er relativt fladt, inden man kører mod sydvest og nordvest ad en flad vej frem til dagens første udfordring. Nu går det nemlig mod nordvest op ad kategori 1-stigningen Przelecz Krowiarki (5,1 km, 5,1%), hvis første tre km er lette, men derefter stiger med 6-8% frem mod toppen, som rundes efter 51,5 km.

Nu venter en let nedkørsel, der fører mod nordvest, nordøst og igen nordvest, idet man dog undervejs skal op ad en bakke (2,6 km, 5,6%) med top efter 76 km. Herefter kører man mod vest ad en småkuperet dalvej, inden man drejer mod nordøst for kort efter at fortsætte op ad kategori 1-stigningen Kocierz (3,1 km, 7,2%), der efter 500 lette meter har 1500 m med tocifrede procenter, inden den flader ud med 5,9% over de sidste 1100 m. Toppen rundes efter 107,5 km, hvorefter en nedkørsel leder mod nord ned til en lille bakke, på hvis top dagens spurt kommer efter 113,5 km. Herefter falder det let mod sydvest og nordvest, inden man drejer mod sydvest og vest, hvorefter det atter stiger let.

Læs også

Klassikerrytter tæt på UAE-skifte

Kort efter drejer man mod nordvest for at køre op ad kategori 1-stigningen Przelecz Przegibek (6,6 km, 4,9%), der starter blødt ud, men er ganske stejl på de sidste 3 km, hvor der blandt andet venter en kilometer med en gennemsnitlig stigningsprocent på 8,4, og hvor man undervejs når op på 11,4% lige inden toppen. Den rundes efter 133,1 km, hvorfra der resterer 39,7 km, som indledes med en relativt enkel nedkørsel, der leder mod vest ned til målbyen, hvor man snor sig ind gennem centrum.

Efter 147,5 km rammer man den afsluttende rundstrækning, og bare 3,4 km senere venter første målpassage. Etapen afsluttes nu med tre omgange på den 7,3 km lange runde, hvis første del er let faldende og den anden del let stigende, men ellers er meget enkel og uden mange sving. Målbakken er 2400 m lang og indledes med et stykke med 8,1%. Over de sidste 1800 m er den lettere, idet det stiger med 3-4% frem til de sidste 300 m, der stiger med 4-5%. Finalen er teknisk ukompliceret, idet det sidste sving kommer i bunden med 2400 m igen, hvorefter vejen er helt lige.

Etapen byder på i alt 2673 højdemeter, hvilket er ca. 400 flere end i 2019, men 700 færre end i 2020.

Bielsko-Biala er tit blevet besøgt af det mindre polske løb Course de Solidarnosc, men har ikke været besøgt af Tour de Pologne tidligere i dette årtusinde, før vi i 2018 så Michal Kwiatkowski spurte sig til sejr foran Dylan Teuns og Enrico Battaglin og i 2019 så Luka Mezgec sejre foran Eduard Prades og Ben Swift. Sidste år var det til gengæld en snu Richard Carapaz, der overraskede et tøvende felt med et sent angreb, så han akkurat kunne holde Diego Ulissi og Rudy Molard bag sig.

Læs også

Starttider: Enkeltstart i Romandiet Rundt 2024

Vejret

Endnu en nærmest perfekt sommerdag venter feltet. Der vil kun være få skyer, og med en temperatur på 28 grader vil det være varmt med en beskeden bygerisiko på 5% først på etapen. Vinden vil bare være svag til let (8-9 km/t) og komme fra sydvest. Det giver hovedsageligt sidevind på turen frem til stigningerne. Her vil der være sidemedvind på Kociercz derefter primært sidevind frem til toppen af sidste stigning. Der vil være sidemodvind på nedkørslen, mens der på rundstrækningen vil være medvind på nedkørslen og sirekte modvind på opkørslen.

Favoritterne

Helt som ventet - og for klatrernes vedkommende frygtet - viste den udvandede udgave af kongeetapen sig helt ubrugelig til at skabe forskelle, og det endte derfor i den forudsigelige puncheurspurt, selvom en overraskende Deceuninck-strategi kortvarigt var ved at skabe en overraskelse og give dansk succes til Mikkel Honoré. Det vil imidlertid også være synd at sige, at man gjorde sig de store anstrengelser for at gøre etapen hård, og det blev en endnu større gruppe end ventet, der nåede bunden af den sidste bakke. Alligevel blev det de lettere puncheurtyper, der spurtede om sejren, selvom det lave tempo gjorde det muligt også for Andrea Vendrame og Dion Smith at blande sig med letteste.

Det begrænsede terræn blev altså ikke udnyttet i dag, og nu er der kun én chance tilbage, hvis det skal ske. Morgendagens etape byder på de sidste klatreudfordringer i løbet, men desværre for de ambitiøse - hvis der da er sådanne tilbage - kender vi etapen til hudløshed. Det er nu fjerde gang, den er på programmet, og det er aldrig lykkedes at undgå puncheurspurten i Bielsko-Biala.

Det er dog ikke helt så enkelt endda. Nok er der færre højdemeter end på sidste års meget hårde udgave af etapen, men med beslutningen om at indlægge muren i Kocierz er det faktisk to ganske svære stigninger, der venter, inden man rammer nedkørslen til målbyen. I dag gik Ineos meget sent i gang med at lægge et tryk, men i morgen er der basis for at gøre det betydeligt hårdere. Desværre er der stadig for langt hjem til, at vi kan vente os den store angrebsfest mellem favoritterne, men der burde være basis for at gøre det relativt vanskeligt.

Vi har også set, at vanskeligheden har varieret fra år til år. I den første udgave var selv store Pascal Ackermann med helt fremme på en 5. plads, selvom det blev til sejr til ”lette” Michal Kwiatkowski, og i 2019 sejrede sprinteren Luka Mezgec. Sloveneren fik det imidlertid for hårdt på sidste års vanskeligere rute, og selvom han klarede stigningerne, rakte benene ikke til mere end en 6. plads. I stedet viste det sig at være så hårdt, at hjælperne forsvandt, og Richard Carapaz kunne med et af sine klassiske sidstekilometersangreb akkurat snyde de hurtigste. Denne gang havde det været så hårdt, at det herefter var Diego Ulissi, der vandt spurten på en dag, hvor Rudy Molard og Jakob Fuglsang slog Mezgec og Jasper Stuyven i en spurt. Det er immervæk ikke hver dag, det sker.

Det vidner om, at spurtens vanskelighed i høj grad bestemmes af, hvordan etapen køres. Bliver det lige så passivt, som det var i dag, vil de holdbare sprintere som Mezgec formentlig have overhånden. Hvis der er en lyst til at lægge et pres, som vi så det sidste år, tippes balancen mod puncheurs. De lette folk kan dog være med i alle scenarier, som vi så med Kwiatkowskis sejr i den lette 2018-udgave, og med Petr Vakocs, Pierre Latours og sågar Rafal Majkas top 6-placeringer i den lette 2019-udgave.

Et tidligt udbrud bør ikke have en chance. Forskellene er nu så store, at der formentlig vil være ret stor kamp om at komme afsted, og mon ikke Deceuninck har det fint med, at bonussekunderne forsvinder. Matej Mohoric var imidlertid så tæt på at vinde i dag, at jeg tror, at Bahrain er friske på at jagte for femte dag i træk, og det vil UAE formentlig også være, selvom Diego Ulissi fejlede i dag. Kwiatkowski er også ved at løbe tør for muligheder for at vinde på hjemmebanen, og han har trods alt vundet før, hvorfor det vil være oplagt at tro på det igen. Derudover virker det sandsynligt, at BikeExchange efterhånden må tro meget på Dion Smith, ligesom selv Ag2r måske vil gå frem, når nu Andrea Vendrame var så tæt på i dag. Jeg ved, at David Dekker og Jake Stewart satser på etapen, og derfor kan selv Jumbo og FDJ måske komme frem, og det er derfor svært at forestille sig, at der ikke vil være hold til at påtage sig ansvaret.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Det spændende bliver, hvad der sker på de to stejle stigninger. Det holdt hårdt, men Ineos kom trods alt frem i dag, og jeg vil derfor tro, at de gør det igen i morgen. Jeg vil heller ikke udelukke, at vi kan se angreb fra nogle af de knap så spurtstærke klatrere som Einer Rubio og Jai Hindley, men det er svært at tro, at det kan lykkes. Deceuninck ser brølstærke ud med Mikkel Honoré og Remi Cavagna, og derfor vil farlige folk blive neutraliseret.

Jeg kan huske, at Matej Mohoric tidligere har angrebet på nedkørslen, og det vil han sikkert prøve igen. Den er dog ikke spor svær, og samtidig er han så farlig for Almeida, at han ikke får skyggen af frihed. Derfor regner jeg ikke, at det vil kunne lade sig gøre at køre væk inden rundstrækningen. Den har til gengæld vist sig svær at kontrollere. Vi har før haft udbrud, der er kommet så langt, at de haft en reel chance for at holde. Den er dog ikke svær nok til, at klassementsrytterne kan prøve - slet ikke med direkte modvind på bakken - og det skal derfor være outsidere, der skal prøve. Man kan aldrig helt udelukke, at et sådant fremstød kan lykkes, men med mange hold til at gå efter en spurt bliver det svært. Jeg tror derfor på endnu en spurt, men formentlig kan Ineos lægge et pres, der ikke gør det så let som i 2018 og 2019, men nok heller ikke så svært som i 2020, hvor ruten var hårdere.

For de tungere folk vil det være en stor fordel, at der er modvind på bakken. Jeg kunne sagtens forestille mig, at UAE med Alessandro Covi eller Ineos med Tao Geoghegan Hart som i dag vil lægge et pres, men det kan være svært at gøre det meget hårdt i modvind. Det bliver derfor også sværere at lave ”en Carapaz”, for den lille ecuadorianer havde sidste år stor fordel af, at der var medvind.

På baggrund af dagens præstation tror jeg, at det bliver et hattrick for Joao Almeida. Modvinden er bestemt ikke til hans fordel, men han viste i dag, at han er lynhurtig i puncheurspurter. Denne er måske en anelse lettere, fordi procenterne ikke er så voldsomme, men til gengæld stiger det hele vejen over de sidste 2,4 km, mens den sidste rampe i dag var kortere. Kwiatkowski viste i 2018, at de lette folk sagtens kan slå de tungere folk, og særligt hvis Ineos får gjort det hårdt undervejs, står han stærkt.

Hvis de vælger en anderledes og mere traditionel taktik end i dag, har de i Mikkel Honoré også den ideelle lead-out man, og hvis danskeren sætter Almeida perfekt op, kan det være lidt svært at se, hvem der skal gå forbi. Som bekendt kørte han resten af favoritterne ud af hjulet i en ganske uskyldig puncheurspurt på 16. etape i sidste års Giro, og det vidner om, hvor fremragende et punch han har. Med den overbevisende fart og form, han har vist de seneste dage, og med løbets måske bedste lead-out man til en sådan finale tror jeg på, at Almeida kan blive fortsætte en vinderstime, nu hvor han endelig er kommet i gang.

På baggrund af dagens præstation må Matej Mohoric være hans værste rival. Sloveneren viste igen, at han er skræmmende god form lige nu, og denne puncheurspurt ligger måske endda endnu bedre til ham end den, vi så i dag. Denne gang er der tale om en mere jævn powerspurt på lidt blødere procenter, og det burde være fremragende for Mohoric, der har for vane at køre lange spurter og her vil have det lettere mod den knap så tunge Almeida.

Jeg er dog bange for modvinden. Mohoric har netop for vane at køre nogle meget lange spurter, og denne spurt bliver i høj grad et spørgsmål om timing. Min bekymring er, at Mohoric får åbnet en anelse for tidligt, og at han denne gang kan blive slået af mere snu ryttere. På den anden side er han så uhyggelig lige nu, at end ikke modvind synes at stoppe ham, og det var trods alt kun Almeida, der i dag kunne klemme sig forbi. I det lys vil det være meget lidt overraskende, hvis løbets vel mest formstærke rytter kroner et flot løb med en sejr.

Det var virkelig opløftende at se Andrea Vendrame med fremme i dag. Det lover godt forud for denne etape, der burde passer ham endnu bedre. Italieneren har tidligere vist, at han er en glimrende puncheur, og han klatrer også så godt, at han under ingen omstændigheder burde få problemer med at komme med hjem. I morgen er procenterne mere moderate, og det giver ham en bedre chance mod de lettere folk, og modvinden vil også entydigt være til hans fordel. I dag var han ikke for alvor tæt på at true Mohoric og Almeida, men i morgen burde det komme ham til gode, at han normalt har en højere topfart end de to ryttere, der slog ham i dag. Han ligner bedste bud på at blive en Mezgec-agtig vinder af etapen - også fordi han i Tony Gallopin har en god mand til at sætte sig op.

Den anden er Dion Smith. Spurten her kan have sine ligheder med den, vi kender fra Coppa Sabatini, og hr var det som bekendt Smith, der vandt sidste år. Hans kørsel på 2. og 4. etape tyder på, at han er i fremragende form, men i dag så han ud til at blive ristet, da den blev stejl på de sidste 500 m. Det gør han ikke i morgen, og han har vist på særligt 2. etape, at det ikke kan blive så hårdt, at han falder fra. Modvinden burde tale til hans fordel, når han skal slås mod de letteste. Til gengæld er det min bekymring, at BikeExchange er relativt svage, og han risikerer at skulle bruge for mange kræfter på at manøvrere mod de mange, der har en decideret puncheurtype til at sætte sig op.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Sidste år var det kun Carapaz’ smarte manøvre, der kostede Diego Ulissi sejren, og det vidner om, at det er en spurt, der passer ham. Denne gang kan han dog ikke vente sig, at etapen bliver helt så hård, og modsat sidste år kan han ikke glæde sig over medvind. Samtidig var det ganske bekymrende, at han i dag syntes helt uden ben, da der blev åbnet op, men helt slem kan formen ikke være. Det så vi på muren i tirsdags, og vi ved som bekendt, at Ulissi mildt sagt kan være temmelig svingende. Hans store fordel er, at han i Alessandro Covi har en lead-out man, der kan matche Honoré, og kan han modsat i dag holde ham frisk til finalen, kan det være ham, der bliver sat bedst op. Har han de ben, han havde i forgårs, bør han så have en fair chance for at få revanche efter sidste års skuffelse.

Michal Kwiatkowski er den eneste i feltet, der har prøvet at vinde spurten, men det står også ret klart, at hans form ikke er så god som for tre år siden. I dag kunne han end ikke holde Almeidas hjul, og det er ikke specielt opløftende, når han i morgen igen skal op mod portugiseren. Denne gang kan det dog handle mere om fart på de lidt blødere procenter, og det kan måske være til fordel for den knap så formstærke Kwiatkowski. Hans bedste våben er dog nok Geoghegan Hart, der for to år siden kørte et fremragende lead-out for Ben Swift i denne finale, og som i dag viste, hvor stærk en puncheur han er. Kan briten denne gang bruge kræfterne på at sætte sin kaptajn i scene og ikke på at hente Honoré, burde Kwiatkowski være i spil til at vinde etapen for anden gang.

I dag havde jeg ventet mig lidt mere Biniam Ghirmay, men måske blev den alligevel en anelse for hård. På 1. etape var den til gengæld lidt for let, men alligevel endte han i top 10 blandt alle sprinterne. Derfor er denne mellemting måske den perfekt løsning for Ghirmay, der både har klatreevnerne til at overleve og slå de tungere folk og en fart, de lette får svært ved at matche. Det er klart, at han mangler en del erfaring i positionskampen, men Intermarché har et ganske stærkt hold, der også tæller hurtige puncheurtyper som Quinten Hermans, Georg Zimmermann og Lorenzo Rota. Sætter de deres formstærke og spændende eritreer op, burde han i denne form for finale have farten til at køre med om sejren.

En anden rytter, der kan drage fordel af modvinden til at få skovlen under de lettere folk, er Pascal Eenkhoorn. Jeg ved, at Jumbos plan A er David Dekker, men jeg vil tro, at den unge hollænder får det for hårdt. Det kan åbne døren for den uhyre formstærke Eenkhoorn, der netop er blevet nr. 5 i Vallonien og har vundet i Heist. I dag blev finalen nok en anelse for hård og stejl, men i morgen burde kombinationen af blødere procenter og modvind give ham en meget bedre chance. Risikoen er selvfølgelig, at Dekker hænger med så længe, at han ender med at skulle ofre sig - også selvom Dekker så måtte ende med at eksplodere til sidst.

I dag så det ud til, at Quinten Hermans kørte lead-out for Ghirmay, men at eritreeren manglede benene til at gå forbi. Formentlig vil de i denne form for finale stadig satse på eritreeren, men dagens resultat kunne anspore Hermans til at give den et skud. Han er helt uprøvet som puncheur, men han har alle de rette evner, da han både kan klatre og er hurtig. Han viste storform på muren, og det gentog han i dag. Han har desværre spurtet skuffende i år, men i denne form for finale er det i højere grad holdbarhed og puncheurevner, der kommer i spil. Med den udvikling, han har haft i år, kunne dette være en form for spurt, han i fremtiden kan specialisere sig i.

Vi har stadig til gode at se Stefano Oldani for alvor brillere i stigende spurter, men i teorien burde de passe ham. Han viste storform i Castilla y Leon og også i dag var han med fremme. I sidste ende blev det for hårdt, men morgendagens finale med modvind tipper balancen mere i retning af Oldani-typerne. Vi så ham forsøge sig i en lignende spurt i Provence tidligere i år, hvor det ikke gik specielt godt, men med den fremragende form, han har nu, burde det gå ham langt bedre. Normalt burde det også være en fin finale for Tim Wellens , men efter at han igen i dag løb helt tør for ben til sidst, virker det ikke sandsynligt, at han kan vinde en lidt lettere spurt, der ikke for alvor passer ham, og man kan så håbe, at han i stedet kører lead-out for sin hurtigere holdkammerat.

Jake Stewart har længe satset på denne etape, men hans form har været bekymrende. FDJ har meget ærligt indrømmet, at han manglede ben på 1. og 3. etape, og derfor havde jeg egentlig afskrevet ham til denne etape. Dagens resultat var dog opløftende nok til, at jeg vil tilskrive ham en chance, men selvom han i teorien er god i denne slags spurter, har han stadig til gode for alvor at bevise det - særligt på dette niveau. Derudover har han det meget svært i positionskampen, og da han har et af de svageste hold, virker det ikke sandsynligt, at han kan starte fra en vindende position.

En anden sprinter, der har denne etape som mål, er David Dekker, men det vil undre mig, hvis han kan være med. I sin første tid som professionel, herunder i Giroen, har han skuffet mig meget med sine klatreevner, og hvis Ineos gør det hårdt undervejs, ser jeg ham ikke overleve de stejle stigninger. Omvendt er han også stadig ret ubeskrevet, og hvis etapen bliver lige så passiv som i dag, kan man måske alligevel komme med hjem. Han viste stor power fra en svag position i den stigende spurt på 1. etape, og selvom denne er meget hårdere, viser det nogle evner. Modvinden vil i hvert fald hjælpe ham, og blandt de mulige vindere af denne etape er han formentlig den mest kraftfulde. Når Marc Sarreau og Ackermann har været i top 10 på denne etape, kan man i modvind ikke helt afskrive Dekker.

Læs også

Uheldig hollandsk profil udgår

Qhubeka stiller med Carlos Barbero , der burde elske denne spurt. Den minder lidt om de spurter i Spanien, han i perioder har gjort til sin ejendom, men det er aldrig for alvor lykkedes ham at overføre det til højeste niveau. Han er heller ikke så stærk og hurtig som dengang, men han har faktisk imponeret mig ganske meget med sin holdbarhed, både i Getxo og i dette løb. Han synes at være kommet ud af Touren i storform, og selvom han nok ikke har farten til at vinde i dette selskab, kunne det være chancen for at vise lidt af de evner, han tidligere havde.

I dag var det Ben Tulett, der endte bedste for Alpecin, men han vil få svært ved at være med helt fremme i denne finale, hvor der stilles større krav til power. Her har Alpecin et bedre bud i Kristian Sbaragli, der igen i dette løb har vist, hvor god en klatrer han er blevet. I dag så han ud til at ofre sig for Tulett, og det kan være min bekymring, at den nu om dage meget loyale italiener vil gøre det igen. Han har slet heller ikke fordums hurtighed og spurter i det hele taget nærmest aldrig. Hvis han skulle kombinere sin nye holdbarhed med sin tidligere fart, kunne dette dog være etapen at gøre det på. Jeg vil heller ikke helt udelukke, at Jonas Rickaert kan være med, men jeg vil tro, at den bliver for hård..

Dernæst vil jeg pege på to veteraner. I gamle dage havde dette været guf for Maciej Paterski og Marco Canola, der begge har vundet denne form for spurter tidligere, men i dag har de slet ikke samme niveau. Paterski har dog imponeret mig meget med sin form både på 2. og 4. etape, hvor han angreb stærkt, og det har givet mig en tro på, at han burde kunne spurte sig til et fornuftigt resultat i en afslutning, der burde passe ham, særligt med modvind. Mere bekymret er jeg for Canola, der ikke har haft samme klatreevner som Paterski, og som tillige brugte mange kræfter på dagens udbrud. Bliver løbet ikke kørt hårdt, burde han dog have en chance for at komme med hjem, og i modvind kan han også lave et resultat.

Endelig er der Mikkel Honoré. Al logik siger, at han skal køre for Almeida, men al logik sagde også, at han skulle gøre det i dag. Det gjorde han bare ikke, og derfor kan man vel ikke helt udelukke, at de prøver en lignende manøvre i morgen. Det er klart, at han næppe får lov at spurte i en finale, der ellers er skræddersyet til ham, når det er Almeida, der skal bruge bonussekunderne, men kan de lade Honoré sætte de andre hold under pres med et angreb, vil det ikke være helt dumt. I morgen bliver det med direkte modvind sværere at gøre det færdigt, men umulig er missionen ikke. Carapaz gjorde det som bekendt sidste år, selvom han angreb senere, end man kan forvente, at Honoré vil gøre i morgen, hvor hans primære mission vil være at tvinge de andre til at jagte.

Giovanni Aleotti vil formentlig også ende fint, men han mangler nok farten til at vinde. Som sagt har Majka, Molard og Fuglsang været med fremme, og derfor kan man vente sig, at Jai Hindley, Einer Rubio og Antonio Tiberi kan gå i top 10, men næppe mere end det. Det er en god spurt for særligt Alessandro Covi, men også Andrea Pasqualon, Dylan Teuns, Tony Gallopin, Lorenzo Rota, Xandro Meurisse, Georg Zimmermann, Tao Geoghegan Hart samt den forslåede Gianni Moscon . Desværre må de formodes at skulle ofre sig for holdkammerater. Ivan Garcia Cortina burde være kandidat, men synes helt ude af form. Til gengæld viste Matteo Jorgenson livstegn i dag, hvorfor han måske kan lave et lille resultat. Også Logan Owen, Matteo Sobrero, Jenthe Biermans, Simon Clarke og Michal Paluta kan tænkes at blande sig, men de bør ikke kunne vinde. Endelig er der et par holdbare sprintere i Hugo Hofstetter, Nikias Arndt og Edward Theuns¸ men jeg vil tro, at den bliver for hård til, at de kan gøre andet end måske gå i top 10.

Feltet.dks vinderbud: Joao Almeida

Øvrige vinderkandidater: Matej Mohoric, Andrea Vendrame

Outsidere: Dion Smith, Diego Ulissi, Michal Kwiatkowski, Biniam Ghirmay, Pascal Eenkhoorn

Jokers: Quinten Hermans, Stefano Oldani, Jake Stewart, David Dekker, Carlos Barbero, Kristian Sbaragli, Maciej Paterski, Marco Canola, Mikkel Honoré

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Richard Carapaz’ sejr fra 2020, Luka Mezgecs sejr fra 2019 i videoen til højre og Michal Kwiatkowskis sejr fra 2018.