Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 5. etape af Tour of the Alps

Optakt: 5. etape af Tour of the Alps

21. april 2023 13:46Foto: Sirotti

Gregor Mühlberger sørgede for, at Movistar kom tilbage på sporet efter onsdagens nedtur på en 4. etape, hvor klassementsrytterne holdt sig i ro. Dermed er der kun én chance tilbage, hvis Tao Geoghegan Hart skal væltes, men den er bestemt også til stede, når sidste etape byder på en brutal mur i finalen, men også på en lang, flad finale, hvor der er plads til regruppering - og måske til endnu en udbrudssejr.

Artiklen fortsætter efter videoen.

STREAM TOUR OF THE ALPS OG LIEGE-BASTOGNE-LIEGE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

 

Ruten

I et løb, der kun består af bjergetaper, er det klart, at klassementet altid er på spil indtil sidste øjeblik, men der har været stor forskel på, hvor vanskelig finalen har været. I år har arrangørerne valgt en afslutning, der åbner muligheder for både et stort drama i stil med det, der i 2022 vendte løbet på hovedet til sidst, eller status quo mellem favoritterne. En generelt let etape afsluttes nemlig med en meget stejl og svær stigning, men da den har top næsten 20 km fra mål, er chancen for en regruppering meget stor. Uanset hvad er der garanti for de sidste angreb mellem favoritterne som afslutning på fem dages herlig bjergfest - også selvom et udbrud med nogen sandsynlighed vil få lejlighed til at slås om sejren.

 

Også i år er afslutningsetapen meget kort, da der blot skal køres 144,5 km mellem Cavalese og Bruneck/Brunico. Starten er ganske brutal, da rytterne med det samme kører mod nordøst op ad kategori 1-stigningen Passo Lavazé (9,6 km, 8,3%, max. 17%), der over de første 7 km stiger ganske ujævnt med mellem 4 og 11%, inden der venter to kilometer med 11,7% i snit frem mod de sidste 600 m, der er ganske flade. Toppen i 1808 m højde, der er hele løbets højeste punkt, rundes efter 11,1 km, hvorefter en lang og ganske let nedkørsel leder mod nordvest ned til dalen, som nås i byen Kardaun/Cardano i udkanten af storbyen Bolzano efter 35,0 km.

 

Læs også
Trek trækker sig fra sponsorat

 

Her drejer man mod nordøst for at køre ad en lige og ganske let stigende dalvej frem til byen Klausen/Chiusa, hvor den første spurt er placeret efter 59,0 km. Derfra går det videre mod nordøst ad den lige dalvej, der nu er næsten helt flad frem til byen Brixen/Bressanone, der passeres efter 70,0 km, hvorefter det går mod nord op ad en lille bakke (3,3 km, 5,3%) med top efter 76,5 km, inden det igen bliver helt fladt eller ganske let stigende, når man kører mod nord, nordøst og øst frem til byen Kiens/Chienes, der passeres efter 95,5 km. Her forlader man dalen for at køre mod nordøst og sydøst op ad en bakke, på hvis top dagens sidste spurt kommer efter 99,9 km, hvorefter en let nedkørsel leder mod sydøst ned til målbyen, hvor man efter 110,9 km krydser stregen for første gang.

 

Etapen afsluttes nu med en omgang på en 34,6 km lang rundstrækning, der indledes med, at man kører mod nord ad en helt lige og flad dalvej. I byen Uttenheim, der nås efter 117,0 km drejer man imidlertid mod sydøst for at køre væk fra dalen og op ad kategori 2-stigningen Mühlbach/Riomolino (7,8 km, 8,2%, max. 18%), der en sand mur, hvis første 6 km stort set konstant stiger med tocifrede procenter, herunder med hhv. 11,6%, 13,3% og 11,9% på km 1, 4 og 5. Herefter falder den 7. kilometer let, inden det stiger med 2,7% over de sidste 800 m frem mod toppen, som rundes efter 125,1 km.

 

Herfra resterer 19,4 km, som indledes med, at man kører mod syd ad et fladt plateau, inden det går videre mod syd ad en relativt let nedkørsel tilbage til dalen, der efter 136,9 km nås i byen Luns. Nu resterer stadig 7,6 km, der går ad en lige vej ind til målbyen, hvor man kører en lille omgang rundt om bykernen, inden man slutter i centrum. Over de sidste 5 km er det først let faldende, inden det med 3 km igen bliver fladt, hvorefter de sidste 1500 m er let stigende, den sidste kilometer med 1,1% i snit. På turen rundt om byen skal man igennem rundkørsler med 5000 og 4300 m igen, inden der er en skarp kurve med 4100 m igen. Med 2800 m igen drejer man i en rundkørsel, og det gør man igen med 1600 m igen, hvorefter en lige vej leder frem til stregen.

 

Etapen byder på i alt 2933 højdemeter.

 

Bruneck/Brunico har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

 

 

 

 

 

Læs også
UAE-dominans på regnfuld Romandiet-enkeltstart - dansker med topresultat

 

 

 

STREAM TOUR OF THE ALPS OG LIEGE-BASTOGNE-LIEGE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

 

Vejret

Det dårlige vejr udeblev i dag, men risikoen er ikke slut endnu. Konstant vil der være en nedbørsrisiko på 75-80%, men nedbøren skulle komme som byger. Ved starten vil det bare være 5 grader, mens det vil være 12 grader i målbyen. Vinden vil bare være let (7-8 km/t) og starte i vest, men slutte i syd. Det giver indledende side- og sidemodvind, men efter Bolzano får man med- og sidemedvind, indtil der vil være sidevind på det sidste stykke frem til rundstrækningen. Her vil der være sidevind frem til stigningen, hvor der vil være sidemodvind. Man får nu modvind, indtil man er tilbage i dalen og derefter generel sidevind tilbage til målbyen. Med 4100 m igen får man sidemodvind, med 2800 m igen får man modvind, og slutteligt får man sidemedvind over de sidste 1600 m.

 

Favoritterne

Dagens etape endte som lidt af en fuser med våbenhvile, men det var ikke helt uventet. Ineos er uhyggeligt stærke, den sidste stigning havde kun et kort, stejlt stykke, og der var et langt, fladt stykke til sidst. Til gengæld virker det utænkeligt, at der ikke vil blive forsøgt noget, når løbet i morgen rundes af med en ganske svær etape.

 

Her er finalestigningen nemlig langt vanskeligere. Der er slet og ret tale om en seks kilometer lang mur, hvor stigningsprocenten er tocifret stort set hele vejen, og dermed er den designet som finaleetapen for et år siden. Her var vi jo vidner til et stort drama, hvor Romain Bardet knækkede Pello Bilbao, og stigningen er svær nok til, at det kan ske igen.

 

Der er dog en væsentlig forskel. Sidste år havde muren top med 10 km igen. Lidt uforståeligt synes arrangørerne, at etapen skal slutte med en dræbende tur rundt om målbyen, og det betyder, at afstanden til mål er dobbelt så lang i år. Det er dårligt nyt for alle, der vil vælte Geoghegan Hart, for selv hvis han skulle komme i problemer, vil han formentlig kunne blive hos Pavel Sivakov, og så vil de to tempostærke folk kunne køre de fleste spinkle klatrere ind igen på det flade stykke frem til mål.

 

Til gengæld kan det flade stykke også blive farligt. Har Sivakov en dårlig dag, eller lykkes det alligevel at isolere briten, hvad de foregående etaper ikke har gjort helt umuligt, er han sårbar over for angreb i fladlandet. Problemet er bare, at Sivakov næppe vil være langt væk, og går der først taktik i den, vil det gå så meget i stå, at Sivakov hurtigt vil komme tilbage. Når Geoghegan Hart i forvejen har lignet stærkeste mand i løbet, ligner det en svær opgave at knække ham, hvis ikke han pludselig falder sammen, hvad man jo aldrig helt kan udelukke, når vi taler om ham.

 

Det første spørgsmål er dog, om et udbrud skal køre om sejren igen, som det gjorde sidste år, hvor Thibaut Pinot vandt i et forfærdeligt regnvejr. Igen kan det gå begge veje. Denne gang tør jeg ikke udelukke, at Ineos gerne vil vinde. Med en flad finale ligger den godt til Geoghegan Hart, og han sagde i går, at han var skuffet over ikke at vinde etapen. Den er også let at kontrollere, og der er denne gang ikke grund til at spare kræfter til en senere etape.

 

Læs også
Sådan vil Pogacar lave Giro-Tour-double

 

På den anden side er det også en risiko. Geoghegan Harts føring er lille, og bringer han bonussekunder i spil, skal der ikke gå meget galt, før han mister det hele. Det logiske valg vil være at lade udbruddet køre hjem, for afstandene er så store, at det efter alt at dømme vil være et udbrud, de kan lade sejle.

 

Med Ineos kan det derfor gå begge veje. Spørgsmålet er, hvad de andre nøglehold vil, dvs. Bahrain, EF, Bora og måske endda Ag2r. Igen er det vigtigt at notere sig, at etapen starter med en hård stigning. Det betyder efter alt at dømme, at vi får et stort og meget stærkt udbrud, og sker det, er det sandsynligt, at alle de store hold vil have en mand med i front. Sker det, vil de formentlig lade dem køre hjem. Omvendt er stigningen trods alt kun 11 km lang, og kommer ingen fri her, er det muligt, at vi i fladlandet får en mindre og knap så stærk gruppe, og så vil flere af de store hold formentlig have misset det.

 

Jeg tror dog, at der er en god chance for, at i hvert fald Bora og Bahrain misser det. Bahrain gjorde i hvert fald i dag, og det kan ske igen. Hermann Pernsteiner ser ud til at skulle blive hos kaptajnerne, og stigningen, kan være for svær til, at Edoardo Zambanini, der skulle afsted i dag, kan være med. Hos Bora er det formentlig kun Patrick Konrad, der er stærk nok til at ramme udbruddet, men han var jo afsted i dag. Har han kræfterne til endnu en dag i front? Det er ikke sikkert. Til gengæld vil jeg blive overrasket, hvis ikke EF med de mange klatrere har en mand med foran.

 

Derfor tror jeg, at meget bestemmes af, om Bora og Bahrain kommer afsted. Rammer de begge udbruddet, bør de holde, hvis ikke Ineos vil vinde. Hvis til gengæld et af eller begge de to hold misser det, vil jeg blive overrasket, hvis ikke de jagter. Særligt Bora må have fået noget selvtillid af den fine kørsel i går.

 

Igen kan det altså gå begge veje, men jeg vælger igen at tro på, at vi får samling. Heller ikke i dag havde Konrad diamanter i benene, og chancen for, at han misser udbruddet, synes god. Det samme gælder for Bahrain, der jo allerede missede det i dag, og hvor de i dag valgte at spare sig til i morgen, vil det i morgen være dumt ikke at bruge kræfter på at jagte. Det er klart, at det er et problem, at begge hold er nede på fem mand, men gør de fælles front, måske sammen med Ag2r, burde de på en etape med så meget fladt terræn kunne hente dem. Og jagter Ineos, bliver de helt sikkert hentet.

 

Igen er vejret en joker, men mon ikke det holder tørt? I de fleste tilfælde, hvor man annoncerer regn i dette løb, bliver det ikke til noget, og i morgen vil risikoen være betydeligt mindre, end den var det i dag, hvor det lidt overraskende var stort set tørt. Risikoen for regn er reel, men det kunne pege på tørvejr, og da udbrud ofte har en bedre chance i dårligt vejr, er det endnu et argument for samling.

 

Det kan altså gå begge veje, men jeg tror på, at favoritterne skal slås om det. Denne gang er der som sagt ikke den store tvivl om, at der vil komme angreb på stigningen. Medmindre han har en offday, ligner det dog en umulighed at bringe Geoghegan Hart i vanskeligheder, og som sagt burde der være en god chance for, at han kan få Sivakov tilbage i fladlandet, hvor han naturligvis skal sætte sig på hjul, hvis han er alene. Der vil stadig være en chance for, at man kan snige sig væk til sidst, for hvis de kun er to fra Ineos, er der grænser for, hvad de kan kontrollere, men det mest sandsynlige er, at en lille gruppe af favoritter skal spurte til sidst.

 

Da finalen kan ventes at forløbe nogenlunde, som jeg havde tænkt det på dagens etape, bliver der nedenfor tale om mange gentagelser fra i går. Rytternes vej til sejr er nemlig den samme som på dagens etape, men det er klart, at den vanskeligere stigning stiller større krav til klatreevnerne, ligesom der nu er en god sandsynlighed for godt vejr.

 

Derfor vælger jeg også at gå med Tao Geoghegan Hart . Briten er i feltet af klassementsryttere hurtigste mand, og jeg har svært ved at se, at han kan slås på stregen. Han viste også i går, at han er stærkeste mand på stigningerne, og dermed er det mest af alt taktik - samt naturligvis et udbrud - der kan koste ham sejen. Med så langt et fladt stykke bliver han svær permanent at isolere, når både Sivakov og Laurens De Plus kørte i top 13 i går, og Geraint Thomas var stærk på 1. etape. Han vil tillige have mindst én mand til at sætte spurten i scene. Derfor tror jeg, at han kroner en samlet sejr med sin tredje etapesejr.

 

Læs også
Efter flere dages nedtur havde McNulty overraskende gode ben

 

Måske er der også en chance for Pavel Sivakov, Laurens De Plus eller Geraint Thomas. Det er klart, at de til slut skal kontrollere, og derfor bliver der næppe den store frihed, hvis de kun er to mand til sidst, men sidder de med tre eller fire - og her synes Sivakov og De Plus lige nu at have de bedste chancer - kan man vel godt tillade sig at lade en hjælper gå med i et af angrebene, hvis det kommer fra en af dem, der har tabt lidt tid. I det tilfælde vil de endda kunne sidde på hjul, og Sivakov og Thomas er også hurtigere end de fleste klatrere. Det er dog usandsynligt, for den primære mission må være at vinde løbet med Geoghegan Hart.

 

Den største trussel er vel Aleksandr Vlasov , nu hvor han formentlig slipper for det dårlige vejr, han hader. Han er i hvert fald manden, der måske vil have en chance for at slå Geoghegan Hart på stregen. Det virker ikke sandsynligt, men han spurtede jo godt i Romandiet sidste år. Hans stærke afslutning i går giver også håb om, at formen er i fremgang, og jeg vil faktisk forvente, at han i morgen er en af de stærkeste på stigningen - måske også næststærkest. Derudover betyder hans tidstab, at han har lidt mere frihed i fladlandet end de værste rivaler.

 

I det hele taget står Bora godt. Jeg tror, at stigningen kan blive lidt for svær for Lennard Kämna¸ når der gås til stålet på de stejle procenter, men han har været så velkørende, at han ikke bør smide megen tid. Derefter vil der være masser af tid til at komme tilbage, og så står han ikke længe. Det er klart, at han ikke vinder en spurt, men han er kraftfuld i fladlandet og god til at udse sig momentet til at angribe, som han gjorde, da han vandt sidste år. Hans tidstab giver ham endda frihed. Man kan også drømme om, at hurtige Patrick Konrad kan komme med hjem til en spurt, men det er særligt i lyset af dagens præstation usandsynligt.

 

Jeg giver også en ret god chance til Felix Gall. Det er klart, at han er mærket af sit styrt, for ellers havde han næppe tabt tid i går. Derfor er der en risiko for, at han igen kommer til kort, men vi ved, at formen er god, og onsdagens tidstab kan også hænge sammen med den lange stigning. Det er på denne form for stigning, han har været bedst, og nu hjælpes han tillige af, at han har haft flere dage til at komme sig. Han vil være en af de ryttere, der måske har en chance i en spurt, men først og fremmest har han alle kort på hånden i en taktisk finale, hvor han kan lukrere på sit tidstab, ligesom han er en af de mere kraftfulde på flad vej.

 

Ag2r har også en anden option i Aurelien Paret-Peintre. Der bør ikke være tvivl om, at han bliver sat på muren, og det er langt fra sikkert, at han kører finale. Han har dog en god chance for at komme tilbage, og så har han flere veje. Han er vel i dag endnu hurtigere end Gall og en mulig trussel mod Geoghegan Hart, men først og fremmest har han tabt tid til at deltage i det taktiske spil, hvor han vil have lidt power i fladlandet.

 

Igen i går fik vi bekræftet, at Santiago Buitrago har sine begrænsninger i bjergene, og jeg tror, at han kommer til kort igen i morgen. Den mere eksplosive stigning passer ham dog langt bedre, og han bør have en ganske fin chance for at komme tilbage. Han kan spurte til husbehov, men finalen er for flad til, at han vil kunne vinde fra en gruppe. Hans chance er det taktiske spil, og her hjælpes han af, at han nu har tabt tid. Til gengæld mangler han lidt power til at køre væk i fladlandet. Den har Jack Haig mere af, men jeg har lidt svært ved at se ham vinde etapen. Han vinder ikke en spurt, og han er en af de ryttere, der har allermindst frihed. Han er nok afhængig af en dårlig dag til Geoghegan Hart.

 

Eolo har Lorenzo Fortunato, der fortsætter med at imponere, men også han kan få svært ved at vinde. Han har måske mere frihed end mange andre, men han er lidt for tæt på podiet til, at også EF og Bahrain vil lade ham køre. Spurte kan han heller ikke, men han er en underdog, og hvis de store hold kigger lidt for meget på hinanden, vil han have en chance.

 

Jeg kan også se nogle perspektiver for Max Poole. Det britiske stortalent imponerede endnu mere i går end på de første etaper, og foreløbig synes han nærmest bare at blive bedre og bedre. Det er til gengæld også klart, at han skal bevise, at han kan holde niveau, men det burde også være sikkert, at han ikke kan følge de bedste, når de åbner op på muren, men han vil have en fair chance for at komme tilbage. Vi så også sidste år, at han er relativt hurtig, men næppe hurtig nok til at vinde en spurt. Til gengæld har han frihed og er en underdog i det taktiske spil til sidst, hvis han overlever hele vejen.

 

Af samme grund som for Haig tror jeg, at det bliver svært for EF at vinde. Hugh Carthy skuffede i går, og selvom han elsker stejle procenter, vil jeg blive overrasket, hvis han sætter Geoghegan Hart i morgen. Han skal formentlig gøre det færdigt fra en gruppe, og det er svært Spurte kan han ikke, og derfor skal han vinde via taktik. Her lider han under, at han har allermindst frihed, og derfor skal han have en ualmindeligt heldig hånd, hvis han skal vinde. Chancen er større for Jefferson Cepeda , men heller ikke han har frihed, heller ikke fra Haig. Vi så i går, hvor stærk han er, men at vinde via taktik bliver svært, også fordi han ikke har megen power i en sådan finale. Til gengæld ligner han en af de stærkeste på denne stejle mur. Der er bare så pokkers langt hjem.

 

Læs også
UAE-komet vinder efter fænomenal nedkørsel

 

Jeg er også spændt på Matthew Riccitello. Den unge amerikaner fortsætter med at imponere, og i går hang han længe med de bedste. Han var ikke så god på den stejle mur på 1. etape, og det kan skabe lidt bekymring, men han ligner en af de ryttere, der måske kan få en billet til finalen efter en regruppering. Desværre er den spinkle klatrer ikke prototypen på en rytter, der sniger sig væk til sidst. Israel-PT har også Domenico Pozzovivo . Han har hidtil manglet lidt for meget, men han er god på denne slags stigninger, og med en større regruppering vil han sidde der. Problemet er bare, at Ineos så vil sidde med så mange, at en spurt bliver svær at undgå.

 

Jeg åbner også en lille dør for Ivan Ramiro Sosa, men den er lille. I dag havde han al frihed til at gå i udbrud, når gruppen kørte på et bjerg, men det lykkedes ikke. Det taler for, at han er i gang med et af de kollapser, vi kender ham for, og så går det som regel kun den forkerte vej. Omvendt er han god på disse kortere, meget stejle stigninger, og det kan give lidt håb. Lykkes det, har han frihed, men at se ham levere et soloridt på flad vej er måske også lidt svært

 

De sidste to, der vel har en lille chance, er Torstein Træen og Mikel Bizkarra. Det er i hvert fald dem, der har vist klatreevner til måske at kunne overleve, hvis gruppen bliver lidt større. Problemet er bare, at der er så mange stærke Ineos-folk, og derfor er chancen for en spurt meget stor, hvis de sidder med i en større gruppe til sidst. Derudover er de spurtsvage og ikke prototyper på folk, der kan køre væk i fladlandet.

 

Får vi igen en udbrudssejr - og chancen er som sagt meget god - skal vi igen have fat i de meget gode klatrere, der er stærke nok til at køre væk i den hårde start. Denne gang er muren også så svær, at chancen for en solosejr til bedste klatrer, er ret god, selvom den lange, flade finale også betyder, at taktik og spurtstyrke meget vel kan blive afgørende komponenter. Jeg kan se en fidus i Hermann Pernsteiner, fordi Bahrain-deltagelse som sagt øger udbruddets chance markant, men den flade finale er en hæmsko. Joe Dombrowski elsker stejle procenter og lignede i går en mand, der kan køre alene hjem på denne etape. Af samme grund som ovenfor står Ivan Ramiro Sosa også med en mulighed, hvis han vitterligt har kurs mod en genrejsning. Som sagt øges chancen for udbruddet også, hvis Patrick Konrad er med, men dagens klatring giver trods hans gode spurt ikke den allerstørste grund til optimisme. Det samme gælder for Edoardo Zambanini, der også er hurtig og har fordel af at køre for Bahrain, men han har ikke klatret overbevisende. Jeg nævnte i går Ben Hermans, men hans tidstab i dag var en smule bekymrende. Han vil dog have fordel af den flade finale. Det samme kan siges om Luis Leon Sanchez, men efter to tidstab i træk er optimismen afdæmpet. Omvendt kan det have været bevidst. Det samme kan siges om Gianluca Brambilla. Andre kandidater er Johannes Kulset, Luca Covili, Finlay Pickering, Luis Angel Maté samt Giulio Pellizzari, Stefan De Bod, Geoffrey Bouchard og Gregor Mühlberger, hvis de er friske igen, mens Matteo Fabbro ikke synes at have den form, der skal til, for at tage den påkrævede solosejr.

 

Feltet.dks vinderbud: Tao Geoghegan Hart

Øvrige vinderkandidater: Aleksandr Vlasov, Lennard Kämna

Outsidere: Felix Gall, Santiago Buitrago, Lorenzo Fortunato, Aurelien Paret-Peintre, Max Poole

Jokers: Pavel Sivakov, Laurens De Plus, Jefferson Cepeda, Jack Haig, Hugh Carthy, Matthew Riccitello, Ivan Ramiro Sosa, Patrick Konrad, Geraint Thomas, Mikel Bizkarra, Torstein Træen, Domenico Pozzovivo

 

Kandidater til et udbrud (i prioriteret rækkefølge): Joe Dombrowski, Hermann Pernsteiner, Ivan Ramiro Sosa, Patrick Konrad, Ben Hermans, Luis Leon Sanchez, Edoardo Zambanini, Luca Covili, Luis Angel Maté, Johannnes Kulset, Finlay Pickering, Matteo Fabbro, Gregor Mühlberger, Stefan De Bod, Geoffrey Bouchard

 

STREAM TOUR OF THE ALPS OG LIEGE-BASTOGNE-LIEGE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Tao Geoghegan Hart
Aleksandr Vlasov, Lennard Kämna
Felix Gall, Santiago Buitrago, Lorenzo Fortunato, Aurelien Paret-Peintre, Max Poole
Pavel Sivakov, Laurens De Plus, Jefferson Cepeda, Jack Haig, Hugh Carthy, Matthew Riccitello, Ivan Ramiro Sosa, Patrick Konrad, Geraint Thomas, Mikel Bizkarra, Torstein Træen, Domenico Pozzovivo
Joe Dombrowski, Hermann Pernsteiner, Ben Hermans, Luis Leon Sanchez, Edoardo Zambanini, Luca Covili, Luis Angel Maté, Johannnes Kulset, Finlay Pickering, Matteo Fabbro, Gregor Mühlberger, Stefan De Bod, Geoffrey Bouchard, Giulio Pellizzari, Damien Howson, Thymen Arensman Mark Donovan, Gianluca Brambilla, Matteo Badilatti
DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Tour of the Alps
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?