Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 5. etape af Volta a la Comunitat Valenciana

Optakt: 5. etape af Volta a la Comunitat Valenciana

04. februar 2023 15:01Foto: Cxcling Creative Agency

Tao Geoghegan Hart brød endelig sin lange sejrstørke, der har varet siden Giro-sejren i 2020, men en dyrebar deklassering i torsdags betyder, at det fortsat er Giulio Ciccone, der har kurs mod den samlede sejr. Intet er dog afgjort endnu, for hvor sidste etape plejer at være en ren sprinteretape, har man med inklusionen af løbets allersværeste stigning undervejs lagt op til en forrygende og uforudsigelig finaleetape, hvor kampen om bonussekunder bestemt ikke udelukker, at det hele kan vendes op og ned til allersidst.

Artiklen fortsætter efter videoen.

STREAM VOLTA A LA COMUNITAT VALENCIANA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

 

Ruten

Nøjagtigt som i de syv foregående år afsluttes løbet med en relativt kort etape, der ender i regionens hovedby, Valencia. I 2016, 2017 og 2018 skulle man undervejs over den ikke helt lette Oronet-stigning, men i de seneste fire udgaver har etapen været næsten helt flad. Det er den imidlertid slet ikke i år, hvor man ikke blot inkluderer Oronet igen, men også tilføjer løbets allersværeste stigning, La Frontera. Det virker næsten utænkeligt, at den ikke vil blive brugt til angreb i klassementet, når det er den allersidste etape i et ellers let løb, og dermed er alt kastet op i luften, når den kommer med ca. 45 km til mål. Meget taler for en regruppering og en reduceret massespurt, men det ligner bestemt ikke en dag for andre end de allermest holdbare sprintere - hvis ikke et udbrud altså spolerer festen, eller det hele eksploderer til atomer.

 

I alt skal der tilbagelægges bare 93,2 km, der igen i år fører feltet fra Paterna til Valencia, men denne gang ad en ny og langt vanskeligere rute. Starten er dog let, da det går ad flade veje fra startbyen, der bare er en forstand til Valencia, mod nordvest frem til Betera, der passeres efter 11,0 km. Her drejer man mod nordøst for at køre ad en let stigende vej frem mod bjergene, som man rammer, når man drejer mod nord for at passere kategori 2-stigningen Oronet (4,4 km, 4,8%), der er en helt jævn stigning med top efter 26,9 km. En i starten teknisk nedkørsel leder nu mod nordøst frem til det nordligste punkt i Torres Torres, der passeres efter 37,1 km, hvorefter det går mod syd ad let faldende veje med retning mod Valencia.

 

Læs også
Sådan vil Pogacar lave Giro-Tour-double

 

Nu bliver arrangørerne imidlertid modbydelige. I stedet for at tage den direkte vej tilbage til storbyen sendes rytterne mod sydvest op ad kategori 1-stigningen La Frontera (5,2 km, 9,0%). Der er tale om en brutal sag med først 2 km med 7,5% og siden 2 km med 10-12%, inden de sidste 1200 m stiger med 8,6%.

 

Toppen rundes efter 50,2 km, men herfra resterer fortsat 43,0 km. De indledes med en småteknisk nedkørsel, der fører mod vest og syd, inden man kortvarigt kører ad de samme veje som tidligere tilbage mod Valencia. Det falder således let mod syd, inden man drejer mod sydøst for at fortsætte ad helt lige og let faldende veje ned til Moncada, der passeres efter 74,8 km. Herfra er de sidste 18,4 km stort set flade, når man snor sig mod sydøst ned til udkanten af Valencia, hvor dagens spurt kommer efter 84,0 km.

 

Kort efter drejer man mod syd ned langs kysten, som nu følges, indtil til det til sidst går mod sydvest ind til mål i pandekagefladt terræn. Finalen er tillige meget teknisk, idet man drejer skarpt i en rundkørsel med 3200 m igen, hvorefter man skal igennem en rundkørsel med 2800 m igen, dreje med 2300 m og 1400 m og igennem en gigantisk rundkørsel med 900 m igen. Herefter følger 200 m, der stiger med 5%, inden de næste 200 m er faldende og slutteligt skal man til venstre i en rundkørsel bare 300 m fra stregen.

 

Etapen byder på i alt 1119 højdemeter.

 

Sidste år endte det i den forventede massespurt, hvor Fabio Jakobsen dagen efter et nederlag tog sin anden sejr, denne gang foran Elia Viviani og Alexander Kristoff. Også i 2021  endte det i den ventede massespurt, og her fortsatte Arnaud Demare sin dominans ved at tage sin anden sejr, denne gang foran Jon Aberasturi og Timothy Dupont, mens en slukøret Caleb Ewan bare blev nr. 6. I 2020 lykkedes det endelig for Fabio Jakobsen at besejre Dylan Groenewegen, som ellers havde vundet spurtopgørene på 1. og 3. etape, mens John Degenkolb endte som nr. 3. Groenewegen fik til gengæld sin sejr i 2019 ved at henvise Alexander Kristoff og Matteo Trentin til de sekundære podieplaceringer. I 2018 profiterede Jurgen Roelandts af Oliver Naesens styrt i sidste sving til at sejre foran Danny Van Poppel og Clement Venturini, mens det i 2017 endte i endnu en massespurt, som blev vundet af Bryan Coquard foran Nacer Bouhanni. Stijn Vandenbergh vandt etapen til Valencia i 2016 fra et udbrud, der højst overraskende snød sprinterne, men byen har mest været rammen om massespurter. Således vandt Danilo Napolitano sidste etape i 2008, Daniele Bennati var hurtigst i 2007 og 2006, Alessandro Petacchi vandt i 2005 og 2003, og Aleksander Usov tog sejren i 2004. Forud for det sluttede løbet tre år i træk med enkeltstarter, der blev vundet af henholdsvis Alex Zülle, Viacheslav Ekimov og Abraham Olano. Byen har også været besøgt af Vueltaen, senest i 2009, hvor Fabian Cancellara vandt en enkeltstart. I 2004 vandt Petacchi en massespurt, mens ONCE vandt den indledende holdtidskørsel i 2002.

 

 

 

 

 

Læs også
Trek trækker sig fra sponsorat

 

 

 

 

STREAM VOLTA A LA COMUNITAT VALENCIANA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

 

Vejret

Også på sidstedagen bliver vejret fremragende. Således venter igen en skyfri himmel og en temperatur på op til 16 grader i Valencia. Det vil dog være en anelse mere blæsende med en let til jævn (15-17 km/t) fra sydøst. Det giver sidemedvind frem til toppen af Oronet, hvorefter der kortvarigt vil være først sidevind og så sidemodvind. Der vil være sidevind på La Frontera og sidemedvind på nedkørslen, men derefter vil der kortvarigt være sidemodvind og derefter direkte modvind hele vejen ind til Valencia. Der vil være sidemodvind ned langs kysten, sidevind fra svinget med 3,2 km igen og slutteligt modvind over de sidste 300 m.

 

Favoritterne

Siden løbet blev genoptaget i 2016, har vi været vant til, at alt har været afgjort inden sidste etape til Valencia, hvor sprinterne med en enkelt udbrudsundtagelse altid har fået det sidste ord. Sådan går det dog næppe denne gang. Det er lidt af en gamechanger, at denne traditionelle sprinteretape nu byder på løbets sværeste stigning. Den vil tage modet fra sprinterne, og det kan som altid åbne døren for et udbrud.

 

Giulio Ciccone skal imidlertid nok være en optimistisk herre, hvis han tror, at feltet bare lader et udbrud køre hjem. Meget taler nemlig for, at klassementsrytterne vil angribe ham. De har nemlig absolut intet at miste i et løb, der slutter nu, og stigningen er svær nok til at gøre betydelige forskelle. Mislykkes det, er intet tabt, og man skal trods rutens design nok være naiv for at tro, at de bare ruller op ad løbets sværeste stigning.

 

Bonussekunderne er også en vigtig faktor. Pello Bilbao har før vundet spurter som denne, og med en etapesejr ender han øverst på podiet (afhængig af Giulio Ciccones placering og udfaldet af den indlagte spurt). Det bør være en ambition for Bahrain at skabe så hårdt et løb, at baskeren kan tage den samlede sejr, og de er næppe alene. Tao Geoghegan Hart er måske ikke nogen Bilbao i en flad spurt, men særligt i denne tekniske finale, kan han bestemt drømme om at finde den nødvendige tidsbonus, når han også har mulighed for at finde lidt i den indlagte spurt.

 

Det gør, at det er en af de mest uforudsigelige etaper, og jeg er ret spændt på, hvordan den udfolder sig. Det ligger i hvert fald i kortene, at vi får endnu en sand angrebsfest, som vi har set de seneste to dage. Mange ved, at et udbrud har en chance, men spørgsmålet er, om vi overhovedet får et udbrud. Gruppen er næppe kommet væk på første stigning, og her kunne man meget vel se, at Bahrain eller Ineos allerede sætter sig frem for at gøre det hårdt. Det er jo en etape på færre end 100 km, og hvis det sker, er der nærmest ikke tid til, at en gruppe kan komme væk.

 

Læs også
Hollænder vinder kongeetape - Tobias Lund mister førertrøjen

 

Der kan dog også ske det samme, som der gjorde i dag, nemlig at vi på første stigning får et stort og meget stærkt udbrud. Det kan skabe et taktisk løb, som vi så det i dag, hvor ingen ville tage ansvar, fordi de alle havde folk i front. Det var imidlertid også tæt på at gå galt, og i morgen tror jeg ikke, at Ineos og Bahrain tager chancer. Enten sørger de for, at et udbrud ikke kommer væk overhovedet, eller også sørger de for at holde dem i uhyre stram snor. Movistar vil helt sikkert også være en allieret og måske også Bora. Til gengæld er Intermarché ude af billedet, nu hvor Biniam Girmay er rejst hjem.

 

Nøglepunktet er La Frontera, og her vil jeg tro, at vi ser Ineos og Bahrain, der begge er skræmmende stærke, forsøge at skabe et blodbad. Jeg vil dog også tro, at vi ser angreb. Hvorfor skulle ryttere som den herligt aggressive Thomas Gloag eller Brandon McNulty ikke forsøge et eller andet? Det skal Giulio Ciccone svare på, men han virker også så stærk, at han bliver svær at sætte. Det kan imidlertid godt blive en meget taktisk opkørsel, for det vil være muligt at isolere ham. Jeg vil også tro, at Bilbao, der ikke virker flyvende, kan blive sat af undervejs, og det kan både være en lille gruppe af de allerbedste, der runder toppen sammen, eller ryttere, der har sneget sig væk, fordi der mangler kontrol.

 

Der er imidlertid også langt hjem fra toppen, og mange vil begræde, at der vil være en også ganske pæn modvind. Det er prisen for, at der på stigningerne vil være gunstige vindforhold, der hjælper med at gøre det endnu hårdere, men på hjemturen bliver det svært at holde et felt bag sig. Der er lange, lige og flade veje, og der vil være stærke hold til at jagte. Trek har Bauke Mollema og Kenny Elissonde, Bahrain og Ineos har superhold, og Movistar vil også have et par mand ret langt fremme. UAE vil også kaste sig ind i jagten for Diego Ulissi, hvis det bliver nødvendigt, og derfor tror jeg, at vi får en eller anden form for samling. Man kan ikke helt udelukke, at en lille gruppe med de rette hold kan skabe et eller andet, men det er svært at tro, at vi får en gruppe, der kan samarbejde tilstrækkeligt. Eksempelvis vil Ciccone jo altid sidde på hjul, hvis han er med i front, slet og ret for at få sine hjælpere tilbage og ikke gøre sig selv sårbar.

 

Mit gæt vil derfor være, at vi får en spurt, men i et lille felt - også betydeligt mindre end det felt, vi havde i går. De kan så også spurte efter sekunder i den indlagte spurt, men det skal gøres med omtanke, fordi den kommer med bare 9,2 km til mål. Til slut kan man heller ikke udelukke, at et sent angreb vil kunne lykkes. Finalen er over de sidste 3,2 km meget teknisk, og her bliver vinden mere gunstig. Er feltet lille nok, og er hjælperne brugt op, er døren måske åben for at snyde feltet, men jeg vil dog tro, at der er så mange hold med en interesse i en spurt, at vi får en meget reduceret massespurt.

 

Den bliver som sagt en teknisk sag. Man skal drejer fire gange over de sidste 3,2 km, hvor der også er en del rundkørsler og endda en lille bakke og nedkørsel på sidste kilometer. Alt vil derfor være bestemt af positionering i det sidste sving med bare 300 m til mål.

 

Jeg vælger at pege på Alex Aranburu igen. I går levede han op til min tillid ved at vinde feltets spurt, men tre udbrydere snød ham. Både hans spurt på 1. og 3. etape har imidlertid været meget overbevisende, og blandt de potentielle ”overlevere” ligner han manden, der skal slås. Den store udfordring bliver den tekniske finale, for han er kendt som positioneringssvag. Derfor tror jeg, at alt bestemmes af, hvem han får med sig hjem. Der burde være en god chance for, at både Gonzalo Serrano og den yderst formstærke Jose Joaquin Rojas sidder med, og får han bare én af dem med hjem, har han så god en lead-out man, at han bliver svær at slå - og har han dem begge, har han klart det bedste tog. Etapen kan blive så hård, at han er alene, og i det tilfælde tro jeg ikke, at han vinder. Begge de to spaniere har dog vist god nok form til, at jeg vælger at tro på mindst den ene, og derfor tror jeg, at han får sin sejr. Vi har også set, at Rojas spurter bedre end længe, men mon ikke de denne gang kan finde ud af at køre for Aranburu, der med bonussekunder kan avancere ganske kraftigt? Serrano ligner i hvert fald en mand, der ofrer sig. De skal nok ikke regne med Ivan Garcia Cortina, der ikke synes at have formen til denne etape.

 

Hans værste rival kan meget vel være Pello Bilbao. Baskeren virker slet ikke flyvende lige nu, men han er stadig lynhurtig på stregen. Bahrain har det stærkeste hold, og der burde være en god chance for, at han har Damiano Caruso og en velkørende Matej Mohoric med hjem. Mere usikker er jeg på Fred Wright, der er endt langt tilbage, men også er brugt til at føre tidligt, og meget vil i denne tekniske finale være bestemt af, om han har dem begge eller bare den ene hos sig. Sidder de der, har han et lead-out, der bestemt kan matche Movistars, men i en flad spurt er han ikke helt så hurtig som Aranburu. Et godt lead-out fra særligt Mohoric kan gøre helt forskellen, men da Bahrain formentlig skal kontrollere mest, som de har gjort de seneste dage, risikerer vi, at han igen har opbrugt Mohoric inden spurten. Det kan koste ham sejren, men med et stærkt lead-out kan han i denne finale slå hurtigere ryttere. Hidtil har de også spurtet med Wright, men i lyset af bonussekunder skal de vel gå med Bilbao, medmindre feltet bliver meget stort. Wright har også bekræftet, at han mangler noget fart, men det er klart, at han med et lead-out fra Mohoric godt kan vinde i denne finale, hvis han mod forventning får chancen. Mohoric ville også kunne vinde denne spurt, men det er svært at se ham få sin chance.

 

Kan Tao Geoghegan Hart gøre det igen? Det bliver svært, for han er bestemt ikke så god i en flad spurt som i en stigende finale. Omvendt kan meget lade sig gøre i en afslutning, der er så teknisk som denne, hvis blot man har den rette styrke i positionskampen. Her har Ineos vist, at de vil kunne sidde med et hav af ryttere i finalen, men desværre mangler han den indlysende lead-out man. Det bliver helt afgørende, at Omar Fraile overlever, og det er svært at sige, da han har set blandet ud. I dag var han dog ganske velkørende, og kan han overleve, har Geoghegan Hart også den sidste mand, han skal bruge. Da resten af holdet også er brølstærkt, burde det være muligt at vinde igen, hvis de sidder rigtigt i svinget. Fraile har også forsøgt at blande sig i de seneste spurter - uden held - men nu må det handle om bonussekunder.

 

Det er også en god chance for Koen Bouwman. Hollænderen bekræftede i går sin fart, og han har bestemt en chance for at vinde denne spurt, hvis løbet bliver tilstrækkeligt hårdt. Han er bestemt ikke på toppen og kan falde fra, men med de ben, han havde i dag, bør han have en god chance for at klare den. Desværre mangler han et tog, for hverken Sam Oomen eller Thomas Gloag er skat til at køre lead-out. Derfor er han et mere usikkert kort i denne tekniske finale, men han har farten, hvis han har det rette held i positionskampen. Den uhyre formstærke Gloag er også et af de bedste bud på en mand, der måske kan snige sig væk i den flade finale. Til gengæld burde det være en umulighed for Olav Kooij at overleve denne stigning med de store interesser for et hårdt løb.

 

Læs også
Starttider: Enkeltstart på 3. etape af Romandiet Rundt

 

Diego Ulissi er slet ikke så hurtig som tidligere, og vi så igen i går, at han endte langt tilbage i spurten. Det er efterhånden sjældent, at vi ser ham helt fremme i denne slags afgørelser, men vi så også i Limousin i august, hvor han slog Aranburu, at det kan lade sig gøre, når han rammer dagen. Han har virket uskarp i positionskampen, men han burde have en hæderlig lead-out man i Brandon McNulty, der i øvrigt selv ville kunne gøre det pænt i denne spurt. Jeg tvivler på, at han vil være aggressiv nok til at sidde rigtigt, men lykkes det, viser Limousin, at han kan vinde. Både McNulty og Marc Soler er blandt de allerbedste bud på ryttere, der kan angribe til sidst i den tekniske finale. Etapen bliver helt sikkert for hård for Sebastian Molano.

 

Jeg har også lidt fidus til Rui Costa . Han har ikke fordums spurtstyrke, og han har aldrig helt haft farten på flad vej til at vinde disse spurter, men i denne tekniske finale har han et våben. Det er nemlig ganske sandsynligt, at han får Georg Zimmermann med hjem og måske også Loic Vliegen. Sker det, har han pludselig et ret potent tog, der bør være et af de bedste, og det kan være nok til at vinde, selvom han ikke er den allerhurtigste. Zimmermann vil nok selv være et endnu bedre bud, men her må det handle om bonussekunder. Holdet har også det meget holdbare supertalent Madis Mihkels, men han har efter sit styrt i december virket meget formsvag, som også Mike Teunissen har gjort det. Begge var dog så gode i dag, at man pludselig ikke længere helt kan afskrive dem.

 

Den tekniske finale giver måske også en mulighed for Aleksandr Vlasov . Russeren har fundet noget ny fart, som vi blandt andet så, da han i dag slog Mohoric i den indlagte spurt og sidste år så i Romandiet og GP Indurain. Jeg vil dog stadig blive overrasket, hvis han vinder her, for selvom han vil have Lennard Kämna og Bob Jungels mangler han lidt fart til for alvor at kunne tro på, at han vil sidde langt nok fremme i sidste sving. På baggrund af det, vi så i dag mod Mohoric, kan han dog ikke afskrives, hvis positionen alligevel bliver den rette. Endelig er Jungels et godt bud på en mand til et sent angreb, hvis han får lov, men et endnu bedre bud er nok Lennard Kämna, der burde have friheden, da han kan vinde løbet samlet, hvis han kører hjem.

 

Så er der Giulio Ciccone selv. Også han har bekræftet sin fart de seneste dage, men på flad vej har han slet ikke samme historik. Det er dog også sjældent, han spurter, men det bliver han tvunget til at gøre i morgen, hvis han vil have den samlede sejr. Han har en hæderlig lead-out man i Bauke Mollema, der slev kan blande sig i denne slags spurter, men han har ikke samme støtte som mine favoritter. I dag positionerede han sig også meget skidt, og jeg tvivler på, at han ender med at sidde godt nok, når han også mangler noget fart. En ellers formstærk Edward Theuns må være ren hjælper.

 

Euskaltel har den velkørende Gotzon Martin, der er så formstærk, at han bør have en god chance for at kunne overleve. Han vil dog ikke have megen støtte, og selvom han har en del erfaring i at blande sig i massespurter, er det svært at tro på, at han har farten til at vinde. Det ligner mere en top 10-placering, hvis han kommer med hjem.

 

Astana har hele tre hurtige folk, der potentielt kan blande sig i en reduceret massespurt, men det er tvivlsomt, om de kommer med hjem. Cristian Scaroni startede så stærkt i torsdags og er nok bedste bud, da han var blandt animatorerne på dagens etape. Han skuffede i går, men han virker formstærk nok til at klare den. Han har dog ikke farten til at vinde. Samuele Battistella har været formsvag, og det virker svært at tro på, at han klarer den. En større joker er gårsdagens vinder, Simone Velasco. Han skuffede fælt de første dage, men både i dag og i går gjorde han det godt. Jeg bliver dog overrasket, hvis han sidder med hjem, og farten rækker næppe heller hele vejen.

 

De øvrige hold får det svært. Burgos, Human Powered Health, Flanders og Kern Pharma har ingen klatrestærke, formstærke og hurtige folk, og hos Caja Rural synes Fernando Barcelo at mangle for meget, mens etapen er for hård for Orluis Aular. Hos Bardiani viser hurtige Davide Gabburo fremgang, men han overlever næppe og mangler også noget fart, mens Filippo Fiorelli skuffer fælt. Hos Q36.5 er der et mere spændende navn i den meget formstærke Tom Devriendt, men vi så i går, at det trods alt vil være en overraskelse, hvis han sidder med hjem. Hos Jayco kan den meget formstærke Callum Scotson spurte sig til en top 20, men heller ikke mere. Hos Uno-X kan Anthon Charmig måske prøve at blande sig, men på flad vej mangler han nok den fornødne fart, og Alexander Kristoff og en ellers velkørende Louis Bendixen kommer næppe med hjem.

 

Feltet.dks vinderbud: Alex Aranburu

Øvrige vinderkandidater: Pello Bilbao, Tao Geoghegan Hart

Outsidere: Koen Bouwman, Diego Ulissi, Rui Costa, Aleksandr Vlasov, Giulio Ciccone

Jokers: Jose Joaquin Rojas, Fred Wright, Gotzon Martin, Georg Zimmermann, Brandon McNulty, Madis Mihkels, Cristian Scaroni, Lennard Kämna, Tom Devriendt

 

STREAM VOLTA A LA COMUNITAT VALENCIANA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Alex Aranburu
Pello Bilbao, Tao Geoghegan Hart
Koen Bouwman, Diego Ulissi, Rui Costa, Aleksandr Vlasov, Giulio Ciccone
Jose Joaquin Rojas, Fred Wright, Gotzon Martin, Georg Zimmermann, Brandon McNulty, Madis Mihkels, Cristian Scaroni, Lennard Kämna, Tom Devriendt
Olav Kooij, Anthon Charmig, Simone Velasco, Samuele Battistella, Mike Teunissen, Marc Soler, Thomas Gloag, Bob Jungels, Matej Mohoric, Fernando Barcelo, Davide Gabburo, Omar Fraile, Gonzalo Serrano, Callum Scotson, Sebastian Molano, Ivan Garcia Cortina, Louis Bendixen, Orluis Aular, Filippo Conca
DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Volta a la Comunitat Valenciana
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?