Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 5. etape af Volta ao Algarve

Optakt: 5. etape af Volta ao Algarve

20. februar 2022 15:15Foto: Sirotti

Remco Evenepoel leverede en skræmmende magtdemonstration på enkeltstarten og sikrede sig dermed et enormt forspring inden sidstedagen. Alligevel er intet afgjort endnu, for løbet slutter igen i år, hvor den korte, men stejle Alto do Malhao vil give rivalerne en sidste chance for at svare igen på den lille belgiers overlegne præstation på weekendens første dag.

Artiklen fortsætter efter videoen.

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

 FÅ DISCOVERY+ TIL HALV PRIS MED FELTET.DK

 

Ruten

Alto do Malhao er løbets mest ikoniske stigning, og det er ikke en rigtig udgave af det portugisiske løb, hvis ikke rytterne har forceret den 2,6 km lange stigning, der stiger med 9,5% i gennemsnit. I år er den naturligvis med igen, og efter sidste års undtagelse skal rytterne, som det har været traditionen, forcere den to gange i finalen på løbets kongeetape. For sjette gang på syv år vil den traditionsrige kongeetape også være den store finale på løbet, hvor klatrerne får en sidste chance for at sætte de tempostærke folk til vægs efter enkeltstarten. Det får de til gengæld også en bedre chance for, da man som i 2020 har lagt de to passager af løbets mest berømte stigning tættere på hinanden, end vi traditionelt har været vant til.

 

Årets udgave af etapen er 173,0 km lang og fører feltet fra Lagoa til toppen af Alto do Malhao. Starten går ude ved kysten, hvorfra man igennem relativt fladt terræn kører mod øst hen langs vandet. Nord for Albufeira drejer man mod nordøst for igennem let stigende terræn at køre frem til den første spurt, som kommer efter 34,0 km. Derfra går det mod sydøst og øst frem til kategori 3-stigniningen Picota (1,5 km, 7,6%), der stiger med næsten 9% over den første kilometer og har top efter 43,6 km. Der fortsættes derfra mod øst ad en nedkørsel og et let stigende stykke frem til Loule, hvor dagens anden spurt kommer efter 52,9 km.

 

Læs også
Trek trækker sig fra sponsorat

 

Det let stigende terræn fortsætter, når man kører videre mod øst, inden det går mod nord igennem terræn, der har samme karakter. Først kort inden etapens nordligste punkt begynder det at falde, inden man drejer mod sydvest for at køre fladt frem til bunden af kategori 3-stigningen Vermelhos (3,4 km, 5,7%), der er en jævn stigning med top efter 106,2 km. Derfra falder det mod sydvest ned til byen Salir, som nås efter 119,7 km, idet man dog efter 117 km når toppen af en bakke (1,0 km, 10,0%).

 

Herfra går det i fladt terræn mod vest, indtil man drejer mod nord for at tage hul på kategori 3-stigningen Alte (2,4 km, 6,7%), som er irregulær og efter en lettere start byder på 900 m med mellem 8 og 11% frem mod toppen, som passeres efter 135,5 km. Derefter går det igennem relativt fladt terræn mod nordøst op til den afsluttende rundstrækning. Den indledes med første passage af Alto do Malhao, der er i kategori 2, men første gang køres ikke hele vejen til toppen, idet man skærer de sidste 100 m fra. Bjergspurten kommer her efter 149,0 km med 24,0 km igen efter en 2,5 km lang klatretur, der stiger med 9,8% i gennemsnit.

 

Nu kører man en hel omgang på rundstrækningen, der indledes med, at det falder let, mens man kører mod nordøst og sydøst, inden det går mod syd over en bakke (1,0 km, 10,0%), som har top 9,6 km fra mål. Derfra går det igennem fladlandet mod vest og nord frem til bunden af Malhao, på hvis top målstregen er placeret. Denne gang kører man hele vejen op ad den 2,6 km lange stigning, der stiger med 9,5% i gennemsnit. Den er stejlest på de første 1500 m, hvor stigningsprocenten er på 9-12%. Den sidste kilometer er nemmere med stigningsprocenter, der relativt stabilt ligger på 8-9%, idet den dog flader ud på de sidste 200 m. Der er fire hårnålesving på stigningen, det sidste med ca. 800 m til mål, hvorefter vejen kun snor sig ganske let.

 

Etapen byder på i alt 2977, hvilket er ca. 200 flere end i 2020 og 300 flere end i 2021.

 

Det er anden gang, at den forkortede rundstrækning benyttes. Første gang var i 2020, hvor finalen fra bunden af Alte var præcis den samme som i år. Sidste år skulle man for første gang kun én gang op ad stigningen, mens man forinden brugte en længere rundstrækning.

 

I sidste års svagt besatte udgave af løbet imponerede lokale W52, da holdet med et benhårdt pres knækkede den førende Ethan Hayter, så Joao Rodrigues med en 2. plads bag den sejrende Elie Gesbert kunne tage den samlede sejr. I 2020 var alle øjne på Remco Evenepoel, der havde vundet på Foia, men da fem mand spurtede om sejren på toppen, blev han kun nr. 3 bag Miguel Angel Lopez og Dan Martin. I 2019 fik etapen et atypisk forløb, da løbet blev åbnet udefra med et angreb fra blandt andre Søren Kragh, som næsten løb med den samlede sejr. Tadej Pogacar fik dog begrænset skaden, og da Zdenek Stybar overspurtede Kragh til sidst, endte danskeren tomhændet. I 2018 fik etapen også et overraskende forløb, da en stor udbrydergruppe fik lov at afgøre etapen i det efter en overraskende taktik fra Sky. Trods en førertrøje på Geraint Thomas’ skuldre blev Michal Kwiatkowski sendt i offensiven tidligt, og herfra kunne han sikre sig både etapesejr og samlet triumf. I 2017 tog Amaro Antunes en stor gennembrudssejr, da han med et flot angreb slog Vicente Garcia de Mateos og Tiesj Benoot med 12 sekunder og en gruppe af favoritter med 15 sekunder. I 2016 lykkedes det Alberto Contador at slå tilbage efter en katastrofal præstation på 2. etape, og med en suveræn soloopvisning satte han Fabio Aru, Thibaut Pinot og Antunes til vægs med hele 20 sekunder. I 2015 vandt Richie Porte 3 sekunder foran Michal Kwiatkowski, selvom han havde været i front på det meste af stigningen for at hjælpe Geraint Thomas. I 2014 var Contador igen bedst, da han slog Rui Costa og Michal Kwiatkowski med henholdsvis 3 og 10 sekunder, mens Sergio Henao slog Costa i 2013. I 2012 satte Bradley Wiggins fornemt Porte op til en solosejr. I det hele taget har Sky haft meget succes på stigningen, idet de vandt med Stephen Cummings i 2011. Contador var også bedst i både 2009 og 2008.

 

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

 FÅ DISCOVERY+ TIL HALV PRIS MED FELTET.DK

 

Vejret

Det gode vejr holder hele vejen. Søndagen byder kun på få skyer og en temperatur i bunden af Malhao på 19 grader. Det vil fra start være lidt blæsende med en jævn vind (17 km/t) fra øst, men den vil blot være let (8 km/t) i finalen. Det giver modvind i indledningen, inden man får sidevind frem til rundstrækningen. Her vil der først være modvind, siden medvind og slutteligt sidevind hele vejen op ad stigningen.

 

Favoritterne

Arrangørerne må have vidst, at de med designet af den uhørt lange enkeltstart skabte en meget stor risiko for en tidlig afgørelse af løbet, men at Remco Evenepoel skulle levere en så suveræn magtdemonstration, var dog trods alt ikke helt let at forvente. Nu har belgieren imidlertid skabt sig et forspring, man meget sjældent ser i et løb, de traditionelt er blevet afgjort med betydeligt mindre marginer blandt de bedste.

 

Læs også
Optakt: 4. etape af Tour de Romandie

 

Det er dog ikke helt slut endnu. For tre år siden var Tadej Pogacar i førertrøjen efter enkeltstarten, men hans hold var virkelig på hælene på Malhao-etapen, der kan være meget svær at kontrollere. Resultatet blev, at Søren Kragh angreb fra distancen, og det slovenske fænomen skulle grave alle sine ressourcer frem for med det yderste af neglene at sikre sig den samlede sejr. Quick-Step er her mest med tunge klassikerfolk, hvoraf hverken Kasper Asgreen eller Yves Lampaert synes flyvende, og sprintere, og det er bestemt ikke den ideelle trup til at kontrollere denne vanskelige etape, hvor Ineos har hele tre mand i top 9, som kan angribe på skift.

 

De får dog næppe lov at angribe i morgenudbruddet, som ellers før er holdt hjem på denne etape. Den første del er ikke svær, og Quick-Step skal nok sikre, at udbruddet ikke truer trøjen. Derefter bliver det spændende at se, om Evenepoel vil vinde etapen og holde snoren stram. Det gjorde han jo i Valencia, hvor det endte med at koste ham dyrt at bringe bonussekunder i spil, men denne gang er der ingen bonus. Derfor kan han sagtens gå efter etapesejren.

 

Uanset hvad holder udbruddet næppe hjem. Bora, FDJ og Ineos vil gå efter at vinde denne etape, og det vil Arkea, Jumbo og UAE måske også. Der burde være masser af hold til at føre, og derfor regner jeg med, at vi får en afgørelse i feltet. Jeg regner med, at finalen starter omkring Alte-stigningen. Her kan vi formentlig i første omgang forvente, at Ineos begynder at lægge et pres, og så vil jeg tro, at de ved første passage af Malhao forsøger at gå i offensiven, formentlig med Tom Pidcock, som er ufarlig, eller Dylan van Baarle. Det kan sagtens blive et farligt fremstød, men jeg tror på, at det bliver samlet. Evenepoel har den uhyre formstærke Louis Vervaeke, og jeg vil tro, at Stefan Küng med sin nuværende form kan få den store krop med over de stejle procenter, ligesom Attila Valter forhåbentlig er fit igen efter sit styrt. Jeg tør ikke udelukke, at enten Pidcock eller især Van Baarle faktisk kan lave ”en Kragh” og knække de øvrige hold ved at køre hjem fra distancen, men der er formentlig ressourcer nok til, at vi får det klassiske slag til sidst.

 

Stigningen er helt anderledes end Foia, og faktisk er det aldrig sket, at samme rytter har vundet begge de to bjergetaper, siden Foia blev indført i 2016. Denne stigning passer langt, langt bedre til de rigtige klatrere. Det er klart, at det er en kort sag, og det er derfor en opkørsel for eksplosive ardennertyper mere end dieselklatrere, men vi taler om helt andre procenter end i torsdags. Her vil de lettere folk have en langt bedre chance, som man kan se, når man ser på de tidligere vindere på de to bjerge. Og denne gang vil der endda være sidevind og ikke den modvind, der dræbte løbet i forgårs.

 

Jeg vælger igen at pege på Remco Evenepoel, men det kan sagtens gå galt. Efter nedturen i Valencia indrømmede han, at han har et problem med stejle stigninger, og det er vel heller ikke tilfældigt, at han ikke vandt her i 2020, hvor han ellers havde vundet på Foia. Evenepoel har dog vundet på sværere stigninger end denne, og det er bestemt ikke uden for hans rækkevidde, som vi også så for to år siden, hvor han kun blev slået i spurten. Han virker nemlig ganske flyvende. Han holdt sig i ro i modvinden forleden, hvor han hurtigt indså, at det var umuligt at gøre forskelle, men i dag var han så suveræn, at det er svært ikke at tro, at han er endnu bedre, end han var i Valencia. Allerede dengang kørte han fra alt og alle på 1. etape, og selvom denne finale er en større udfordring, vil jeg tro, at han kan gøre det igen. Det vil formentlig ske relativt tidligt, da Vervaeke vil skulle føre meget i finalen, og når han er alene, er bedste forsvar et angreb. Jeg tror på endnu en magtdemonstration fra vidunderbarnet.

 

Hans største trussel er David Gaudu. Dagens enkeltstart fortæller mere om hans form end den lidt forvirrende sejr i torsdags, og det tyder på, at han igen er startet uhyre stærkt. Sammen med Evenepoel er han utvivlsomt løbets bedste klatrer, og som vi ved fra Ardennerne, hvor han er blevet nr. 3 i Liege, er han fremragende på disse korte, stejle stigninger. Faktisk er dette en næsten perfekt finale for Gaudu, og skulle Evenepoel igen falme i denne form for finale, må han være manden, der står først for til at tage over. Og bag ham skal det blive interessant at se, hvor godt Stefan Küng kan forsvare sig selv på denne form for stigning, ligesom man kan håbe, at Attila Valter kan komme langt, hvis ikke han er for mærket af sit styrt.

 

Det er også en næsten perfekt afslutning for Sergio Higuita. Colombianeren lignede vinderen i torsdags, hvis ikke han var kollideret med Foss, for han er uhyggeligt hurtig i en spurt. Heldigvis slap han uden skrammer, og dagens hæderlige enkeltstart bekræfter den form, der gav ham en solosejr ved de colombianske mesterskaber. Han har efterladt det bedste indtryk siden begyndelsen af 2020 eller måske endda Vueltaen i 2019, og hans holdskifte synes at have gjort ham godt. Med sit punch burde han elske denne finale.

 

Ineos’ bedste bud må være Daniel Martinez. Colombianerens meget stærke enkeltstart i dag bekræfter, at han igen i år er startet uhyre stærkt, og mange vil huske, hvor forrygende han klatrede i begyndelsen af 2020. Også i sidste års Giro bekræftede han, at hans topniveau efterhånden er tårnhøjt, men denne form for eksplosiv finale er ikke hans favorit. Heldigvis er den stejl nok til, at bedste mand ofte vinder, og det kan bestemt godt være den Martinez, vi så i dag.

 

Jeg er også nødt til at bringe Tom Pidcock i spil igen. I dag var han helt væk, men det var formentlig, fordi han allerede på forhånd havde meldt ud, at han var her for bjergetaperne. Derfor har han sikkert sparet sig i dag, og selvom han skuffede i torsdags, er det ikke nødvendigvis udtryk for hans niveau. Dels var han styrtet tidligere på etapen, og dels så vi sidste år, at han kan forbedre sig enormt hurtigt på denne tid af sæsonen. Som nævnt kan han angribe tidligt, men han vil også have en chance for at vinde i finalen. Denne eksplosive stigning kunne i hvert fald ikke passe ham meget bedre, slet ikke med de stejle procenter, og vi ved, at vidunderbarnet kan overraske når som helst. Til gengæld tvivler jeg på Ethan Hayter. Selvom hans enkeltstart i dag var fremragende, er han næppe helt på toppen endnu, når man ser på hans klatring i Provence. Allerede sidste år var denne stigning for svær, og det vil den formentlig være igen. Endelig har holdet Dylan van Baarle, men skal han vinde, skal han angribe inden stigningen, hvilket bestemt heller ikke er umuligt.

 

Læs også
Ayuso er stadig mærket af kuldechok

 

Dagens skuffelse var vel Brandon McNulty, men nogen ringe enkeltstart kørte han bestemt ikke. Vi ved, at formen er fremragende, og han vil være med fremme igen i morgen. Til gengæld så vi også sidste år, at han som klatrer havde betydelige begrænsninger, men spørgsmålet er, om det har ændret sig. Ved OL var han pludselig i stand til at køre med Pogacar på en stigning med samme procenter som her. Han er også ganske eksplosiv, og derfor kan det være i morgen, at han skal bevise, hvor meget han har forbedret sig.

 

Dernæst peger jeg på Tobias Foss. Hidtil har han mest vist sig som dieselklatrer, men som U23 havde han også et vist punch. Det har vi ikke sit hidtil, formentlig fordi han har haft nok at gøre med at følge med, men han synes nu at have taget et stort skridt i løbet af vinteren. Han så uhyre overbevisende ud i torsdags, hvor styrtet forhindrede ham i at vise, hvor god en afslutter han faktisk er, og i dag kørte han en fornem enkeltstart. Han er stadig en ubekendt på procenter, der kan være for stejle, men netop derfor kan den hastige udvikling også give grobund for en overraskende sejr.

 

Forleden fik Warren Barguil ødelagt sin spurt, og derfor fik vi ikke at se, hvad han kan. I morgen vil han utvivlsomt være langt fremme, men han har generelt i alle sine løb været et par procent under de bedste. Det vil jeg tro, at han er igen, men det er også klart, at han er i fremgang. Sidste års 4. plads beviste, at en formstærk Barguil er fremragende i denne slags finaler. Til gengæld er den for svær for de formstærke Thibault Guernalec, Connor Swift og Simon Guglielmi, der her blot skal begrænse tabet.

 

Løbets joker er vel Jay Vine. Han havde et besynderligt tidstab i torsdags, selvom hans hold havde ført for ham, men i dag kørte han jo en ganske flot enkeltstart, selvom vinden slet ikke arbejdede til fordel for de tidligt startende. Vi ved jo også fra Besseges, at han er i god form, og vi har i Burgos set, at han kan starte skidt og pludselig finde sine bedste ben. Jeg tror, at vi ser en anden Vine i morgen, og med benene fra Besseges kommer han tæt på sejren. Alpecin har også den meget formstærke Michael Gogl, men her kan han ikke være med helt i front, og Xandro Meuisse er fortsat ikke som i gamle dage.

 

Jeg har også store forventninger til Federico Figuereido. Han var på Foia den eneste, der turde angribe, og han var bestemt ikke let at køre ind igen. Det tyder på, at han er ganske flyvende, og denne finale passer ham endda endnu bedre. Vi har tidligere set, at han sagtens kan være med fremme på dette niveau, men det er også klart, at han næppe vinder.

 

Foia passede slet ikke dieselklatreren Juan Pedro Lopez. Det gør denne eksplosive stigning heller ikke for alvor, men vi taler i det mindste procenter, der passer ham. Hvor han står formmæssigt, er ret svært at vurdere, men vi så i sidste års Vuelta, at hans niveau efterhånden er ganske højt. Han mangler dog eksplosiviteten til at være med helt fremme. Trek har også Julien Bernard og Tony Gallopin, men selvom de har set godt ud, bør disse procenter være lidt for voldsomme.

 

I Provence fik vi bekræftet, at Samuele Battistella er begrænset i bjergene, men han forsvarede sig flot. Denne kortere og mere eksplosive stigning burde passe ham langt bedre, men spørgsmålet er, om ikke den alligevel er for stejl. Det vil i hvert fald være et nyt skridt, hvis han pludselig er med helt fremme, men med sin suveræne form kan han sagtens overraske igen. Det kunne også være sjovt at se livstegn fra Javier Romo. Han burde kunne lide stigningen og kørte en god enkeltstart i dag.

 

Jeg er også spændt på at se Georg Zimmermann her. Denne form for eksplosiv stigning burde passe ham, men hidtil har han manglet en del, når det blev rigtig klatring. Han så dog ganske godt ud forleden, og dette er en lejlighed til at tage næste skridt, selvom jeg ikke ser endnu en top 10 for ham. Det gør jeg heller ikke for den ellers uhyre formstærke Sven Erik Bystrøm, der bør få det svært på disse procenter, som det også gælder for Loic Vliegen .

 

Man kunne også håbe, at Amaro Antunes efter den store skuffelse på Foia finder sig selv. Han har før været svingende, og det er en stigning, han elsker, da han har vundet her før. Som alternativ har W52 både Ricardo Vilela og Jose Neves, men de er ikke med helt i front. Torsdagen giver dog ikke anledning til optimisme. Stigningen er for svær for Vicente Garcia de Mateos på dennes gamle dage, og det samme gælder for den ellers velkørende Joel Nicolau. Jose Herrada er i form, men har ikke længere det tilstrækkelige topniveau

 

Læs også
Optakt: 7. etape af Presidential Tour of Türkiye

 

Feltet.dks vinderbud: Remco Evenepoel

Øvrige vinderkandidater: David Gaudu, Sergio Higuita

Outsidere: Daniel Martinez, Tom Pidcock, Brandon McNulty, Tobias Foss, Warren Barguil

Jokers: Jay Vine, Federico Figuereido, Ethan Hayter, Juan Pedro Lopez, Dylan van Baarle, Samuele Battistella, Georg Zimmermann

 

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Elie Gesberts sejr fra 2021, Miguel Angel Lopez’ sejr fra 2020, Zdenek Stybars sejr fra 2019, Michal Kwiatkowskis sejr fra 2018, Amaro Antunes’ sejr fra 2017 samt Alberto Contadors sejr fra 2016.

 

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

 FÅ DISCOVERY+ TIL HALV PRIS MED FELTET.DK

Remco Evenepoel
David Gaudu, Sergio Higuita
Daniel Martinez, Tom Pidcock, Brandon McNulty, Tobias Foss, Warren Barguil
Jay Vine, Federico Figuereido, Ethan Hayter, Juan Pedro Lopez, Dylan van Baarle, Samuele Battistella, Georg Zimmermann
Tony Gallopin, Amaro Antunes, Ricardo Vilela, Sven Erik Bystrøm, Julien Bernard, Michael Gogl, Attila Valter, Thibault Guernalec, Connor Swift, Xandro Meurisse, Louis Vervaeke, Robert Gesink, Stefan Küng, Simon Guglielmi, Loic Vliegen, Javier Romo, Jose Neves, Joel Nicolau, Jose Herrada
DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Volta ao Algarve
Nyheder Profil Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?