Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 5. etape af ZLM Tour

Optakt: 5. etape af ZLM Tour

12. juni 2022 15:15Foto: Tour of Antalya

Timothy Dupont lagde et trist forår bag sig ved at tage en overraskende sejr på 4. etape, og han får endda chancen for at fortsætte succesen. Løbet slutter nemlig med endnu en helt flad etape, hvor lidt tiltagende vind dog måske kan sætte lidt liv i tingene.

Artiklen fortsætter efter videoen.

 Livestream Criterium du Dauphiné og Tour de Suisse uden afbrydelser

 Sæt dit managerhold Tour de Suisse og vind flotte præmier

 

Ruten                                                         

Sidste etape har altid været en helt flad sag, og det vil igen være tilfældet i 2022, hvilket er passende i denne usædvanligt sprintervenlige udgave. Lidt nytænkning er der dog, da løbet for første gang slutter i Rijsbergen, hvor det efter omgange på en flad rundstrækning formentlig kun er vinden, der kan snyde sprinterne for deres femte massespurt på fem dage.

 

I alt skal der tilbagelægges beskedne 160,5 km mellem Made og Rijsbergen, der er to byer tæt på hinanden hhv. nord og syd for den store by Breda i et helt fladt område. Den første del af etapen består af en tur uden om storbyen, idet man først kører mod nordvest hen langs en af de mange kanaler, inden man snor mig sydvest med retning mod Roosendaal, idet man efter 23,6 km rammer den 2900 m lange pavé Hoge Zeedijk. Efter 47,2 km kører man dagens første spurt i udkanten af Roosendaal, hvorefter man kører mod syd og sydøst ned til den lange af de to finalerundstrækninger, hvor man kører cirka en halv omgang, inden man efter 83,8 km krydser stregen for første gang i forbindelse med den anden spurt.

 

Læs også
Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

 

Etapen afsluttes nu med omgange på to hver af to forskellige rundstrækninger, der begge er helt flade. Den første er 44,5 km lang og henlagt til området sydvest for målbyen. Den er flad, men relativt kringlet på snoede veje og leder frem til den anden passage af stregen efter 128,3 km.

 

Etapen afsluttes nu med tre omgange på den 10,7 km lange finalerundstrækning, der også er flad, placeret syd for byen og helt anderledes enkel. Således er der bare fire skarpe sving, det første 500 m efter målstregen og de øvrige med hhv. 8,8 km, 4,8 km og 3,5 km igen, og efter det sidste er det en næsten helt lige og flad vej, der leder frem til stregen.

 

Etapen byder på i alt 112 højdemeter.

 

Rijsbergen har ikke tidligere i dette årtusinde været målby for et stort cykelløb.

 

 

 

 

 Livestream Criterium du Dauphiné og Tour de Suisse uden afbrydelser

 Sæt dit managerhold Tour de Suisse og vind flotte præmier

 

Vejret

Efter to rolige dage bliver det en smule mere blæsende. Søndagen vil generelt være skyet med kun lidt sol og en temperatur på 20 grader, og der vil være en jævn til frisk vind (17-20 km/t) fra vest. Det giver generelt sidemodvind og dernæst medvind frem til første passage af stregen, mens der på den store rundstrækning vil være vind fra alle retninger. På den lille rundstrækning vil der først være sidemodvind og siden sidemedvind på den alenlange opløbsstrækning.

 

Læs også
Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

 

Favoritterne

Bemærk: Grundet de mange løb i de kommende to uger bliver denne optakt betydeligt mere skitseagtig end vanligt.

 

Den lidt monotone sprinterfest fortsætter, men det ser ud til at skulle blive lidt mere blæsende, end det så ud til, da løbet startede for nogle dage siden. Det er på grænsen til, at den kan splitte op, men muligheden er bestemt til stede.

 

Jeg vil dog tro, at vi får en rolig start. Der er generelt modvind i den indledende fase frem til første spurt, og her vil vi formentlig få et udbrud. Der bør dog være mange hold til at jagte, fordi et hav af hold har set, at de har en reel chance for at vinde. Det gælder for Jumbo, der ikke længere kan tabe løbet på bonus og derfor sagtens kan jagte, Ineos, Alpecin, Bingoal, DSM og sågar Riwal, og derudover så vi i dag, at landsholdet også hjalp til.

 

Udbruddet bør altså ikke være en trussel, men det kan vinden. Der er en del sidevind efter første spurt og på begge de to rundstrækninger, og jeg vil tro, at det bliver en ganske nervøs affære. Der vil utvivlsomt blive gjort forsøg på at splitte det, men succesen vil afhænge af, hvor åbent det er. Vinden er ikke voldsomt kraftig, og sandsynligheden for en klassisk spurt er stor. Det kan dog også blive i en lille gruppe som på 2. etape.

 

Uanset hvad skal der formentlig spurtes, og det er i verdens enkleste finale. Det er bare en lang, lige vej, og den ser endda ud til at være ganske bred og med medvind. Det burde altså være en dag, hvor man virkelig kan lade farten tale, og hvor position ikke bliver altafgørende.

 

Jeg prøver at pege på Jakub Mareczko . Igen i dag beviste han vel, at han er feltets hurtigste, men han måtte som så ofte før starte alt for langt bagude. I morgen er finalen dog meget enkel, og hvis jeg har ret i, at vejen ikke er alt for smal, burde han i en medvindsspurt have chancen for at vinde, selvom han igen taber i positionskampen, som i øvrigt generelt er gået godt i dette løb. Vi så også i torsdags uventede evner i sidevinden, og et mindre felt vil blot øge hans chance, da det vil mindske positionskampen.

 

Igen i dag så vi, at Jumbos tog er i særklasse det stærkeste, men for anden dag i træk blev Olav Kooij overspurtet. Det er bekymrende, for lige nu synes han at mangle noget fart. I dag var det dog kun med det yderste af neglene, at han blev slået, og han vil altid have den fordel, at han formentlig sættes perfekt op fra spids. I sidevinden er Jumbo også altdominerende, og selvom han lige nu måske ikke er den hurtigste, har han stadig gode chancer for at få sit hattrick.

 

Dagens positive overraskelse var Elia Viviani. Endelig viste han en fart, der var helt oppe at ringe, og med en bedre position kunne han have vundet. Det har generelt været et problem for ham, at han har siddet skidt, men i denne enkle finale bør Ben Turner kunne aflevere ham bedre. Han synes at have farten til at gøre det færdigt nu. I sidevind er Ineos suveræne, men vi har nu flere gange set, at Viviani synes at tabe noget fart efter en hård sidevindsdag, senest i torsdags.

 

Jeg vælger at pege på Alexander Salby nu. Jeg er dybt imponeret over hans fart. I dag så det ud til, at han måske kunne have vundet, hvis ikke han var blevet lukket mod barrieren, og det ligner en reel mulighed, at farten rækker hele vejen. Desværre skulle han igen komme bagfra, og det vil nok være vilkåret mod de stærkere hold, ligesom Riwal formentlig kan komme til kort i sidevinden. I denne enkle finale burde han dog have mulighed for måske med sin enorme fart at tage en imponerende sejr.

 

Læs også
Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye

 

Det har været et skidt løb for Sam Welsford. Heller ikke i dag kom han frem, og nu skal han endda klare sig uden Nils Eekhoff, der styrtede. Han har dog spurtet så godt i år, at jeg tror på hans fart, hvis han sidder rigtigt. Det burde være muligt i denne enkle finale, og når Dupont kan vinde, kan Welsford altså også. Han burde også være god i sidevind, selvom den kiksede forleden.

 

I dag viste Timothy Dupont, at han stadig er hurtig og overraskende nok også hurtig nok til at vinde. Det kan han naturligvis gøre igen, men vi har også set, at hans positionering har haltet i dette løb. Jeg vil også blive overrasket, hvis han to dage i træk kan overspurte alle de på papiret hurtigere, ligesom han ikke var med i sidevinden sidst, men endnu en sejr kan ikke udelukkes.

 

Jeg udelukker heller ikke Arvid de Kleijn. Han har ikke været helt så hurtig som ventet, men han manglede ikke meget i dag. Det har knebet med positioneringen, men i morgen er finalen enkel. Han var med i sidevinden forleden, men her så vi, at han mangler holdbarheden til en god spurt efter et hårdt løb. I et let løb burde han dog have chancen for at overraske, som Dupont gjorde i dag.

 

Det kan Bram Welten måske også. Han synes ikke at have samme fart som de ovennævnte, men han lider også under sin positionering. I morgen er finalen enkel, og Raymond Kreder bør være en god lead-out man. I sidevinden kan det blive svært, men i en let finale er han med en reel chance i dette felt, når Kooij er mindre overlegen end ventet.

 

Andre kandidater er Mihkel Raim, Jules Hesters, Milan Fretin, Martins Pluto, Joren Bloem, Arne Peters, Yoeri Havik, Jordy Bouts, Leo Bouvier, Maarten Verheyen og Daan van Sintmaartensdijk. I et sidevindsræs skal man derudover altid være opmærksom på angreb fra de hold, der sidder i overtal. Det gør Ben Turner, Magnus Sheffield, Jhonatan Narvaez, Jos van Emden, Mick van Dijke, Tim van Dijke og Tosh van der Sande til optioner.

 

Feltet.dks vinderbud: Jakub Marezko

Øvrige vinderkandidater: Olav Kooij, Elia Viviani

Outsidere: Alexander Salby, Sam Welsford, Timothy Dupont, Arvid de Kleijn, Bram Welten

Jokers: Mihkel Raim, Jules Hesters, Daan van Sintmaartensdijk, Milan Fretin, Joren Bloem, Yoeri Havik, Magnus Sheffield, Ben Turner

 

 Livestream Criterium du Dauphiné og Tour de Suisse uden afbrydelser

 Sæt dit managerhold Tour de Suisse og vind flotte præmier

Jakub Mareczko
Olav Kooij, Elia Viviani
Alexander Salby, Sam Welsford, Timothy Dupont, Arvid de Kleijn, Bram Welten
Mihkel Raim, Jules Hesters, Daan van Sintmaartensdijk, Milan Fretin, Joren Bloem, Yoeri Havik, Magnus Sheffield, Ben Turner
Jhonatan Narvaez, Jos van Emden, Mick van Dijke, Tim van Dijke, Tosh van der Sande, John Degenkolb, Martins Pluto, Arne Peters, Jordy Bouts, Leo Bouvier, Maarten Verheyen
DEL
INFO
Optakter
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?