Optakt: 1. etape af Tour de Suisse

 Livestream Criterium du Dauphiné og Tour de Suisse uden afbrydelser

 Sæt dit managerhold Tour de Suisse og vind flotte præmier

Ruten

Siden år 2000 er kun fem udgaver ikke startet med en kort enkeltstart. Sidste gang løbet blev indledt med en almindelig linjeløbsetape var helt tilbage i 2008, hvor Oscar Freire vandt en reduceret massespurt og således erobrede den første førertrøje, og siden da har det udviklet sig til en helt fast tradition, at prolog- og tempospecialister har skullet slås om sejren på førstedagen, ofte på meget tekniske og ganske kuperede ruter, selvom man i 2018 i et forsøg på at tiltrække flere Tour-ryttere helt usædvanligt startede med et holdløb. Enkeltstarten har siden dengang været tilbage i to udgaver, men i år sker der noget ganske usædvanligt, da løbet for første gang i 14 år indledes med en linjeløbsetape. Det betyder imidlertid ikke, at klassementsrytterne får en chance for at komme roligt i gang, og at sprinterne kan se langt efter drømmen om at gentage Freires spurtsejr fra 2008. En stejl mur med top mindre end 5 km fra mål på en generelt stærkt kuperet rute gør nemlig, at vi allerede på dag 1 vil få en klar ide om, hvem der kan være med i kampen om den samlede sejr.

I alt skal der tilbagelægges 177,6 km, og som det er kutyme for løbet, lægger man ud med en etape, der har samme start- og målby. Denne gang er der tale om byen Küsnacht, der er vært for et rent rundstrækningsløb. Således bestå etapen af fire omgange på en 45,7 km lang runde, hvoraf første del af første omgang er neutraliseret, og der er på hver omgang hele to stigninger på programmet i bakkerne omkring storbyen Zürich.

Læs også

Klassikerrytter tæt på UAE-skifte

Fra start kører man igennem fladt terræn mod nord op til søen Bezirk Uster, hvorefter man kører mod sydøst ned gennem fladlandet langs søen forbi et punkt, hvor der er spurter på de tre sidste omgange efter hhv. 53,3 km, 99,0 km og 144,7 km. Det flade terræn fortsætter, når man kører videre mod sydøst væk fra søen, idet det dog begynder at stige svagt, inden man sætter kursen mod sydvest og siden nordvest, stadig igennem let stigende terræn.

Den lette del af rundstrækningen slutter brat, når man kører mod nordvest op ad kategori 3-stigningen Pfannenstiel (4,1 km, 4,6%), der stiger med 4-5% over de første 3 km, inden den tager fat med 6,9% på det sidste stykke frem mod toppen, hvor der er en bjergspurt på de tre sidste omgange efter hhv. 67,3 km, 113,0 km og 158,7 km. En meget let nedkørsel leder nu mod sydvest ud til byen Herrliberg ved bredden af Zürischsee, som nu følges ad en flad vej mod nordvest.

Finalen indledes for alvor, når man forlader søen ved at dreje mod øst og køre op ad kategori 3-stigningen Küsnachter Berg (2,7 km, 8,3%), der efter 500 m med 5,9% stiger med 7,3% over 1000 m, inden der venter 1000 m med tocifrede procenter, herunder 500 m med hele 12,3%, inden den flader ud de sidste 200 m frem mod toppen, hvor der er bjergspurt de sidste tre gange efter hhv. 81,5 km, 127,2 km og 172,9 km. Fra toppen resterer bare 4,7 km, som fortsætter med at stige let frem til den røde flamme, hvorefter den sidste kilometer er let faldende. Efter toppen går det ad en vej, der bugter sig let og byder på to skarpe sving med hhv. 3400 m og 2000 m igen.

Etapen byder på i alt 2746 højdemeter

Küsnacht har ikke været mål for et stort cykelløb tidligere i dette årtusinde.

Læs også

Starttider: Enkeltstart i Romandiet Rundt 2024

 Livestream Criterium du Dauphiné og Tour de Suisse uden afbrydelser

 Sæt dit managerhold Tour de Suisse og vind flotte præmier

Vejret

Det schweiziske sommervejr kan være ganske ustabilt, men rytterne får en drømmestart på løbet. Således bliver søndagen helt skyfri med en temperatur på 28 grader, og der vil bare være en svag til let vind (7-8 km/t) fra nord. Det giver sidemedvind på første del af rundstrækningen og derefter sidemodvind, herunder på første stigning. I bunden af sidste stigning får man sidevind og slutteligt sidemod- og modvind over de sidste 2,5 km.

Favoritterne

Verden er af lave! Tour de Suisse er et ni etaper langt løb, der altid starter med en kort enkeltstart. Sådan har det været i næsten al den tid, jeg har fulgt cykelsporten tæt, men sådan er det ikke længere. Sidste år røg en dag af løbets længde, og i år er det så den korte enkeltstart, der bliver sakset.

Noget sådant vil normalt glæde sprinterne, da den første linjeløbsetape i de fleste etapeløb er relativt nem, men sådan er det bestemt ikke. Tværtimod vil de af klassementsrytterne, der har lidt svært ved at komme i gang, nok hellere have haft en kort enkeltstart. De får nemlig en ganske brat opvågnen, hvis benene stadig småsover, for der er potentiale til at tabe mere tid på denne etape end på en af de velkendte enkeltstarter.

Vi starter nemlig med en regulær klassementsetape. Det er klart, at man ikke taber minutter på denne korte mur, men har man en dårlig dag, kan den sagtens blive en dyr fornøjelse. Vi taler trods alt om mere end 2 km, hvor stigningsprocenten aldrig kommer under 7, og hvor der undervejs er 500 m med hele 12,5%. Det kan bestemt mærkes efter en dag, hvor det går op eller ned det meste af vejen.

En udfordring ved den slags etaper, der hverken er fugl eller fisk, er, at det er svært at vide, hvem der skal kontrollere. Det har vi set talrige gange på 1. etape i et etapeløb, hvor der ikke er en førertrøje, der naturligt tager ansvar. Det fører ofte til en gedigen gang pokerspil, og det kan vi meget vel se igen i morgen.

Det bør skabe grobund for en aggressiv start, når et udbrud har en reel chance, men af en eller anden grund er starten på åbningsetapen sjældent aggressiv. Der vil derfor næppe gå alt for lang tid, inden udbruddet kommer sted, og jeg tror heller ikke, at det bliver alt for stærkt, selvom terrænet lægger op til det.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Derefter bliver det interessant at se, hvem der vil tage kontrol. Mit gæt vil være, at UAE vil arbejde for Marc Hirschi, der fik selvtillid i går, og kender jeg Michael Matthews ret, tror han så meget på sig selv, at også BikeExchange vil føre. Jeg vil også tro, at Bora, Ineos og måske endda Ag2r eller Quick-Step vil give en hånd med, og det vil derfor undre mig, hvis udbruddet holder.

Den første del af rundstrækningen er ret let, og derfor vil det formentlig først være på sidste omgang, at der for alvor sker noget. Den første stigning er ikke noget særligt, men den kan bruges til at lægge et vist pres. Jeg kunne sagtens forestille mig, at det kunne være Ineos, Quick-Step eller måske Borsa, der to initiativ til at gøre løbet en anelse hårdere. Det er også en mulighed for et angreb, hvis der køres lidt mere tøvende, men jeg tror ikke på en tidlig offensiv her. Der vil være modvind efter toppen, hvor der køres ad lange, lige veje, som favoriserer feltet, og derudover vil der være hård positionskamp frem mod stigningen.

Mit gæt vil være, at alle er kørt ind, inden vi rammer stigningen, hvor der altså vil være hård positionskamp frem mod bunden. Her vil der formentlig blive lagt et pres. Hvis Tom Pidcock er kørende, kunne det være fra Ineos, og hvis Bora går efter sejr med Sergio Higuita, kunne det være fra tyskerne. Det kunne imidlertid også være fra Quick-Step, for løbet skal være et blodbad, hvis Remco Evenepoel skal vinde. Herefter vil jeg tro, at vi vil se angreb nær toppen, men den er ikke svær nok til, at bedste mand i dette selskab kører væk. På toppen vil vi formentlig se en ganske lille gruppe, primært bestående af klassementsryttere.

Herefter kan flere ting ske. Det kan ende i en spurt, men det kan også blive en ukontrollerbar finale. Der vil ikke være mange hjælpere efter toppen, og det åbner døren for angreb. Det er klart, at spurtstyrke formentlig vil være en forudsætning for sejr, men har man klaret stigningen har man i teorien en chance for at vinde, også selvom modvinden til sidst gør, at det ikke bliver helt let at køre alene.

Jeg peger på Sergio Higuita. Jeg var overrasket over at se ham arbejde for holdet i går, men han bør være kommet til dette løb med ambitioner. Han har trænet i højderne de seneste uger, og da han ikke skal køre Tour, kan det kun have været med dette løb for øje. Det må være hans store sommermål, og jeg forventer mig derfor en skarp Higuita til start. Han nåede helt nye højder med sit niveau i forår, og denne eksplosive stigning burde passe ham helt perfekt. Blandt de ryttere, jeg anser som sandsynlige til at overleve, vil jeg også kun rangere Tom Pidcock som værende hurtigere, men jeg er usikker på britens form.

Er han ikke på toppen, vil Higuita blive svær at slå på stregen, også fordi Bora på toppen kan sidde med potentielt fire mand til at kontrollere. Der kan være usikkerhed om, hvem der skal spurte, da de alle fire er hurtige, og det kan sagtens være, at de satser på Aleksandr Vlasov eller Maximilian Schachmann. Higuita, der senest viste sin fart ved sejren i Romandiet, bør dog være den hurtigste, og jeg tror, at de går med ham. Det kan betyde, at Boras suveræne periode fortsætter med endnu en sejr.

Den allerhurtigste må dog være Tom Pidcock, men der er stor usikkerhed om ham. Der er ingen tvivl om, at denne finale er skræddersyet til briten, men vi lærte i foråret, at han er alt andet end stabil. Tværtimod fandt han aldrig sit niveau, og hvis han kører som i foråret, tror jeg, at denne finale bliver for svær. Hans form er helt ukendt, men han vandt begge sine mountainbikeløb i maj - det ene dog med angiveligt dårlige ben - og da han gerne vil til Touren, bør han være langt fremme. Overlever han først stigningen, har han det stærkeste hold til at holde det samlet, og skal han først spurte, er det vel svært at se, hvem der kan slå manden, som sidste år slog Wout van Aert på stregen.

Dernæst peger jeg på Marc Hirschi, men også det er med nogen usikkerhed. Der er ingen tvivl om, at han vil elske denne finale, der nærmest er designet til en hjemmebanesejr, og vi så også med gårsdagens sejr, at den svingende schweizer har et niveau, der gør det realistisk at tro, at han kommer med over, selvom hans forår og 2021 ikke var imponerende. Til gengæld har han i år spurtet rystende dårligt, og han har været milevidt fra den fart, han havde i 2020. Han vandt heldigvis i går, og det giver mig et vist håb om, at lidt af farten er tilbage, men det var i en puncheurspurt, der passede ham helt perfekt. Nu skal han bevise, at han igen har lært at spurte på flad vej også.

En anden rytter, der til gengæld pludselig kan spurte, er Daniel Martinez. Colombianeren choksejrede, da han pludselig slog Julian Alaphilippe i en let stigende spurt i Baskerlandet, og selvom omstændighederne var specielle, vidner det om, at han har chancer i en kaotisk spurt som denne. Også i Liege viste han god fart, da han slog Higutia, Alejandro Valverde og Hirschi i spurten om 2. pladsen, og det viser, at det ikke var en tilfældighed i Baskerlandet. Det var endda en helt flad spurt, og det er vigtigt med tanke på denne afslutning. Overlever Pidcock, vil de køre for ham, men ellers vil Martinez tage sin chance - og alternativ kan han jo snige sig væk i et sandsynligt Ineos-overtal.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Meget af det samme kan siges om Aleksandr Vlasov, der pludselig kan spurte. Det anede vi ikke, indtil han sensationelt blev nr. 2 i Indurain, men siden dengang har han virkelig dyrket sin spurt. Særligt var han overbevisende i Romandiet, hvor han var helt fremme i en regulær massespurt og siden blev nr. 2 bag Higuita i den ganske vist stigende spurt på kongeetapen. Som i Romandiet er det tænkeligt, at både han og Higuita spurter, og i en kaotisk spurt som i Indurain kan det sagtens være, at Vlasov slår hurtigere folk. Alternativt kan han udnytte et Bora-overtal til at snige sig væk.

Boras tredje kandidater Maximilian Schachmann. I går viste tyskeren, at han endelig er ved at være tilbage efter sine mærkelige problemer, men han efterlod ikke nødvendigvis det bedste indtryk på stigningerne. Er han ikke på toppen, kan denne stigning være for svær, men en formstærk Schachmann vil elske denne finale. Ligesom for Hirschi gælder dog, at han ikke synes at have samme fart, som da han suverænt dominerede i Baskerlandet for nogle år siden, men i teorien vil han have en god chance i denne spurt, ligesom også han kan være en del af et Bora-overtal, der kan angribe på skift.

Etapen er bestemt ikke ideel for Remco Evenepoel, men belgieren er altid kandidat. Han viste en helt ny fart, da han choksejrede i en spurt i Norge, men jeg bliver overrasket, hvis han er hurtig nok til at vinde en spurt i dette selskab, hvor han ikke bare kan køre alle sønder og sammen med en vanvidsføring. Dertil er feltet nemlig for stærkt. Han skal formentlig alene hjem for at vinde, men det er også muligt. Vi ved, at han er i suveræn form, og selvom han ikke er vild med stejle procenter, har han ikke haft problemer i eksplosivt terræn. Han har endda forbedret sig enormt, som han viste på de eksplosive bakker i Liege, men det er ikke realistisk at tro, at han på denne stigning bare kører fra alt og alle. Formentlig skal han finde sit moment, og det plejer at være lige hen over eller efter toppen. Får han en halv centimeter, ser de ham ikke igen, men hans problem er, at alle ved, at slangehugget kommer. Det plejer de dog ofte at vide, og alligevel kommer vidunderknægten væk i tide og utide.

Chancerne for dansk sejr er også gode. Andreas Kron fandt endelig sin form i går, og han meldte da også, at det var første gang i år, at han mærkede rigtigt gode ben. Til gengæld skal han også være knivskarp, hvis han skal gå med klassementsrytterne på så lang og svær en stigning som denne, men da han i går lignede bedste mand, er det bestemt heller ikke umuligt. Han blev i går slået af Hirschi og Schachmann i spurten, men i en flad spurt vil jeg give ham en bedre chance for at slå dem. Han overspurtede trods alt Diego Ulissi, da han i sin tid vandt i Luxembourg.

Det burde være en god finale for Benoit Cosnefroy, men jeg er ikke overbevist om den svingende franskmands form. Han var god i både Mayenne og Aargau, men slet ikke prangende, og vi ved i forvejen, at man aldrig skal satse på, at han er klar. I forvejen er denne stigning formentlig for lang for ham, og han skal være helt på toppen for at køre med i denne finale. Hvis til gengæld han er bedre end ventet, er han nu også så hurtig på flad vej, at han kan slå alle på stregen.

Det kan Michael Matthews naturligvis også, og som jeg skriver ovenfor, vil det undre mig meget, hvis ikke han går målrettet efter denne etape. Han har dog for vane at overvurdere egne klatreevner, og mit gæt er, at denne er for svær med det klatreniveau, han har haft de seneste år. Jeg finder dog et håb i hans flotte kørsel på Cullera-etapen i Vueltaen, og hvis han har samme niveau nu, er denne etape også inden for hans rækkevidde. Det ved vi ikke, om han har, men han så fin ud i Bruxelles forleden. Det var dog et helt andet løb end dette, og med tanke på hans generelle niveau de seneste år vil det undre mig, hvis han kan gå med klassementsfolkene her.

En joker er Rohan Dennis . Jumbo har meldt ud, at de ikke kører klassement, og det kunne indikere, at han ikke har sine bedste bjergben. Vil han til Touren, skal han dog klatre godt, og når han er i form, er disse eksplosive stigninger gode for ham. Han klatrede pænt, men ikke prangende i Romandiet, og forventningen må være, at han er endnu bedre nu, hvor han har trænet frem mod Touren, som vi så, da han i 2019 blev en chokerende samlet nr. 2 i dette løb. Overlever han, har han to muligheder. Han kan angribe - og her er han farlig - eller han kan satse på en spurt. Han har næsten ikke vist sin spurt de seneste år, men i Romandiet viste han os endelig, at han stadig er hurtig.

Læs også

Uheldig hollandsk profil udgår

Det var Thibaut Pinot også tidligere, men heller ikke han har spurtet i en menneskealder. Derfor tvivler jeg også på, at han vil gøre det i morgen, men hvis han har lidt af den fart, han havde i gamle dage, kan han vinde en spurt som denne. Det gjorde han flere gange i Tour of the Alps i 2018, men første forudsætning er, at han overlever stigningen. Som skrevet i den store optakt er han en af løbets store lottokuponer, og han kan sagtens ende med at falde helt igennem. Rammer han niveauet fra Tirreno og Romandiet, kører han dog finale, og så må han enten spurte eller snige sig væk til sidst.

I gamle dage havde Diego Ulissi været topkandidat til denne etape. Overlever han, er han også stadig så hurtig, at han vil være en af de helt store favoritter, men spørgsmålet er, hvor langt han kommer. Hans niveau er kraftigt aftagende, som vi senest så i en anonym Giro, og selvom han kørte i top 10 i går, vil det undre mig, hvis vi ser ham fremme i denne hårde finale. Der er også en god chance for, at holdet i givet fald vil spurte med den lokale helt Hirschi, men i år har Ulissi været den klart hurtigste af de to. Han har en bedre chance for at vinde, men det kræver, at han kommer hele vejen.

En rytter, der tidligere var kendt for sin fart, er Alexey Lutsenko, men det ser vi sjældent i dag. Tværtimod var det ret chokerende at se ham blive slået af Wout Poels i Andalusien, og det giver ikke grund til optimisme. Han var dog tidligere så hurtig, at han i dette felt burde have en chance, og derudover er han en snu rytter, der kan finde sit moment i en taktisk finale efter toppen. Formen er ukendt efter det forsømte forår, men han har nu trænet i langt over en måned, og inden Touren bør han være langt fremme.

Jeg vil slå Gianni Moscon og Alberto Bettiol sammen. Deres situation er nemlig helt identisk. De er begge ganske hurtige på stregen - Moscon dog nok den hurtigste - og de nåede i Giroen sidste år et helt uhørt højt klatreniveau. Til gengæld har deres forår været helt spildt - Moscon grundet endnu en formkrise og Bettiol grundet sygdom - og ingen af dem har kørt løb i en menneskealder. De kan komme blæsende ud med Giro-form og pludselig have en chance for at vinde, men de kan også blive sat blandt de første.

Stigningen er formentlig for hård for Alex Aranburu, men helt afskrives kan han ikke. Baskeren klatrede i Baskerlandet sidste år bedre, end vi har set hidtil, men desværre har han ikke haft samme niveau siden. Han havde et skuffende og ret anonymt forår, og selvom han blev nr. 3 i Mayenne, var det bestemt ikke med specielt overbevisende præstationer. Hvis til gengæld han overlever, har han farten til at vinde.

Det har været en fornøjelse at se Georg Zimmermann på det sidste. I Appenninerne og Argau nåede han vel det højeste niveau, vi har set hidtil. Denne stigning er formentlig stadig for svær for ham i dette skrappe selskab, men den er så kort, at det burde være inden for hans rækkevidde. Han er også en hurtig herre, men som vi så i går, vil der formentlig være hurtigere og måske særligt friskere folk end ham til slut.

Endelig er der Geraint Thomas og Adam Yates. Begge har de tidligere været ganske hurtige, men det har vi ikke set i 100 år. De vinder ikke en spurt i dette selskab, men de kan på toppen være del af et stærkt Ineos-overtal. Det kan de udnytte til at angribe på skift, og her er det Thomas, der med sin power har den største chance. Til gengæld skal han bevise, at hans niveau stadig rækker til at køre med de bedste i denne finale, hvad Yates ingenlunde skal.

Det kunne også være en god finale for Felix Grossschartner, der er hurtig, men han har tre holdkammerater, der også er hurtige, og som han formentlig skal køre for. Stigningen burde være inden for rækkevidde for Alessandro Covi, men han har i to løb vist, at han er træt efter Giroen, og selvom det er Schweiz, tror jeg ikke, at Rui Costa længere har den nødvendige styrke. Det burde være en etape for Gonzalo Serrano, men han gør comeback efter en skadespause, og niveauet er nok lidt for højt for halvhurtige Edoardo Zambanini. Xandro Meurisse er ganske hurtig, men jeg tror, at han er overmatchet her, og finalen bør være for hård for den ellers imponerende Stefano Oldani. Gianluca Brambilla synes ikke længere at være hurtig nok, og Patrick Bevin, Philippe Gilbert, Quinn Simmons og Alexander Kamp viste i går, at de næppe kommer med over. Hurtige Quentin Pacher har virkelig imponeret i år, men den bør være en anelse for svær, som den også bør være det for den ellers lovende Mathieu Burgaudeau, og Søren Kragh. Rigoberto Uran har ikke vist hurtighed i en menneskealder, men ligesom Jakob Fuglsang, Thymen Arensman, Hugh Carthy, Gino Mäder, Sepp Kuss, Ion Izagirre, Stephen Williams, Neilson Powless, Damien Howson og Marc Soler kan han måske snige sig væk i en taktisk finale.

Feltet.dks vinderbud: Sergio Higuita

Øvrige vinderkandidater: Tom Pidcock, Marc Hirschi

Outsidere: Daniel Martinez, Aleksandr Vlasov, Maximilian Schachmann, Remco Evenepoel, Andreas Kron

Jokers: Benoit Cosnefroy, Michael Matthews, Rohan Dennis, Thibaut Pinot, Diego Ulissi, Alexey Lutsenko, Gianni Moscon, Alberto Bettiol, Alex Aranburu, Georg Zimmermann, Geraint Thomas, Adam Yates

 Livestream Criterium du Dauphiné og Tour de Suisse uden afbrydelser

 Sæt dit managerhold Tour de Suisse og vind flotte præmier