Optakt: 6. etape af Giro d’Italia

STREAM GIRO D’ITALIA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Napoli er den største by i Syditalien, men den store by er i nyere tid stort set aldrig blevet besøgt af Giroen. Noget tyder imidlertid på, at den har fået smag på løbet, for i 2023 er den med for anden gang i træk. Det sker ligesom sidste år som start- og målby for en meget kort etape, men der er stor forskel på de to ruter. Hvor sidste års etape lagde op til en udbrudsfest for løbets puncheurs, kan sprinterne i langt højere grad drømme om at få chancen denne gang. Let bliver det dog ikke, da de bare 162 km byder på en knaldhård midtersektion i området syd for Vesuv samt i alt godt 2500 højdemeter, som vil sikre, at endnu en udbrudssejr ikke kan udelukkes.

Med en distance på beskedne 162,0 km er etapen løbets næstkorteste linjeløbsetape, kun undergået af finaleetapen i Rom, og den har både start og mål i Napoli. Starten går i den østlige udkant, hvorfra man kører mod øst og sydøst ad let stigende veje frem til byen San Giuseppe Vesuviano, der nås efter 10,8 km. Her drejer man mod syd, hvorefter det falder let af en helt lige vej ned til den verdensberømte by Pompei, som passeres efter 25,0 km, hvorfra man snor sig mod øst, sydøst og nordøst ad først flade veje frem til dagens første spurt, som kommer efter 34,4 km, og siden let stigende veje fra til Angri, der nås efter 38,6 lette kilometer.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Nu er den lette start slut, når man kører ind i bakkerne i det stærkt kuperede område syd for Napoli. Det gør man ved at dreje mod sydøst for at passere kategori 2-stigningen Valico du Chiunzi (8,3 km, 6,3%, max. 10%), der er en helt jævn stigning med top efter 48,8 km. En 2,9 km lang nedkørsel leder nu mod syd, inden man kører videre mod syd op til toppen af Colle San Pietro (3,4 km, 4,8%), der efter 55,0 km passeres i etapens højeste punkt, 695 m over havets overflade.

Herfra venter en lang og snoet nedkørsel, der leder mod syd hele vejen ned til kysten, som nås i byen Amalfi efter 66,9 km. Herfra går det mod sydvest ad kystvejen, men den er både meget snoet og kuperet. Umiddelbart efter Amalfi er der således en første bakke (2,7 km, 2,8%), hvorefter det let kuperede terræn fortsætter, mens man kører mod først sydvest og siden nordvest.

I byen Positano kører man et stykke ind i landet via en bakke (2,8 km, 5,3%) med top efter 85,3 m, inden et faldende og fladt stykke leder mod sydvest tilbage til vandet. Her kører man mod sydvest op ad dagens sidste udfordring, kategori 3-stigningen Capo di Mondo (7,6 km, 3,8%, max. 9%), der er en meget ujævn sag. Således har den to kilometer med mere end 7%, men derudover holder procenten sig under 5, endda med flere næsten helt flade stykker undervejs.

Toppen rundes efter 95,9 km, og herfra er de sidste 66,1 km lette. En meget teknisk nedkørsel leder mod vest, nordvest og nord ud til kysten, som efter 107,8 km nås i byen Sorrento, hvor dagens anden spurt køres, og hvorfra man kører mod nordøst lidt væk fra vandet via en let stigende vej. Efter byen Piano di Sorrento drejer man mod nordvest og senere øst ad en let stigende vej, inden det går mod nord ad en nedkørsel, der leder ned til vandet, som nås efter 117,3 km. Herfra falder det let mod nordøst og øst ad kystvejen, inden man kører mod nord op ad en bakke (2,0 km, 5,6%), der har top efter 125,1 km, inden en nedkørsel leder tilbage mod vandet.

I byen Castellammare du Stabia, der nås efter 127,3 km, drejer man mod nord, og nu går det ad lange, lige og flade veje frem til Torre Annunziata, hvor man efter 135,5 km drejer mod nordvest for at følge den lige og flade kystvej, som leder direkte ind til centrum af Napoli, hvor det over 500 m stiger frem til 2 km-mærket på en brostensagtig belægning, inden det falder let ned mod de sidste 1800 m, der er helt flade. Man kører hele vejen hen langs havnefronten frem til et sving med 2300 m igen, hvorefter den 9 m brede kystvej har fire kurver med hhv. 2100 m, 1700 m, 1200 m og 1100 m igen, inden den bugter sig ind på den 900 m lange opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt 2551 højdemeter.

Napoli har kun to gange tidligere i dette årtusinde været vært for et stort cykelløb. Det var senest i dette løb i 2022, hvor Thomas De Gendt slog Davide Gabburo, Jorge Arcas og Harm Vanhoucke i en spurt, efter at kvartetten var kørt væk fra et stærkt udbrud. Derudover var byen vært for åbningsetapen i 2013, hvor Mark Cavendish sikrede sig den lyserøde trøje ved at spurtsejre foran Elia Viviani og Nacer Bouhanni.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

STREAM GIRO D’ITALIA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Efter dagens syndflod har rytterne fortjent en belønning, og den leverer Napoli. Det ventes nemlig at regne af i løbet af formiddagen, og mens der stadig er en begrænset risiko for en tordenbyge, når de starter, ventes der hovedsageligt tørvejr og endda en skyfri himmel. Temperaturen i Napoli vil nå 20 grader, men det vil være lidt mere blæsende med en let til jævn vind (16-18 km/t) fra sydvest. Det giver primært sidevind frem til første stigning, hvor der også vil være sidevind. Herefter vil der være mod- og sidemodvind frem til toppen af sidste stigning, hvorefter der vil være sidemedvind frem til sidste spurt. Nu følger et langt stykke med med- og sidemedvind, indtil man med 26,5 km igen får aidevind. Det varer ved frem til finalen, hvor man i Napoli ført får sidemodvind, siden modvind og igen sidemodvind over de sidste 1700 m.

Analyse af 5. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Kaden Groves med sin sejr på 5. etape fyldte Merliers sko ud efter Tim Merlier på en dag, der mest af alt vil blive husket for et van(d)vidsdrama.

Læs også

Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye

Favoritterne

Sprinterne kunne ikke have ønsket sig et bedre forløb af dagens etape, hvo terrænet slet ikke blev udnyttet. I årets Giro er det dog et held, de får brug for igen og igen, for de fleste sprinteretaper er som bekendt ganske svære. Det gælder således også 6. etape, der på mange måder har et design, der kan minde om det, vi så i dag, og derfor i vidt omfang skal analyseres på samme måde som den foregående.

I Napoli har man nemlig terræn til at få det, som man vil. Ved besøget i 2013 designede man en let sprinteretape, mens man på sidste års etape havde en meget klassikeragtig rute, hvor sprinterne blev snydt af et stærkt udbrud med blandt andre vinderen, Thomas De Gendt, samt stjernerne Mathieu van der Poel og Biniam Girmay.

Årets etape, der er den tredje i byen i dette årtusinde, falder midt imellem de to. Den er ikke så let, som da Mark Cavendish kørte sig i lyserødt på åbningsdagen i 2013, men den er slet heller ikke så svær som sidste år. Sammenlignet med dagens etape er den også lettere. Antallet af højdemeter er over en lidt kortere - og for dette løb nærmest urimeligt kort - distance faktisk nogenlunde det samme, og som i dag kommer de koncentreret på etapens første del. Den store forskel er imidlertid, at starten er flad. Risikoen for, at sprinterholdene mister grebet i en vild og voldsom start, er meget mindre, end den var det i dag, og det bør gøre det betydeligt lettere at kontrollere.

Til gengæld er midtersektionen heftig. Den lange stigning er seriøs, men den kommer alt for tidligt til at kunne bruges til noget. Jo, den kunne bruges til et angreb og etableringen af et udbrud, men den lange afstand til starten ansporer slet ikke til det. Til den tid er et lille udbrud med nogen sandsynlighed kørt væk.

Derefter er det lettere. Der er intet fladt, men det er bløde bakker, og den sidste kategoriserede stigning er let og ikke en, der kan bruges til at gøre det hårdt. Slutteligt er der den sidste lille bakke med små 40 km til mål. Den er ikke helt let, men næppe noget, der vil blive brugt til at lægge et pres. Dertil er den for kort og for langt fra mål.

Med andre ord burde det være en etape, der er mere enkel end den foregående. Risikoen for, at det eksploderer, er begrænset, og den egner sig ikke på samme måde til at forsøge enten at mærke sprinterne eller sætte dem af. Dertil kommer den eneste alvorlige udfordring for tidligt, og når Jayco og Trek i dag vurderede, at det ikke var besværet værd at forsøge at skabe et hårdt løb, vil det være meget mærkeligt, hvis de ændrer holdning til denne etape, selvom dagens resultat måske kan anspore dem til at tænke sig om en ekstra gang eller to.

Jeg regner derfor med, at vi får en ret traditionel sprintetape i stil med den, vi fik i dag. Man kan aldrig helt udelukke, at den hårde profil inspirerer til at jagte et udbrud, men med flade veje vil jeg tro, at udbruddet kører med det samme. Hvis man ville have en angrebsfest, skulle man have lavet den i dag. Det ligner igen en dag med deltagelse kun fra de mindre hold som Corratec, Bardiani samt måske Cofidis, Ag2r og Eolo.

Herefter vil sprinterholdene tage kontrol. I dag arbejdede DSM, Alpecin, Trek, Movistar og Arkea alle på forskellige tidspunkter, og det vil de efter alt at dømme gøre igen - naturligvis med undtagelse af Arkea, der nok er usikre efter David Dekkers styrt, og måske også Movistar, efter at også Fernando Gaviria var i asfalten. Vi så i dag, at der ikke blev givet meget snor, og det vil der næppe heller blive i morgen, og som sagt har jeg svært ved at se, at terrænet vil blive brugt til at gøre det hårdt. Selvom der er medvind hjem, vil det være svært overraskende, hvis det bliver i morgen, at feltet fejlkalkulerer og lader et udbrud holde hjem.

Derfor bliver højdepunkterne spurterne, men der er ingen bjergtrøje på spil, og selvom Kaden Groves, Michael Matthews, Mads Pedersen og Jonathan Milan kan tillade sig at bruge kræfter på den indlagte spurt, der kommer tidligt, vil intensiteten være begrænset, fordi udbruddet vil tage de store point. Spurten med bonussekunder kommer for langt fra mål til, at vi kan vente os, at udbruddet er hentet, men består det af bare 1-2 mand - og det kan ikke udelukkes - er det muligt, at Remco Evenepoel og Primoz Roglic vil i aktion. Til sidst kan det godt blive nervøst, når de kører op langs kysten med direkte sidevind, for det vil være relativt blæsende. Det vil imidlertid ikke være nok til at skabe splittelse, og det vil tillige være byzone det meste af vejen.

Læs også

Optakt: Vuelta Asturias

Det ligner altså endnu en spurt, og igen forventer jeg et næsten fuldt felt, hvor alle vil være relativt friske. Finalen er ikke helt enkel, for selvom det sidste rigtige sving kommer med mere end 2 km til mål, er det nogle ret skarpe kurver, der er undervejs. Positionering vil betyde mere, end vi har set de foregående dage, for det bliver vanskeligere at bevæge sig frem, når vejen aldrig rigtigt retter sig ud. Til gengæld er vejen også helt enormt bred, og derfor er risikoen for at blive lukket inde mindre. Der er imidlertid grænser for, hvor lang en spurt man kan køre, for der vil stå en ganske pæn modvind, hvorfor man ikke bare kan komme blæsende i vinden fra 10. position. Det stiller imidlertid også krav til lead-outets timing, for det kan være en spurt der lettest vindes fra anden eller tredje position.

Det er også årsagen til, at jeg peger på Jonathan Milan. Med Ramon Sinkeldams exit er jeg ikke helt overbevist om, hvem der har det bedste tog, men det kunne meget vel stadig være Alpecin, der dominerer. I teorien er Jasha Sütterlin og Andrea Pasqualon stærke nok til at tage den fra spids, men jeg vil tro, at vi igen ser Pasqualon aflevere positioneringsstærke Milan ganske perfekt lige bag det dominerende tog. Sandsynligheden for, at Milan igen skal starte sin spurt fra 2. eller 3. position, som ”han plejer”, er i hvert fald stor, og det kan i denne hårde modvindsspurt meget vel være stedet at være.

Vi fik også i dag bekræftet, at Milan er rasende hurtig. Han var meget tæt på at slå Kaden Groves, og han slog både Mads Pedersen og Alberto Dainese. Hans spurt på 2. etape var som bekendt ganske suveræn, og her udnyttede han netop modvinden til at slå Groves. I medvinden i dag kunne Groves gøre det færdigt, men de er så jævnbyrdige, at det i modvind meget vel kan forholde sig anderledes. Derudover er Milan et mere sikkert kort, nu hvor positioneringssvage Groves har et tog, der ikke nødvendigvis kan køre ham hjem fra spids, mens Pasqualon og Milan nu to gange i træk har gjort det perfekt. Mit gæt er, at Milan i morgen sidder på hjul af den sprinter, der sættes bedst op, og herfra kan han formentlig gøre det færdigt, som han gjorde det på 2. etape.

Det kan dog også meget vel blive Kaden Groves igen. I går regnede jeg med, at han og Milan var feltets hurtigste, og det blev vel bekræftet i dag. Spørgsmålet er nu bare, om Groves vil sidde rigtigt uden Sinkeldam. I dag lykkedes det ham utroligt nok helt uden hold, men historikken tilsiger, at det er svært for ham. Omvendt er toget med Kristian Sbaragli, Stefano Oldani og ikke mindst Alexander Krieger stadig det samlet set mest potente, og det virker ikke usandsynligt, at han alligevel sættes op fra spids.

Sker det, skal han vise, at han også kan gøre det færdigt i en modvindsspurt. Det er vanskeligere, men hvis ikke den bliver for lang, er det bestemt ikke umuligt. Hvis ikke Alpecin kan dominere, er toget også så stærkt, at det ikke bliver umuligt for Groves for anden dag i træk alligevel at sidde godt. I dag så vi, at han på ren fart måske har en lille overhånd i forhold til Milan. Om den er nok til at komme forbi, hvis han sidder længere tilbage, vil tiden vise - eller også vil den måske vise, om den er nok til, at han kan holde alle bag sig i en modvindsspurt også.

Som skrevet i analysen var Mads Pedersen i dag ærlig nok til at erkende, at han ikke var hurtig nok. Da jeg i første omgang så spurten, var jeg ellers foranlediget til at tro, at han satte sig ned af frygt for at blive klemt inde mod barrieren, hvor der nok var plads, men hvor det også kunne være gået galt. Det kommer som beskrevet i analysen dog ikke som nogen stor overraskelse, at han på fart mangler det allersidste i forhold til Groves og Milan.

Forskellen er imidlertid ikke stor, og Pedersen har stadig en fordel af sin gode positioneringsevne. Man kan også håbe, at Daan Hoole er ved at være klar til at spille den rolle i toget, han var tiltænkt. Sker det, vil det være lettere for Alex Kirsch at kunne køre et af de lead-outs, vi ved, han kan. Man kan så overveje, om det i denne hårde modvind er en fordel, hvis Pedersen sættes op fra spids, men vi ved, at disse lange powerspurter passer danskeren. Uanset hvad skal Milan og Groves ikke misse meget ud i positionskampen, inden Pedersen slår dem og endelig tager den forløsende sejr.

Jeg rangerer igen Alberto Dainese som nr. 4, men jeg tror ikke, at han får chancen. Det var opløftende, at holdet i dag gav deres hurtigste mand muligheden, men det vil stride mod typisk DSM-logik at gå med samme mand to gange i træk. Skal de vinde etapen, skal de imidlertid gå med italieneren, og derfor rangerer jeg ham højeste. Hans gode spurt i dag kan måske også anspore dem til at gå med fornuften.

Dainese kan nemlig vinde. I dag bekræftede han, at han har farten, selvom han korrekt blev deklasseret. Problemet er hans svage positionering, der som beskrevet i analysen blev understreget igen i dag, hvor toget ellers gjorde det perfekt. Netop sidstnævnte er til gengæld lyspunktet. Niklas Märkl og Marius Mayrhofer var sublime, og kan de gentage det, bør Dainese sidde fornuftigt. Han taber sikkert igen deres hjul, men kan han bare ende langt fremme, er det ikke en ulempe at sidde lidt tilbage i modvinden. Generelt er modvindsspurter også gode for aerodynamiske Dainese. Derfor håber jeg, at de går med ham, for her har de virkelig chancen for at vinde.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Det tror jeg imidlertid ikke, at de gør. Mit gæt er næsten, at de går med Märkl, hvis det er rigtigt, at han virkelig også skal have sine chancer, for så er det jo hans tur. Det kan måske blive til et resultat i kraft af toget, men han har slet ikke farten, selvom han jo kørte et godt lead-out som sidste mand i dag. Bedre vil det være med Mayrhofer, der viste uventet god fart på 1. etape, og som også vil kunne drage fordel af toget, men der er stadig intet, der tyder på, at han kan vinde en boulevardspurt i dette selskab.

Kan Fernando Gaviria så? Vi blev ikke klogere i dag, men heldigvis er meldingen, at han kom fra styrtet helt uden skrammer. Vi kan således antage, at han stadig er på 100%, men det bekymrer, at han spurtede så svagt på 2. etape. Med tanke på den spurtstyrke, vi generelt har set, når han har målt sig mod de bedste de senere år, ligner han ikke en vinder, men omvendt har vi også set ham lave nogle uventet gode spurter i år, blandt andet i Tirreno og San Juan. Når han rammer sine gode dage, er han en af de få, der kan vinde, men det kræver formentlig, at hans heldigvis denne gang stærke tog med Albert Torres, Jose Joaquin Rojas og Max Kanter, der ser ud til at være fin igen, kan aflevere ham godt, for i modvind vinder han ikke med sine lange spurter bagfra. Han er tvunget til at sidde bedre, end han plejer, og det er altid usikkert med positioneringssvage Gaviria. Denne gang har han imidlertid toget til, at det kan lade sig gøre, og lykkes det, er det så op til ham at spurte bedre, end han gjorde i søndags.

Desværre gik spurten i dag helt galt for David Dekker. Først klikkede han ud, og siden styrtede han, og derfor fik vi ikke lejlighed til at se ham bekræfte farten fra i søndags. Nu er han et meget usikkert kort, for selvom han kun meldes at have fået hudafskrabninger, er et styrt jo aldrig ideelt. Det lyder dog ikke til at være så alvorligt, at han ikke kan spurte, og medmindre det går galt over natten, bør han blande sig. Han får formentlig også det lette løb, han skal bruge, og vi har set, at Alan Riou og Clement Russo begge gange har anbragt ham fornuftigt. Desværre ikke langt nok fremme til, at han vil kunne vinde, for her kommer han ikke blæsende langt bagfra i modvinden, men nok til at tro på, at han kan sidde en anelse bedre i morgen. Herefter må vi så se, hvor langt hans fart virkelig rækker.

Rangeret efter vinderpotentiale er jeg nødt til at rangere Mark Cavendish her. Briten var dagens helt store overraskelse, men desværre betød styrtet, at vi ikke fik lejlighed til at vurdere hans fart. Nu er det ekstra usikkert, fordi han er forslået, men heldigvis virker han til at være ganske frisk i den video, Astana har lagt ud på Twitter. I dag fik han vist, at han trods sit svage tog godt kan sidde rigtigt, hvis sol, måne og stjerner står rigtigt, og med tanke på den spurt, han kørte i Scheldeprijs, må han regnes som en af de ryttere, der kan vinde. Modvindsspurter er også altid gode for aerodynamiske Cavendish, og her kan det endda være en fordel at komme lidt bagfra. Det kræver bare, at det ikke er alt for langt tilbage, for den går ikke i denne modvind. Risikoen for, at han sidder for langt tilbage, og at han nok engang ender helt uden for top 20, er enorm, men med den position, han havde i dag, er 17. etapesejr vel ikke helt umulig - hvis ikke han er for forslået.

I dag smed Pascal Ackermann mere end 5 minutter, men det er ikke lykkedes mig at finde ud af, om han var nede. Det tyder desværre på det, men om han har slået sig, ved jeg ikke. Muligt er det også, at han har ofret sig for at bringe kaptajnerne tilbage efter styrtet, og det kan skabe håb om, at han måske slet ikke var i asfalten. Uanset hvad er han et usikkert kort, men selv en frisk Ackermann får svært ved at vinde. Dertil var hans spurt på 2. etape for svag, men i lyset af dens længde lignede han stadig en af de hurtigere. Han er også god i positionskampen, og han har i Ryan Gibbons en fin lead-out man. Problemet er, at han næsten altid åbner for langt ude, når han sidder lidt tilbage, og det er der ikke råd til i modvinden, akkurat som der ikke var det i søndags. Er han frisk, ender han formentlig hæderligt, men en vinder ligner han ikke.

Hvad så med Intermarché? I dag styrtede Arne Marit, men heldigvis er han sluppet uden alvorlige skader. Det skaber imidlertid noget usikkerhed, for også for ham gælder, at han kan være svækket. I forvejen ved vi, at hans fart ikke rækker alt for langt, selvom han udnyttede en god slipstrøm til at blive nr. 4 forleden. Vi så dog, at Laurenz Rex var et meget stærkt kort i positionskampen, og det taler for, at han bør sidde så fornuftigt, at han med lidt held kan lave et lignende godt resultat.

Holdet har naturligvis også Niccolo Bonifazio, der ser ud til at have carte blanche til at køre sine egne spurter. Han har nu to gange i træk bekræftet, at han er meget stærk i positionskampen, men det ser også ud til at koste et hav af kræfter, at han skal positionere sig alene. Det er også nogle meget skuffende spurter, han har kørt, og det giver ikke anledning til optimisme. Til gengæld er der måske en chance for, at en forslået Marit vil overlade kaptajnrollen til ham, og hvis han har både Rex og Marit som lead-out, ser det faktisk ret lovende ud. Han vinder næppe, men den fart, han viste på Sicilien, bør føre et stykke.

Lidt af det samme kan siges om Simone Consonni. I dag sad han ikke helt ringe, men ligesom Bonifazio var han uden den ønskede fart. I forvejen ved vi, at disse lette etaper med en flad boulevardspurt ikke er perfekte, og med det, han har vist indtil nu, ser det svært ud. Han har dog et godt våben i Davide Cimolai og normalt en god positioneringsevne, og det har potentiale til at give ham et bedre resultat end hidtil. Lige nu ligner det ikke en sejr, men han har før været overraskende hurtig, som da han slog Groenewegen i Chauny i efteråret eller sidste år kørte podiet i dette løb.

Forud for løbet var Michael Matthews usikker på sin spurt, som han ikke har trænet meget, og den ser også ud til at have lidt skade. Han vandt den stigende spurt efter en hård dag, men de to boulevardspurter har været skuffende, selvom han har siddet hæderligt. I dag bekræftede han i hvert fald, at han næppe vinder denne form for spurt. Han hjælpes af en god positioneringsevne og et tog, der med Michael Hepburn, Lukas Pöstlberger og Campbell Stewart er et af de bedre, og derfor går det næppe helt galt. Nogen sejr ligner det bare ikke.

Læs også

Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

I dag gik det galt for Jake Stewart og FDJ, men heldigvis forlyder det ikke, at han var i asfalten. Han bør derfor være klar i morgen, men også for ham gælder, at denne slags flade boulevardspurter ikke er ham. Han er tillige svag i positionskampen, men alligevel står han ikke helt ringe. Et tog med Stefan Küng og ikke mindst Fabian Lienhard, der kørte gode lead-outs sidste år, er bestemt ikke ringe og gør ham til et mere sikkert kort, end han normalt ville være. Det ændrer dog ikke på, at farten ikke rækker hele vejen.

Det var højst overraskende, at Eolo i dag valgte at gå med Mirco Maestri og ikke lokale Vincenzo Albanese, der havde satset stort på denne etape. Hvad gør de så i morgen? Det kan vi jo ikke længere vide, men mon ikke de går med Albanese? Maestri styrtede i dag og slap ikke helt uden skrammer, og Albanese kan meget vel have givet stafetten videre grundet den farlige finale eller træthed efter i går. Dette er hans sidste hjemmebaneetape, og derfor skal han vel tage sin chance. Han vinder ikke denne boulevardspurt, men er Maestri frisk til et lead-out, han har ganske fornem støtte, og han viste gode evner i positionskampen på Sicilien. Kører de alligevel for Maestri, så vi i dag, at det kan gå ganske pænt, fordi Albanese er så god en lead-out man, men heller ikke han kan vinde.

I dag fik Filippo Fiorelli masser af opmærksomhed for sin feberredning, men han burde også få ros for, at det gik godt i positionskampen. Det plejer det jo ellers ikke længere at gøre, men det vidner om, at det kan lykkes. Vi ved imidlertid også, at farten i denne slags boulevardspurter ikke rækker alt for langt, og da han tillige lider under et svagt hold og oftest sidder for langt tilbage, er det tvivlsomt, om han kan gentage dagens resultat.

Det gælder også for dagens overraskelse. Nicolas Dalla Valle overgik forventningerne til det lille Corratec-hold, og det vidner om, at han kan være med på dette niveau. Det gik til gengæld helt galt på 2. etape, og hans generelle historik tilsiger, at han er overmatchet her. Han skal formentlig have meget held i sprøjten for at sidde lige så godt som i dag, men han har et hæderligt hold med Alexander Konychev, og de bliver endnu stærkere, hvis ikke Stefano Gandin går i udbrud. Måske de kan gøre det igen.

Man kunne også nævne Andrea Vendrame, men han har slået sin skulder og er en usikker starter, hvorfor han næppe blander sig i spurten. Det valgte Magnus Cort også at droppe allerede inden dagens etape, og da morgendagens terræn næppe heller bliver udnyttet, gælder det efter alt at dømme igen i morgen. Remco Evenepoel gav i mandags Davide Ballerini frihed til at spurte, men det er mindre sandsynligt efter dagens drama og i lyset af den formkrise, italieneren synes i. Hos Bora synes Nico Denz for vigtig i positionskampen til at kunne spurte, og det samme gælder på Jumbo for Edoardo Affini.  Endelig har Israel-PT og Ineos meldt sig helt ud af massespurterne.

BEMÆRK: Igen er det vigtigt at pointere, at jeg rangerer efter vinderpotentiale, hvad der er særligt vigtigt i forhold til DSM.

Feltet.dks vinderbud: Jonathan Milan

Øvrige vinderkandidater: Kaden Groves, Mads Pedersen

Outsidere: Alberto Dainese, Fernando Gaviria, David Dekker, Mark Cavendish

Jokers: Pascal Ackermann, Marius Mayrhofer, Niccolo Bonifazio, Arne Marit, Simone Consonni, Niklas Märkl, Michael Matthews, Jake Stewart, Vincenzo Albanese, Mirco Maestri, Filippo Fiorelli, Nicolas Dalla Valle

STREAM GIRO D’ITALIA UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE