Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 6. etape af Tirreno-Adriatico

Optakt: 6. etape af Tirreno-Adriatico

12. september 2020 13:30Foto: Henriette Brandt

Med en overlegen solosejr gjorde Simon Yates sig til storfavorit til den samlede sejr, men inden han skal sikre den de to sidste dage, sættes klassementskampen på pause. Efter tre dages overlevelse kan sprinterne nemlig se frem til deres sidste chance i løbet, når det lørdag gælder en helt klassisk sprinteretape.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Ruten

Efter den brutale 2013-udgave af løbet besluttede arrangørerne at give sprinterne et mål i den anden halvdel af løbet ved at lægge en relativt flad etape ind på næstsidste dag. Den model har man fastholdt lige siden, hvor etapen dog kommer to dage før afslutningen i årets forlængede udgave, og igen i år har man givet sprinterne et ekstra incitament til at grave dybt på stigningerne forinden. Tendensen har dog været, at man har gjort den første del af etapen relativt hård, og det forhindrede i både 2015 og 2016 de rene sprintere i at komme til fadet. Den model har man fastholdt denne gang, hvor en ganske kuperet indledning afsluttes af den klassiske helt flade afslutning tæt på Adriaterhavskysten.

 

Etapen er med sine 175,0 km endnu en for løbet relativt kort sag, der fører feltet fra Castelfidardo til Senigallia. Rejsen mod Adriaterhavet er nu afsluttet, og begge byer ligger stort set helt ude ved den italienske østkyst. Her lægger man ud med at køre mod sydøst igennem søndagens målby for igennem fladt terræn at køre helt ud til kysten, der nås i byen Porto Recanati. Herfra går det mod nordvest op ad den helt flade kystvej, inden man skærer tværs igennem en nationalpark. Her bliver terrænet betydeligt mere kuperet, idet man skal over de ikke-kategoriserede stigninger Massignano (6,1 km, 3,7%) og Monte Baldino med toppe efter hhv. 24,4 og 31,0 km, inden man kører ned til udkanten af storbyen Ancona.

 

Kort inden man når Ancona drejer man mod vest og siden sydvest for at køre væk fra vandet og ind i bakkerne. Det betyder, at man skal over en længere opkørsel, der slutter med 2,1 km med 5,1%, indtil man når byen Sappalico efter 44,1 km. Herefter falder det mod sydøst ned mod Jesi, som man dog kører udenom ved at køre mod nordvest ind i bakkerne igen. Efter en småkuperet fase skal rytterne over den ikke-kategoriserede Monsano (3,5 km, 4,3%), der leder op til et plateau, som følges mod nordvest, indtil en nedkørsel leder mod nord ned til bunden af dagens eneste kategoriserede stigning, Ostra (1,3 km, 7,8%, max. 13%), hvis top rundes efter 80,8 km.

 

Læs også
Optakt: 8. etape af Giro d’Italia

 

Herefter er det slut med klatreudfordringerne. Et fladt plateau fører mod nordøst med retning mod kysten, indtil det går mod nord via et faldende stykke ned til Senigallia, der ligger helt ude ved vandet. Her rammer man den afsluttende rundstrækning efter 95,4 km, og efter at have kørt de sidste 15,1 km af denne krydser man stregen for første gang. Etapen afsluttes nu med fire hele omgange på den 16,1 km lange runde, der er så enkel, man kan forestille sig. Den består nemlig helt enkelt af en tur mod sydøst ned langs den helt flade strandboulevard, inden man efter en U-vending kører mod nordvest hele vejen tilbage igen, inden man kort efter målpassagen atter vender rundt for at gøre det hele én gang til. Højdemeter er en by i Rusland, de eneste sving er de to U-vendinger, og strandboulevarden er hele 8,5 m bred. Den sidste U-vending kommer med 7,5 km igen, og derfra er det ligeud og fladt hele vejen til mål.

 

Etapen byder på i alt 1524 højdemeter.

 

Senigallia har ikke tidligere i dette årtusinde været målby for et stort cykelløb.

 

 

 

 

 

 

 

Læs også
Cavendish overgår legende

 

Vejret

Det flotte vejr fortsætter med en helt skyfri lørdag, hvor temperaturen vil nå 27 grader. Det vil være en anelse mere blæsende end vanligt med en i starten frisk, men senere dog kun let til jævn vind fra nord. Det giver indledende sidemodvind, så sidemedvind og derefter sidemod- og modvind på det sidste stykke ud til rundstrækningen. Her vil der være sidemedvind på første halvdel og sidemodvind på anden halvdel.

 

Favoritterne

Som det er blevet traditionen i Tirreno-Adriatico sættes klassementskampen på pause på 6. etape, og selvom der denne gang følger yderligere to etaper og ikke bare enkeltstarten efter denne i årets forlængede udgave, ændres der ikke på det denne gang. Sprinterne har kæmpet sig igennem de seneste etaper, og det er denne etape, der har været deres incitament til at fortsætte.

 

Alt taler da også for, at vi skal have en massespurt. Ganske vist er starten ret svær, og vi så for nogle år siden, at Tinkoff lavede et tidligt kup på de klassiske sprintere med en forcering på bakkerne, men det sker næppe denne gang. Der mangler hold med styrke og vilje til at gennemføre den slags meget ambitiøse planer, og derfor vil det nok være udbrud, der er truslen mod sprinterne. Det skulle da lige være Deceuninck, men der er så langt hjem, at det ikke virker til at være en realistisk plan. Det kan højst være en ide at gøre det lidt hårdt for de klassiske sprintere.

 

Udbrudstruslen er næppe heller stor. Alle ved, at Bora og UAE vil gøre alt for at spurte, og at de i krisetilfælde kan sekunderes af Deceuninck, Alpecin og Sunweb. Mange har også haft nogle meget hårde dage og trænger til en lettere dag, ligesom det giver mere mening at spare kræfterne til søndagens etape, hvor udbrud har bedre chance. Det kan sagtens være, at vi alligevel får en aggressiv start og et større udbrud, men med så mange sprinterhold bør de blive kørt ind, især fordi rundstrækningens enkelthed gør, at den i den grad favoriserer et jagtende felt.

 

Derfor venter jeg det klassiske scenarium, hvor Bora og UAE med mulig hjælp fra Deceuninck, Alpecin og Sunweb langsomt trækker udbruddet ind. Det vil være usædvanligt blæsende først på etapen, men med udsigt til modvind på det sidste lange stykke frem til rundstrækningen, kommer det næppe i spil. Her vil der formentlig blive skabt samling, uden at bonussekunder i spurten når at komme i spil, og der er derfor lagt op til massespurt. Den er til gengæld helt enkel med 7,5 km lange opløbsstrækning, der med en bredde på 8,5 m er nærmest uhørt bred. Her er plads til alle, positionering betyder mindre, og man kan virkelig lade farten tale, hvis man timer det rigtigt i den betydelige modvind.

 

Det indlysende valg vil i lyset af de foregående dage være Pascal Ackermann, men jeg vover pelsen ved at pege på Tim Merlier. Belgierens fart virkede uhyre overbevisende på 2. etape, men hans position var til gengæld helt håbløs. Den risiko er mindre i denne helt enkle finale, og han viste allerede i Bruxelles, hvor han var helt i særklasse, at han er meget hurtig lige nu - også i opgør med Ackermann. Han er ikke mærket af styrtet, og han har i Mathieu van der Poel en lead-out man, der burde kunne hjælpe ham godt, hvis han denne gang kan holde hans hjul. Det kræver god position, men i denne finale betyder det mindre, og lige nu ligner Merlier den hurtigste. Derfor tror jeg, at han tager karrierens første WorldTour-sejr.

 

Det er dog også indlysende, at Pascal Ackermann er genfødt. Seks dages sygdom var nøglen til at rejse sig efter en elendig og meget svag august, og hvor man mandag kunne diskutere, om ikke han havde stor fordel af læ, var han dybt imponerende med sin lange spurt tirsdag. Han elsker en lang boulevardspurt som denne, og her betyder det mindre, at det virkelig kneb med positioneringen forleden. Desværre mangler han nu Rudiger Selig, hvorfor han er nærmest uden tog, men i denne slags finale burde positioneringsstærke Ackermann kunne vise, at hans fart vitterligt er tilbage.

 

Fernando Gaviria var i Kina sidste år mærkbart hurtigere end Ackermann, og det har han generelt været. Det er bare svært at sige, om det stadig gælder. På 1. etape kørte han en alt for lang modvindsspurt, og på 2. etape kom han ud af slipstrømmen, men nåede ikke forbi. Hans positionering har været uhyre haltende, og det på papiret så stærke tog med Sebastian Molano og Maximiliano Richeze har slet ikke fungeret - og Gaviria har sjældent holdt deres hjul. Det betyder mindre i denne finale, men til gengæld kan det tvinge Gaviria til at åbne for tidligt, som det gjorde i mandags. Det er der næppe råd til i denne slags finaler. Samtidig er Gavirias holdbarhed så rusten, at han kan blive mere mærket, hvis der lægges lidt pres på undervejs. Det ændrer dog ikke på, at Gaviria stadig er skræmmende hurtig, hidtil har været hurtigere end Ackermann og i denne slags finale virkelig kan lade farten tale.

 

Trods de mange gode spurter på det seneste måtte Davide Ballerini på 2. etape indse, at han i en flad spurt er klart overmatchet af de tre. Til gengæld var hans stærke tog med Bert van Lerberghe og Florian Senechal som ventet fremragende, og det er han store fordel. Samtidig er han holdbar og helt sikkert mere frisk efter de seneste hårde dage, især hvis det også bliver lidt hårdt undervejs. Han havde håbet på en afslutning, hvor toget havde været vigtigere, men med et godt lead-out viste han trods alt på 2. etape, at han er konkurrencedygtig.

 

Læs også
Chokeret vinderkandidat taber flere minutter

 

Nu skal vi forhåbentlig have lov at se Alberto Dainese spurte. Han styrtede på 1. etape, og på 2. etape kom han aldrig frem. Han skulle ikke være mærket voldsomt af uheldet, og derfor burde han være klar til at give den et skud. Desværre er han formentlig den mest mærkede efter de hårde dage, og han skuffede med sin fart i Polen. Til gengæld så vi i Australien, at han kunne matche de allerbedste, og denne boulevardspurt burde passe ham. Han er god i positionskampen og har i Michael Matthews en god lead-out man.

 

Magnus Cort viste på 1. etape, at han stadig har lidt af den gamle hurtighed. På 2. etape gik det til gengæld galt med positioneringen som så ofte før, men heldigvis er denne afslutning så enkelt, at den fine fart, han viste mandag, kan komme til udtryk. Han burde have fordel af, at vi nu er langt henne i løbet, men til gengæld arbejdede han også stenhårdt for Woods i dag. Normalt burde han dog være den mest friske sprinter, og selvom han ikke har et tog, gjorde EF det flot med at hjælpe ham i mandags.

 

Davide Cimolai led den lille ydmygelse at være langsommere end sin lead-out man Rick Zabel forleden. Det viser imidlertid, at tyskeren er flyvende, og det er Cimolais chance. Vi ved, at han ikke har den samme fart som de hurtigste, men han drager fordel af, at han formentlig er mere frisk end rivalerne. Han vinder næppe, men et godt lead-out kan føre ham langt.

 

Szymon Sajnok har både i Polen og her vist, at han er ganske hurtig og en af de hurtigste i dette felt. Udfordringen er positioneringen, men den bør betyde mindre i denne finale, også selvom han mangler et rigtigt tog. 4. pladsen i mandags viser i hvert fald, at der er basis for endnu et topresultat.

 

Efter en lang tid med uafbrudte lidelser har Lorrenzo Manzin på det seneste rejst sig. Han kørte fint inden løbet, og han har været med fremme i spurterne hidtil. Han er kommet ganske stærkt igennem bjergene, og her lider han ikke under sin ofte ringe positionering. Han har ikke farten til at vinde, men han kan gøre det hæderligt med god støtte fra Adrien Petit.

 

Florian Vermeersch styrtede på 1. etape, men på 2. etape viste han lidt af den fart, der gav ham en 4. plads i Bruxelles. Den spurt var stigende, og det passer ham bedre, men han er en holdbar fyr, der er kommet godt igennem bjergene. Vi kender stadig ikke hans virkelige hurtighed, da han kun har været professionel i en måned, men det bliver vi forhåbentlig klogere på her.

 

Imerio Cima er ganske hurtig, men hans positionering har ofte haltet. Det burde den ikke gøre i denne finale, og derfor har han chancen for at bekræfte den hurtighed, man senest fornemmede i tirsdags. Han styrtede desværre i dag, men synes generelt at være kommet godt igennem bjergene.

 

Jeg vil også igen pege på Albert Torres. Banerytteren viste i Bretagne en overraskende og ny robusthed på stigningerne, og han er kommet godt igennem dette løb hidtil. Spurterne har endnu ikke fungeret, men han viste i Polen, at han er ganske god i en bulevardspurt som denne.

 

Riccardo Stacchiotti burde normalt være god i denne slags finale, men han har virket uhyre formsvag på det sidste. Jeg har svært ved at se en stadig rusten Mike Teunissen, Timo Roosen, Pascal Eenkhoorn, Carlos Barbero, Benjamin Thomas, Piet Allegaert (som synes at have støtten fra Attilio Viviani og ikke omvendt), Giovanni Lonardi, Ivan Garcia Cortina, Jhonatan Restrepo, Fabio Felline eller Andrea Vendrame vinde denne form for boulevardspurt, selvom Allegaert kan komme langt med sin positionering, de tre fra Jumbo med deres tog og Viviani med sin fart, hvis han pludselig får chancen.

 

Feltet.dks vinderbud: Tim Merlier

Øvrige vinderkandidater: Pascal Ackermann, Fernando Gaviria

Outsidere: Davide Ballerini, Alberto Dainese, Magnus Cort, Davide Cimlai, Szymon Sajnok

Jokers: Lorrenzo Manzin, Florian Vermeersch, Imerio Cima, Albert Torres, Piet Allegaert, Attilio Viviani

Tim Merlier
Pascal Ackermann, Fernando Gaviria
Davide Ballerini, Alberto Dainese, Magnus Cort, Davide Cimlai, Szymon Sajnok
Lorrenzo Manzin, Florian Vermeersch, Imerio Cima, Albert Torres, Piet Allegaert, Attilio Viviani
Riccardo Stacchiotti, Mike Teunissen, Timo Roosen, Pascal Eenkhoorn, Carlos Barbero, Ivan Garcia Cortina, Jhonatan Restrepo, Andrea Vendrame, Fabio Felline, Giovanni Lonardi
DEL
INFO
Optakter
Nyheder
Tirreno - Adriatico
Nyheder Profil Startliste Resultater
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Itzulia Women(2.WWT) 10/05-12/05

Boucles de l'Aulne - Châ...(1.1) 12/05

Tour du Finistère(1.1) 11/05

Boucles de l'Aulne - Châ...(1.1) 12/05

Tour of Hellas(2.1) 15/05-19/05

Orlen Nations GP(2.NCUP) 15/05-19/05

Vuelta a Burgos Feminas(2.WWT) 16/05-19/05

Veenendaal-Veenendaal(1.1) 18/05

Antwerp Port Epic / Sels ...(1.1) 19/05

Ronde van Limburg(1.1) 20/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?