Optakt: 6. etape af UAE Tour

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

 FÅ DISCOVERY+ TIL HALV PRIS MED FELTET.DK

Ruten

Hidtil har det været traditionen, at løbet er sluttet med den anden af de to storbyetaper i enten Abu Dhabi eller Dubai. Sådan bliver det dog ikke i 2022, hvor den helt store nyskabelse er, at løbet denne gang ender med kongeetapen. Dermed skal sprinterne indstille sig på, at deres sidste mulighed denne gang allerede kommer om fredagen, hvor det er Dubai-etapen, der får lov at runde sprinterfesten af. Den byder som altid på en masser af sightseeing og en tur ud i ørkenen, men i anledning af Expo 2020-udstillingen i Dubai bliver der intet gensyn med afslutningen på den spektakulære palmeø, hvor vinden har kunnet give stor nervøsitet til allersidst. I stedet skal der sluttes ved udstillingen og dermed i en helt ny finale.

I alt skal der tilbagelægges 180,0 km, der både har start og mål ved Expo 2020 Dubai-udstillingen, der ligger i den sydlige udkant af byen. Herfra kører man mod nord og nordvest ind mod centrum, inden man drejer mod nordøst for at køre ad en helt lige og flad vej på grænsen mellem forstæderne og ørkenen. Ved Silicon Oasis kører man ind på en teknisk meget kringlet rundstrækning, der byder på dagens første spurt efter 50,6 km, inden man igen rammer den lige hovedvej, som man nu følger videre mod nordøst ud til det østligste punkt.

Læs også

Optakt: 8. etape af Giro d’Italia

Her drejer man efter 69,1 km mod nordvest med retning mod byens centrum, inden man kortvarigt kører mod syd for dernæst at køre mod vest hen langs en kyststrækning. Nu slår man en sløjfe mod syd rundt om et byområde, inden man kører mod nordvest ind gennem centrum. Undervejs kører man en omgang på en lille rektangulær rundstrækning, inden man drejer mod sydvest for at køre ned ad en helt lige og flad vej, der løber igennem centrum parallelt med kystvejen. Efter hhv. 108,9 og 111,3 km tager man to hurtige sving, der leder ud på kystvejen, som følges mod sydvest ned til palmeøen, hvor der plejer at være mål ved The Atlantis. Man kører da også igen den finale, man plejer, men denne gang er det efter 135,7 km bare en indlagt spurt, der vil blive kørt ved det klassiske målområde.

Efter spurten går det tilbage til fastlandet, hvor man igen kører mod sydvest ned langs kystvejen, idet man undervejs foretager en afstikker ud på en havnetange, hvor man kører frem og tilbage og derefter tilbage til fastlandet. Efter den sidste korte kyststrækning drejer man mod sydøst og siden syd ud gennem byzonen for senere med 10,8 km at køre mod øst og sydøst ad en stor hovedvej. Med 6,3 km igen foretager man det sidste højresving, og derefter er den en lige og flad vej, der leder mod syd og vest ned til målet ved Expo 2020 Dubai, idet vejen dog bugter sig i en blød bue til højre med 2 km igen og svagt til venstre ved den røde flamme

Den helt flade etape byder på i alt 365 højdemeter.

Afslutningen ved Expo 2020 Dubai er naturligvis ikke blevet brugt i internationale cykelløb tidligere.

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

 FÅ DISCOVERY+ TIL HALV PRIS MED FELTET.DK

Vejret

Den kraftige vind, vi havde tidligere på ugen, vil heller ikke vende tilbage fredag. Her vil det igen være skyfrit med en temperatur i Dubai på 25 grader, og vinden vil være let til jævn (7-16 km/t) fra nord. Det giver hovedsagelige sidemodvind på etapens første del og forskellige former for sidevind på turen ind mod centrum. Der vil være sidemedvind ned langs kysten og sidemed- og sidemodvind på turen ud til Palmeørem. Slutteligt vil der være sidemedvind, på det sidste stykke ud gennem forstæderne, indtil man får direkte med vind med 6,3 km igen. Med 2 km igen bugter man sig ind i sidevind, inden vejen buer ved den røde flamme, så man får sidemedvind over de sidste ca. 500 m.

Læs også

Cavendish overgår legende

Analyse af 5. etape

Her kan du læse min analyse af løbets 5. etape.

Favoritterne

I UAE Tour sidder man altid med fornemmelsen af, at sprinterne aldrig skal gå i panik. Der kommer nemlig altid endnu en mulighed, men nu er det faktisk ved at være slut med den endeløse serie af flade etaper. Normalt plejer sprinterne ellers at få lov at runde festen af, men med årets spektakulære afslutning på Jebel Hafeet på lørdag, skal de altså i aktion for sidste gang fredag.

Det bør de også komme. Det er nemlig ikke en ørkenetape, der venter denne fredag, men derimod løbets anden og sidste storbyetape. Det kan godt være, at man har flyttet målet fra den klassiske afslutning på Palmeøen til verdensudstillingen i storbyens udkant, men det vil ikke ændre på udkommet. Historisk har heller ikke Dubai-etapen nogensinde kunnet skabe sidevindsdrama, heller ikke når det har været blæsende, og da vinden også vil være relativt beskeden i morgen, er det svært at se, at noget kan stå i vejen for sprinterne.

Jeg tror heller ikke, at vi får den store dramatik fra start. Der er ellers ofte flere angreb sidst i et etapeløb, men med udsigt til løbets vigtigste etape på lørdag vil jeg tro, at vi ser samme mønster, som vi har set de andre dage. Et udbrud med Gazprom og Bardiani får lov at køre fra km 0, og derefter kan UAE tage kontrol.

De vil få hjælp af sprinterholdene. I dag var det primært Alpecin, der arbejdede, og det vil det formentlig være igen. BikeExchange skal imidlertid nok tage del i ansvaret, hvis det bliver nødvendigt. Det er mere tvivlsomt med Quick-Step, der grundet Mark Cavendishs styrt var passive i dag, og Bora, der gerne vil spare deres klatrere til lørdag, men skulle situationen mod forventning blive farlig, vil jeg tro, at Jumbo i dag fik selvtillid nok til at give en hånd med, ligesom FDJs sprinterhold næsten er nødt til at gøre det.

Nej, udbruddet har ingen chance. Kan det så blive nervøst? Det gør det næsten altid, men jeg tror, at det bliver begrænset. Der vil være modvind på første del, der derfor vil blive meget rolig. Vi kan sagtens se et forsøg på sidevindsangreb, som vi så det i dag, når de rammer sidevinden i det nordligste punkt, men vinden synes igen for svag, og umiddelbart derefter rammer de også byzonen. Ned langs kysten er det også byzone hele vejen, men når de skal ud på Plameøen i forbindelse med den sidste spurt, bliver det sikkert igen nervøst med risiko for forsøg på at splitte det. Derefter kommer de med det samme ind i byen igen, og derfor tror jeg generelt, at det bliver mindre nervøst end i dag. Det bør ikke være muligt at undgå en spurt.

Selve spurten er som de øvrige i løbet, nemlig ganske enkel. Det sidste reelle sving kommer med mere end 6 km til mål, og derefter bliver det høj hastighed med medvind frem til den kraftige kurve over de sidste 2 km. Igen er der ikke de store tekniske udfordringer, og det er derfor en spurt, hvor der på en bred vej er mindre risiko for at blive lukket inde og bedre plads til at lade farten tale. Vi har dog også set, at spurterne har været ekstremt kaotiske, og det har betydet, at positionering alligevel har spillet en rolle. Det vil det helt sikkert også gøre i morgen, også fordi vejen faktisk bugter sig ret kraftigt på den sidste kilometer, og det vil derfor være en fordel ikke at skulle den lange vej udenom.

Vi kender finalen på palmeøen fra de tidligere besøg, men denne gang er det altså en ny afslutning. Den er imidlertid meget enklere, da vinden denne gang næppe skaber samme hektiske nervøsitet, og da stort set hele etapen foregår i byzone ligner det den helt klassiske sprinteretape. Her kan sprinterne se frem til en helt klassisk massespurt i en finale, der ikke kunne være meget enklere.

Grundet de kaotiske massespurter i årets løb er vi ikke blevet specielt meget klogere på, hvem der faktisk er hurtigst i dette felt, men vi har til gengæld fået en ret god ide om, hvem der har de bedste tog, og hvem der er stærkest i positionskampen. Alligevel gør kaosset, at det er ret svært at spå om, hvem der vil vinde, for deres synes at være en del tilfældigheder, der vil være medvirkende til, hvem der får frit løb mod stregen.

Læs også

Chokeret vinderkandidat taber flere minutter

Jeg prøver at gå med Mark Cavendish igen. Det var opløftende at se, at briten var klar til at spurte igen, og selvom det ikke stod klart, hvor mærket han var af gårsdagens styrt, da hans tabte kæde eliminerede ham før tid, tyder det - også ud fra holdets meldinger - på, at han har det ganske fint. Igen i morgen er det en ganske let etape, hvilket ikke kan være en ulempe, hvis han har lidt ondt i skulderen, og hvis han nærmer sig den imponerende fart, han viste i modvindsspurten i mandags eller ved sine magtdemonstrationer i Oman, tror jeg fortsat kun, at det er Dylan Groenewegen, der kan matche ham alene på hastighed.

Udfordringen er først og fremmest positioneringen. Som jeg skriver i analysen, sad han og Michael Mørkøv for langt tilbage, da kæden røg af, men ikke så langt tilbage, at Mørkøv med et godt lead-out ikke kunne have bragt briten i en position, hvorfra han i kraft af sin position kan vinde. Det er klart, at han med sit her lidt svagere hold ikke kan forvente at blive sat perfekt op, og vi så på 1. etape, at det sagtens kan gå galt. Mørkøv er dog så god en sidste mand, at han er lykkedes med at ramme fronten begge de to første dage, og meget taler for, at han igen vil bringe Cavendish så langt frem, at han i hvert fald kan spurte om sejren. Med den fart, han viste i mandags, vil jeg tro, at det fra en god position kun er Groenewegen, der kan slå ham. Derfor er han min favorit.

Det er dog også meget sandsynligt, at vi får et hattrick til Jasper Philipsen . Jeg bruger en hel analyse på at rose hans uhørt gode positioneringsevne, og den vil med stor sandsynlighed igen betyde, at han kan starte sin spurt næsten optimalt. I dag satte han også en fed streg under, at han lige nu i hvert fald er hurtigere end Sam Bennett og måske kun overgås af Cavendish og Groenewegen, der begge har set en smule hurtigere ud. Til gengæld lider de under større positioneringsvanskeligheder end den uhyre stabile belgier, og med den fart, han har vist, skal de andre nærmest sidde lige i hans baghjul, hvis de skal gå forbi. Philipsen giver med sin positionering sig selv så gode kort på hånden, at han er spurtens mest sikre kort, og det kan sagtens udmønte sig i en tredje sejr.

Da dette er en rangering af vinderpotentiale, placerer jeg Dylan Groenewegen som nr. 3, men mit bedste bud er, at han igen ender langt tilbage. Kombinationen af et urutineret tog og en sprinter, der selv er svag i positionskampen, har vist sig lige så bekymrende, som man kunne frygte, og der er al mulig grund til at tro, at hollænderen igen vil sidde for langt tilbage og måske ende uden for top 10. Til gengæld så vi også på 1. etape, at det ikke nødvendigvis går galt, og havde Philipsen ikke lukket døren i søndags, lignede Groenewegen med sin imponerende fart en stensikker vinder. Under de givne omstændigheder skal han have heldet med sig, men sidder han relativt langt fremme med mulighed for at spurte uhindret, tror jeg stadig, at han bliver uhyggeligt svær at slå for de andre.

Jeg prøver denne gang at rangere Olav Kooij som nr. 4. Som jeg skriver i analysen, tør jeg ikke udelukke, at han kunne have vundet, hvis ikke Philipsen atter havde lukket døren, kostet ham nogle tråd og tvunget ham den lange vej uden om Sam Bennett. Allerede på 2. etape lignede han jo en mand med en uhyggelig topfart, og i dag lykkedes positionskampen endelig også. Det er klart, at holdet ikke er det stærkeste, men måske gør det forskellen, at Tom Dumoulin nu også er klar til at hjælpe, og at han har et helt mandskab til sin rådighed. Sidder han i samme position som i dag, er det bestemt ikke usandsynligt, at han kan tage sin første helt store skalp.

Til gengæld ser det vanskeligere ud for Sam Bennett nu. Som jeg også skriver i analysen, står det vist klart, at han med sin nuværende form mangler den fart, han havde sidste år, og derfor vil han formentlig skulle bruge lidt held og fejl fra de hurtigere rivaler for at vinde. Til gengæld har Danny van Poppel bevist, at han i dette løb har været den bedste lead-out man, og skal man gætte på, hvem der i morgen sættes bedst i scene, må det være Bennett. Lige nu vil det bare kræve, at hans værste rivaler ikke sidder lige i hans baghjul, hvis han også skal vinde, men den slags kan også sagtens ske. Det er jo trods alt ikke, fordi han har været langsom. Han har bare ikke været så hurtig, som han plejer.

Igen må det være Elia Viviani, der følger efter. Italieneren lider stadig under sit hold, og som bemærket i analysen var det måske ikke den bedste ide at stole på, at Filippo Ganna kunne køre et decideret lead-out. I stedet skal han lukrere på sin evne til at finde det rette hjul - en evne, der fungerede så godt i Valencia og på 1. etape. Grundet sin ikke helt så høje topfart er han stadig en usandsynlig vinder, men særligt på 1. etape var han så hurtig, at han med lidt held i positionskampen måske alligevel kan tage en tiltrængt sejr i skrapt selskab.

Den renæssance af det suveræne FDJ-tog, der var på vej i mandags, var ikke at finde i dag, hvor Arnaud Demare blev anbragt alt for langt tilbage. Han kan dog trøste sig ved, at de for tre dage siden beviste, at de stadig har en vis klasse, når de rammer rigtigt. Spurten i dag satte nok engang en fed streg under, at der er hurtigere folk end ham, og det gør ham til en stærkt usandsynlig vinder i dette stærke felt. Man ved dog aldrig, hvad der kan ske, hvis han får det lead-out, han næsten fik i mandags.

Som nævnt i analysen var det nok Tadej Poagcars punktering, der sendte Pascal Ackermann ud af kampen i dag. I morgen bør han atter have Maximiliano Richeze ved sin side, og med argentinerens genfødsel og Ackermanns egen gode positionering taler meget for, at han igen vil sidde fremragende, som han gjorde de to første dage. Til gengæld viste begge de to spurter også, at han ikke har genfundet den fart, han tidligere havde, og lige nu ligner han mere en ganske sandsynlig top 5-rytter end en vinder i dette stærke felt.

Læs også

Pogacar destruerede rivalerne: Så hurtigt kørte han på målstigningen

For første gang lykkedes det i dag Alberto Dainese at komme så langt frem, at han faktisk kunne spurte. Det er stadig uhyre kritisk med holdets tog, men i dag led de under, at både Cees Bol og Joris Nieuwenhuis havde relativt sene punkteringer. I det lys var resultatet måske slet ikke så ringe, og når man ser på togets sammensætning, bør de altså også kunne gøre det bedre, end de gjorde i dag. Vi så sidste efterår, at Daineses fart er ganske høj, og der er ingen tvivl om, at hans potentiale rækker langt, hvis de endelig rammer rigtigt. Det kan heller ikke udelukkes, at de kører for Bol, der endnu ikke har haft sin chance, men kombinationen af et dårligt fungerende tog og hans i 2021 skuffende topfart gør ham til et dårligere vinderbud.

Jeg har flere gange fremhævet, at Israel-PT på papiret har et forrygende tog, og det så vi endelig i dag. Desværre startede de nok lidt for tidligt, og Rick Zabel havde ikke noget modsvar til Van Poppels lead-out. Det kostede Rudy Barbier nogle positioner, men det lykkedes stadig at få ham så langt frem, at det blev til et godt resultat. Med lidt bedre timing er det ikke umuligt, at Barbier kan sættes bedst i scene af alle. Farten rækker næppe til at vinde, men også for ham kan held og et godt lead-out alligevel være vej til en overraskende sejr.

I analysen roser jeg Matteo Malucelli, der endelig med mange års forsinkelse viser det, vi burde have set for længe siden. Det er klart, at hans svage hold gør ham til en lottokupon, men hans positionering, der i hans unge år så lovende ud, har pludselig været tilbage i dette løb. Han er bestemt heller ikke langsom, og selvom fraværet af støtte altid vil betyde, at andre vil starte bedre end ham, kan han bestemt være med langt fremme, hvis han igen sidder rigtigt.

Max Kanter synes at have en fornuftig fart, men den rækker ikke til at vinde, når man skal starte langt bagude. Det vil han næsten altid skulle, når hans Movistar-hold er designet, som det er, men det er for den positioneringssvage tysker faktisk lovende, at han endnu ikke har misset helt ud. Han skal have posen fyldt med held, hvis han skal sidde helt fremme, men de spurter, han har kørt, har helt sikkert potentiale til at ende med et bedre resultat, end vi har set hidtil.

I dag gik det galt for Emils Liepins, der for første gang ikke lykkedes med at komme frem, og i stedet endte Marc Brustenga bedst. Det har dog vist sig at være en ganske stærk kombination med Brustengas fart og styrke og Liepins’ næse for positionering. Farten rækker ikke til at vinde, men Liepins bør i kraft af de to forhold være et godt bud på en mand, der kan blande sig i kampen om top 5, som han allerede har gjort tidligere.

Heller ikke denne gang tror jeg på de øvrige. Marijn van den Berg har skuffet mig, hvad angår fart, og hans hold er svagt. Løbet har været endnu en nedtur for Marc Sarreau, der er milevidt fra fordums styrke, og Clement Venturini mangler fart, hvis han kører sin egen spurt. Tom Devriendt har klaret positionskampen godt, men hans fart fører ikke langt i dette stærke felt. Der har heller ikke været antydningen af en genrejsning af Sacha Modolo, og Michael Schwarzmann mangler både hold og fart. Det samme gør Jonathan Milan, og Yvengeniy Gidich synes ikke at blande sig i spurterne

Feltet.dks vinderbud: Mark Cavendish

Øvrige vinderkandidater: Jasper Philipsen, Dylan Groenewegen

Outsidere: Olav Kooij, Sam Bennett, Elia Viviani, Arnaud Demare, Pascal Ackermann

Jokers: Alberto Dainese, Rudy Barbier, Matteo Malucelli, Cees Bol, Max Kanter, Emils Liepins

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

 FÅ DISCOVERY+ TIL HALV PRIS MED FELTET.DK