Optakt: 7. etape af Tirreno-Adriatico

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Ruten

I første del af dette århundrede sluttede Tirreno-Adriatico altid med et fladt rundstrækningsløb i kystbyen San Benedetto del Tronto ved Adriaterhavet, mens de enkeltstartskilometer, der måtte være, kom tidligere i løbet. Det format blev ændret efter 2010-udgaven, hvor Edvald Boasson Hagen blev den dengang sidste sprinter til at vinde i kystbyen, og derefter sluttede løbet 11 gange i træk med den nu klassiske tonserenkeltstart i San Benedetto del Tronto. Efter 11 år med den model vendte man i 2022 tilbage til traditionerne, da man der første gang siden Boasson Hagens sejr sluttede på den flade og meget enkle rundstrækning ved adriaterhavskysten. Sådan var det også i 2023, og sådan vil det være igen i år, og selvom den første del af etapen som altid er ganske kuperetm taler 90 lette kilometer til sidst for, at traditionen genoptages: en sprinter vil varme Sanremo-benene op ved at tage løbets sidste etapesejr.

Med en distance på bare 154,0 km er der tale om en kort etape, der både har start og mål ved Adriaterhavet i den faste målby, San Benedetto del Tronto. Etapen kan inddeles i to dele med en første rundstrækning, der går en tur ind i bakkerne mod vest, inden man slutter med at køre omgang på en helt flad og meget enkel rundstrækning inde i byen.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

Den indledende rundstrækning er 81,2 km og indledes med, at feltet kører mod vest væk fra vandet ad en bakke (4,4 km, 5,3%), der har top efter 4,4 km. Derfra går det mod nordvest, vest og sydvest ad et plateau, inden det går mod nordvest og sydvest op ad en bakke (3,2 km, 4,7%), der har top efter 24,5 km. En kort nedkørsel fører videre mod sydvest, inden det går mod nordvest op ad endnu en bakke (1,6 km, 6,7%), der har top efter 28,4 km. Derfra falder det let mod nordvest og nordøst ned til floden Tesino.

Den forlader man med det samme for at køre mod nord op ad den kategoriserede stigning Montedinove (4,0 km, 5,2%), der stiger med 5-6% over de første 3 km, men derefter blot med 3,6% over den sidste kilometer frem mod toppen, som rundes efter 42,0 km. En let nedkørsel fører nu mod nordøst, inden man kører mod øst ad lange, lige og let faldende veje. Efter 53,6 km drejer man mod nordøst, hvorefter det flade terræn fortsætter, inden man skal op ad dagens sidste bakke (3,2 km, 5,2%), der har top efter 63,9 km

Derfra er det imidlertid også slut med vanskelighederne, da en snoet og faldende vej leder mod øst ud til kystbyen Grottammare, der nås efter 76,5 km, hvorefter man kører mod syd ad en flade kystvej frem til den afsluttende rundstrækning, som rammes efter 79,0 km, og hvor man kører den sidste del og krydser stregen for første gang efter 81,2 km.

Etapen afsluttes nu med 5 omgange på den 14,6 km lange afsluttende rundstrækning, der er så enkel, som den kan være. Der er nemlig tale om en rektangulær og helt flad sag, der indledes med, at man kører mod syd ned langs vandet. Herefter følger to hurtige sving med hhv. 10,3 km og 9,2 km igen, hvorefter man kører mod nord parallelt med kystvejen. Slutteligt drejer man to gange i træk med 2,7 km og 2,2 km igen, inden det atter går mod syd ned langs den 8 m brede og helt flade kystvej. Dagens spurt kommer ved afslutningen på anden omgang efter 110,3 km.

Etapen byder på i alt 1502 højdemeter mod 1656 højdemeter på sidste års udgave af etapen.

Sidste år rundede Jasper Philipsen et godt løb af ved at tage sin anden etapesejr i en massespurt foran Dylan Groenewegen og Alberto Dainese. I 2022 vendte sprinteretapen tilbage, og her sejrede Phil Bauhaus i en tæt spurt foran Giacomo Nizzolo og Kaden Groves.

Som sagt havde vi i de foregående 11 udgaver en afsluttende enkeltstart. Fabian Cancellara vandt de to første udgaver i 2011 og 2012, inden han blev slået af Tony Martin, Adriano Malori og Andrey Amador i 2013. I 2014 tog Malori den største sejr i sin karriere ved at slå giganterne Cancellara, Bradley Wiggins og Martin. I 2015 var Cancellara tilbage på toppen, da han fik revanche over Malori, som havde slået schweizeren på prologen. I 2016 var Cancellara helt suveræn, da han slog Johan Le Bon med hele 13 sekunder, mens Martin var yderligere 2 sekunder efter på tredjepladsen. Hans tid på 11.08 var rekord indtil 2020. Den kunne Rohan Dennis nemlig ikke slå i 2017, hvor han i tiden 11.18 besejrede Jos van Emden og Michael Hepburn med bare 3 sekunder, eller i 2018, hvor han vandt i 11.14 med 4 sekunder ned til Van Emden og 8 sekunder ned til Jonathan Castroviejo. Hattricket glippede for australieren, da han i 2019 blot blev nr. 8 på en dag, hvor Victor Campenaerts med tiden 11.23 slog Alberto Bettiol og Van Emden med hhv. 3 og 4 sekunder. I 2020 faldt rekorden med et brag, da Filippo Ganna leverede en magtdemonstration og sejrede i tiden 10.42 med hele 18 sekunder ned til Campenaerts og 26 sekunder ned til Dennis, der også begge slog Cancellaras rekord. Til gengæld blev Ganna slået i 2021, hvor Wout van Aert med tiden 11.06 sejrede med 6 sekunder ned til Stefan Küng og 11 sekunder ned til den italienske verdensmester.

I årene forinden sluttede løbet altid med en massespurt, og her var de sidste vindere Edvald Boasson Hagen (2010), Mark Cavendish (2009), Francesco Chicchi (2008), Alessandro Petacchi (2004, 2005, 2006 og 2007), Oscar Freire (2003), Mario Cipollini (2002), Endrio Leoni (2001) og Romans Vainsteins (2000).

Læs også

Se Lotto-stjernes knusende sejr

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Vejret

Igen i år har vejret været bedre i Tirreno end i Paris-Nice, men der venter en lidt trist afslutning på løbet. Søndagen bliver overskyet med en temperatur i målbyen på 17 grader og med en stigende nedbørsrisiko, der vil vokse fra 5% ved starten til 35% i finalen. Samtidig vil det være blæsende fra sydøst med en styrke på 26-28 km/t, men til slut vil vinden lægge sig voldsomt til bare 13 km/t i finalen. Det giver sidemedvind i starten, indtil man kort efter toppen af stigningen får sidemodvind frem til rundstrækningen. Her vil der først være sidemodvind frem til første vending, hvorefter der vil være sidemedvind, inden man igen får sidemodvind over de sidste 2700 m.

Analyse af 6. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Jonas Vingegaard trods sin suveræne sejr på løbets kongeetapen trods alt viste en lille smule dansk menneskelighed.

Favoritterne

Selvom det nu er tredhe gang, føles det stadig lidt forkert at skrive denne optakt. Nu har vi i 11 år vænnet os til, at løbet slutter med en af årets store klassikere i form af enkeltstarten, og den vil blive savnet. Til gengæld er der mange sprintere, der glæder sig over, at fortiden vender tilbage, og at vi for tredje gang siden Edvald Boasson Hagens sejr i 2010 kan se frem til et spurtopgør i San Benedetto del Tronto.

Læs også

Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

Det bør vi også få. Ganske vist blev sprinterne snydt af Mads Würtz på den sidste sprinteretape i 2021, men det er svært at tro, at det sker igen. Alpecin er her alene for spurterne, og Soudal har nu kun én chance for at få noget med hjem. Jonathan Milan har også al mulig grund til at tro på sig selv, og det giver i hvert fald tre hold til at jagte. Skulle det blive kritisk, vil jeg også tro, at Intermarché, Israel-PT, Uno-X og Bahrain kan overtales til at give en hånd med.

Alligevel regner jeg med, at det bliver aggressivt. Det gør sidste etape næsten pr. definition, og med den hårde start er der incitament til at prøve. I 2022 og 2023 kørte udbruddet alligevel tidligt, og det blev helt kontrolleret, men det kan ende med, at de tager lang tid at få udbruddet etableret. Der bør dog være mange sprinterhold, der patruljerer, og det bør være muligt at få et lille og knap så stærkt udbrud afsted.

Når udbruddet er kørt, vil Visma næppe nå at tage kontrol, inden Alpecin og Soudal tager kontrol, og så vil tiden vise, om de får brug for hjælp fra de andre hold. Jeg har derfor svært ved at give udbruddet en chance, men som vi så i 2021 kan man aldrig helt udelukke det, selvom udbrud har en ret elendig historik på denne etape - også fordi feltet skal køre langsommere på bakkerne.

Vil der blive kørt stærkt på stigningerne fra eksempelvis Intermarché for Biniam Girmay? Næppe. Vi har tidligere set Tinkoff gøre det for Peter Sagan på en tilsvarende etape for nogle år siden, men de kommer så tidligt, at det er svært at se meningen med det, særligt når Girmay i dag ikke klatrer særligt godt. De skal holde den gående på det meget lange og flade stykke, og det ligner en umulig mission med Soudal og andre sprinterhold i hælene. Det bør blive en nogenlunde fuld massespurt, men vi er sent henne i et hårdt løb, og kombineret med en potentielt hård jagt vil træthed spille en rolle.

En anden faktor er vinden. Det bliver ret blæsende, men det er kun ude ved kysten. Inde i landet synes vinden for svag, og derudover er der altid læ i dette område. Læg dertil, at der er modvind på tilbageturen mod kysten, og det ligner en umulighed med sidevindskørsel - også på rundstrækningen, hvor der er læ, og vinden endda vil lægge sig meget.

Spurten burde altså ikke være i fare, og den er endda meget enkel. Opløbsstrækningen er 2,2 km lang, og vejen er hele 8 m bred. Risikoen for at blive lukket inde er således mindre, og der er god plads til at lade farten tale. Holdet er derfor ikke altafgørende, og det er således en spurt, der er helt anderledes end på 2. etape. Dette er en rigtig boulevardspurt for de hurtige, men de skal time den rigtigt i modvinden, hvorfor man ikke kan tillade sig bare at åbne en lang spurt fra en dårlig position.

Det gør det også mere spændende end på 2. etape, for nu er der en chance for, at vi kan få et opgør på fart mellem løbets tre supersprintere. Jeg går dog alligevel igen med Jasper Philipsen. Med den fart, vi har set fra Jonathan Milan og Tim Merlier i år, føler jeg mig ikke stensikker på, at han stadig er den hurtigste, men at han stadig er lynhurtig var tydeligt med den suveræne spurt, han kørte på 2. etape. Skal han slås, skal de to rivaler i hvert fald ikke sidde alt for langt tilbage, for det gør Philipsen næppe. Hans og med Gianni Vermeersch og Jonas Rickaert er ellers ret sølle og i hvert fald kort, men som vi så i tirsdags, sidder han alligevel altid rigtigt. Det er en spurt, der vanskeligere at vinde alene på position, men positionen kan stadig blive helt afgørende, hvis det er tæt i farthierarkiet. Philipsen har dog også den fordel, at Merlier og Milan oftest kæmper med restitutionen, og jeg vil forvente, at det er en ikke ubetydelig fordel, at spurten køres efter nogle meget hårde dage. Jeg vil stadig forvente, at det er tæt på fart men jeg tror, at Philipsen trods finalens karakter kan gentage sidste års sejr - også selvom han denne gang skal klare sig uden Mathieu van der Poel.

Denne gang går jeg med Tim Merlier som nr. 2. Efter at have set de vilde spurter, han kørte i Emiraterne, hvor han næsten kunne vinde på et fladt bagdæk, er det i mine øjne ham, der har den største chance for at slå Philipsen på fart. Problemet er for ham som altid positioneringen, men her hjælpes han i det mindste af den helt enkle finale. Den minder om de boulevardspurter, han dominerede i Mellemøsten, men det er ærgerligt, at modvinden ikke gør det helt så let bare at åbne den lange spurt, han er så god til. Et andet stort problem er tabet af den sygdomsrate Jordi Warlop, hvilket svækker hans tog markant, men med Kasper Asgreen, Julian Alaphilippe og Bert Van Lerberghe er det ikke helt ringe - og bedre end i Emiraterne. Lad os håbe, at de kan holde ham så langt fremme, at vi kan se, hvem der lige nu er Belgiens og måske verdens hurtigste sprinter, og at Merlier ikke kæmper for meget med den holdbarhed, der har betydet, at han har vundet næsten alle sine sejre i endagsløb eller tidligt i etapeløb. Dette løb er nemlig meget, meget hårdere end UAE Tour.

Den tredje rytter, der måske kan vinde på ren fart, er Jonathan Milan. Italieneren slog Philipsen forleden, men den stigende spurt kan ikke sammenlignes med denne flade spurt. Milan har imidlertid også set skræmmende ud på flad vej, særligt i Giroen, og det ligner ikke en umulighed, at han kan gøre det igen. Han skal som Merlier kæmpe med sin positionering, men her burde hans tog med Edward Theuns og Simone Consonni være meget bedre, end de viste forleden. Nu kan han endda måske også få hjælp af Tao Geoghegan Hart og Andrea Bagioli, og så ligner det et af de allerbedste tog. I denne enkle finale har han alletiders chance for at komme fri til at spurte, men han har to ekstra udfordringer. Den ene er modvinden, der alt andet lige er en ulempe for en mand, der ikke er aerodynamisk i sin spurt, og det andet er den holdbarhed, der tydeligvis har hæmmet ham. Man kan håbe, at hans bedre klatreevner har hjulpet ham, men han virkede nu altså meget tung og træt, da han blev sat tidligt i fredags.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

Dernæst går jeg med Biniam Girmay. Det skyldes i høj grad hans supertog med Dion Smith, Hugo Page, Laurenz Rex og Mike Teunissen, der må være det bedste i løbet. Det så vi allerede på 2. etape, men desværre er dette en spurt, hvor toget næppe bliver afgørende. Girmay har heldigvis spurtet ganske imponerende i år, men det er svært at se ham slå de tre favoritter på ren fart. Det ændrer dog ikke på, at han ligner en af de hurtigste, og at hans gode tog alt andet lige vil hjælpe ham. Han får endda også en af de lange powerspurter, han elsker.

Det andet meget stærke tog, der dominerede på 2. etape, var ikke uventet Uno-X. Desværre er de svækket markant uden Magnus Cort, men med Jonas Abrahamsen og duoen med Søren Wærenskjold og Alexander Kristoff står de stadig fremragende. Begge har vist sig som sublime lead-out men, og det vil særligt gælde i denne finale, hvor de begge kan køre et langt lead-out i en powerspurt. Vi ved ikke, hvem de kører for. I tirsdags var det Wærenskjold, og det kunne tale for, at det er Kristoffs tur, men de kan også permanent have byttet roller. Jeg vil tro, at Wærenskjold i dag er den hurtigste af dem, men desværre er de næppe så hurtige som de tre favoritter - og desværre får de i denne finale ikke samme udbytte af toget, som de gjorde i tirsdags.

Sammen med Philipsen er Phil Bauhaus den eneste, der har vundet denne spurt tidligere, men det bliver svært at gentage bedriften fra 2022. Tyskeren vandt ganske vist den stigende spurt forleden, men som beskrevet i analysen dengang har det i den grad knebet på flad vej, hvor hans fart slet ikke synes at række længere. Hans gode positionering har også været væk, men heldigvis så vi i onsdags endelig det potentiale toget med Nikias Arndt og Andrea Pasqualon burde have. Holdets fiasko i klassementet styrker det nok også med Antonio Tiberi og Damiano Caruso, men de skal stadig bevise, at de kan gentage det i en flad finale også. Et godt lead-out er dog næppe nok, for selvom Bauhaus stadig må være en af de hurtigste, er det svært at se ham vinde denne flade spurt lige nu.

Hvad så med Filippo Ganna? I tirsdags endte italieneren så langt fremme, at han lignede en mand, der gjorde forsøget. Det taler for, at han vil prøve igen denne gang, hvor han kan teste benene en sidste gang inden Sanremo, og her står han langt, langt bedre. Denne powerspurt er nærmest identisk med den, der i Vueltaen næsten gav ham en sensationel sejr over Kaden Groves, og her skal han ikke slås med sin svage positionering. Holdet har også masser af power, men desværre mangler de nok noget fart til sidst. Derfor frygter jeg, at han igen taber positionskampen, men med Vuelta-farten kommer han meget langt i denne type spurt. Jeg regner ikke med, at Tom Pidcock spurter.

En rytter, der har et stærkt tog, er Ethan Vernon. Sådan må det være, når han har Tom Van Asbroeck og Corbin Strong ved sin side, og de gjorde det da også hæderligt i tirsdags. Vi har endnu ikke set Vernon spurte mod supersprinterne, da han var tredjesprinter sidste år, og derfor ved vi ikke, hvor langt farten rækker. Der er dog intet, der tyder på, at han kan vinde i dette felt, og desværre er det ikke en finale, hvor han kan vinde alene på sin fart.

Så er der grund til at tro mere på farten hos Casper van Uden. Både på 2. etape og i AlUla Tour lignede han en mand, der har taget næste skridt. Desværre har han meget svag støtte på det decimerede DSM-hold. I tirsdags klarede han endelig positionskampen godt igen, men dengang havde han stadig Bram Welten. Nu skal han klare sig med Kevin Vermaerke og John Degenkolb, og det er godt nok ikke meget. Heldigvis taber han næppe spurten alene på positionering her, men risikoen for, at han sidder for langt tilbage til for alvor at kunne bruge farten, er stor.

En anden rytter, der har fået svækket sig tog, er Amaury Capiot, der nu er uden Vincenzo Albanese. Ja, faktisk er støtten med kun Clement Venturini ret svag, men heldigvis ved vi, at Capiot positionerer sig fremragende. Det beviste han igen i søndags, men desværre er denne finale jo altså ikke af en karakter, hvor det kan give ham en sejr i sig selv. Her skal han lukrere på sin fart, og den rækker nok ikke helt i en boulevardspurt som denne.

Hvad gør Cofidis? I tirsdags kørte de for Axel Zingle, og det gør de derfor sikkert igen. Hans styrke er dog hans positionering, og jeg har meget svært ved at se ham gentage topresultatet i en boulevardspurt. Jeg håber derfor, at de i stedet satser på Stanislaw Aniolkowski, der formentlig har mere fart i denne form for spurt. Han så i hvert fald overraskende hurtig ud, da han blev nr. 4 i en boulevardspurt i Emiraterne, og nu har han endda et glimrende tog med Stefano Oldani og Zingle. Jeg tror, at det er ham, der kan komme længst, men kører de i stedet for Zingle, går det næppe helt galt, når han er så god i positionskampen.

Det har virkelig været opløftende at se, hvor god Giovanni Lonardi er blevet i positionskampen. Italieneren har det vel nu nærmest som en styrke, hvad der er helt nyt, og samtidig er han hjulpet af et ret stærkt tog med Davide Bais, Jhonatan Restrepo og Mirco Maestri. Desværre får heller ikke han det fulde udbytte af positionering her, og hans fart rækker trods alt ikke alt for langt, som vi så, da Milan kørte ham midt over i Valencia.

Læs også

Lidl-Trek trodser styrt og vinder i dramatisk Vuelta-åbning

Med Mark Cavendish ude skal Astana nu prøve med Cees Bol. Det er nu heller ikke et ringe alternativ, da han i 2023 genfandt sin fart. Problemet er, at han har ret svag støtte fra Gianmarco Garofoli, Simone Velasco og Yevgeniy Fedorov. Heldigvis er finalen enkel, og det er endda en powerspurt, der passer ham. Han positionerede sig også fornuftigt i 2023, men selvom jeg tror på hans fart, gør det svage hold, at han må glide lidt ned ad listen.

Forud for 2. etape var der lidt usikkerhed, om Movistar ville køre for Ivan Garcia Cortina eller Davide Cimolai, men da de kørte for spanieren, der også er det naturlige førstevalg, vil det være overraskende, hvis det ikke gælder igen. Desværre lærte Vueltaen os, at han mangler fart og positionering, men det nye er, at han har en af feltets bedste lead-out men. Det var desværre ikke nok på 2. etape, og resten af toget er da også svagt, men det giver ham i hvert fald en bedre chance for at sidde godt. I denne finale kan det bare ikke kompensere for farten.

Med både Caleb Ewan og Campbell Stewart ude skal Jayco satse på Max Walscheid . Desværre er han helt, helt alene i finalen, og det gør det svært, når han også mangler den fart, han havde som ung. Til gengæld kan han i dag positionere sig, hvad han slet ikke kunne tidligere, og det er i dag en styrke. Alligevel er det svært at se ham ende langt fremme, når han er så alene - også selvom han elsker denne slags boulevardspurter.

En anden rytter, der er meget alene, er Niccolo Bonifazio. I forvejen er han slet ikke til denne slags boulevardspurter, og han har skuffet med sin positionering i år. Det gør det ret svært at tro på ham, men heldigvis er finalen dog ret enkel. Farten rækker ikke alt for langt, men han er da bestemt ikke den langsomste i dette felt. Nu skal han bare have lidt held i positionskampen.

Det var uventet at se Fabian Lienhard i top 10 på første etape. På den anden side har han før positioneret sig godt, og han har en fin lead-out man i Cyril Barthe. Desværre er denne finale en helt anden, og her kommer han ikke langt alene på sin positionering. Farten bør ikke række alt for langt i denne form for boulevardspurt, men omvendt overraskede han i Vueltaen i 2022, hvor han kørte lead-out for Jake Stewart, der havde tabt hans hjul. Måske kan han gøre det igen.

Q36.5 er nede på bare to mand, men det er heldigvis også de to, de skal bruge på denne etape. Det betyder i hvert fald, at Nicolo Parisini har sin lead-out man, nemlig Jannik Steimle, men til gengæld har han så heller ikke andre. Det gør det svært, når han i forvejen nok er bedre på hårdere dage end i denne slags boulevardspurter, men han spurtede nu overraskende godt i Kroatien sidste år. Da han trods alt også klarede sig hæderligt i positionskampen forleden, kan han måske godt lave et resultat.

Tudor skal klare sig uden Marius Mayrhofer, og så peger pilen pludselig på Robin Froidevaux. Desværre betyder det også, at deres ret stærke tog er svækket markant, og nu skal schweizeren klare sig med Alexander Kamp og Alexander Krieger. Det er dog også bedre støtte, end mange andre kan præstere, men til gengæld er det helt nyt for Froidevaux at spurte på dette niveau. I de få spurter, han har kørt, viste han ikke noget, der sandsynliggør, at han kommer alt for langt.

Endelig er der Enrico Zanoncello. Han har egentlig kørt nogle ganske gode spurter på lavere niveau, og han burde ikke være helt ringe i denne slags boulevardspurter. Jeg frygter bare for hans svage positionering, der er blevet bedre, men plejer at volde ham problemer på dette niveau. I det lys er tabet af Filippo Fiorelli enormt, og selvom han stadig har Filippo Magli, frygter jeg, at det er for lidt til, at han for alvor kan vise sin fine fart.

Jeg regner ikke med, at de øvrige hold blander sig i spurten. Bora og Visma har ingen sprintertyper, og i tirsdags fik vi vel bekræftet, at Andrea Vendrame og Damien Touzé hos Ag2r ikke længere gider denne slags massespurter. Endelig vil det undre mig, hvis EF spurter med Alberto Bettiol, der da heller ikke spurtede på 2. etape, og det samme gælder med Alessandro Covi hos UAE.

Feltet.dks vinderbud: Jasper Philipsen

Øvrige vinderkandidater: Tim Merlier, Jonathan Milan

Outsidere: Biniam Girmay, Søren Wærenskjold, Alexander Kristoff, Phil Bauhaus, Filippo Ganna

Jokers: Ethan Vernon, Casper van Uden, Amaury Capiot, Stanislaw Aniolkowski, Giovanni Lonardi, Cees Bol, Axel Zingle, Ivan Garcia Cortina, Max Walscheid, Niccolo Bonifazio, Fabian Lienhard, Nicolo Parisini, Robin Froidevaux, Enrico Zanoncello

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Jasper Philipsens sejr fra 2023 og Phil Bauhaus’ sejr fra 2022.

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT