Optakt: 8. etape af Criterium du Dauphiné

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Ruten

De fleste kan vel huske 2017-udgaven af løbet, hvor en aggressiv Chris Froome tidligt fik isoleret den førende og voldsomt stærke Richie Porte, der blev angrebet fra start til mål og til slut måtte lade Jakob Fuglsang køre hjem til karrierens klart største sejr. Arrangørerne oplevede en gentagelse i 2020, hvor isolerede Thibaut Pinot tabte løbet til Daniel Martinez, men vi får nok ikke nogen meget aggressiv finaleetape i år. Efter fuserne i 2019 og 2021, hvor stærke hold kunne lægge sidste etape i et jerngreb, og en 2023-etape, der lagde op til, at man kunne tage den slags chancer ved at angribe fra distancen, går man i år nemlig tilbage til modellen fra 2022, hvor et meget svært målbjerg inspirerede til defensiv kørsel. I år slutter løbet nemlig på Plateau des Glières, der akkurat som de to foregående målstigninger byder på voldsomme procenter, man sjældent ser i Alperne. Selvom vi således ikke skal regne med, at der kommer store angreb langt udefra, er der med så brutal en afslutning skabt alle forudsætninger for, at førertrøjen alligevel kan skifte ejermand til allersidst.

Det er blevet en tradition, at den sidste bjergetape er en kort sag, og det gælder også i år, hvor der skal køres bare 160,6 km mellem Thônes og stigningen Plateau des Glières. Start og mål ligger faktisk meget tæt på hinanden, og derfor består det meste af etapen af en rundtur i Alperne, idet man åbner med en omgang på en 42,9 km lang rundstrækning. Man lægger ud med at køre mod sydvest ad flade dalveje frem til Annecy-søen, som følges mod syd ad let stigende veje. Nu forlader man imidlertid allerede dalen, når man kører mod syd op ad kategori 1-stigningen Col de la Forclaz de Montmin (7,1 km, 7,3%), der er en meget ujævn sag. Således stiger de første små 4 km bare med 3-7%, men derefter stiger de sidste 3,8 km med 9,5% i snit og har en kilometer med 11,3%.

Læs også

Bjerg vil ikke stå i vejen for Vingegaard

Toppen rundes efter 14,2 km, hvorefter en teknisk nedkørsel fører videre mod syd ned til dalen, hvor man kortvarigt kører mod sydøst ad flade dalveje. Herefter går det mod nordøst op ad kategori 3-stigningen Col des Esserieux (4,2 km, 5,4%), der er en jævn stigning med top efter 32,1 km. En ultrakort nedkørsel leder nu mod nordøst, inden det går mod nord ad først let stigende og siden let faldende veje tilbage til startbyen, som passeres efter 42,9 km.

Efter rundstrækningen drejer man mod nordøst for at køre op ad en stigning (6,3 km, 4,6%), på hvis top dagens spurt køres efter 52,7 km. Derfra går det mod nord ad lange, lige og let faldende vej, der leder ned til et helt fladt område, som nås i byen Bonneville. Her kører man mod nordvest ad en helt lige og flad vej frem til udkanten af byen Annemasse på grænsen til Schweiz.

Man forlader dog ikke Frankrig. I stedet indleder man finalen ved at dreje mod sydvest for at køre op ad kategori 1-stigningen Le Saléve (12,1 km, 6,8%), der kommer i fem etaper med først 2 km med 7-8%, siden 2 km med 5-6%, dernæst 3 km med 9-11%, herefter 3 km med 6-7% og slutteligt 2,1 km med bare 3-5% frem mod toppen, som rundes efter 103,1 km.

Herfra resterer fortsat 57,5 km, der indledes med, at man kører videre mod sydvest ad først en ultrakort nedkørsel og siden den ikke kategoriserede Col des Pitons (4,3 km, 3,8%), der har top efter 115 km. Herfra venter en uhyre teknisk nedkørsel, der fører mod sydvest og sydøst ned til byen Groisy, der nås efter 138,1 km. Her drejer man mod nordøst for at køre op ad en bakke, inden det går mod sydvest ned ad bakken igen. Nu kører man mod sydøst ad en lang, lige og let stigende vej, der leder direkte frem til den brutale afslutning.

Den tager fat, når man kører mod sydøst og nordøst op ad kategori 1-stigningen Plateau des Glières (9,4 km, 7,1%), hvis data i den grad snyder. Således stiger de første 4 km næsten uafbrudt md 10-11%, idet kilometer 2 dog stiger med kun 7,4%, inden den flader ud med 2 km med 7-8%. Herefter tager den fat igen med en kilometer med 9,6%, inden de sidste 2,4 km kun er ganske let stigende med 0-2%, dog med 3,5& over de sidste 400 m. Stigningen har en del hårnålesving på den nedre del, men det sidste kommer med 3300 m igen, hvorefter den 6 m brede vej kun bugter sig ganske let og over de sidste 1700 m er helt lige.

Etapen byder på 3999 højdemeter.

Plateau des Glières har kun to gange tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb. Det var i Tour des Pays de Savoie i 2014, hvor Louis Vervaeke tog en solosejr med 29 sekunder ned til Dmitry Ignatiev og 32 sekunder ned til Yoann Barbas, og i Tour de l’Avenir i 2013, hvor en ung Julian Alaphilippe vandt sidste etape med 51 sekunder ned til Matej Mohoric og 1.39 ned til Adam Yates.

Læs også

Optakt: OL-enkeltstart (herrer)

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

Vejret

Det kedelige vejr varer ved hele vejen. Også søndagen bliver overskyet med en temperatur, der vil stige fra 19 grader til 23 grader i bunden af målbjerget. Det vil være tørt fra start, men på etapens sidste halvdel vil der være en risiko på 25-400% for kraftige tordenbyger. Der vil være en svag til let vind (6-10 km/t), først fra nordvest, senere fra nord og i finalen igen fra nordvest og vestnordvest. Det giver først generel medvind frem til bunden af anden stigning, hvorefter der vil være forskellige former for modvind frem til bunden af næstsidste stigning. Herefter vil der være med- og sidemedvind resten af vejen, indtil man får sidevind over de sidste 2 km.

Analyse af 7. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan et par store udbrudskonger stjal opmærksomheden fra det vanlige Roglic-show på løbets kongeetape.

Læs også

Medie: Talent bytter UAE ud med andet storhold

Favoritterne

Dauphiné er et løb, der aldrig er ovre, før den fede dame har sunget. I 2014, 2015, 2017 og 2020 var vi vidner til store dramaer på meget aggressive afslutningsetaper, hvor korte distancer og bjergrigt terræn blev brugt til at skabe fremragende cykelløb. Førertrøjen skiftede alle fire gange, og i 2014, 2017 og 2020 måtte Alberto Contador, Richie Porte og Thibaut Pinot sande, at man får svært ved at forsvare en Dauphiné-førertrøje, hvis holdet er for svagt. Til gengæld så vi i 2019, 2021 og 2023, at først Astana og siden Ineos og Jumbo lagde løbet i så kraftigt et jerngreb, at det hele endte som en kedelig fuser.

Det kan altså gå begge veje på denne sidstedag, men denne gang har arrangørerne ikke rigtigt skabt den perfekte etape til at angribe tidligt. Der er for langt hjem fra toppen af næstsidste stigning, og heller ikke starten er rasende hård. Generelt er der for meget let terræn, og når man samtidig kobler det med, at Bora har vist skræmmende styrke, ville det næsten være halsløs gerning at forsøge et eller andet vildt, selvom de store forskelle jo skulle åbne døren for, at man kunne satse.

Det betyder ikke, at etapen nødvendigvis ende i en fuser. Som det jo har været temaet i år, er også det tredje og sidste målbjerg stejlere, end man typisk ser det i denne del af Alperne. Ja, faktisk er der talt om en kort, hidsig og ujævn sag, der minder langt mere om Vueltaen end om de lange, jævne alpepas, vi som regel ser i dette løb.

Det giver i hvert fald rytterne en chance for at gøre forskelle, selvom det nok er nødt til at vente til sidste stigning. Det er imidlertid også klart, at stigningens beskedne længde - reelt er den jo blot ca. 7 km lang - gør, at der er grænser for, hvor stor skade den vil gøre, selvom der heldigvis er medvind. Samtidig er det også ret oplagt, at den ujævne karakter med flere stejle ramper gør, at det er en stigning for eksplosive typer og ikke for de seje dieselklatrere. Det har delvist været tilfældet for alle årets målbjerge, men det gælder særligt for denne stigning, også selvom vi igen taler om en stor bjergetape med relativt mange højdemeter og flere bjergpas.

Det gør også, at det er en finale, der skriger navnet ”Primoz Roglic” ud over det hele. Han vil være storfavorit til at vinde her, og derfor er det højst tvivlsomt, om der er andre hold, der har lyst til at gribe ud efter sejren. Det skulle vel være Visma, Lidl eller Ineos. Det er svært at tro, at Visma vil gøre det. De er bange for, om Matteo Jorgenson holder hele vejen, så de vil formentlig være fint tilfredse med et lettere løb, der konsoliderer hans 2. plads.

Normalt ville man se i retning af Ineos. De var imidlertid i dag uventet passive og havde heller ikke den bedste dag. Samtidig er det en stigning, der passer dårligt til både Laurens De Plus og Carlos Rodriguez, ikke mindst når etapen praktisk talt slutter fladt, og derfor vil det undre mig, hvis de tager et initiativ, de ikke tog i dag. Nej, skal der være et andet hold, der går efter sejren, må det være Lidl. De gjorde det bare ikke i dag, og de har bestemt ikke det bedste lille hold med fem mand til denne etape. Det er i hvert fald ikke dem, der egenhændigt henter udbruddet.

Meget afhænger derfor af, om Roglic går efter et hattrick eller ej. Bora viste i dag, at de er stærke nok, og Roglic plejer at være umættelig. I dag så det imidlertid ikke ud til, at de aktivt gik efter sejren. I givet fald tog de i hvert fald en stor risiko, og det lugtede mere af, at de bare holdt Marc Soler i snor, indtil de greb ud efter muligheden, da den bød sig til sidst. Det betyder ikke, at Roglic ikke vil gå efter etapen i morgen, men jeg hælder nok til, at han lader etapen sejle. Sådan er det også ofte gået på denne sidste etape, når førertrøjen har siddet sikkert, eksempelvis sidste år, hvor Ciccone vandt, og i 2021, hvor Mark Padun tog sin anden sejr.

Kan udbruddet så komme tilbage af sig selv? Ja, det kan det, men chancen er ikke så stor, som den var det i dag. Forskellene er nu større, og derfor vil Bora have mere elastik at gøre med. Skal det ske, vil det kræve, at der er et hold, der vil forsøge at gøre det hårdt på næstsidste stigning, og det er kun Ineos, der har både styrken til og interessen i at gøre det. De var imidlertid helt passive i dag, og jeg har svært ved at finde mange argumenter for, at de skulle gøre det anderledes i morgen, når de havde en lidt skuffende dag i dag.

Selvfølgelig kan alt ændre sig, hvis en af favoritterne pludselig har en tidlig og uventet krise, men jeg tror kun, at udbruddet bliver hentet, hvis Roglic beslutter sig for, at han vil vinde. Det kan han sagtens finde på, og da meget af etapen er let at kontrollere, kan det bestemt heller ikke udelukkes, at han gør det. Det er dog heller ikke stensikkert, at et udbrud kan hentes, hvis han vil. Den første stigning lægger op til, at gruppen bliver stærk, og da målbjerget denne gang er ret kort, er der grænser for, hvor meget de kan hente til sidst med Jai Hindley og Aleksandr Vlasov. Derfor hælder jeg til en udbrudssejr, selvom det kan gå begge veje.

Læs også

Britisk stjerne dropper OL-enkeltstart

Der må nemlig også være et hav af ryttere, der gerne vil i udbrud. Mange gode klatrere har tabt tid og har ikke meget at miste ved at gå i offensiven. Starten er ikke rasende hård, hvis ikke udbruddet lykkes med at komme væk på den første stigning, men her har klatrerne til gengæld en god chance for at gøre forskellen. Hvis Bora vil vinde, kan de imidlertid også sætte et rasende højt tempo her og derved forhindre, at udbruddet kommer væk på stigningen. Sker det, er den næste del så let, at det bliver vanskeligere for de bedste klatrere at komme væk, men selv hvis Bora ikke bruger den taktik, er første stigning så kort, at det ikke er sikkert, at udbruddet kommer væk her - og sker det, har vi pludselig en langt mere åben og uforudsigelig udbrudskamp, hvor udbruddet ikke nødvendigvis består af de allerbedste klatrere, selvom man selvsagt skal klatre godt for at overleve første stigning og stadig være i spil til at ramme udbruddet.

Det gør det hele mere åbent, men finalen er så svær, at det naturligvis bliver en eller anden form for klatrer, der vinder, hvis udbruddet holder hjem. Jeg prøver at gå med Santiago Buitrago. Han offday i går betyder, at han har noget snor fra Bora. Det er til gengæld også klart, at han lynhurtigt truer top 10 og heller ikke er alt for langt fra podiet, men jeg tvivler på, at hold som Soudal eller Lidl gider bruge kræfter på at forsvare en yderlig top 10. I forhold til podiet har han trods alt en vis snor, og det burde ikke være umuligt for ham at få den frihed, han skal bruge.

Han plejer også at være god til at ramme udbruddene. Han har trods alt to Giro-etapesejre, og den første stigning giver ham alletiders chance for at komme væk. Disse eksplosive stigninger passer ham også ganske perfekt, og det er klart, at han med det niveau, han havde i dag, ikke bliver let at slå. Nogen stor sprinter på flad vej er han til gengæld ikke, men stigningen er svær nok til, at han med sit punch kan køre væk forinden. Min største bekymring er stadig, om han vitterligt kan få snor nok, men i den ideelle verden sender Bahrain både ham og Jack afsted, og ofrer australieren sig for colombianeren, kræver det formentlig ret meget for Bora at hente dem, hvis de vil. Buitrago er svingende, men da han plejer at blive bedre og bedre, tror jeg på, at han tager årets anden sejr.

En anden god kandidat er Pavel Sivakov . Efter dagens nedtur har han i hvert fald al den frihed, han skal bruge, og siden han smed så meget tid, som han gjorde, tyder det på, at han allerede hurtigt rettede sigtekornet mod en udbrudssejr her. Han skuffede i dag, men det handler formentlig også om defekten, der kostede mange kræfter, for selvom han ikke er så god, som jeg havde håbet, viste han i går, at benene bestemt er gode nok til at vinde denne etape. Stigningen er måske ikke helt ideel for ham med sin urytmiske karakter, men han har før i både Burgos og San Sebastian været god på korte, stejle stigninger. I forhold til Buitrago står han også meget bedre i kampen om at ramme udbruddet, hvis det først kører efter stigningen, og endelig er han - sammenlignet med flere små klatrere - ikke verdens ringeste afslutter i en flad finale.

Jeg var lidt overrasket over, at David Gaudu aldrig blev meldt i angreb på dagens etape. Det var ellers helt oplagt for ham at gribe ud efter lykken, men mon ikke han giver den et skud i morgen nu, hvor det står helt klart, at det er hans eneste vej til at få noget ud af dette løb. Han er stadig ikke flyvende, men fremgangen var tydelig, og dette er faktisk en etape, der passer ham ganske fremragende. Han er god på korte, eksplosive stigninger, og han har den klare fordel, at han kan slå snart sagt alle potentielle udbrudsvindere i en spurt. Det kræver bare, at han ikke skuffer, og desværre har der på det seneste været så mange skuffelser, at jeg næsten bliver overrasket, hvis ikke han underpræsterer, skulle han bringe sig i en position til at gå efter sejren.

En anden kandidat er Louis Meintjes. Han har af en eller anden grund fået ry for at være meget defensiv, men det har han faktisk aldrig været, selvom han har sikret sig nogle ret anonyme top 10-placeringer i Touren. Da han senest endte i top 10 i 2022, var det tværtimod i høj grad i kraft af adskillige udbrud, og han vandt jo også en udbrudsetape i Vueltaen i 2022 og den berømte etape i Baskerlandet i år. Han har ikke rigtigt så meget at miste ved at forsøge at komme afsted, men etapen passer ham ikke godt. Stigningerne er for korte og for eksplosive, og kører udbruddet ikke på stigningen, er han handicappet. Det betyder dog ikke, at han ikke kan vinde. Den tidlige stigning giver ham en god chance for at komme afsted, og han har vist, at han er en af løbets bedste klatrere, ligesom stigningen er svær nok til, at den spurtsvage sydafrikaner kan køre fra alt og alle.

Er Marc Soler frisk igen? Han viste i dag, at han har niveauet til at vinde, og han plejer også at være ret god til at ramme udbrud. Han står også stærkt, hvis udbruddet kører efter stigningen, og selvom han var afsted i dag, vil det ligne ham dårligt ikke at prøve igen. Han og Sivakov kunne endda udgøre en endog meget potent duo i et udbrud, som måske endda kan have en taktisk overhånd i det omfang, der skulle komme taktik i fladlandet før eller efter toppen af sidste stigning. Alt handler dog om hans friskhed, og så har de fire ovennævnte alle vist et højere niveau end ham, ligesom han lider under, at den sidste stigning ikke passer ham.

Det var virkelig ærgerligt at se Jack Haig i dag. Hans genfødsel blev aflyst med det samme igen, men han skal have chancen for at rejse sig. Flere brokkede sig også over kulden, og vi har før set, at han kan have det svært i dårligt vejr. Det er i hvert fald klart, at det niveau, han havde i går, gør ham til en potentiel vinder her, selvom disse eksplosive stigninger ikke passer ham specielt godt. Ja, han kan endda sammen med Buitrago udgøre en lige så fin duo som Sivakov og Soler og dermed også have nogle spændende taktiske muligheder. Til gengæld er han ikke spurtstærk, og derfor skal han gerne alene hjem for at vinde.

Jeg ville egentlig gerne rangere Dylan Teuns højere. I dag viste han nemlig, at han efter en lidt sløv start er ved at finde benene, og når han er godt kørende, klatrer han ikke ringe. Han har i hvert fald før vundet bjergetaper i Touren, og disse eksplosive stigninger passer ham endda særligt godt. Han står også stærkt i forhold til at ramme udbruddet, uanset hvornår det kører, ligesom han kan slå langt de fleste i en spurt. Når jeg alligevel tøver med at rangere ham højt, skyldes det hans rolle. Israelernes store mål må være at sikre Derek Gees podieplads, og derfor vil jeg tro, at han som canadierens vigtigste hjælper skal blive hos kaptajnen - hvis ikke han får lov til at blive sendt afsted som den forpost, der kan åbne døren for at gå efter sejren.

Læs også

Remco ærgrer sig over ”lorteveje”: Det kan blive et problem

Det var relativt opløftende at se Lorenzo Fortunato i dag. Nej, han er et stykke fra sin Giro-form, men han er ikke helt død endnu. Han lignede i hvert fald en mand, der i den rette gruppe godt kan vinde en etape. Det kræver dog også, at det flasker sig. Alle de ovennævnte har virket stærkere end ham, og spurte kan han ikke. Disse eksplosive stigninger passer ham også dårligt, og det er svært at tro, at han med Giroen i benene skulle blive bedre og bedre. Det har vi dog før set i dette løb, eksempelvis da Pello Bilbao vandt sin etape, og i dag lignede han en mand, der havde fået gang i benene igen. Det kan ikke udelukkes, at han finder ny luft her i weekenden og måske får sin etapesejr.

Griber Callum Scotson ud efter lykken? Det tvivler jeg på. For ham vil det være stort bare med en top 15 i dette løb, og jeg tvivler på, at hans satser hele butikken. Man kan også være bekymret for, om han kan holde niveau, for det er uset for ham at klatre så godt, og i dag var han i hvert fald slet ikke så stærk som i går. Hvis han vil i top 10, er det dog også et udbrud, der skal til, og det kan bestemt ikke udelukkes, at han giver den et skud. Derefter skal han stadig gøre det færdigt, og så skal han helst have de ben, han havde i går. Det ændrer dog ikke på, at han selv i dag kørte rasende stærkt, og hvis han kan vende den negative kurve, er etapesejren inden for rækkevidde.

Vi skal vel også give Guillaume Martin chancen for at rejse sig. Det er klart, at det er svært at tro på ham, når dagens nedtur følger alle de forrige, men hans præstation i dag var dog også langt under det niveau, han viste i går. Også han kan være blevet slået ud af kilden, og hvis han genfinder de ben, han havde i går, er sejren da ikke helt umuligt - særligt fordi han jo normalt bliver bedre og bedre. Vi ved i hvert fald, at han er en mester i at ramme alle udbrud. Vi ved til gengæld også, at han aldrig gør det færdigt, selv når han burde.

Jeg kunne godt ønske mig, at Ineos giver Michal Kwiatkowski fri. Jeg tvivler på det, fordi han er sidste mand hos Rodriguez og De Plus, men nu hvor podiet ikke ligger lige for, kan de vel godt bruge lidt af den offensive taktik, de jo praktiserer oftere og oftere. Polakken er ikke på samme niveau, som da han vandt sin Tour-etape sidste år, men han skabte altså et pænt blodbad med sin føring i går. Han passer ret fremragende til disse korte, eksplosive stigninger og står stærkt i den fladere del af udbrudskampen. Han slår også alle i en spurt, og dermed har han hele pakken - hvis altså han får lov og ikke skal slås med de trods alt relativt mange, der har klatret bedre end ham.

En anden ardennertype er Romain Gregoire. Han har slet ikke Kwiatkowskis meritter i de høje bjerge, og al logik tilsiger, at denne etape er for svær. Denne gang er målbjerget dog kun ca. 7 km langt, og vi så i Tirreno, at han har forbedret sig ret voldsomt på lange stigninger. Jeg er dog lidt usikker på formen, efter at han i går havde så svært ved at komme afgørende væk fra Magnus Cort, og derfor synes han stadig at mangle for meget, når han skal være 100% for at vinde. Hvis endelig man skulle designe en længere målstigning til ham, kunne denne dog næppe passe ham bedre, fordi den er irregulær og slutter fladt, hvor han kan bruge sin gode spurt.

Astana har også et andet kort i Harold Tejada. Desværre har han ikke bekræftet det niveauspring, man fornemmede i Paris-Nice, men gårsdagens etape var nu ganske pæn. Den havde i hvert fald et niveau, der bringer en etapesejr inden for rækkevidde, ikke mindst fordi han i år jo har fundet en helt ny spurtstyrke, som vi så allerede i Colombia og senest på 3. etape. Desværre passede dagens kollaps meget fint med det, vi typisk har set fra ham, og jeg har svært ved at se ham vende formkurven - men han skal naturligvis også have lov til at vise, at det måske bare var kulden, der slog ham ud.

Det er ret imponerende af Edoardo Sepulveda. Han er langt fra fordums styrke, men af og til hiver han en god klatrepræstation op af hatten, når hans motor er blevet varm. Det gjorde han igen i dag, hvor han viste et niveau, der bringer en sejr inden for rækkevidde. Desværre passer denne etape ham uhyre dårligt, for han er indbegrebet af en slidstærk dieselklatrer. Stigningen er dog også svær nok til, at en type som ham kan vinde, hvis gruppen er den rette. Det vil bare alligevel være uventet, for alle de ovennævnte har altså et højere topniveau end det, han i dag kan præstere.

Jeg skal vel også nævne Gregor Mühlberger. Det er klart, at dagens kollaps skaber bekymring for en mand med hans lave bundniveau, men både i sidste uge og i går så vi jo den bedste udgave, vi har set længe. Genfinder han de ben, er han slet ikke noget dårligt bud. Han passer godt til disse lidt kortere stigninger, og han er heller ikke helt langsom. Han skal nok bruge et forspring i dalen, men får han det, har han på det seneste været så god, at han måske kan få den etapesejr, Julian Alaphilippe snød ham for for et par år siden.

Israelerne har også Krists Neilands, men for ham gælder det samme som for Teuns, nemlig at han nok er låst af Gee. Hvis han alligevel får chancen, kunne han dog været et fint bud. Stigningen er på papiret for svær for ham, men de er trods alt ikke alt for lange. Vi så sidste år i Touren, at han klatrede helt uhørt godt, også i bjergene, og selvom han ikke har det niveau nu, har han i hvert fald bevist, at potentialet er der. Han er heller ikke helt langsom og generelt god til at ramme udbrud, men jeg tror ikke, at han har det rasende høje Tour-niveau, der nok skal til, hvis han skal vinde en bjergetape.

Læs også

Norsk vidunderbarn vinder på kendt Tour de France-bjerg

Jeg kunne godt tænke mig, at Ineos gav Omar Fraile fri. For ham gælder de samme forbehold som for Kwiatkowski, og han har det ekstra problem, at han ikke klatrer så godt som polakken. I dette løb har vi dog set den bedste Fraile, vi har set i lang tid, og han har før lavet chokerende ridt i bjergene, blandt andet som ung på Lagos de Covadonga i Vueltaen. Dette er en etape, en fyr som Fraile kan vinde, hvis han får et forspring i dalen inden stigningen. Faktisk er det en helt oplagt strategi, og når han samtidig er rasende hurtig, er der en vej til sejr.

Jeg skal vel også nævne Warren Barguil. Han er stadig en skygge af sig selv og så bestemt heller ikke god ud i dagens udbrud. Han bliver dog også ført god, når han har fået løb i benene, og logikken tilsiger derfor, at han skal blive bedre og bedre undervejs. Han vil i hvert gribe ud efter lykken, og disse stigninger passer ret perfekt til en ardennertype med evner i bjergene og en god spurt. Det kan godt være, han skal bruge et forspring i dalen for at gøre det færdigt, men det kan jo aktivt opsøge.

Lidt af det samme kan siges om Koen Bouwman. Også han bekræftede i dag, at han er langt fra sit bedste, men han forbedrer sig til gengæld også hurtigt. Han er i hvert fald kommet langt siden Norge, og bare i dette løb er udviklingen synlig. Han passer ganske godt til disse stigninger, hvor han kan bruge sit punch, og hans gode spurt er et ekstra våben. Som vi så i dag, skal også han nok have et forspring i dalen, men får han det, er det ikke længere på månen at forestille sig, at han trods sin generelle krise kan vinde denne etape. Spørgsmålet er så, om han får lov igen, når Jorgenson nu er endnu tættere på den samlede 2. plads.

En fyr af samme type er Quentin Pacher, men han har ikke Bouwmans evner på lange stigninger. Derfor har han en vanskeligere vej til sejr, men vi har før set ham klatre overraskende godt. Det gjorde han blandt andet i Galicien tidligere i år, eller da han næsten vandt 17. etape af Vueltaen i 2022, og disse stigninger ha en karakter, der ikke er helt ringe for en ardennerfyr som ham. Han virker relativt godt kørende, han har en god spurt, og han vil vide, at han skal gribe ud efter lykken og have et forspring i dalen.

Endelig vil jeg nævnte Georg Zimmermann. Tyskeren har skuffet hele året og kom også helt elendigt i gang med dette løb, men han er ved at få motoren varmet op. Han bliver bedre og bedre dag for dag, som det altid gælder, og i dag viste han da et niveau, der bringer ham i spil. Han er generelt god til at ramme udbrud, som han viste, da han vandt 6. etape her sidste år, og han passer relativt godt til disse stigninger, ligesom han måske kan bruge sin gode spurt. Jeg tror dog stadig, at han mangler lidt for meget.

Både Nicolas Prodhomme og Darren Rafferty gjorde det pænt i dagens udbrud, men jeg har svært ved at tro, at de kan gøre det færdigt, særligt med en hård dag i benene. Carl Fredrik Hagen og Alessandro Fancellu var godt i dag, men det vil være ret sensationelt, hvis de kan vinde. Valentin Madouas viser klar fremgang, men han synes stadig at mangle for meget og kæmper sig for meget tilbage efter tidligt at være blevet sat. Tiesj Benoot er heller ikke god nok endnu og er sikkert låst af Jorgenson, og Davide Formolo skuffede igen i dag. Jakob Fuglsang er bedre end længe, men også han er formentlig låst af Gee og får vanskeligere end Teuns og Neilands ved at gøre det færdigt. Tim Wellens har nu masser af frihed, men virker for formsvag, og det samme gælder for Igor Arrieta, Luca Vergallito, Andreas Leknessund, Sean Quinn og Bart Lemmen, selvom begge bliver bedre. Jeg har svært ved at se Clement Champoussin vinde så svær en etape, og Sepp Kuss er stadig helt fra snøvsen. Carlos Verona er vel låst af Ciccone, Jonathan Castroviejo er stadig for langt fra sit niveau, og Josh Tarling må trods dagens ridt trods alt have sin grænse. Endelig får Bruno Armirail nok en svær dag igen efter dagens trængsler.

Får vi samling, vil jeg forvente, at Bora kører etapen som i dag. De vil bruge deres suveræne hold til at afholde andre fra at angribe, og derefter vil gå efter en spurtsejr. På papiret er Primoz Roglic hurtigst, og derfor er han favorit. I denne flade spurt, der handler mere om styrke, er han dog mere sårbar, og han kan slås. Jeg vil regne Giulio Ciccone som den største trussel foran Oier Lazkano, Matteo Jorgenson, Derek Gee, Santiago Buitrago og Javier Romo. En endnu større trussel er naturligvis Remco Evenepoel , men det er svært at se, at han pludselig skulle kunne sidde med hjem. Aleksandr Vlasov ville også kunne vinde denne spurt, men det får han næppe lov til. Til gengæld kunne det være ganske frisk, hvis Bora lod ham angribe i den flade finale, hvad de i lyset af Roglics forspring kan gøre uden den store risiko. Man må forvente, at Carlos Rodriguez, Laurens De Plus, Mikel Landa og Louis Meintjes kommer langt, men medmindre Roglic har en uventet krise, så de kører fra alt og alle, skal de snige sig væk i det taktiske spil - og det er svært, hvis Roglic har Vlasov ved sin side. David Gaudu har noget fart, men jeg ser ham ikke sidde med de bedste hele vejen.

Feltet.dks vinderbud: Santiago Buitrago

Øvrige vinderkandidater: Pavel Sivakov, David Gaudu

Outsidere: Louis Meintjes, Marc Soler, Jack Haig, Dylan Teuns, Lorenzo Fortunato

Jokers: Callum Scotson, Guillaume Martin, Michal Kwiatkowski, Romain Gregoire, Harold Tejada, Eduardo Sepulveda, Gregor Mühlberger, Krists Neilands, Omar Fraile, Warren Barguil, Koen Bouwman, Quentin Pacher, Georg Zimmermann

Kandidater til et favoritopgør (i prioriteret rækkefølge efter vinderpotentiale): Primoz Roglic, Giulio Ciccone, Aleksandr Vlasov, Oier Lazkano, Matteo Jorgenson, Derek Gee, Santiago Buitrago, Javier Romo, Carlos Rodriguez, Remco Evenepoel, Laurens De Plus, Mikel Lands, David Gaudu, Louis Meintjes

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT