Optakt: Clasica de Almeria

STREAM VUELTA A MURCIA, FIGUEIRA CHAMPIONS CLASSIC, CLASICA DE ALMERIA OG CLASICA JAEN PARAISOR UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Løbets rolle og historie

Den rige spanske løbsscene er blevet reduceret til nærmest ingenting, og mange af de etapeløb, der var spredt ud over kalenderen, er forsvundet. Landet har imidlertid aldrig været specielt interesseret i endagsløb, og det er ikke en tilfældighed, at langt de fleste af deres store ryttere er etapeløbsspecialister. Det betyder, at deres klassikerscene aldrig har været særlig omfangsrig, og faktisk har sprinterløbet Clasica de Almeria i mange år været det eneste store løb uden for Baskerlandet.

Mens etapeløbene i den senere år har haft det svært, har løbet i Almeria overlevet de vanskelige økonomiske tider. Traditionelt har det været holdt samme søndag som Kuurne-Brussels-Kuurne i tiden mellem etapeløbene i Andalusien, Valencia og Murcia og har dermed givet rytterne en mulighed for at holde benene i gang.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Da Vuelta a Murcia blev reduceret til et endagsløb i 2013, slog arrangørerne sig sammen med dette løb, som i de senere år er blevet afviklet dagen inden Clasica de Almeria, og dermed har man tilbudt rytterne en solid weekend med gode løbskilometer i Spanien. Indtil 2015 blev de holdt efter Vuelta a Andalucia - på det tidspunkt det eneste overlevende af de store spanske etapeløb først på sæsonen - men de to begivenheder er nu flyttet til weekenden før det andalusiske løb, hvilket gør det til en perfekt opvarmning til hovedbegivenheden på den tidlige spanske kalender. I 2019 og 2020 var Vuelta a Murcia endda vendt tilbage til etapeløbsformatet, ganske vist blot over to dage, og det betød, at der blev budt på en forlænget weekend med tre løbsdage fra fredag til søndag. Efter 2021-sæsonens amputerede version, hvor løbet i Almeria faktisk var det eneste spanske februarløb, der ikke blev rykket til foråret, har vi siden 2022 igen oplevet en forlænget weekend, for selvom Vuelta a Murcia atter er et endagsløb, rundes serien nu om mandagen af med det nye grusvejsløb Clasica Jaen Paraiso Interior, der i 2023 afvikles for blot anden gang

På mange måder er Clasica de Almeria et atypisk spansk løb. Det er således et endagsløb, og modsat de fleste andre begivenheder i landet er det ikke skabt til klatrere. Selvom der er nogle små stigninger på menuen, bliver det som regel afgjort i en massespurt. Da Vuelta a Murcia traditionelt har været ganske kuperet, er der blevet skabt en weekend, der har lidt for enhver smag: klatrerne har ofte haft deres chance om lørdagen, mens sprinterne er i centrum om søndagen.

Med dets status som endagsløb er det heller ikke overraskende, at Clasica de Almeria er et meget ungt løb, der første gang blev holdt som et amatørløb i 1986. Seks år senere blev det åbent for professionelle, og da det nuværende UCI-system blev indført i 2005, blev det straks et 1.1-løb. I 2012 steg det i graderne og blev i to år afviklet som 1.HC-løb, men siden blev det igen rykket en klasse ned. Siden 2018 har det imidlertid atter været steget i graderne og befinder sig igen lige under de store løb på WorldTouren i den nye ProSeries, hvorfor det er det største af de tre spanske endagsløb.

Straks fra start fik det stor international opmærksomhed, og faktisk var det danske Johnny Weltz, der vandt den første professionelle udgave i 1992. Siden har folk som Viatcheslav Ekimov, Wilfried Nelissen, Massimo Strazzer, Jan Svorada, Jerome Pineau, Jose Ivan Gutierrez, Juan Jose Haedo, Theo Bos, Matteo Pelucchi, Michael Matthews, Mark Renshaw, Sam Bennett, Mark Cavendish, Pascal Ackermann, Giacomo Nizzolo og Alexander Kristoff vundet, hvilket klart indikerer, at det er et løb for de hurtige folk. Der har endda været hele tre danske vindere, idet også Tayeb Braikia og Magnus Cort er kommet til tops, mens Jesper Skibby har været på podiet. Det er et af de få spanske løb, der trods økonomiske vanskeligheder har bibeholdt et meget internationalt felt, og det gælder også i år, hvor otte af de største hold vil være at finde i feltet.

Sidste år manglede der heller ikke gode sprintere, og selvom vinden skabte nervøsitet undervejs, var den traditionelle massespurt aldrig i fare. Her lykkedes det endelig for Alexander Kristoff at tage karrierens første sejr på spansk grund, da han efter et fremragende lead-out fra Andrea Pasqualon i en tæt spurt henviste Nacer Bouhanni og den forsvarende vinder, Giacomo Nizzolo, til de sekundære podiepladser. Kristoff vender tilbage for at forsvare titlen for sit nye hold, Uno-X, og han kan se frem til revancheopgør mod Nizzolo, mens Bouhanni desværre er ude efter sit styrt på Mallorca.

STREAM VUELTA A MURCIA, FIGUEIRA CHAMPIONS CLASSIC, CLASICA DE ALMERIA OG CLASICA JAEN PARAISOR UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Clasica de Almeria har traditionelt været et løb for sprintere, der kan overleve de potentielt vindblæste forhold og stigningerne midtvejs i løbet, og selvom arrangørerne som regel ændrer ruten fra år til år, er de væsentligste karakteristika altid uforandrede. Nu synes man at være gået over tilat genbruge ruterne mere. I 2016 år designede de igen en ny rute, som i alt væsentligt blev genbrugt i 2017, og efter igen at have gennemført en total omlægning i 2018 til et format, der også blev brugt i 2019, lavede man i 2020 et nyt format, som i alt væsentligt gentoges i 2021 og 2022, og som vil blive det igen i 2023, hvor starten ganske vist er flyttet, men hvor de sidste 172,9 km er præcis de samme som sidste år.

I år er løbet 190,3 km langt - og dermed 2,1 km længere end i 2022 og 6,9 km længere end i 2021 - og den store nyskabelse er altså, at starten igen er rykket, denne gang til Puebla de Vicar, mens der som altid er mål i kystbyen Roquetas de Mar. Startbyen ligger faktisk midt på en af de to rundstrækninger, der bruges i finalen og umiddelbart nord for startbyen, og man lægger således ud med at køre en halv omgang på omtalte rundstrækning. Den går via en stor og flad hovedvej mod sydvest og syd hele vejen uden om målbyen, indtil man når frem til byen Urbanizacion Roquetas de Mar, der ligger ude ved kysten syd for målbyen. Her forlader man rundstrækningen for at køre et kort stykke mod sydvest hen ad den flade kystvej, inden man rammer sidste års rute, når man forlader havet for at køre ad flade veje mod nord og nordvest frem til dagens første spurt, der kommer efter 28,2 km, hvor man også rammer ruterne fra 2020 og 2021.

Læs også

Optakt: 4. etape af Tour de Romandie

Nu kører man mod nordvest ind i landet for at passere kategori 2-stigningen Alto de Celin (7,0 km, 4,5%), der er en todelt stigning med stigningsprocenter på ca. 6, men med et næsten fladt plateau midtvejs. Toppen rundes efter 46,8 km, hvorefter det går mod vest frem til en rundstrækning, hvor man skal køre halvanden omgang. Den indledes med et plateau, der leder mod sydvest, inden en nedkørsel fører mod syd ned til kystbyen Adra, hvor der efter 70,0 km køres en spurt.

Nu går det mod nord op ad kategori 3-stigningen Alto de La Alqueria (1,5 km, 6,8%), der stiger med 8,3% over de sidste 500 m, og som har top efter 83,2 km, hvorefter det fortsætter med at stige mod nord frem til toppen af kategori 3-stigningen Alto de Fuenta Marbella (1,5 km, 7,0%), der er en relativt jævn stigning, hvis top passeres efter 91,7 km. Det stiger herfra fortsat mod nordøst, indtil man når forplejningen efter 97,9 km, og kort efter rammer man rundstrækningens udgangspunkt. Derefter køres den halve omgang, der atter leder ned til kystbyen Adra.

Herfra er løbet stort set helt fladt. Man følger nemlig den flade kystvej mod øst, sydøst og øst, idet man undervejs kører en spurt efter 122,5 km, inden man slår en lille sløjfe mod nordvest for at køre op og ned ad kategori 4-stigningen Cuesta de Almerimar (1,2 km, 5,4%), der er relativt jævn og har top efter 138,6 km. Herfra går det igen langs den flade kyst mod øst, nordøst og nord ind til hjertet af Roquetas de Mar, hvor man kører en spurt efter 160,4 km og herefter krydser stregen for første gang efter 163,1 km.

Løbet afsluttes nu med omgange på to forskellige rundstrækninger inde i byen. Den første af disse er 21,3 km lang og består af stort set fladt terræn i området vest for byen, idet det dog midtvejs stiger let i en periode, hvorefter det falder tilbage til vandet. Det var samme rundstrækning, der blev delvist benyttet fra start, og den består mest af alt af lange, lige veje.

Stregen krydses igen efter 184,4 km, hvorefter det gælder en omgang på en helt flad og 5,9 km lang rundstrækning inde i selve byen, hvor det er teknisk relativt ukompliceret. På de sidste godt 3 km er der sving med 3100, 2700 og 500 m til stregen, ligesom man skal igennem en rundkørsel på stykket mellem de to sidste sving.

Løbet byder på i alt 1695 højdemeter, hvilket er stort set det samme som i 2022 og ca. 60 flere end i 2021.

I forhold til sidste år er indledningen helt nytænkt, men fra Alto de Celin er den uforandret. I forhold til 2019-ruten er den uforandret fra rundstrækningen med de to stigninger.

Læs også

Ayuso er stadig mærket af kuldechok

STREAM VUELTA A MURCIA, FIGUEIRA CHAMPIONS CLASSIC, CLASICA DE ALMERIA OG CLASICA JAEN PARAISOR UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Tilbage i 2016 var der så blæsende forhold, at det reelt førte til en neutralisation af løbet, men siden dengang har vi ikke haft alvorlig sidevindskørsel. Det er ellers altid vinden, der kan skabe kaos i det flade sprinterløb, og måske kan det ske i år. Den kraftige vind fra lørdagens løb i Murcia fortsætter nemlig søndag, hvor der ganske vist venter en flot dag med kun få skyer og en temperatur på op til 17 grader, men vinden vil være voldsom (32-34 km/t) og komme fra østnordøst. Det giver sidevind fra start og derefter generel sidemedvind ud til rundstrækningen midtvejs, hvor der hovedsageligt vil være sidevind. På hjemturen vil der være mod- og sidemodvind stort set hele vejen, dog med mulighed for et sidevindsstykke kort inden spurten. I finalen vil der på den første af de to rundstrækninger først være sidemodvind, siden sidemedvind og slutteligt igen sidemodvind, mens der på den sidste rundstrækning først vil være sidemodvind og siden sidemedvind, indtil man få direkte modvind over de sidste 500 m.

Favoritterne

Clasica de Almeria er og har altid været et sprinterløb, og historien viser, at det er meget vanskeligt at snyde de hurtige afsluttere på den relativt flade rute. Den er ganske vist blevet ændret et par gange, men løbets natur har alle dage været uforandret. Samtidig har dets rygte en selvforstærkende effekt, idet de fleste hold møder op med et sprinterhold og er dermed indstillet på en massespurt, hvilket gør det endnu sværere at ændre det ventede udkomme.

I 2019 var det hele imidlertid ikke helt så enkelt. Her forcerede Mitchelton hårdt på bakkerne, og herefter holdt de høj fart hele vejen hjem, hvormed vi blot fik en reduceret massespurt. Store Marcel Kittel var imidlertid stadig med, og det siger lidt om, at man ikke skal lade sig skræmme af stigningerne i området.

Læs også

Sådan vil Pogacar lave Giro-Tour-double

I 2020 gik det imidlertid helt roligt for sig. Ruten var helt anderledes, og umiddelbart gjorde det blot løbet lettere. Der var i hvert fald færre højdemeter og meget langt til mål fra den kuperede del, og ingen forsøgte noget undervejs. På den næsten identiske rute i 2021 forsøgte det sprinterløse Astana at forcere hårdt undervejs, men alligevel blev det samlet. Dengang var det blæsende, og senere blev der kørt noget sidevindskørsel, men det var styrt og ikke vind, der forhindrede et næsten fuldt felt. Sidste år var ruten også praktisk talt den samme, og her var der kun lidt nervøsitet i vinden, der aldrig var farlig, men ingen action på bakkerne.

I år er ruten i alt væsentligt den samme som de seneste tre år, og der er således ikke meget, der taler for, at man som Mitchelton kan skabe varige forskelle på de relativt lette stigninger. Det vil nok mere handle om at sætte et tempo, der kan trætte sprinterne, end at forsøge at komme af med dem, og faktisk er det svært at se, hvem der skulle gøre forsøget. Det kunne måske være Ineos, men selv de har en sprinter. Måske vil hold som Lotto, FDJ og Intermarché, der har holdbare sprintere, forsøge at gøre det lidt hårdt, men uden intention om at undgå en spurt. Jeg tror ikke, at det bliver i år, at bakkerne kommer i spil.

Det kan vinden til gengæld gøre. Den bliver decideret voldsom, og dermed har vi vel en historisk god chance for at få noget drama. Spørgsmålet er bare, om retningen er den rette. Der kommer sidevind helt start, men det er for tidligt, og derefter skal vi frem til rundstrækningen med bakkerne midtvejs, inden der igen kan komme noget action. Problemet er, at der derefter er modvind næsten hele vejen hjem, og derfor kan eventuelle splittelser let gå i sig selv igen. Der kommer et potentielt farligt stykke inden sidste stigning, hvis vinden er mere i nordøst end østnordøst, men igen kommer der derefter modvind.

Man kan ikke helt udelukke, at der vil opstå varig splittelse tidligere, når vinden er så voldsom, men mit bedste bud er, at den først bliver farlig på rundstrækningerne til sidst, da modvinden vil dræbe den tidlige action. Her er der en del byzone, men på den store rundstrækning er der også noget åbent terræn, hvor vi før har set forsøg på sidevindskørsel, dog uden at det er lykkes. Jeg tror, at det bliver afgørende, om vinden holder sig i østnordøst, for går den i nordøst, tror jeg, at der er for megen med- og modvind. På finale rundstrækningen er vi i byen, så her er vinden næppe en faktor.

Hvad ender det med? Jeg tror desværre, at retningen er forkert, så mit bedste bud er, at det bare ender med forsøg og ekstrem nervøsitet, men når vinden er så voldsom, som den er, er en reduceret massespurt også en reel mulighed, mest sandsynligt efter splittelser på den store rundstrækning til sidst. Uanset hvad bør det ende i en spurt - selvom man i et sidevindsræs jo af og til kan se sene angreb - men spørgsmålet er, om det bliver i et fuldt eller et mindre felt. Jeg hælder til det store felt, men det kan under disse voldsomme betingelser gå begge veje.

Selve spurten er en anelse tricky. Det meste af vejen er ukompliceret, men det sene sving betyder, at position er ret afgørende. Et 500 m langt opløb er ikke meget, og kommer man først igennem med sprinter og lead-out man, står man stærkt. To mand er dog formentlig for lidt til at holde hele vejen i en knaldhård modvindsspurt, og den voldsomme modvind betyder, at det bliver en spurt, man næsten kun kan åbne for tidligt.

Sprinterfeltet er igen ganske stærkt, men det er også svært at udpege det entydigt stærkeste tog - en faktor, der er vigtig i denne tekniske finale, og det er derfor også med nogen tøven, at jeg peger på Biniam Girmay. Det havde jeg aldrig drømt om at gøre sidste år, hvor han tydeligvis manglede en del fart i de klassiske massespurter, men jeg har været voldsomt imponeret over hans fart i år, både på Mallorca og særligt, da han slog selveste Olav Kooij i Valencia. Nu tror jeg på, at han har farten til også at vinde i dette felt, men det er toget, der gør ham til min favorit. Han har Roel van Sintmaartensdijk, Julius Johansen og Niccolo Bonifazio til den første del, men vigtigst af alt har han Mike Teunissen, der er en af verdens allerbedste lead-out man, som vi også så på Mallorca. Girmay er også selv stærk i positionskampen, og det er svært at tro, at han og Teunissen sættes i sidevinden, der kun vil hjælpe ham. Meget kan gå galt i denne tekniske finale, når toget er så uprøvet, som det er, men med Teunissens rutine tror jeg så meget på et suverænt lead-out, at jeg vælger at tro på anden sejr til Girmay.

Vi kan dog heller ikke helt udelukke, at de kører for Bonifazio. Han er hentet til holdet for at få sine chancer, og Girmay er jo ikke en mand, der satser fuldt på klassiske massespurter. Han plejer at starte stærkt, men han er også sårbar i vinden, selvom han vandt sidevindsetapen i Occitanie sidste år. Han har tabt en del fart, og der er helt sikkert hurtigere folk end ham, men i denne tekniske finale vil han med et godt lead-out fra Girmay og Teunissen kunne vinde. Det vil dog undre mig, hvis ikke de kører for Girmay.

Jeg prøver at pege på Fernando Gaviria som nr. 2. Colombianerens genfødsel har været en af sæsonens positive overraskelser, for det er godt nok længe siden, at han har haft en fart, der mindede om Fabio Jakobsens og Sam Bennetts. I Argentina så han imidlertid oftest ud til at være hurtigste mand, og med et bedre hold havde han vundet flere etaper. Til dette løb står han betydeligt stærkere, fordi han har Ivan Garcia Cortina som lead-out man. Det er stadig et ret smalt tog, men Garcia Cortina positionerer sig godt, som vi har set i både Valencia og på Mallorca i år, og det giver en vis optimisme. Vi ved også, at Gaviria og Garcia Cortina er meget stærke i sidevind, og det vil kun hjælpe dem i den positionskamp, der er den store trussel. Fordi toget er så smalt, er han et usikkert kort, men sidder han rigtigt, ligner han en mand, der bliver meget svær at slå.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Da det arabiske tempomirakel fortsatte

Hvad så med Arnaud De Lie? Det vil jo være helt naturligt at rangere kometen højest endnu engang, men jeg er bekymret, når jeg ser hans hold. Han har ganske vist støtte fra Cedric Beullens, Milan Menten og Florian Vermeersch, der ikke udgør et ringe tog, men det er også uden den store rutine. Vi ved også, at De Lie stadig har det svært i positionskampen - glem ikke, at han efter august ikke vandt ét eneste løb, selvom han spurtede et hav af gange - og han er stadig skrøbelig på det punkt. Det sene sving er derfor ikke en gave, men til gengæld har han i år set endnu mere overbevisende ud end tidligere. Farten rækker i hvert fald, og derfor handler alt om, hvorvidt han sidder rigtigt. Her er jeg bekymret, men sidevind vil være en gave for ham, for vi så i Besseges, at han også mestrer den kunst til UG med kryds og slange. Årets fjerde sejr er bestemt en mulighed, hvis hans hold får ham anbragt rigtigt.

Jordi Meeus har fået en rigtigt skidt start på sæsonen med en hjernerystelse i Australien, og da vi sidste år så, at man aldrig kan regne med hans niveau, der kan være meget lavt, aner vi ikke rigtigt, hvad vi skal forvente. Derfor risikerer han at ryge af i sidevinden - sker det, har Bora Marco Haller som plan B - men Bora ser på papiret stærke ud i vinden, hvor han også normalt burde være god. Hans positionering er altid det store problem, men hans fart imponerede mig virkelig meget sidste år, ikke mindst ved de belgiske mesterskaber, hvor han var helt på niveau med Tim Merlier og Jasper Philipsen. Heldigvis ser hans tog med Jonas Koch, Nils Politt og ikke mindst erfarne Haller meget stærkt ud, og lykkes det dem at sikre, at Meeus for en gangs skyld sidder rigtigt, har han helt sikkert farten til at vinde i dette felt, hvis han er helt på toppen efter sit styrt.

Der er også grund til at tro lidt på Giacomo Nizzolo, der er startet sæsonen meget stærkere end ventet efter det nærmest katastrofale efterår. Han klatrede skidt i Argentina, men han positionerede sig bedre, end han har gjort meget længe, og det er helt afgørende i denne finale med et sent sving. I det hele taget har han altid været vild med sene sving, og hans tog ligner et af de allerstærkeste, når han støttes af Jens Reynders og Rick Zabel, der gjorde det så godt i Argentina, og nu er styrket yderligere med Taj Jones og Tom Van Asbroek. Sidevind burde også kun hjælpe den normalt meget robuste Nizzolo, men vi ved også, at der er flere, der er hurtigere end ham. Heldigvis er det en spurt, man kan vinde på position og ikke på fart.

Vi skulle frem til sejr nr. 82, inden Alexander Kristoff endelig vandt på spansk grund, og da det skete, var det i dette løb for et år siden., Det skyldtes imidlertid i høj grad det meget stærke Intermarché-tog, han nu har forladt, og nu har han indledt processen med at opbygge et nyt tog hos Uno-X. På papiret ser det dog ganske lovende ud i et løb, hvor han stiller til start med både Søren Wærenskjold og Rasmus Tiller, men det er også klart, at det er helt nyt for dem at køre sammen. Det kan derfor sagtens gå galt, men potentialet er i hvert fald stort, selvom Kristoff slet ikke positionerer sig som i gamle dage. Han mangler farten til at slå de bedste i dette felt, men det gjorde han også sidste år, og i denne finale kan man vinde på position. Alt vil derfor være bestemt af lead-outets styrke. Derudover er det usikkert, hvordan holdet klarer sig i vinden, hvor Kristoff har været ret svingende, selvom han vandt dramaet i Scheldeprijs sidste år. På papiret ser holdet dog stærkt ud, og Kristoffs chancer mangedobles jo altid efter et hårdt løb.

Jason Tesson fik en drømmestart for Total med sine to sejre i Afrika, men det er klart, at niveauet her er et helt andet. Vi ved dog fra sidste sæson, at han bestemt kan begå sig mod professionelle sprintere, og vi ved også, at han positionerer sig godt. Det nye er, at han nu faktisk har et tog, og det ser med Lorrenzo Manzin , Geoffrey Soupe og Edvald Boasson Hagen endog meget stærkt ud. Faktisk er det så godt, at de kan konkurrere med Intermarché og Israel-PT i finalen, og det giver Tesson en reel chance for at vinde i denne tekniske finale, selvom han i forhold til de bedste nok mangler den sidste fart. Problemet er, at han kan være sårbar i sidevinden, hvor han mangler erfaring, men her ser holdet stærkt ud. Falder han alligevel fra, vil de formentlig spurte med Boasson Hagen, der er god i vind, eller Manzin, der dog nok også får det svært i vinden. De kan komme langt på et godt lead-out, men de vinder ikke i dette felt.

En af skuffelser på Mallorca var Sebastian Molano, der fra en god position kun faldt tilbage, da de spurtede i seriens sidste løb, og det lover ikke godt efter et 2022, hvor han ikke syntes at have fordums fart. Vi så dog også med hans etapesejr i Madrid i Vueltaen, at han pludselig havde en helt uventet fart, og man kan naturligvis håbe, at han pludselig hiver en tilsvarende spurt op af hatten. Han har også en af feltets bedste lead-out men i form af Matteo Trentin, ligesom Sjoerd Bax og Alessandro Covi også bør kunne bidrage, men spørgsmålet er, om det er nok mod de stærkeste tog. Molano skal i hvert fald spurte bedre, end han gjorde på Mallorca, hvis han skal have en chance, men kan han holde sig til sidevindskongen Trentin i eventuel sidevindskørsel, kan han måske eliminere nogle rivaler undervejs. Falder han fra i vinden, kan Trentin altid køre en god spurt efter et sidevindsræs, men det er svært at se ham vinde et sprinterløb som dette.

Med Nacer Bouhannis nye styrt på Mallorca har Arkea ændret planer, og de må nu køre for Dan McLay. Det er nu heller ikke noget dårligt alternativ, for briten viste sig særdeles konkurrencedygtig i 2022, særligt i Vueltaen. Hans store problem har imidlertid altid været hans positionering, og derfor er det svært for alvor at tro på ham i en finale med et sent sving. Han positionerede sig heldigvis meget bedre i 2022, men om det er nok, når toget med Kevin Ledanois og Clement Russo ikke virker skræmmende, kan man tvivle på. Det er også usikkert, hvordan han klarer sig i vinden, for selvom han viste visse evner i den disciplin i Scheldeprijs, er holdet bestemt ikke overbevisende.

FDJ stiller med den unge sprinter Paul Penhoët, der kom uhyre lovende fra start i Australien, men spørgsmålet er, om ikke dette løb er lidt for let. Han er bedst på hårdere dage, og jeg tvivler på, at han har den fornødne fart i denne helt flade finale. Toget med Lewis Askey og Fabian Lienhard har et vist potentiale, men de er også meget urutinerede og kan derfor også se sårbare ud i sidevinden. Han positionerede sig godt i Australien, at der er grund til en vis optimisme, men det er nok lidt svært at se ham faktisk vinde løbet.

Q36.5 skal forsøge at genrejse Matteo Moschetti, men det ligner en svær opgave efter hans svage 2022, hvor han både syntes at mangle fart og holdbarhed. Det er dog heldigvis kun et år siden, at han faktisk vandt i skrapt selskab i Valencia, og han har altid startet sine sæsoner stærkt. Et holdskifte har formentlig givet så megen motivation, at han også nu er formstærk, men desværre er det vel kun Jack Bauer, der kan betegnes som bare lidt af en lead-out man. De ligner sikre ofre i sidevinden, men selvom Moschetti plejer at positionere sig godt, er det svært at se ham vinde i en teknisk finale, når støtten er så begrænset.

Læs også

UAE-dominans på regnfuld Romandiet-enkeltstart - dansker med topresultat

Vi ved, at Bryan Coquard igen i år er i storform fra sæsonstart, men dette er ikke rigtigt et løb for ham. Som vi senest så i Vueltaen, mangler han i dag for meget fart i flade spurter, og hans positionering er tillige et stort problem. Her ser toget med Christophe Noppe og Max Walscheid heldigvis ikke helt skidt ud, men de kan næppe med et sent sving bringe Coquard i så god position, at han kan vinde over de hurtigere folk. Selvom hans sejr i Australien jo faktisk kom efter sidevind, plejer det også at være en svaghed, men her kan han måske få hjælp af sidevindskongen Walscheid. Tyskeren vil selv kunne lave et resultat, hvis Coquard ryger af i sidevinden, og da han faktisk har genfundet noget fart, som vi senest så i Saudi Tour, kan han efter et sidevindsræs sagtens lave et resultat, selvom han ikke vinder.

Cees Bol kom ganske godt fra start i Saudi Tour, hvor han leverede bedre resultater, end han gjorde i det meste af 2022, men her kan han få det svært. Vi ved nemlig, at han altid har haft det meget svært med sin positionering, og mens det gik fornuftigt i de enkle finaler i Mellemøsten, bliver det noget helt andet i det meget stærkere felt her, hvor positionen i sidste sving er altafgørende. Hans tog, der tæller Gleb Brussenskiy, Fabio Felline og Yevgeniy Gidich, kommer helt sikkert også til kort, og dermed er det svært at tro på noget stort resultat. Til gengæld plejer han at være god i sidevind, og hvis han kan klare sig med sit svage hold, kan det måske være vejen til et godt resultat.

Ineos er lidt på udebane i dette løb, men de giver chancen til deres unge sprinter Kim Heiduk. Han har været ganske lovende sidste efterår og i Australien, hvor han gjorde det godt i den hårde spurt på 4. etape. Han har haft så få chancer, at hans fart er svær at vurdere, men hans tog er meget, meget svagt, når han kun har Ben Turner som reel lead-out man. Til gengæld kunne han, Luke Rowe og Turner godt være nogle bæster i sidevinden, og får vi et lille felt, kan han sagtens lave et resultat. Dagens styrt i Murcia kan dog skabe lidt ekstra usikkerhed.

Caja Rural kommer med begge deres nye tjekkiske sprintere, Daniel Babor og Tomas Barta. De kan køre for dem begge, men jeg vil næsten tro, at de går med Babor, der kom meget lovende fra start med en top 10 på Mallorca. Toget, der også tæller Orluis Aular og David Gonzalez, har også noget fart, men de er helt urutinerede. Det gik godt på Mallorca, hvor Babor kun havde Aular, og det giver grund til en vis optimisme, men i denne tekniske finale får de det stadig svært - og i sidevinden blæser de helt sikkert væk.

Endelig er der Manuel Penalver. Vi så sidste år i Burgos, at han jo faktisk er meget hurtig, når han en sjælden gang sidder rigtigt, men det sker bare næsten aldrig. Toget med Jesus Ezquerra, Antonio ANgulo, Jetse Bol og Oscar Pelegri ser heldigvis ikke helt værst ud, men hans historik i positionskampen er så ringe, at optimismen må være begrænset - og i sidevinden er han uden chance.

Det er svært at tro på de øvrige hold. Holdet vil formentlig prøve med Jules Hesters og med Milan Fretin som plan B, men de blander sig sjældent helt fremme på dette niveau og får det svært, hvis den splitter. Eolo skal prøve med Daniel Martin, men han har haft det svært i sine spurter hidtil, og støtten er begrænset. Euskaltel kan sagtens få en top 10 med Antonio Soto, der positionerer sig godt, men han mangler fart i så let et løb som dette. Også Carlos Canal vil formentlig spurte, men han har det ofte svært med positioneringen. Jeg tvivler på, at Juan Jose Lobato spurter, særligt i så teknisk en finale. Kern Pharma prøver med Alex Jaime, men han mangler både fart og positionering, og hos Tudor må Mika Heming, der er helt uprøvet på dette niveau, få det svært, når han reelt er uden støtte.

OPDATERING: Den endelige startliste er kommet, og det er med den ganske dramatiske ændring, at Girmay er rejst hjem til Eritrea og ikke kommer til start. Det betyder, at Intermarché vil køre for Bonifazio. Toget er markant svækket uden Girmay, men han har i Teunissen stadig løbets bedste lead-out man. Det er dog tvivlsomt, om farten rækker til at vinde. Flanders er uden Hesters, mens Molanos chancer styrkes af tilføjelsen af Ivo Oliveira. På samme måde hjælpes Moschettis meget svage tog af tilføjelsen af formstærke Tom Devriendt. Endelig får Coquard god hjælp af Davide Cimolai, hvormed hans tog med Noppe, Walscheid og Cimolai nu faktisk ligner et af de stærkeste. Jeg har opdateret favoritvurderingen nedenfor.

***** Fernando Gaviria

**** Arnaud De Lie, Jordi Meeus

*** Giacomo Nizzolo, Alexander Kristoff, Niccolo Bonifazio, Jason Tesson, Sebastian Molano

** Dan McLay, Bryan Coquard, Paul Penhoët, Matteo Moschetti, Mike Teunissen, Cees Bol, Kim Heiduk, Daniel Babor, Manuel Penalver

* Antonio Soto, Carlos Canal, Mika Heming, Max Walscheid, Matteo Trentin, Edvald Boasson Hagen, Tomas Barta, Søren Wærenskjold, David Martin, Milan Fretin, Alex Jaime, Ivan Garcia Cortina, Tp, Devriendt, Lorrenzo Manzin, Florian Vermeersch, Milan Menten, Juan Jose Lobato, Rick Zabel, Marco Haller, Ben Turner, Rasmus Tiller, David Gonzalez, Orlus Aular, Oscar Pelegri, Jesus Ezquerra, Clement Russo, Fabian Lienhard, Davide Cimolai

Danskerne

På Intermarché skal Julius Johansen spille en vigtig rolle i toget for Niccolo Bonifazio, mens William Blume på Uno-X skal hjælpe Alexander Kristoff til et titelforsvar. Endelig skal Frederik Wandahl på Bora støtte Jordi Meeus.

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Alexander Kristoffs sejr fra 2022, Giacomo Nizzolos sejr fra 2021, Pascal Ackermanns sejre fra 2020 og 2019, Caleb Ewans sejr fra 2018, Magnus Corts sejr fra 2017, Leigh Howards sejr fra 2016, Mark Cavendishs sejr fra 2015 samt Sam Bennetts sejr fra 2014.

STREAM VUELTA A MURCIA, FIGUEIRA CHAMPIONS CLASSIC, CLASICA DE ALMERIA OG CLASICA JAEN PARAISOR UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE