Optakt: Coppa Agostoni

SE COPPA AGOSTONI OG CRO RACE UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Løbets rolle og historie

Som et cykelsportens historiske nøglelande havde Italien engang en helt fantastisk endagsscene. Både foråret og efteråret var spækket med store klassikere og semiklassikere i noget af det smukkeste og mest alsidige terræn, man finder i verden. Klassikerryttere med et god punch på stigninger og en god spurt nød godt af de mange kuperede ruter, og man kunne stort set køre en fuld sæson ved alene at være beskæftiget i støvelandet.

Uheldigvis har de økonomiske vanskeligheder i Italien har en voldsom skadevirkning på kalenderen, og nu er der stort set ingen endagsløb tilbage i foråret. De eneste løb frem til udgangen af marts er Strade Bianche, GP Industria og Milano-Sanremo, og udover det nye Per Sempre Alfredo er Giro dell’Appennino herefter det eneste større endagsløb, som er blevet afviklet i støvlelandet. Siden Giro dell’Appennino i begyndelsen af juni har der ikke været afviklet ét eneste større løb i landet, og der er nu ikke længere ét eneste løb tilbage i august, hvor kalenderen tidligere var spækket til bristepunktet.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

Efterårsklassikerne har imidlertid stort set alle overlevet. Faktisk er der intet andet land, der kan præsentere så mange endagsløb på denne tid af året, som Italien kan i september og oktober. Ikke færre end 12 endagsløb i kategorierne 1.1, 1.Pro og WorldTour udgør på bare en måned udgør en fascinerende og attraktiv del af cykelsæsonen, der spiller en helt særlig rolle og står så nært på mange rytteres hjerter, at de gør dem til hovedmål for anden del af sæsonen.  Højdepunktet er selvsagt monumentet Il Lombardia, der traditionelt har været det sidste løb i serien.

For nogle år siden betød en restrukturering af kalenderen rykket løbet en anelse frem, således at weekenden med Giro dell’Emilia og GP Beghelli rundede den italienske sæson af. I 2016 blev der imidlertid igen byttet rundt på tingene, og den model er blevet fastholdt siden, så det har været Il Lombardia, der har lukket ballet. I 2021 voksede den ellers hensygnende klassikerscene imidlertid yderligere. Nok blev GP Beghelli og Coppa Bernocchi, der plejer at være en del af serien, aflyst, men de blev erstattet af det genopstandne Giro del Veneto, der afvikledes i forbindelse med et nyt løb, Veneto Classic. De to Veneto-løb efter løbet i Lombardiet, og dermed forlængedes den italienske sæson med yderligere en uge. Ligesom i 2022 er de to aflyste løb heldigvis tilbage, men da Milano-Torino som bekendt sidste år blev rykket til sin gamle placering i marts, er der i år stadig ”kun” 12 endagsløb i den flotte efterårsserie.

De mange endagsløb spiller en særlig rolle for italienske ryttere. De første løb har traditionelt været helt afgørende for landstræneren, der har brugt dem til at fastlægge de sidste brikker i sin VM-trup, og meget ofte ser man derfor landsholdet stille op med et stærkt hold og bruge det som en slags generalprøve. Løbene efter VM udgør deres egen blok i to travle uger med meget kuperede løb, hvor Giro dell’Emilia, GP Beghelli, Tre Valli Varesine, Milano-Torino og Gran Piemonte har tjent som perfekt opvarmning til Il Lombardia. De to sidstnævnte, hvoraf det ene altså nu er rykket til marts, er endda arrangeret af Giro-arrangørerne RCS Sport og har derfor et mere internationalt præg end seriens øvrige løb, der i højere grad domineres af italienere.

Efter den meget travle indledning, hvor man over fem dage afviklede hele fire løb og en pause i forbindelse med den normale VM-uge, når serien nu sit klimaks over de næste to og en halv uge, hvor de resterende otte løb afvikles. Først afvikles Coppa Agostoni, Giro dell’Emilia, Coppa Bernocchi, Tre Valli Varesine og Gran Piemonte som opvarmning til den store finale i Lombardiet, inden serien ligesom de to foregående rundes af med det genopstandne Giro del Veneto og det spritnye Veneto Classic, der følger i ugen efter Il Lombardia. Eneste ændring i forhold til 2021-sæsonen er, at Coppa Agostoni som i 2022 flyttes fra seriens sidste uge, så det nu i stedet åbner ballet efter det, der normalt er VM-pausen, bare to dage inden seriens næststørste løb, Giro dell’Emilia.

Faktisk er hele serien traditionelt blevet indledt med Trittico Lombardo, en tre dage lang serie bestående af Tre Valli Varesine, Coppa Agostoni og Coppa Bernocchi. Da den blev skabt i 1997, var intentionen at afvikle de tre løb på tre på hinanden følgende dage og at have et samlet klassement, der kronede den bedste rytter set over alle tre begivenheder. Mens man har fastholdt det samlede klassement, har man imidlertid i de senere år ændret kalenderen. Tre Valli Varesine, seriens største løb, har ikke været afviklet i samme uge som de to øvrige løb, idet Coppa Agostoni og Coppa Bernocchi har skudt endagsfesten i gang først i september, mens løbet i Varese er blevet afviklet i samme uge som Il Lombardia.

Det ændredes der dog på i 2021, hvor løbene nu blev samlet omkring Il Lombardia, og selvom de med en spredning over otte dage ikke længere kom i rap, var der med Coppa Bernocchi og Tre Valli Varesine inden monumentet og Coppa Agostoni umiddelbart efter en bedre sammenhæng, end vi har set i de seneste år. Ligesom sidste år rykkes Coppa Agostoni som sagt til torsdagen efter den normale VM-dato, og det betyder, at vi kommer meget tæt på det gamle format, da de tre løb nu afvikles over bare fem dage, nemlig med Coppa Agostoni torsdag, Coppa Bernocchi mandag og finalen i Tre Valli Varesine tirsdag.

Mange af de italienske endagsløb er meget ens, da de har kuperede ruter med en flad finale, hvilket betyder, at de er skabt til stærke sprintere og klassikerryttere. Kun Coppa Bernocchi er anderledes, da en relativt flad rute har givet muligheder også for rene sprintere. Coppa Agostoni er langt mere i tråd med den typiske italienske tradition, da det byder på ganske hårde stigninger og en flad afslutning, hvormed det ligner stort set alle andre italienske semiklassikere.

Ligesom Coppa Bernocchi er Coppa Agostoni et ganske gammelt løb, der første gang blev afviklet i 1946, da en gruppe cykelentusiaster dannede en klub i byen Lissone og arrangerede første udgave af et løb, de opkaldt efter Ugo Agostoni, vinderen af Milano-Sanremo i 1914. Det blev et professionelt løb i 1963, og siden da er dets betydning blot steget år for år, hvor det gradvist er blevet et af de vigtigste italienske løb. I 1987 blev det endda benyttet til det italienske mesterskab. Listen over vindere er imponerende og indeholder navne som Aldo Moser, Felice Gimondi, Eddy Merckx, Roger De Vlaeminck, Francesco Moser, Giuseppe Saronni, Gianni Bugno, Maurizio Fondriest, Andrea Tafi, Jan Ullrich og Laurent Jalabert.

Uheldigvis har de vanskelige økonomiske kår også ramt det historiske løb, og det er derfor slet ikke længere så prestigiøst som tidligere. Selvom det altid har været domineret af italienere, har man også haft et ganske stærkt internationalt felt. I en periode for bare få år sidenvar feltet imidlertid primært blevet udgjort af italienske hold, men en mindre renæssance betød, at man i 2018 kunne præsentere Ag2r, Bahrain-Merida, UAE og Sky fra WorldTouren samt adskillige udenlandske prokontinentalhold, inden det i 2019 atter gik atter tilbage med deltagelse af blot Astana og Bahrain-Merida fra WorldTouren.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Overraskelsernes schweiziske holdeplads

Det var det dødvande, man i 2021 ville bryde ved at rykke løbet til oktoberblokken, og selvom det var risikabelt at afvikle cykelløb efter Il Lombardia, der for mange regnes som sæsonafslutningen, var effekten god, da man kunne præsentere seks hold fra det fineste selskab i form af Movistar, Intermarché, Israel SUN, Cofidis, Astana og UAE. Nu er løbet så tilbage på en plads inden Lombardiet, men den intense pointjagt styrkede heldigvis kun begivenheden i 2022. Således var der deltagelse af de pointhungrende Israel-PT, Lotto, EF, BikeExchange, Cofidis og Movistar, der fik selskab af UAE, Intermarché og Astana, der også deltog i 2021-løbet, og dermed havde vi deltagelse af intet mindre end ni af de 18 WorldTour-hold i den stærkest besatte udgave i mange år. Selvom pointkampen i år er mindre intens, er feltet i 2023 heldigvis lige så stærkt besat med atter halvdelen af WoldToure-holdene, for mens Lotto og Israel-PT ikke længere er WorldTour-hold, og Intermarché og skipper løbet, er Alpecin og Arkea nu en del af det fine selskab, og derudover deltager DSM og Ag2r også denne gang.

Modsat mange andre løb har Coppa Agostoni ikke et fast format, og ruten er varieret ganske meget over årene. I nogle år har det været afviklet på meget hårde ruter, hvor det har været en sag for klatrere, mens andre årgange har været meget lettere. I de senere år har man imidlertid holdt sig til den samme formel, der har gjort det til en sag for stærke sprintere, der kan klatre, og 2023-udgaven vil følge samme mønster som de seneste års løb.

Sidste år skød løbet altså for første gang den italienske serie i gang efter VM-pausen, og det gjorde det som sagt med et historisk stærkt felt. Efter at særligt Davide Formolo og Domenico Pozzovivo havde spillet med musklerne på sidste stigning samledes ni mand efter bakkerne, hvor Enric Mas gjorde sit bedste for at sikre en spurtsejr med Alejandro Valverde. Den spanske veteran blev i spurten imidlertid snydt for det, der ville have været karrierens sidste sejr, da Sjoerd Bax tog karrierens klat største sejr foran spanieren og kometen Andrea Piccolo. Bax vender i år tilbage for at forsvare titlen, men han bliver eneste genganger fra sidste års podium, da Valverde som bekendt har indstillet karrieren, og Piccolos EF-mandskab i år skipper løbet.

SE COPPA AGOSTONI OG CRO RACE UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Som sagt har man i de senere år fundet en fast formel efter flere år, hvor man eksperimenterede med forskellige ruter af varierende sværhedsgrad. Faktisk har ruten praktisk talt været den samme i årene mellem 2014 og 2019, hvor ændringerne har været helt marginale, og også i 2021 fulgte man samme opskrift bestående af en tur fra starten i Lissolo ud til en kuperet rundstrækning, hvor der skulle køres fire omgange, og en flad tur tilbage til Lissolo. Som noget nyt droppede man dog ideen om afsluttende flade omgange på en rundstrækning inde i byen, hvilket betød, at distancen forkortedes med ca. 15 km, og at stigningerne kom tættere på mål, end de plejede.

Den model var tilsyneladende kun delvist et hit, da man i 2022 gik tilbage til noget, der mindede om det gamle format med længere distance og længere afstand mellem stigninger og mål. Man droppede atter ideen om afsluttende omgange inde i byen, men til gengæld nytænkte man hele løbets første del frem mod den kuperede rundstrækning, ligesom turen hjem til Lissone var helt ny. Det bragte igen distancen op på det gamle niveau på knap 200 km, men den ændrede hjemtur betød samtidig, at sidste stigning nu kom med 34,4 km og ikke som sidste år med 25,5 km igen. Den model satte man åbenbart pris på, for i år ændrer man kun ganske marginalt på den indledende del og turen tilbage til Lissone, så distancen forøges fra 193,0 m til 195,7 km, og så sidste stigning nu kommer en anelse længere fra mål, nemlig 35,7 km.

I alt skal der i år således køres 195,7 km med start og mål i hjembyen Lissone. Som sagt blev første del af løbet i 2022 nytænkt, og man lægger denne gang ud med at sno sig mod nordøst ad et kort, fladt stykke, som leder frem til byen Albiate, hvor man efter 5,6 km rammer en 45,4 km lang rundstrækning, der skal tilbagelægges halvanden gang. Den indledes med, at man kører mod nord og nordøst igennem let stigende terræn frem til en stigning (1,7 km, 4,8%), som er helt jævn, leder op til byen Sirtori og har top efter 24,4 km. Herfra kører man mod syd og sydøst igennem generelt let faldende terræn tilbage til Albiate, hvor man efter 51,0 km tager hul på endnu en omgang.

Når man når udkanten af Sirtori, varierer man imidlertid lidt på ruten. Her kører man uden om stigningen fra tidligere for i stedet at køre hen til løbets nøglerundstrækning, der er den samme som i de seneste mange år. Den er 24,2 km lang og henlagt til bakkerne nordøst for Lissone, skal tilbagelægges i alt fire gange og indeholder hele tre stigninger. Først gælder det den 1,2 km lange Sirtori-stigning (5,9%), der er stejlest i bunden med 7,0% over de første 500 m og altså er en anden stigning end den, der blev benyttet tidligere i løbet, siden den 3,4 km lange Colle Brianza (6,3%), der i løbet af de første 1500 m har 1000 m 8-9%, inden den er lettere over sidste del, og til slut den 2,4 km lange Lissolo, løbets mest kendte stigning, som stiger med hele 7,5% i gennemsnit og er en relativt regulær sag, der dog stiger med 8,8% over de første 500 m og 8,6% over de sidste 400 m. Stigningerne passeres for sidste gang med hhv. 54,0 km, 44,9 km og 35,7 km igen, og herfra går det ned til afslutningen af rundstrækningen.

Herefter venter 34,4 km, og man følger altså i år en anden tur hjem til Lissone, end man gjorde frem til og med 2021. Faktisk kører man bare den halve omgang af den første rundstrækning, man manglede for at have kørt to omgange i starten, og det betyder, at det går mod syd og sydvest igennem terræn, der generelt er let faldende, dog med to mindre bakker efter hhv. 175,8 km (1,4 km, 3,2%) og 190,3 km (700 m, 3,4%).

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

Den sidste af disse leder op til Albiato, og derfra kører man i modsat retning tilbage til Lissone ad de samme veje, som blev benyttet første på løbet. Finalen er teknisk ukompliceret, idet man kort efter 3 km-mærket skal igennem en rundkørsel, hvorefter sidste udfordring er et skarpt venstresving med 1,8 km igen. Det falder ganske let hele vejen, den sidste kilometer med beskedne 0,7%.

Løbet byder på i alt 3231 højdemeter mod 3189 højdemeter i 2022, hvilket er næsten 400 flere end åene forinden.

SE COPPA AGOSTONI OG CRO RACE UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Læs også

Efter dansk sejrsstime: Vi tog store skridt og kan være stolte

Vejret

Disse italienske efterårsløb kan være ramt af forfærdelig regn, som vi blandt andet så det i 2021 i både Tre Valli Varesine og Coppa Bernocchi, men i år starter serien i hvert fald fint. Ganske vist bliver torsdagen overskyet med kun lidt sol før en opklaring til allersidst, men det vil være tørt med en temperatur, der vil stige fra 22 til 26 grader. Der vil bare være en svag til let vind (5-6 km/t), og den vil under løbet dreje fra sydøst over syd til slutteligt sydsydvest. Det giver generelt sidemedvind frem til den kuperede rundstrækning. Her vil der være modvind på Sirtori, mens der på Brianza vil være først med- og siden modvind. På Lissolo vil der være sidemedvind, og derefter vil der i altovervejende grad være mod- eller sidemodvind på turen tilbage til Lissone. Man har sidemodvind frem til sidste sving og derefter næsten ren modvind over de sidste 1800 m.

Favoritterne

Coppa Agostoni har som sagt varieret meget i sværhedsgrad over årene, men efter at man i flere år har benyttet nogenlunde samme rute, ved vi nu, hvad vi skal forvente. Sidste år havde vi et meget selektivt løb, hvor kun ni mand overlevede efter stigningerne, hvor særligt Davide Formolo og Domenico Pozzovivo imponerede, og med godt arbejde fra Enric Mas endte det i en spurt, hvor Alejandro Valverde overraskende blev slået af Sjoerd Bax. I 2021 kørte de bedste klatrere væk på bakkerne, men vi fik relativt hurtigt samlet 20 mand, der havde kurs mod at spurte om sejren, indtil Alexey Lutsenko og Matteo Trentin sneg sig væk i en taktisk finale.

I 2019 lykkedes det Aliaksandr Riabushenko og Alexey Lutsenko at køre væk fra feltet på bakkerne, og herefter kunne hviderusseren spurtsejre, mens de blev jagtet af otte meget klatrestærke folk, nemlig Nikolay Cherkasov, Lorenzo Rota, Giovanni Visconti, Warren Barguil, Giulio Ciccone, Aleksandr Vlasov og Andrea Garosio. I 2018 lykkedes det Gianni Moscon og Rein Taaramae at holde hjem efter stigningerne foran seks mand, og i 2016 og 2017 endte det med en spurt i en gruppe på knap 50 ryttere, hvor kun de allerstærkeste sprintere havde overlevet - spurter, der blev vundet af hhv. Sonny Colbrelli og Michael Albasini.

I 2015 lykkedes det Davide Rebellin og Vincenzo Nibali at holde det reducerede felt bag sig, hvor Niccolo Bonifazio slog Giacomo Nizzolo, Sonny Colbrelli og Andrea Pasqualon i spurten om tredjepladsen. I 2014 endte det også i en reduceret massespurt, hvor Bonifazio var hurtigst, mens Filippo Pozzato var hurtigst i et lignende scenarium i 2013, hvor man første gang benyttede en rute efter det nuværende mønster, selvom den var betydeligt lettere.

De tidligere udgaver vidner om, at det kan lade sig gøre for en stærk gruppe af klatrere at snyde de hurtige folk, men ofte bliver det samlet til en spurt, hvor man dog kun kan være med, hvis man har ganske gode klatreben. I 2021 prøvede man at gøre det lettere for klatrerne ved at droppe den afsluttende flade rundstrækning, hvilket betød, at Lissolo nu passeredes for sidste gang med 25,5 km igen og ikke som tidligere med 40,2 km tilbage. Det var dog ikke nok til at undgå at skabe en regruppering. Omgangene er ikke tilbage, men alligevel har vi nu en forlænget strækning ind til mål. I 2022 var der 34,4 km til at skabe en regruppering, hvilket gjorde betingelserne betydeligt vanskeligere for klatrerne, end det var tilfældet i 2021, men vi talte stadig om kortere tid til regruppering end i tiden frem til 2019, hvor det alligevel med jævne mellemrum lykkedes at undgå en sådan. I år er det så 35,7 km, altså nogenlunde det samme som sidste år.

I år bidrager vejret heller ikke til at gøre det hårdt. Det bliver flot med kun svag vind. Heldigvis kan klatrerne glæde sig over gunstig vind på store dele af Brianza og på Lissolo, men til gengæld skal de kæmpe med modvinden hjemad. Den er ganske vist kun svag, men den øger chancen for en regruppering.

Løbets dynamik bestemmes mest dog af, hvilke holdbare afslutter der er til start, og hvem der har mulighed for at køre væk på stigningerne. Her er det markant, at vi ligesom i 2022 taler om det i særklasse stærkeste felt i al den tid, jeg kan huske. Denne gang skyldes det ikke den intense pointjagt, men alligevel er halvdelen af WorldTour-holdene til start.

Spørgsmålet er, om feltet er for stærkt. Et stærkere felt taler generelt for, at vi kan få en lidt større gruppe af klatrere på toppen, end vi plejer. Feltet af klatrere er dog ikke skræmmende. Jeg kan sagtens se, at vi efter stigningerne kan få en gruppe af samme størrelse som sidste år, og hvis det er tilfældet, taler meget for, at de fleste af de gode hold vil være repræsenteret. Det vil fjerne flertallet af de hold, der kan jagte, og hvis gruppen af klatrere kan samarbejde - og det kan de som regel, hvis ikke de har en sprintertype gemt i feltet - har de en god chance for at holde hjem. Det gælder særligt, hvis et hold som Movistar sidste år sidder i overtal, fordi der så er mindre risiko for, at der går taktik i den, som vi så fra den større gruppe i 2021.

I den sammenhæng er det værd at bemærke, at UAE - som sædvanligt - er skræmmende stærke. Meget taler for, at de vil sidde med i hvert fald to mand efter stigningerne, og det øger chancen for, at de holder. Jeg kan også se et muligt overtal fra Jayco samt måske Ag2r og Movistar, og det mindsker chancen for en regruppering. Det er dog nok først og fremmest UAE og Jayco, der skal holde den gående.

Læs også

Lidl-Trek trodser styrt og vinder i dramatisk Vuelta-åbning

Netop de to hold ser så stærke ud, at jeg tror mere på en lille 2022-gruppe end en stor 2021-gruppe. Antallet af gode klatrere har en passende størrelse til at etablere en gruppe, der hverken er for stor eller for lille. De to nævnte hold har også styrken til at skabe det hårde løb, de skal bruge, så jeg tror, at det kan blive svært for typer som Matteo Trentin, der var med i kampen om sejren i 2022, at sidde med denne gang. Får vi den større gruppe, vil den slags typer dog altid komme i spil, og sidste år sad Corbin Strong, Jose Joaquin Rojas, Calos Barbero, Filippo Fiorelli og Alessandro Covi da også i det jagtende felt. De var bare næsten to minutter fra at hente de forreste.

Til slut skal det afgøres i en flad finale, og her kan der ske to ting. Vi kan få en spurt, hvilket er sandsynligt, men vi kan også se det samme scenarium, som vi så i 2021. Her sneg Alexey Lustenko og Trentin sig væk, inden de spurtede om sejren, og taktik kan således meget vel blive afgørende. Med andre ord er det ikke en ulempe - men heller ikke et krav - at sidde i overtal. Det var i hvert fald det, UAE udnyttede i 2021, hvor de sad med to af gruppens allerhurtigste, men Lutsenko endte med at vinde løbet, selvom han var helt alene.

Man skal være modig for at gå mod UAE i disse tider, og derfor peger jeg da også på Marc Hirschi. Schweizeren har været en smule svingende, som vi så i de seneste italienske løb, hvor han var flyvende i Sabatini og Pantani, men skuffede i Matteotti. Han har dog netop bekræftet den gode form med den samlede sejr i Luxembourg, og selvom han skuffede sidste år, hvor han overraskende ikke var med blandt de forreste, vil jeg forvente at se ham fremme blandt de allerbedste. Her bør han sidde som del af et UAE-overtal, og selvom han ikke har samme fart som tidligere, er han blandt de formodentlig mest klatrestærke i dette felt efter alt at dømme den hurtigste. I en større spurt vil han også kunne blande sig, men her vinder han næppe. Hans vej til sejr går via sidste års scenarium, men da det i mine øjne også er det mest sandsynlige, tror jeg, at han fortsætter sin succes med endnu en sejr.

UAE har imidlertid også andre optioner. Bedst chance for at vinde har nok den forsvarende vinder Sjoerd Bax. Med sejren i Matteotti genfandt han endelig de takter, han havde sidste efterår, hvor han altså var med blandt de ni bedste i dette løb. Jeg tror, at det bliver svært at gentage denne gang, men umuligt er det ikke, og ellers er han så hurtig, at han vil have en chance i en større spurt eller i en taktisk finale, som da han vandt i Matteotti. Han har i år ageret hjælper, men i et løb, hvor han stater med nr. 1, regner jeg med, at han får frihed. Holdets sidste hurtige mand er Diego Ulissi. Jeg tror ikke, at han i dag er stærk nok til at være med i en lille gruppe, men i en større gruppe vil han have en god chance. Spørgsmålet er så, om det er ham eller Bax, der skal spurte. Det kan gå begge veje.

Holdet har også Davide Formolo. Sidste år var han sammen med Pozzovivo stærkeste mand, og han lignede i de seneste italienske løb en mand med kurs mod samme form. Jeg regner med at se ham hos Hirschi i en lille gruppe i front, men skal han vinde, skal det være via taktik. Holdets sidste kort er Felix Grossschartner, der er hurtig, men ikke som Hirschi. Han virkede også lidt slidt i Luxembourg, og jeg tvivler på, at vi vil se ham fremme i en større gruppe. I denne trup må lovende Jan Christen være hjælper.

Den største trussel kan være Simone Velasco, men det er med usikkerhed. Han har været flyvende i år, men i Montreal var han decideret skræmmende. Har han de samme ben her, kører han med nogen sandsynlighed med de bedste, og med den fart, han har, vil jeg tro, at han slår Hirschi i en spurt. Hans første italienske løb var dog lidt blandede, ikke mindst i Sabatini, hvor han skuffede, men med jetlag på afstand kan han forhåbentlig bekræfte Montreal i morgen. Holdets andet gode bud er Christian Scaroni, der også har farten til at vinde en spurt i en lille gruppe. Han var flyvende i Norge og Polen, men efter en lang pause og en skuffende dag i USA aner vi ikke, hvor han står nu. Også i en større spurt kan han begå sig, men som Velasco får han nok svært ved at vinde her. Et andet bud hos Astana er hurtige Samuele Battistella , men efter en katastrofal Vuelta er det svært at tro på noget som helst fra den kant. Med et hæderligt comeback kan Harold Tejada måske køre med de bedste, men det er svært at se ham vinde. Et bedre bud er Michele Gazzoli. Formentlig er løbet for hårdt for ham, men med de klatreben, han havde i Slovakiet og Norge, har han en chance. Som han har spurtet i år, tror jeg, at han vinder, hvis han kommer med hjem. Et alternativ er halvhurtige Gianmarco Garofoli, men han vil formentlig køre spurten for Velasco, Scaroni eller Gazzoli

Da jeg rangerer efter vinderpotentiale, placerer jeg Vincenzo Albanese her. Han var god i de seneste italienske løb, hvor han var i top 10 i tre ud af fire begivenheder, men han manglede det sidste for at klatre med de bedste. Det kan den Albanese, vi så på Sicilien i april, måske gøre, men jeg tror, at han skal satse på en regruppering. Får vi den, står han til gengæld også meget, meget stærkt. Eolos mest klatrestærke er Lorenzo Fortunato, der med aprilform bør køre med de bedste, men han skal have forbedret sig betydeligt de seneste to uger, da han ikke imponerede i de første italienske løb. Mattias Bais og Davide Piganzoli er i fin form, men kan ikke køre med de bedste, og Davide Bais, der var flyvende på denne tid for et år siden, må på hold med Albanese være hjælper denne gang.

Movistar kommer med et ret spændende hold, der skal rangere højt på vinderpotentiale. I dette efterår har vi set den bedste Ivan Garcia Cortina i lang tid, og han så endda ud til at slutte Vueltaen i stærk form. Hans EM var med en 11. plads pænt, men ikke prangende, og han er så svingende, at han godt kan blive sat af. Dette terræn er dog inden for rækkevidde, og overlever han, vil han være min favorit i en spurt. Holdets mand til det hårde scenarium er Oier Lazkano , der skuffede i Vueltaen og sluttede med sygdom, men har han fået det klassiske grand tour-boost, er han efterhånden så stærk, at han som Bax kan køre med de bedste her. Jeg tror, at det er svært for ham at slå Hirschi i en flad spurt, men umuligt synes det ikke at være. Til det hårde løb har holdet også Oscar Rodriguez, der jo pludselig fandt klatrebenene i Limousin, men generelt har skuffet i lang tid, Gregor Mühlberger, der skuffede fælt i Luxembourg, og Carlos Verona, der efter den missede Vuelta virkede formsvag i England. Skulle de mod forventning køre med de bedste, er de alle spurtsvage. Will Barta manglede for meget i Luxembourg.

Ag2r har et hold med potentiale. Deres bedste kort er nok Benoit Cosnefroy. I den bedste af alle verdener kører han med de bedste på stigningerne, men denne rute bør være for hård. Til gengæld vil han have en meget god chance i en spurt i en større gruppe, også mod Albanese. Endnu hurtigere er dog Andrea Vendrame, der sluttede Vueltaen opløftende. Holder formen, vil han være en af favoritterne i en større gruppe. Ben O’Connor skuffede i Luxembourg, men med de ben, han havde i Canada, vil jeg forvente at se ham helt fremme. Problemet er, at han som spurtsvag skal vinde via taktik. Her vil et overtal hjælpe, og det vil kræve et godt løb af Clement Berthet, der plejer at være god i disse løb. Det er dog hans første løb siden styrtet i august, men han melder om meget god form. I sin bedste form kan Valentin Paret-Peintre også komme langt, men han har været helt væk efter sommerpausen, og løbet er nok for hårdt for Bastien Tronchon, selvom han var god senest i Luxembourg.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Jeg er meget spændt på Walter Calzoni. Den italienske komet startede sæsonen så stærkt, inden han faldt ned i et dybt hul. Det rejste han sig imidlertid ganske pludselig fra med sin 6. plads i Sabatini og 8. plads i Pantani. Særligt førstnævnte, hvor han blandede sig med eliten i et stærkere felt end dette, var opløftende, og han er så hurtig, at han kan vinde en spurt, hvis han overlever. Løbet her kan være for hårdt, men når Bax kan vinde, kan Calzoni også. I en større spurt mangler han nok den sidste fart. Holdets andet stærke kort er Gianluca Brambilla, der efter den seneste skadespause er kommet godt igen. Jeg tvivler dog på, at han i dag kan køre med de bedste, og selvom han har bekræftet sin fart på det sidste, bliver det svært at vinde en større spurt. Holdets klatrer er Mark Donovan, men trods hæderlig kørsel i England kører den spurtsvage brite næppe med de bedste. Holdets tredje hurtige mand er Alessandro Fedeli, men hans skuffende sæson fortsætter. Endelig bliver det spændende at se Marcel Camprubi, der var uventet god i Sabatini.

Alpecin vandt løvet med Bax sidste år. I år er manden, der kan køre med de bedste på stigningerne, formentlig Nicola Conci. Han har skuffet i år, men i Canada og Danmark var der opløftende takter. Det vil dog kræve yderligere formfremgang at se ham helt fremme, og selvom han er hurtig, slår han næppe Hirschi på stregen. Bedst vinderchance har holdet nok i en større spurt med Stefano Oldani, der var flyvende sidste år og tæt på at komme med de bedste. Han har ikke kørt meget i efteråret, men hans kørsel i Canada var meget lovende. I en spurt vil han have en god chance. Det vil Quinten Hermans også have, men han skuffede igen fælt i Luxembourg. Det giver ikke den store optimisme, men han bør i dette felt have en chance for at overleve. Det samme har Kristian Sbaragli, men han savner i dag nok farten, selvom han var god i Canada. Endelig har holdet den spændende klatrer Luca Vergallito, men Luxembourg viste, at han er overmatchet.

Jayco har et meget spændende hold, der sammen med UAE formentlig er det stærkeste, men de kan få svært ved at vinde. Den bedste chance for sejr har de nok i en større gruppe. Felix Engelhardt kom stærkt ud af Vueltaen og klatrer så godt, at han kan overleve her. Med den fart, han har vist tidligere i år, kan han godt vinde en større spurt her. Til det hårde løb skal holdet satse på et overtal. Simon Yates har ikke været flyvende efter Touren, men han var god i Montreal og hæderlig i Pantani. Formen er formentlig i fremgang og jeg bliver overrasket, hvis ikke han er med helt i front i dette felt. Han er jo ganske hurtig, men Hirschi kan blive svær at slå. Heldigvis er der chance for et overtal. Filippo Zana kom i de første løb fint tilbage efter Vuelta-sygdommen, og med yderligere formfremgang vil jeg forvente at se ham helt fremme i dette felt. Det er også muligt for den i år så velkørende Chris Harper, men han manglede nok lidt for meget i Canada. De livstegn, vi så fra Lucas Hamilton i USA, synes til gengæld forsvundet igen, og Kevin Colleoni har ikke vist meget siden sin skadespause. Mere perspektiv er de i den lovende Jesus David Peña, men hans comeback i de første italienske løb var ikke specielt lovende - om end heller ikke katastrofalt.

Egentlig står Arkea med et ret stærkt kort i Clement Champoussin. Med den fart, han pludselig har fundet, særligt i Norge, vil han være en af de få, der kan vinde en spurt i en gruppe af klatrere. Desværre så vi i Bretagne og Canada, at hans bedste form nok desværre er forduftet. Omvendt har han nu haft pause i flere uger, og har han mod forventning vendt kurven, står han med en god chance. Faktisk har holdet to mand, der kan vinde en spurt i en lille gruppe, da de også har Warren Barguil. Han var bedre end Champoussin i Canada og er derfor nok det mes sikre kort, men med det generelle niveau, han har haft i år - og også i Canada - får han svært ved at være med de bedste. Et tredje kort er Louis Barré, der endelig viste livstegn igen i Norge, og har han holdt den form, kan han køre en god spurt i en større gruppe. Han har forklaret den lange krise med rygproblemer, der nu skulle være løst .Til gengæld viste klatrerne Alessandro Verre og unge Martin Tjøtta ikke meget i Norge.

Cofidis kommer med lottokuponen Victor Lafay. En 12. plads i Quebec og en DNF i Montreal var ikke alt for opløftende efter pausen, men vi ved også, at han er manden, der pludselig kan være flyvende. I dette terræn kan den bedste Lafay sagtens køre med de bedste, men da han ikke er rasende hurtig - dog heller ikke helt langsom - skal han nok vinde via taktik. Det har han til gengæld også gjort én gang tidligere i år, og de fleste husker nok hvor. Ruben Fernandez skuffede fælt i Vueltaen og har vist ikke den superform, han pludselig fandt i Emilia sidste år. Til en større spurt skal holdet satse på Benjamin Thomas, hvis fart kommer meget langt, men trods en sejr i Mixed Relay ved EM er der intet, der tyder på form, efter DNFs i sine tre første italienske løb. En god Simone Consonni kan godt overleve her, men dette er hans første løb siden et styrt i Vallonien i juli.

DSM satser igen på Kevin Vermaerke, men hvor længe holder hans Tour-form? Den var stadig pæn i Canada, men programmet har været voldsomt. I dette felt har han en chance for at køre med de bedste, men det bliver nok svært. I en større spurt vil han kunne lave en top 10, men næppe vinde. Holdet har også meldt ud, at de satser på en større spurt med Patrick Bevin, der jo egentlig er skabt til dette scenarium. Hans nærmest ikkeeksisterende sæson kom lidt på sporet i England, men med så få løb vil det undre, hvis han kan overleve her. Hvis til gengæld det lykkes, kan han slå alle i en spurt. Holdet satser også på en spurt med Sean Flynn, men skulle han overleve, mangler han farten. Marco Brenner, Andreas Leknessund og Florian Stork har ikke vist den store form

Total skal nok satse på en spurt i en større gruppe. Deres klatrere er Pierre Latour og Alexis Vuillermoz, der med deres fart står meget stærkt, hvis de sidder med de bedste, men det tvivler jeg på. Vuillermoz viste heldigvis pæn form efter sin skadespause i de første løb, men han er næppe kommet langt nok endnu, og Latour var efter sin katastrofale Vuelta også skuffende i sit comeback. I en større spurt vil de kunne gøre det godt, men sejren ser svær ud. Til dette scenarium har holdet også Valentin Ferron, der dog ikke viste den store form tidligere og er lidt halvtung til denne rute. Jeremy Cabot og Matteo Vercher gjorde det godt i Pantani, men kan ikke vinde her, og det kan Paul Ourselin trods en flot Vuelta heller ikke.

Bardiani skal satse på en større spurt med den lovende Henok Mulubhan, der i Toscana og Sabatini viste, at det ikke er helt umuligt for ham at være med på en rute så hård som denne. Selv hvis han overlever, tvivler jeg dog på, at han kan vinde en spurt i dette felt. Som alternativ har de halvhurtige Filippo Magli, der dog ikke var flyvende i de seneste løb. Klatrerne Alessio Martinelli, Alessandro Pinarello og Alex Tolio har ikke vist form i optakten

Corratec satser som altid hele butikken på Valerio Conti . Den italienske lottokupon viste efter sin skadespause svingende, men også periodevist god form i de første italienske løb. Han klatrer i dag næppe godt nok til det hårde løb, men som vi så i Toscana kan han stadig køre en pæn spurt i en større gruppe. Andrii Ponomar er i fin klatreform, men helt fremme kan han ikke være, og hurtig er han heller ikke.

Læs også

Dansker triumferer i junioretapeløb

Bingoal skal satse på en større spurt med Marco Tizza. Han er altid meget svingende og har bestemt ikke været flyvende, men han har en chance for at overleve. Farten bør dog ikke række vil at vinde. Holdets klatrere får svært ved at gå med de bedste. Floris De Tier, Alexis Guerin og Lennert Teugels har slet ikke vis form, men sidstnævnte er et alternativ til Tizza i en spurt.

Kontinentalholdene bliver typisk kørt over i løb, der er så hårde som dette. Bedste bud er nok danske Anders Foldager, der vil have en chance for at køre en god spurt i en større gruppe, hvis han er i form efter l’Avenir. Også klatrerne Francesco Galimberti, Riccardo Ciuccarelli, Alejandro Osorio, Santiago Umba og Roberto Carlos Gonzalez kan måske overleve, men et resultat bliver det næppe til.

BEMÆRK: Husk, at der rangeres efter vinderpotentiale, hvilket er særligt vigtigt for et løb med flere forskellige scenarier som dette.

***** Marc Hirschi

**** Simone Velasco, Vincenzo Albanese

*** Ivan Garcia Cortina, Andrea Vendrame, Christian Scaroni, Sjoerd Bax, Benoit Cosnefroy

** Walter Calzoni, Stefano Oldani, Diego Ulissi, Felix Engelhardt, Quinten Hermans, Simon Yates, Michele Gazzoli, Warren Barguil, Clement Champoussin, Oier Lazkano, Victor Lafay, Kevin Vermaerke, Gianluca Brambilla, Davide Formolo, Felix Grossschartner, Alexis Vuillermoz, Filippo Zana, Ben O’Connor

* Chris Harper, Benjamin Thomas, Louis Barré, Henok Mulubrhan, Valerio Conti, Kristian Sbaragli, Patrick Bevin, Marco Tizza, Valentin Ferron, Nicola Conci, Lorenzo Fortunato, Clement Berthet, Jesus David Peña, Mark Donovan, Filippo Magli, Pierre Latour, Oscar Rodriguez, Sean Flynn, Anders Foldager, Harold Tejada, Gregor Mühlberger, Carlos Verona, Marcel Camprubi, Gianmarco Garofoli, Davide Piganzoli, Andrii Ponomar, Simone Consonni, Valentin Paret-Peintre, Alessandro Fedeli, Alejandro Osorio, Santiago Umba

Danskerne

Som nævnt ovenfor er Anders Foldager på Biesse måske bedste bud på en kontinentalrytter, der kan lave et resultat. På skal Dennis Lock teste sig selv på højeste niveau.

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Sjoerd Baxs sejr fra 2022, Alexey Lutsenkos sejr fra 2021, Aliaksandr Riabushenkos sejr fra 2019, Gianni Moscons sejr fra 2018 og Michael Albasinis sejr fra 2017.

SE COPPA AGOSTONI OG CRO RACE UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE