Optakt: GP Kanton Aargau

 Livestream Criterium du Dauphiné og Tour de Suisse uden afbrydelser

 Sæt dit managerhold Tour de Suisse og vind flotte præmier

Løbets rolle og historie

De høje bjerge indgår kun sjældent i endagsløb, og derfor er det kun passende, at Schweiz, et af de mest bjergrige lande i Europa, altid har fokuseret mere på etapeløb end endagsløb. Trods dets relativt beskedne størrelse har landet ikke mindre end to ugelange etapeløb på WorldTour-kalenderen, Tour de Suisse og Tour de Romandie, og det siger alt om landets rolle som et af sportens traditionelle nøglelande.

Schweiz er imidlertid ikke kun høje bjerge. Den nordlige del af landet tilbyder et fantastisk terræn, selvom det ikke har store stigninger. Der er ikke mange flade veje i området, og derfor er det ikke overraskende, at det er meget populært blandt cykelturister. Det er også det perfekte terræn for svære endagsløb, og de få af disse, landet har haft, har som regel været afviklet i dette område.

Læs også

Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

Meisterschaft von Zürich var engang en af de største efterårsklassikere og var et fremragende eksempel på den type løb, området kan byde på. Uheldigvis er det løb nu forsvundet, og det efterlader nu bare ét stort endagsløb på UCI-kalenderen. Udover det lidt mindre GP Lugano, der hidtil har været afviklet i februar og siden er blevet flyttet til i juni for at skabe større synergi med de øvrige schweiziske løb, men for andet år i træk er aflyst, er GP Kanton Aargau det eneste UCI-løb i Schweiz, der har tilladelse til at invitere WorldTour-hold.

Løbet er imidlertid ikke bare en national stolthed, men en prestigiøs begivenhed med en perfekt placering på kalenderen. Dets status afspejles i dets mangeårige placering som et 1.HC-løb i det internationale hierarki, og det finder sted bare to dage før starten på Tour de Suisse, hvilket gør det mere og mere populært. For mange ryttere er det schweiziske etapeløb det første løb efter en lang løbspause, og GP Kanton Aargau tilbyder således en chance for at få et enkelt løb i benene inden den nationale rundtur.

Derudover er det perfekt forberedelse til det nu kun otte dage løb, der ofte tilbringer ca. halvdelen af tiden i det kuperede terræn i den nordlige del af landet. Det har gjort det til et godt løb for stærke sprintere og klassikerryttere, der altid har masser af muligheder i løbet af den kommende rundtur, og GP Kanton Aargau kan derfor betragtes som den bedste opvarmning til de kuperede etaper i det største schweiziske løb. Desværre led løbet et tilbageslag i 2021, hvor det blev reduceret til et 1.1-løb, og hvor der blot var seks WorldTour-hold til start i et svagere felt end vanligt. Samtidig blev løbet flyttet fra torsdag til fredag - en flytning, der er muliggjort af forkortelsen af Tour de Suisse. Heldigvis var tilbageslaget midlertidigt, for selvom løbet i år stadig kun er på 1.1-niveau, kan det prale med halvdelen af alle WorldTour-hold, nemlig 9.

GP Kanton Aargau blev første gange afviklet i 1964, da Jan Lauwers vandt den første udgave. Siden da er det blevet holdt hvert år med coronaåret 2020 som undtagelsen, og det har altid været en stor international begivenhed. Faktisk kom den første schweiziske vinder først i 1981, da Daniel Gisiger var første over stregen, og kun 10 udgaver er blevet vundet af en lokal rytter. Michael Albasinis udvikling til en af de bedste klassikerryttere i verden har i høj grad bidraget til hjemlandets succes, idet den stærke schweizer var skabt til den kuperede rute og vandt det to gange.

Løbet er højdepunktet i Gippinger Radsporttage, der er en cykelfestival først i juni. Det er et rundstrækningsløb, der afvikles på en kuperet omgang, som er skabt til stærke sprintere og klassikerryttere. Det afspejles i listen over nylige vindere, der tæller navne som Albasini, Simon Geschke, Sergey Lagutin, Sacha Modolo, Giacomo Nizzolo og Alexander Kristoff, der alle har en god spurt efter en hård dag i svært terræn.

Sidste år havde løbet dog fået en ny og hårdere rute, og det kunne ses på resultatet. Sprinterne blev snydt, da Ide Schelling, Rui Costa og Esteban Chaves kørte væk, inden Schelling i en spurt kunne tage karrierens største sejr foran Costa og Chaves. Hollænderen vender tilbage for at forsvare titlen, men da Costa skipper løbet, og Chaves’ nye EF-hold ikke deltager, bliver han eneste genganger fra det seneste podium.

Ruten

Mange endagsløb varierer ruten fra år til år, men der var i mange pr ikke meget plads til eksperimenter i Schweiz’ største endagsløb. I adskillige år blev løbet afviklet på den samme 12,1 km lange rundstrækning, men i 2016 tvang vejarbejde desværre arrangørerne til at opfinde en nu 18,87 km lang runde, som man genbrugte i 2017. I 2018 modificerede man den en anelse, da den blev forlænget til 19,8 km ved at lægge en ekstra kilometer ind midtvejs, men den væsentligste nyskabelse var, at løbet blev indledte med et par omgange på en forkortet rundstrækning. I alt væsentligt var der dog tale om en rute, der var stort set identisk med den, der er blevet benyttet i 2016 og 2017, og samme model gentoges helt uden ændringer i 2019.

Sidste år blev alt dog forandret. Her genbrugtes ganske vist i alt væsentligt den 19,8 km lange rundstrækning, som noget nyt har man opfundet en ny og sværere finalerundstrækning på 20,2 km, der kørtes to gange til sidst. Samtidig kørtes der nu kun syv og ikke otte omgange på den korteste af de to rundstrækninger. Samlet set gav det et kortere, men også vanskeligere løb, hvor den sidste top kom med 12,5 og ikke som tidligere 15,8 km igen, og hvor antallet af højdemeter var forøget med 400.

Den model var åbenbart et hit. I hvert fald bruger man i år stort set kun sidste års finalerundstrækning, der kun modificeres ganske let og på helt ligegyldig vis. Den skal således nu køres nu hele syv gange mod blot to sidste år. Som noget nyt lægger man ud med fire omgange på en kort og helt flad rundstrækning, men der er tale om en væsentligt hårdere rute end den gamle.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

Den nye rute er i alt 173,8 km lang, hvilket er stort set samme distance som sidste å, og det både starter og slutter i Leuggern tæt på Gippingen. Man læger ud med at køre fire omgange på en 8,1 km lang rundstrækning omkring byen, der er stort set helt flad og uden væsentlige udfordringer.

Derefter følger hovedmenuen i form af syv omgange på den 20,2 km lange hovedrundstrækning, der er svagt modificeret i forhold til sidste års finalerundstrækning. Man lægger ud med at køre mod sydvest op ad Schlatt (2,2 km, 6,8%), der bliver stejlere og stejlere og stiger med 9,2% over de sidste 700 m frem mod toppen, der kommer efter 2,6 km. Efter et kort, fladt stykke fortsætter man videre mod syd og øst hele vejen op til toppen af Rotberg, så det i alt bliver en 6,8 km lang stigning. I snit stiger den med 3,7%, men det skyldes de tre flade kilometer midtvejs, som efterfølges af 1800 m med ca. 5,5%.

Toppen rundes for sidste gang med 12,5 km til mål, hvorefter en skarp, men ikke teknisk leder mod øst og syd ned til byen Villigen, der nås med 9,0 km igen. Herfra følger man en flad og let bugtende vej mod nord, nordøst og nordvest op langs floden. Til slut drejer man skarpt til venstre med 600 m igen, når man er fremme ved byen Gippingen for herefter at køre op ad den velkendte målbakke, der stiger med knap 5%.

Løbet byder på i alt 2902 højdemeter, hvilket er ca. det samme som sidste år og ca. 400 flere end på den gamle rute.

 Livestream Criterium du Dauphiné og Tour de Suisse uden afbrydelser

 Sæt dit managerhold Tour de Suisse og vind flotte præmier

Læs også

Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye

Vejret

Den kommende uges Tour de Suisse har udsigt til at blive en ustadig affære, men løbet her vil have perfekte betingelser. Der vil kun være få skyer og en temperatur på 23 grader, og der vil bare være en svag til let vind (6-8 km/t) fra øst. Det giver sidemedvind op ad det meste af stigning, sidemodvind på nedkørslen og derefter hovedsageligt sidevind. Man får dog sidemedvind frem til sidste sving og igen på opløbsstrækningen.

Favoritterne

Bemærk: Grundet ugens mange løb bliver det en skitseagtig gennemgang af mulighederne for de væsentligste hold.

For nogle år siden lykkedes det altid en mindre gruppe at holde hjem i GP Kanton Aargau, og det blev aldrig afgjort i en reduceret massespurt. Tiderne forandrede sig imidlertid inden for de seneste år. Seks år i træk blev løbet afgjort i spurter, og de fleste hold gik ind til løbet med en sprinter i spidsen. Det gjorde løbet mere kontrolleret og betød, at de hurtige folk fik det afgørende ord.

Sidste år gjorde man ruten sværere ved inklusionen af den nye finalerundstrækning, og det brød trenden. Ide Schelling, Rui Costa og Esteban Chaves kørte væk og afgjorde løbet, men det var alligevel tæt på, at vi fik en spurt. Bare 15 sekunder senere vandt Giacomo Nizzolo feltets spurt, og det var endda foran en tungere fyr som Pascal Ackermann.

Nu prøver man så noget nyt ved reelt kun at køre omgange på denne rundstrækning. Der er konsensus om, at det giver et sværere løb, men antallet af højdemeter og distancen er stort set den samme. Det indikerer, at vi ikke kan udelukke endnu en spurtafgørelse, og at også de lidt tungere folk kan være med. Over næsten 3000 højdemeter er der dog altid en betydelig udskilning, og det er ikke et løb for hverken Jakub Mareczko eller for den sags skyld Mark Cavendish.

Jeg tror dog ikke meget på en spurt denne gang. Det er kun Cofidis, Intermarché, Israel-PT, Total og til dels BikeExchange, der kommer for at spurte, og de har alle klatrestærke alternativer, måske med undtagelse af israelerne. I den anden ende af spektret har vi det skræmmende Bora og det brølstærke UAE, der formentlig vil gøre løbet knaldhårdt og gå efter at få det til at eksplodere. Mit gæt er derfor, at vi får et løb for puncheurs i stil med det, vi så sidste år. De kan så afgøre det i en spurt eller i en taktisk finale.

Skal der spurtes, er det værd at huske, at opløbet stiger, og det spiller en stor rolle i kampen om sejren. Således var det ikke tilfældigt, at det i 2018 var klassikertyperne Francesco Gavazzi og Marco Canola, der gjorde Alexander Kristoff selskab på podiet og ikke mere klassiske sprintere. I 2014 var det sågar Simon Geschke, der vandt spurten, og det viser, at det ikke er den klassiske afslutning. Omvendt har Kristoff vundet tre gange, og han er ikke kendt som nogen rigtig bakkesprinter, mens Ackermann sidste år slog Michael Matthews.

Jeg vælger at pege på Sergio Higuita. Formen er ukendt, men frem mod målet i Tour de Suisse må han være kørende. Han er skabt til disse eksplosive stigninger, og han er meget svær at slå i denne stigende spurt. Faktisk kan han også være med i en massespurt, hvis det kommer dertil. Bora har også et hav af kandidater, der kan give dem et overtal. Både Maximilian Schachmann og Felix Grossschartner kan køre med, hvis de er i form, og de har spurten til at gøre det færdigt. Til gengæld ser den forsvarende vinder Ide Schelling fortsat formsvag ud. Til en samlet spurt er det muligt, at de vil få Marco Haller, der vandt i Norge med hjem.

UAE er de store rivaler, da de også har et hav af kandidater til et hårdt løb. Bedste kort er nok Mark Hirschi, der melder om god form og er skabt til dette løb, men hans spurt har skuffet i år. Hurtigere er Alessandro Covi, der sluttede Giroen stærkt, men dog var træt og skuffende i Appenninerne i torsdags. Tredje puncheurkandidat er Diego Ulissi, der dog stadig ikke helt har fundet sit niveau. Matteo Trentin er manden til en spurt, men er han kørende, kan han måske også være med i offensiven. Endelig har de Marc Soler , der kan være del af et overtal og måske køre alene hjem.

Læs også

Lund blev overrasket i trumfens stund: Hvad laver du her?

Ag2r har Benoit Cosnefroy, der var god, men ikke prangende i Mayenne. Han passer perfekt til løbet og bør kunne spille en rolle, ligesom han kan slå alle, også Higuita, i denne stigende spurt. Hans problem er dog, at han er alene, da Clement Champoussin er formsvag efter skaden, Nans Peters stadig er en skygge af sig selv og Paul Lapeira nok en anelse overmatchet. Cosnefroy kan også være med i en massespurt.

Cofidis kommer med kometen Axel Zingle, der vil elske denne stigende spurt. Han har vist fremragende form, senest i Belgien i weekenden, og har en chance for at køre med de bedste. Også han er dog alene. Han kan også begå sig i en massespurt, men her vil de nok køre for formstærke Simone Consonni, der blev nr. 2 mandag. Normalt er det guf for Bryan Coquard, men han har været helt uhyggeligt formsvag.

Det schweiziske landshold kommer med en spændende og formstærk kandidat i Mauro Schmid, der sluttede Giroen stærkt. Han burde passe godt til løbet, men han kan være overmatchet af de bedre klatrere. Han kan godt spurte, men risikoen for, at han skal spurte mod hurtigere folk, er stor. Han er også alene. Til en spurt har holdet Fabian Lienhard, hvis han overlever så langt.

Intermarché vil elske at vinde en spurt med løbets sejrskonge, Alexander Kristoff, der er i fin form. Han kan dog finde ruten for hård, men som alternativ har holdet Andrea Pasqualon, der har været på podiet før, elsker det stigende opløb og netop har vundet i Vallonien, og som plan C en formstærk Baptiste Planckaert. Til det hårde løb har de Georg Zimmermann, der viste storform i Appenninerne og kan spurte, men her i skrappere selskab, samt Lorenzo Rota, der passer til løbet. Han styrtede i Appenninerne, men skulle være op.

Israel-PT er vel det mest udprægede sprinterhold. De satser på Giacomo Nizzolo, der vandt feltets spurt sidste år. Han har været udmærket i de belgiske endagsløb, men han synes stadig formsvag, formentlig også for formsvag til at vinde her. Holdet har et stærkt alternativ i Patrick Bevin, der måske også kan være med i et hårdt løb, samt måske Daryl Impey, som de dog ikke kørte for i Norge. Krists Neilands er ikke på toppen, og løbet passer ikke Alessandro de Marchi.

Lotto har Andreas Kron, der er skræddersyet til løbet og også har spurten til at gøre det færdigt. Han har dog aldrig for alvor fundet formen i år, og vi ved ikke, hvor han står efter en pause. Alternativet er en delvist genfødt Philippe Gilbert, men jeg tror, at han er overmatchet i dette felt, samt Sylvain Moniquet, der kommer fra Giroen og mangler spurten til at gøre det færdigt.

Total kommer med Peter Sagan, der vil elske opløbet, men jeg er ikke optimist. Nu om dage skal han bruge 117 løbsdage for at blive varm, og jeg tror, at det bliver for hårdt. Sidder han med til en spurt, har han dog en chance. Holdet har et godt alternativ i Anthony Turgis, der kan begå sig i en spurt, men ikke køre offensivt, og måske den i år så velkørende Lorrenzo Manzin , der dog mangler den sidste fart. Til angrebene har de kometen Mathieu Burgaudeau, men det bliver nok en anelse for hårdt, også fordi han ikke synes i superform.

Trek kommer med en joker i Alexander Kamp. Klatrer han som i Amstel, er det et løb, der passer ham. I givet fald kan han gå med de bedste og spurte, men løbet er nok en anelse for hårdt, når han skal matche de bedste på længere stigninger. I en massespurt kan han begå sig, men næppe vinde. Er lottokuponen Quinn Simmons i form, kan han også begå sig, men han kommer nok lidt til kort mod klatrerne. Markus Hoelgaard synes stadig formsvag.

Bahrain kommer med hele fire klatrere i Gino Mäder, Stephen Williams, Hermann Pernsteiner og Edoardo Zambanini, der her er rangeret efter forventet styrkeforhold. Ingen af dem er specielt eksplosive, og de passer ikke specielt godt til løbet, da kun Zambanini er lidt hurtig. De skal formentlig snige sig væk i en taktisk finale for at vinde.

Læs også

Optakt: Vuelta Asturias

BikeExchange har nok den største chance i en spurt med Dion Smith, der passer godt til opløbet, men nok mangler den sidste fart. Han har også været skuffende gennem hele året. Til det hårde løb har de Matteo Sobrero, der sluttede Giroen stærkt. Kommer han lige så godt ud af Giroen som sidste år, kan han måske være med, men han mangler den helt gode spurt, og han har klatret skidt i år. Damien Howson kan klatre, men passer dårligt til løbet, og Jan Maas har haft det svært i år.

Det er svært at tro på de andre hold. Arkea har Michel Ries og ikke mindst Alessandro Verre, der var gode i Appenninerne, men passer dårligt til løbet og får svært ved at gå med de bedste, samt formsvage Nicolas Edet. Human Powered Health kan vel kun håb på en spurt med Kristian Aasvold. På kontinentalholdene kan det være værd at holde øje med formstærke Paul Double og Alpes Isere-vinderen Yannis Voisard , men ingen af dem passer til løbet. Den nye rute er så hård, at de øvrige formentlig vil blive sat af, da Roland Thalmann ikke synes i form.

BEMÆRK: Den endelige startliste er torsdag aften stadig ikke offentliggjort. Der tages derfor forbehold for sene ændringer.

OPDATERING: Den endelige startliste er kommet. Eneste væsentlige ændring er, at Double ikke kommer til start.

***** Sergio Higuita

**** Marc Hirschi, Benoit Cosnefroy

*** Maximilian Schachmann, Axel Zingle, Alessandro Covi, Mauro Schmid, Diego Ulissi

** Marc Soler, Felix Grossschartner, Matteo Trentin, Simone Consonni, Alexander Kristoff, Andrea Pasqualon, Giacomo Nizzolo, Andreas Kron, Patrick Bevin, Peter Sagan, Alexander Kamp, Georg Zimmermann, Lorenzo Rota

* Anthony Turgis, Quinn Simmons, Gino Mäder, Stephen Williams, Bryan Coquard, Marco Haller, Ide Schelling, Paul Lapeira, Fabian Lienhard, Baptiste Planckaert, Daryl Impey, Alessandro de Marchi, Philippe Gilbert, Sylvain Moniquet, Lorrenzo Manzin, Mathieu Burgaudeau, Hermann Pernsteiner, Edoardo Zambanini, Dion Smith, Matteo Sobrero, Damien Howson, Michel Ries, Alessandro Verre, Kristian Aasvold, Yannis Voisard

Danskerne

Andreas Kron og Alexander Kamp kan jagte et resultat og er omtalt ovenfor. Hos Bora skal Frederik Wandahl støtte de mange kaptajner, og samme opgave har Johan Price-Pejtersen på Bahrain.

 Livestream Criterium du Dauphiné og Tour de Suisse uden afbrydelser

 Sæt dit managerhold Tour de Suisse og vind flotte præmier