Optakt: Grand Prix du Morbihan (GP de Plumelec)

EKSKLUSIVT: STREAM GIRO D'ITALIA TIL HALV PRIS

SE ALT OM GIROEN: FELTET.DK/GIRO

Løbets rolle og historie

Det er blevet en tradition, at de bedste franske ryttere drager til Bretagne i den sidste weekend i maj for at tage de næste skridt i forberedelsen til Tour de France og de franske mesterskaber ved Coupe de France-løbene GP de Plumelec og Boucles de l’Aulne. Mens Giro-rytterne udkæmper de sidste slag, slås en kombination af ryttere, der opbygger form frem mod La Grande Boucle, med ryttere, der går efter den samlede sejr i Coupe de France, i to af de hårdeste løb i den franske løbsserie.

Coupe de France har altid en ganske travl periode i marts og april, hvor ikke færre end seks løb typisk afvikles på mindre end en måned. Derefter er der altid en længere pause, mens fokus i Frankrig rettes mod etapeløbet 4 Dage ved Dunkerque. I Giroens sidste weekend bliver al fransk opmærksomhed rettet mod Bretagne, hvor GP de Plumelec og Boucles de l’Aulne markerer afslutningen på det travle første halvår af den nationale serie.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Sådan er det imidlertid ikke længere. Nu er den bretonske fest nemlig udvidet. Tidligere har man midt i april kørt de to andre bretonske Coupe de France-løb, puncheurløbet Tour du Finistere og grusvejsløbet Tro-Bro Leon midt i april, men nu har man samlet alle de fire løb over to weekender i midten af maj, hvor der altså skal køres hele fire løb på bare otte dage. Den 31. maj kører man endda også det helt nye bjergløb Mercan’Tour Classic, som fra 2022-sæsonen også er en del af Coupe de France, og dermed er maj måned pludselig blevet den travleste i hele serien.

Det første af de fire bretonske løb er GP de Plumelec, der i 2021 skiftede navn, og har været som skabt til puncheurs. Det blev første gang afviklet i 1974 under navnet Grand Prix de Plumelec og er kun blevet aflyst i 1979, 1989 og 2005 af økonomiske årsager samt i coronaåret 2020. Siden det nuværende UCI-system blev indført i 2005, har det været et 1.1-løb, og det har tillige været en del af Coupe de France-serien. I 1990 fik det navnet ”A Traver de Morbihan”, men efter 2006 gik det under navnet Grand Prix de Plumelec-Morbihan.

Løbet er et af de mest ikoniske på Coupe de France-kalenderen, da det er blevet afsluttet på toppen af den berømte Cote de Cadoudal, der stiger med 5,7% over 1400 m. Stigningen blev endnu mere berømt i 1985, da Bernard Hinault vandt en Tour de France-prolog på samme sted, og da den blev benyttet til første etape af Touren i 2008, hvor Alejandro Valverde kørte sig i førertrøjen ved at tage sejren. Den store grand tour vendte endda tilbage i 2015, hvor en holdtidskørsel sluttede på toppen af bakken, der også blev benyttet ved det første EM for professionelle i 2016, hvor Peter Sagan vandt.

Det forhold, at løbet er sluttet på toppen af den korte, stejle stigning, afspejles i vinderlisten. Den domineres af puncheurs, der elsker en eksplosiv finale som denne. Derfor har det været et stort mål for mange af de ryttere, der er eksperter i at spurte op ad bakke, og det har ofte gjort det til et kontrolleret løb, der er blevet afgjort sidste gang på bakken. Over seks udgaver mellem 2012 og 2017 fordelte Julien Simon, Samuel Dumoulin og Alexis Vuillermoz sejrene imellem sig med to til hver, indtil stimen blev brudt af Andrea Pasqualon i 2018, og det siger meget om, hvem der kunne begå sig i denne finale.

På det seneste har løbet, der ellers har været en ret konservativ affære, gennemgået store forandringer. Allerede i 2020 blev løbet således en del af den nye ProSeries - en beslutning, der modtog nogen kritik, fordi flere mente, at det hang sammen med UCI-præsident David Lappartients nære tilknytning til området - og i 2021 skiftede det identitet. Nu gård et nemlig under navnet Grand Prix du Morbihan, og det skyldes, at løbet har forladt Plumelec og den ikoniske afslutning på Cote de Cadoudal. I stedet vil det nu slutte på en rundstrækning i den nærliggende by Grand-Champ, der var vært for de franske mesterskaber i 2020, og det synes at være en permanent flytning. Navneskiftet kunne dog indikere, at planen er at gøre det til en regional begivenhed i Bretagne og ikke et løb med fast base.

Den første udgave, der grundet corona blev udsat til oktober, viste da også, at løbet var blevet anderledes. Ganske vist var der en bakke i finalen, men den forhindrede ikke en massespurt. I år forsøger man dog at genskabe løbet puncheuridentitet ved at slutte samme sted som sidste år, men nu ved at gøre det næsten på toppen af en bakke. Det er en stigning, der er betydeligt lettere end Cote de Cadoudal og noget, stærke sprintere kan overvinde, men det giver i det mindste mindelser om det løb, vi kendte.

Sådan var det dog ikke sidste år, hvor det endte i en reduceret massespurt. Her var alle øjne rettet mod Elia Viviani og Bryan Coquard, men de måtte begge se sig slået af Arne Marit, der på overbevisende vis tog karrierens første sejr foran Coquard og Viviani. Lidt overraskende dropper Sport Vlaanderen imidlertid løbet denne gang, og dermed bliver der intet titelforsvar til Marit. Da Ineos og Viviani heller ikke deltager, bliver Coquard således eneste genganger fra det seneste podium.

Ruten

Som sagt er det Cote de Cadoudal (1400 m, 5,6%), der har gjort løbet berømt og været hele løbets identitet, men det blev der altså lavet om på sidste år. Plumelec er helt forladt, hvilket naturligvis gjorde et navneskifte uundgåeligt, og det er nu i stedet Grand-Champ, som er vært for begivenheden.

Byen har formentlig fået blod på tanden efter deres værtskab for de franske mesterskaber i 2020, og de valgte i 2021 stort set også at genbruge ruten fra dengang, hvor Arnaud Demare sejrede i en højintens finale, efter at han og Bryan Coquard kæmpede sig tilbage til Julian Alaphilippe, som på sidste stigning var kørt væk. Med en bakke i finalen forsøgte man at bevare løbets appel til puncheurs, men toppen kom med ca. 3 km til mål - 3 km, der kostede Alaphilippe det franske mesterskab - og dermed appellerede den nye rute til et bredere spektrum af ryttere. Det viste sig dog, at en massespurt ikke kunne undgås.

Læs også

Ayuso er stadig mærket af kuldechok

Som nævnt ovenfor forsøger man nu at genskabe lidt af puncheuridentiteten. Målstregen er passeret samme sted som sidste år, men ved at angribe den fra en sydlig retning ligger den pludselig næsten på toppen af en 1 km lang bakke. Den stiger bare med 4,2% og har slet ikke de samme procenter som Cote de Cadoudal, men det ligner trods alt mere det gamle løb, at der faktisk skal sluttes på en bakke.

Den nye rute byder på i alt 185,4 km, der har både start og mål i Grand-Champ, og som har samme design, som vi så det sidste år. Således skal man først en tur rundt i Bretagne, inden man slutter med omgange på denne gang to forskellige rundstrækninger omkring Grand-Champ.

Fra start kører man mod nord og senere sydøst igennem typisk småkuperet bretonsk terræn forbi en tidlig spurt efter 14,0 km. Kort herefter kører man mod nordøst med retning mod den gamle målby Plumelec, og her skal man over den gamle målstigning, Cote de Cadoudal (1,7 km, 6,3%), hvis top passeres efter 26,5 km. Kort efter er der ved 31 km-mærket en spurt inde i selve Plumelec, hvorefter man kører mod øst og siden syd igennem mere småkuperet terræn. I byen Elven drejer man mod vest for at køre op ad stigningen Elven (500 m, 3,1%), hvis top passeres efter 47,1 km, hvorefter det går mod vest, nordvest og igen vest ind mod Grand-Champ, hvor man efter 67,3 km rammer den første af de to rundstrækninger. Her kører man næsten en hel omgang, inden man krydser stregen for første gang efter 86,2 km.

Nu kører man to hele omgange på den 20,2 km lange runde. Den er småkuperet med nogle mindre bakker undervejs, herunder en lidt længere én kort inden stregen. Den består af en tur ind gennem byen og en sløjfe mod nord, hvor man slutter med den længere bakke, inden man slutteligt kører ind gennem centrum og mod syd for slutteligt at køre mod nord op ad målbakken (1,0 km, 4,2%) og derefter passere stregen.

Efter de to omgange slutter løbet med syv omgange på en bare 8,4 km lang rundstrækning, der er identiske med den foregående, idet man dog har skåret sløjfen mod nord og derfor den lange bakke fra. Nu går det igennem småkuperet terræn ind til centrum, inden det falder mod sydvest ud af byen. Et kort, fladt stykke leder mod sydøst, inden man drejer skarpt til venstre ved den røde flamme ind på målbakken. Den stiger med 4,2% over 1,0 km fordelt på 3,7% over de første 500 m og 4,2% over de sidste 500 m. Toppen kommer med bare 500 m igen, og de byder på et højresving i en rundkørsel 400 m fra stregen, idet det stiger let hele vejen.

Løbet har i alt 2471 højdemeter mod 1926 højdemeter i 2021 og 2644 højdemeter på den gamle rute fra 2019.

Læs også

Optakt: 4. etape af Tour de Romandie

EKSKLUSIVT: STREAM GIRO D'ITALIA TIL HALV PRIS

SE ALT OM GIROEN: FELTET.DK/GIRO

Vejret

Bretagne er kendt for regn og blæst, og det ligner også en halvkedelig lørdag. Med temperaturer på 23 grader vil det være lunt, men der vil være en nedbørsrisiko på 75% gennem det meste af løbet, mod slutningen måske endda også med tordenbyger. Det vil dog ikke være blæsende med en let vind (11-14 km/t) fra øst. Det giver primært mod- og medvind på den store rundstrækning fra start, mens der på de to rundstrækninger i finalen vil være vind fra alle retninger. Der vil være sidemodvind frem til bunden af målbakken, sidevind hele vejen op og modvind på opløbsstrækningen.

Favoritterne

Det er lidt svært at undgå en følelse af, at der bliver gjort vold på en klassiker, når man fjerner en altid med spænding imødeset afslutning. Spurten op ad Cote de Cadoudal gav løbet en helt særegen identitet i det mylder af Coupe de France-løb, der ofte flyder lidt sammen, og det var et af de mest udprægede puncheurløb i løbet af hele sæsonen. Det kunne aflæses af den fornemme vinderliste og var med til at give Cote de Caduodal en helt særlig status som en nøglestigning i Bretagne - en status, der kun blev styrket yderligere, da Alejandro Valverde kørte sig i Tourens gule trøje netop der i 2008, og da Peter Sagan blev historiens første europamester på samme stigning i 2016.

Den identitet var helt væk i sidste års sprinterløb, men i år forsøger man i det mindste at genskabe lidt af den. Den nye målbakke er dog meget blødere end den gamle, og det ligner stadig mere en finale for de stærke sprintere end for de ardennerpuncheurs, der excellerede i den gamle afslutning. Her vandt Alexis Vuillermoz eksempelvis to gange, men det vil være vanskeligt for ham at gentage i denne finale, også fordi de sidste 500 m jo er næsten flade.

Spørgsmålet er, om vi overhovedet får en spurt. Coupe de France-løb bliver overraskende ofte vundet fra udbrud, som vi også har set det tidligere i år. Finalerundstrækningen er med to bakker over en kort distance bestemt heller ikke let, og det er terræn, hvor det synes muligt at snyde sprinterne fra distancen, særligt i det dårlige vejr. Til gengæld ser den første del og den store af de to rundstrækninger ikke specielt vanskelig, og her burde det kunne kontrolleres.

Løbet er dog anderledes end de fleste andre i Coupe de France. Med sin ProSeries-status har det tiltrukket et meget stærkere felt, end vi plejede at se i Plumelec. Det er sjældent med seks WorldTour-hold i disse løb, og det betyder altid, at chancen for en udbrudssejr er mindre.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Da det arabiske tempomirakel fortsatte

Hvem vil forsøge at kontrollere? Det vil Cofidis med Bryan Coquard og Lotto med Arnaud de Lie, og jeg vil også tro, at Intermarché vil arbejde for Alexander Kristoff og UAE for Pascal Ackermann. FDJ må også tro på Jake Stewart efter Dunkerque, mens Ag2r til gengæld nok vil køre offensivt. Der synes at være så stort et ønske om kontrol, at jeg vil forvente en spurt.

Finalen er ikke uinteressant. En 1 km lang bakke med 4,2% er meget for en del sprintere, og det er nok til, at også puncheurtyper vil kunne blande sig. Den er dog ikke svær nok til, at de kan køre væk, og herefter er de 500 m næsten flade meter, hvor de får det svært mod de sprintere, der er kommet op ad bakken i god position og stadig er friske. Derudover vil der være modvind efter toppen, og det betyder formentlig, at den vil gå lidt i stå, og at feltet vil samle sig lidt igen. Det kan måske åbne døren for et overraskelsesangreb i stilstanden, men det vil også give sprinterne mulighed for at genvinde de positioner, man har tabt på bakken. Som udgangspunkt skal man dog være så klatrestærk, at man kommer til toppen relativt langt fremme.

Jeg peger på Arnaud de Lie. Belgierens tilstand er lidt usikker grundet den hjernerystelse, han pådrog sig i Dunkerque, og derudover kender vi ikke alt for meget til hans form efter en pause og et sjældent let løb i Frankfurt. Han er også lidt uprøvet i denne slags finaler, men klatrer han som i Limburg, kommer han til toppen som en af de friskeste. Han så også meget hurtig ud i spurten i Dunkerque, indtil han styrtede, og han bør være hurtigste mand i denne let stigende finale. Han vil også i finalen have god støtte af Florian Vermeersch, både på bakken og til sidst. Finalen burde lige være ham, og hvis han er på toppen, bør han vinde. Er han ikke klat endnu, er Vermeersch et godt alternativ, da han er hurtig og bakkestærk. Til et offensivt løb har Lotto Victor Campenaerts, Cedric Beullens og Brent van Moer, men de bør satse hele butikken på De Lie.

Bryan Coquard vil savne den gamle finale, men denne passer ham også udmærket - i hvert fald bedre end sidste år, hvor han blev nr. 2. Han har spurtet fremragende på bakker i år med sejrene i Besseges og ikke mindst Provence, og havde der været mål på toppen, havde han været min favorit. Nu er den fladere finale til hans ulempe, men han vil stadig være frisk på toppen, og det stiger trods alt lidt. Hans form er til gengæld usikker efter en pause. Cofidis har også Benjamin Thomas, men han vil være hjælper, og skal derfor nok spille sine kort offensivt, hvis holdet giver plads til det. Det kunne også være en afslutning for Alexis Renard, men han er ikke på toppen.

Jeg er lidt spændt på Alexander Kristoff i denne finale. Havde der været mål på toppen, havde den været for svær for nordmanden, men nu skal han bare holde ud. Han vil formentlig tabe positioner på bakken, men går det lidt i stå efter toppen, er Kristoff en mester i en let stigende spurt, hvor alle er kvæstede. Hans form er ukendt efter en lille pause, men han så godt ud i Frankfurt og er aldrig helt væk. Som alternativ har holdet Baptiste Planckaert, der med den form, han endelig fandt i Dunkerque, burde kunne gøre det godt, men han mangler den sidste fart. Det er også en afslutning for Hugo Page, der ligeledes var god i Dunkerque, men ikke på Planckaerts niveau, hvorfor han formentlig bliver hjælper. Det gør nok også Sven Erik Bystrøm, der nu har fået en knæskade i tillæg til de andre problemer, og Dimitri Claeys, der stadig ikke var flyvende i Dunkerque.

En meget spændende rytter er Jake Stewart. Han mangler fart til de flade spurter, men denne finale burde passe ham. Efter sin sygdom viste han fornem form med den samlede 3. plads i Dunkerque. Her var kongeetapen lidt for hård, men på denne bakke kan han være med. Det havde dog været bedre med mål på toppen, for jeg tror, at hurtigere folk slår ham til sidst. De kører efter alt at dømme for ham og ikke Bram Welten, og også Anthony Roux vil være hjælper.

Arkea har Nacer Bouhanni, der i formstærk udgave ville være en af topfavoritterne, når den flader ud til sidst. Det er imidlertid hans første løb siden det grimme styrt i Tyrkiet, hvor skaderne var så voldsomme, at han formentlig ikke er i form endnu. Derfor tror jeg mere på Amaury Capiot, der burde kunne lide denne finale. Bakken passer ham, men han har spurtet skuffende i år, og formen er usikker efter en pause. Holdet har også den meget hurtigere Dan McLay, men selvom han har forbedret sin holdbarhed, bør den være for svær for ham. Donavan Grondin var god i Bretagne, men han må være hjælper her.

Total har en ganske spændende kandidat i Lorrenzo Manzin , der er genfødt i år. Hans samlede top 10 u Dunkerque fortæller, at dette bør være en finale for ham. Han ligner en mand, der vil klare bakken blandt de bedste, og han er også hurtig. Det er dog nok tvivlsomt, om han er hurtig nok til at vinde. Jeg håber også, at de giver chancen til Sandy Dujardin, der har imponeret i år. Det burde være en finale for ham, selvom han måske mangler den sidste fart. Jeg vil også tro, at Julien Simon kører denne finale, men den flade finale er til hans ulempe, for her mangler han fart mod de bedste. Det er også en finale, der er inden for rækkevidde for deres hurtigste, Niccolo Bonifazio, men han virkede formsvag i Frankfurt, og så tror jeg, at den bliver for svær. Snyder den svingende italiener mig, er han dog så hurtig, at han kan vinde. Chris Lawless er stadig ikke sig selv.

Hos Ag2r burde finalen være guf for Clement Venturini, der elsker let stigende spurter og er meget stærk på bakker som disse. Hans form er dog ukendt, da han ikke har kørt siden styrtet i Sarthe, og i år har han desværre spurtet skuffende. Som alternativ har holdet Damien Touzé, der viste fin form i Dunkerque, men mangler den sidste fart for at vinde, og det samme gælder for Paul Lapeira, der heller ikke synes at have sin bedste form. Sidste kandidat er Stan Dewulf , der også burde kunne lave et resultat her, men han synes at mangle den sidste fart, og hans form er også ukendt efter en pause. I gamle dage havde det også været inden for rækkevidde for Marc Sarreau, men med den holdbarhed, han har vist i år, bliver den nok for svær.

Læs også

Sådan vil Pogacar lave Giro-Tour-double

UAE stiller med Pascal Ackermann, men hans form er usikker. Han missede nemlig Frankfurt grundet det haleben, han brækkede i Roubaix, og derfor vil det undre mig, hvis han er på toppen. Havde der været mål på bakken, havde den også været lidt for svær, men nu hvor den flader ud er den ikke uden for hans rækkevidde. I dette felt er det på ren topfart vel kun De Lie, der stadig er hurtigere, men i denne hårde finale glider han ned i hierarkiet. Usikkerheden om formen presser ham lidt længere ned. Alternativet må være Ivo Oliveira , der burde kunne køre denne form for finale, men hans klatring har været skuffende i år, og derfor bliver den nok for hård. Måske vil Joel Suter prøve, men han mangler fart, og den er for svær for Felix Gross.

Auber har en spændende kandidat i Romain Cardis. Finalen bør være for hård for Jason Tesson, selvom han overraskede på 3. etape i Dunkerque, men Cardis viste uventet stor holdbarhed på kongeetapen. Klatrer han på samme niveau her, bør han komme stærkt op ad bakken, og så er han stadig ganske hurtig i et felt som dette. Løbet passer sårligt til klatreren Joris Delbove.

Euskaltel har en spændende kandidat i Gotzon Martin, der var i sit livs form i Asturien. Det burde være en afslutning for en mand, der kan klatre og spurte og har et vist punch. Formen er der, men han mangler nok den sidste fart. Endnu hurtigere er nok Carlos Canal, der også burde have en chance, men hans klatring har været lidt skuffende på det sidste. Mere skal vi nok regne med Antonio Angulo, der er en knap så klatrestærk udgave af Martin. Han er netop blevet samlet nr. 5 i Bretagne og er i form, men han mangler lidt fart. Mikel Aristi synes slet ikke i form.

Caja Rural kommer med Fernando Barcelo, der har vist en uventet hurtighed i år, særligt med 3. pladsen i Catalonien. Som puncheurtype burde han elske denne afslutning, men han mangler nok den sidste fart for at slå sprinterne på flad vej. Finalen er heller ikke helt skæv for formstærke Jonathan Lastra, men den er for let til, at han kan være med helt fremme.

B&B kommer med Pierre Barbier, men selvom han kørte en god spurt på bakken i Dunkerque, bør finalen her være for hård. Til gengæld kunne den være noget for Thibault Ferasse, der har imponeret i år og var meget tæt på at vinde i Camembert. Han mangler dog nok den sidste fart. Jonathan Hivert har også vist livstegn i år, og i gamle dage ville dette være en god spurt for ham, så måske han kan trække en top 10 op af hatten.

Uno-X har flere optioner. Bedst chance har nok Anders Johannessen, der som din bror har gode puncheuregenskaber, men da den flader ud, slår han næppe sprinterne. Et alternativ er Anders Skaarseth, der var så god i brostensklassikerne og også kan køre denne finale. Måske er den også inden for rækkevidde for Søren Wærenskjold, men jeg tror, at den bliver for hård til både ham og Kristoffer Halvorsen . På papiret er Niklas Larsen den klart bedste kandidat, men han har slet ikke blandet sig i én eneste finale endnu i år.

Roubaix har Thomas Boudat, der burde kunne lide denne finale. Han er både holdbar og hurtig, og han har rejst sig i år efter nogle svære år. Han mangler dog farten til at vinde. Jeg tror, at finalen er lidt for hård for Emiel Vermeulen, men den kunne være noget for både Samuel Leroux, der er i form, og Jeremy Leveau, men de vinder ikke, når den flader ud.

Jeg tror ikke på de øvrige hold. Bingoal har Arjen Livyns , men han skuffede igen fælt i Dunkerque. Holdets sprinter, Karl Patrick Lauk, vil nok finde den for hård, og efter sin skade er den nok lidt for svær for Laurenz Rex. Hos Burgos er den for hård for Mihkel Raim, Alex Molenaar, Manuel Penalver og Oscar Pelegri, men måske kan Angel Fuentes lave et resultat. Nantes vil forsøge med Emmanuel Morin, men han viste slet ikke form i Dunkerque. Hos Bike Aid er den for hård for Lucas Carstensen. Nice vil prøve med Tristan Delacroix, Paul Hennequin eller Jonathan Couanon, men det ser svært ud. Hos Kern Pharma mangler man hurtige folg, og da Roger Adria synes i en stor krise, ligner bedste bud Pau Miquel. Premier Tech vil formentlig prøve med formstærke Charles-Etienne Chretien og Francis Juneau.

OPDATERING: Den endelige startliste er kommet, og der har været en del ændringer. Arkea er uden Bouhann og McLay, mens Intermarché er uden Bystrøm. FDJ har udtaget formstærke Samuel Watson som en mand, der kan spilles offensivt ud, mens Euskaltel er uden Aristi og den skadede Martin. Bingoal har udtaget to nye kaptajner i Milan Menten og Stanislaw Aniolkowski i stedet for Lauk, og mens finalen nok er for hård for polakken, kunne belgieren gøre sig gældende. Burgos har udtaget Jesus Ezquerra, der burde kunne lave et hæderligt resultat her, samt en formsvag Jetse Bol, mens Uno-X er uden både Larsen og Johannessen. Hos Auber kommer Cardis og Delbove ikke til start, og de skal satse på Anthony Maldonado, der kan gøre det pænt. UAE er uden Ackermann og Gross og kører vel nu spurten for Oliveira, men har udtaget Mikkel Bjerg og Finn Fisher-Black til et offensivt. B&B har udtaget en meget stærk kandidat i Luca Mozzato i stedet for Boileau, og han går ind som en af favoritterne. Kern Pharma er uden Adria, men har til gengæld udtaget Kiko Galvan, der også burde kunne gå i top 10 i denne finale. Cofidis er uden Thomas, mens Lotto har er uden Campenaerts. I stedet har de udtaget Andreas Kron og Reinardt van Rensburg, der kan køre offensivt, hvis man ikke mod forventning satser hele butikken på De Lie.

***** Arnaud de Lie

**** Bryan Coquard, Alexander Kristoff

*** Jake Stewart, Amaury Capiot, Lorrenzo Manzin, Luca Mozzato, Clement Venturini

** Sandy Dujardin, Julien Simon, Baptiste Planckaert, Damien Touzé, Niccolo Bonifazio, Fernando Barcelo, Francisco Galvan, Thibault Ferasse, Milan Menten, Florian Vermeersch, Jonathan Hivert, Andreas Kron, Antonio Angulo, Thomas Boudat, Ivo Oliveira, Jesus Ezquerra

* Stanislaw Aniolkowski, Anthony Maldonado, Stan Dewulf, Samuel Watson, Anders Skaarseth, Hugo Page, Samuel Leroux, Carlos Canal, Pierre Barbier, Jason Tesson, Kristoffer Halvorsen, Mikkel Bjerg, Finn Fisher-Black, Cedric Beullens, Reinardt van Rensburg, Dimitri Claeys, Paul Lapeira, Jonathan Lastra, Søren Wærenskjold, Angel Fuentes, Emmanuel Morin, Tristan Delacroix, Charles-Etienne Chretien, Francis Juneau

Danskerne

På Lotto skal Andreas Kron støtte Arnaud de Lie, men får han chancen, kan han køre offensivt i terræn, der passer ham fint. Hos UAE skal Mikkel Bjerg formentlig støtte Ivo Oliveira, men der burde være plads til offensiv kørsel.

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Arne Marits sejr fra 2021, hvor finalen dog som nævnt var en anden.

EKSKLUSIVT: STREAM GIRO D'ITALIA TIL HALV PRIS

SE ALT OM GIROEN: FELTET.DK/GIRO