Optakt: Paris-Bourges

SE IL LOMBARDIA OG PARIS-TOURS UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Løbets rolle og historie

Siden UCI omstrukturerede kalenderen og byttede rundt på rækkefølgen af Il Lombardia og Paris-Tours, har det franske løb været det sidste store løb i Europa. Senere har nogle af de belgiske ryttere som regel været i aktion i Nationale Suitijsprijs, og et par temporyttere har holdt formen oppe frem til Chrono des Nations, og siden 2021 er den italienske kalender endda blevet forlænget med en uge, men den franske klassiker har været sæsonens sidste store løb. Det har givet løbet en speciel position, og den sene placering på kalenderen har givet mere underholdende cykelløb og flere overraskelser, end man ville se på en tilsvarende flad rute tidligere på året.

I 2017 blev de to afsluttende klassikere for første gang afviklet i samme weekend, hvor klatrerne kæmpede om hæder i Lombardiet om lørdagen, og sprinterne kastede sig ud i forsøget på at vinde en af årets største klassikere om søndagen. I 2018 vendte man tilbage til den tidligere struktur, hvor det igen var Il Lombardia, der lukkede den europæiske fest, mens sprinterne sidste store begivenhed på sportens hovedkontinent allerede fandt sted på Avenue de Grammont i Tours en uge tidligere. I 2019 var det imidlertid igen en smuk sidste uge, der rundede den europæiske sæson af i den forstand, at Il Lombardia og Paris-Tours var samlet i samme weekend, og at de lette og tunge folk gennem hele ugen kunne fordele sig mellem Nordeuropa og Italien. Noget tyder på, at modellen er kommet for at blive, for sådan var det igen i 2021 og 2022, og sådan vil det også være i 2023.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

I gamle dage, hvor Paris-Tours lå søndagen efter VM, var det let at holde gang i benene frem til den franske klassiker. Efter kalenderændringen har det imidlertid i stigende grad været nødvendigt at finde begivenheder til at holde løbsrytmen i gang, og for ryttere, der slet ikke har kørt VM, er det naturligvis endnu vigtigere. Betydningen af dette er endnu større i år, hvor VM-ruterne har været kuperede, og hvor Paris-Tours derfor har været efterårets hovedmål.

Til at holde benene i gang har man ofte brugt de mange belgiske endagsløb i september, etapeløbet og senere endagsløbet Circuit Franco-Belge/Tour de l’Eurometropole og tirsdagens Binche-Chimay-Binche. Det er imidlertid torsdagens Paris-Bourges, der af mange betragtes som den virkelige generalprøve forud for søndagens finale. Med en rute, der frem til inklusionen af grusveje i søndagsklassikeren mindede meget om weekendens, og med en placering bare tre dage tidligere har løbet i Bourges traditionelt været en nøgleindikator for, hvem der er i form forud for den store klassiker. Som et mindre løb er det klart, at man i torsdagens løb aldrig har samme formidable felt, men især for de franske sprintere har det ofte været stedet, hvor man kan pudse selvtilliden af inden efterårets sidste store løb.

Paris-Bourges er måske at betragte som lillebror, men akkurat som storebroren i Tours er det et meget gammelt løb. Det blev første gang afviklet som et amatørløb helt tilbage i 1913, men det fik en omtumlet start. Sandsynligvis som følge af krigen blev anden og tredje udgave først afviklet i henholdsvis 1917 og 1922, og efter fire udgaver i træk mellem 1922 og 1926 forsvandt det igen i kalenderen. Det vendte imidlertid tilbage efter Anden Verdenskrig i 1947, og to år senere blev det et professionelt løb. Uheldigvis forsvandt det igen efter 1957-udgaven, men siden 1971 har det med undtagelser i 1989 og coronaåret 2020 været afviklet hvert eneste år.

Det etablerede sig endda som et stort efterårsløb, og Bernard Hinault, Joop Zoetemelk, Gilbert Duclos-Lassalle og Phil Anderson var alle på podiet i løbet af 70erne og 80erne. Vinderlisten i 80erne og 90erne inkluderer Stephen Roche, Sean Kelly, Laurent Jalabert og Andrei Tchmil, men som det er tilfældet for Paris-Tours, har det i de senere år tabt lidt af sine status. Ikke desto mindre er det stadig en af mulighederne for sprinterne til at teste formen forud for storebroren i Tours, og topsprintere som André Greipel, Nacer Bouhanni, Arnaud Demare, John Degenkolb, Giacomo Nizzolo og Sam Bennett har alle været på podiet i de senere år. Fra 1993 til 2008 var løbet også en del af Coupe de France-kalenderen, men det er ikke længere tilfældet.

I 2016 år betød den sene placering af VM, at løbet fik et gevaldigt boost, og det tiltrak igen adskillige topnavne efter en lidt svær periode. Uheldigvis tabte løbet med vores tilbagevenden til normaltilstanden det hele igen, og modsat Paris-Tours, der fortsat tiltrak et flot felt, va løbet desværre et meget fransk foretagende, også i højere grad end tidligere. For første gang i mange år var der i 2018 således ikke ét eneste udenlandsk WorldTour-hold, der anså løbet som en god test forud for weekenden, og det mønster gentog sig i 2019.

Heldigvis betød flytningen af Paris-Roubaix, at flere ryttere i 2021 havde Paris-Tours som et mål, og det boostede feltet med deltagelse af hele tre udenlandske WorldTour-hold og således i alt seks hold fra den fineste division. Heldigvis fortsatte den gode udvikling i 2022, hvor pointkampen tiltrak Lotto, EF, Israel-PT og BikeExchange, og da det også er lykkedes at få Ineos, Intermarché, Bora, Trek og UAE til start i et felt, der naturligvis også talte de tre franske hold, var der pludselig hele 12 WorldTour-hold til start i den suverænt stærkest besatte udgave i nogen tid. Heldigvis var det ikke et engangstilfælde, for selvom man i 2023 kun når op på 9 WorldTour-hold er der stadig tale om en markant forbedring.

Som Paris-Tours afvikles Paris-Bourges i en flad del af Frankrig, og derfor er det en sag for sprinterne. Som i den større klassiker er der imidlertid også i Bourges en overraskende stor tendens til uventede udfald. På denne tid af året er rytterne trætte og løbene derfor mindre kontrollerede. Det har gjort det muligt for aggressive ryttere at snyde sprinterne, som Valentin Madouas gjorde det i 2018, Florian Vachon gjorde det i 2012, og Mathew Hayman gjorde det i 2011. Samtidig kan vinden ofte spille en afgørende rolle, og selvom det er endt i en spurt, har løbet ofte været ganske selektivt.

Sådan var det dog ikke i den seneste udgave i 2022, hvor et felt på ca. 100 mand nåede Bourges. Her fortsatte Jasper Philipsen sin vilde sæsonafslutning ved at sejre foran Arnaud Demare og Bryan Coquard, der begge blev snydt for en stor sejr på hjemmebane. Philipsen rejser imidlertid til Tyrkiet for at starte Tour of Turkey på søndag, og derfor forsvarer han ikke titlen. Det åbner til gengæld døren for både Demare og Coquard, der begge jagter den sejr, der var tæt på for et år siden.

SE IL LOMBARDIA OG PARIS-TOURS UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

Ruten

Som mange andre gamle løb forbinder Paris-Bourges ikke længere de to byer, der udgør dens navn. Nu om dage er distancerne i cykelsport meget kortere end tidligere, og det gør det ofte umuligt at fastholde en rute, der lever op til løbets navn. Derfor er det længe siden, at Paris-Bourges faktisk er startet i Paris, og i dag tager man i stedet udgangspunkt i Gien, hvorfor løbets officielle navn nu er Paris-Gien-Bourges.

Efter fire udgaver med en næsten helt uforandret rute foretog man til 2021-udgaven en helt marginal justering i løbets første tredjedel, men i alt væsentligt var det samme løb, som vi har set siden 2016. Sådan var det også i 2022, hvor der var tale om et totalt genbrug af den rute, der blev brugt i 2021, og sådan bliver det næsten også i 2023, hvor man dog ændrer på selve finalen, der bliver betydeligt mere teknisk end tidligere

I alt skal der køres 193,3 km fra Gien til Bourges. Fra starten bevæger man sig mod sydøst igennem fladt terræn, inden man slår en lille sløjfe mod vest for at komme frem til byen Vailly-sur-Sauldre, der nås efter 56,6 km. Her kører man en omgang på 34,6 km lang rundstrækning i området vest for byen, og det er her ruteændringen fra i 2021 indtræffer, idet rundstrækningen er modificeret lidt i forhold til det, vi har set i tidligere. Efter omgangen fortsætter man rejsen mod Bourges ved at køre mod sydøst frem mod den større by Sancerre. Undervejs skal man over dagens første to mindre stigninger Cote de Jars (1,5 km, 6,6%) og Graveron (1,2 km, 9,1%) efter hhv. 102,9 og 128,0 km.

Fra Sancerre fortsætter man igen mod vest op over en ikke-kategoriseret stigning, Cote de Bué (2,3 km, 5,7%) med top efter 142,0 km og dagens sidste stigning, Cote de la Chapelotte (3,0 km, 4,9%), der har top med 40,5 km igen. Herefter går det mod sydvest igennem let faldende terræn frem til Bourges, idet man dog efter 160,5 km skal over en lille bakke (900 km, 5,3%), inden det atter falder ned mod målbyen, som rammes med 4 km igen.

En lang, lige boulevard leder frem til byens centrum, hvor man ændrer finalen i forhold til sidste år, så den bliver betydeligt mere teknisk. Således drejer man kort efter 2 km-mærket skarpt til højre, og derefter følger hurtigt efter hinanden to skarpe sving. Dernæst er der to bløde sving omkring den røde flamme og endnu et blødt sving med 700 m igen. Med 500 m igen drejer man skarpt, og slutteligt drejer man i en rundkørsel bare 350 m fra stregen. De sidste 2 km er let faldende, den sidste kilometer med 0,3% i snit.

Løbet byder på i alt 2002 højdemeter, hvilket er stort set det samme som i de foregående tre udgaver.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Overraskelsernes schweiziske holdeplads

SE IL LOMBARDIA OG PARIS-TOURS UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Som sagt har vinden ofte spillet en helt afgørende rolle i både Paris-Bourges og Paris-Tours, men hvis nogen havde drømt om sidevindsdrama i 2022, bliver de skuffede. Den vind, vi har set i de seneste dages sprinterløb, vil være helt fraværende på en torsdag, der ganske vist vil være mest skyet med kun lidt sol, men også lun med en temperatur, der vil stige fra 18 til 21 grader. Der vil være næsten vindstille med bare en svag til let vind (6-8 km/t) fra øst og østnordøst. Det giver - bortset fra den kringlede fase midtvejs - primært forskellige former for sidevind. Der vil være sidemedvind på den lange, lige vej ind til Bourges, hvor man i den kringlede afslutning får vind fra alle retninger. Med 1000 m igen får man med- og sidemedvind, indtil man får sidemodvind over de sidste 350 m.

Favoritterne

Paris-Bourges har ry for at være et typisk sprinterløb, men som sagt er det ikke altid, at det er helt så enkelt, som ruten antyder. Som i Paris-Tours kan kombinationen af vind, stigninger og træthed gøre løbet meget hårdere end ventet. Finalen er dog fladere end i Tours - også inden sidstnævnte klassiker blev forvandlet til et grusvejsløb og var kendt som en sprinterklassiker - og derfor er det stadig vanskeligere at snyde sprinterne, men ikke sjældent har det været et ganske lille felt, der har spurtet om sejren i Bourges. I 2019 var der således kun ca. 60 mand tilbage, og så sent som i 2018 viste en uhyre formstærk Valentin Madouas, at overraskelser stadig er mulige.

Den bestemmende faktor er som regel vinden, men det ser ud til at 2023-udgaven bliver en af de meget lette. Nok vil den sensommerlige varme med temperaturer på 30 grader ved weekendens franske løb forsvinde, men der venter en flot torsdag med kun svag vind. Det vil end ikke skabe nervøsitet, selvom der vil være sidevind det meste af dagen. Nej, denne gang skal løbet ikke gøres hårdt af vejret, men af holdene.

Heller ikke her ser det for opløftende ud for de ryttere, der måtte ønske sig et hårdt løb. Igen i år har den gamle klassiker nemlig fået en lille renæssance med det suverænt stærkeste felt i nyere tid - kun overgået af sidste års udgave - men det har den følge, at sprinterfeltet er stærkere. Således må man formode, at Bora, Arkea, Trek og UAE alle vil være klar til at kontrollere, og så ligner det en svær opgave at undgå en spurt.

Det betyder ikke, at der ikke kan ske noget. Mads Pedersen vil jo som regel gerne have et hårdt løb, og man ville ikke blive overrasket, hvis han kunne finde på at angribe på bakkerne. I lyset a det gode vejr vil det dog næppe føre til noget, og snarere skal vi forvente, at Trek måske vil forsøge at gøre det hårdt. Alpecin er til gengæld til start uden topsprintere, og de skal derfor nok finde på noget. Det vil også undre, hvis ikke Victor Campenaerts angriber før eller siden, da Arnaud De Lie også skal bruge et hårdt løb. Det er bare svært at tro, at det kan forhindre en spurt, når vejret er så godt, og sprinterfeltet så stærkt. I de seneste to udgaver har vi haft ca. 100 mand med hjem, og det bliver næppe færre denne gang.

Læs også

Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

Selve spurten plejer ganske enkel, men den eneste væsentlige ændring på årets rute er, at den nu er blevet helt enormt kringlet. Nu er der over de sidste 2 km sving i tide og utide, og selvom flere af dem er bløde, og vejene generelt er brede, er det meget svært at bevæge sig frem. Opløbsstrækningen er også kun 350 m lang, og det taler for, at det er en spurt, der mest af alt afgøres af positionering og kun i begrænset omfang af fart.

Sprinterfeltet er stærkt, men i år mangler den absolutte sprinterelite. Det gør det til en ganske åben spurt, men jeg lugter dansk sejr. Vi så til EM, at Mads Pedersen måske ikke har sin VM-form længere, men både i Münster og ved EM viste han, at han stadig må betegnes som brølstærk. Det får han dog ikke megen glæde af i dette lidt lettere sprinterløb. Til gengæld får han glæde af noget andet, nemlig et eminent tog. Det er første gang i lang, lang tid, at de samler hele banden med Alex Kirsch, Edward Theuns og Jasper Stuyven, der i den formation er et af verdens allerbedste lead-outs. Det er en gave i denne kringlede finale, hvor Pedersen også selv vil være som en fisk i vandet. På fart er han måske ikke entydigt den hurtigste i dette felt, men når vi har et felt uden de absolutte supersprintere, er der meget få, der kan slå ham på ren fart. Kombinerer man det med hans supertog, tror jeg, at han runder sæsonen af med at vinde sit allersidste løb. Jeg har haft en lille overvejelse, om holdet kunne finde på at køre for formstærke Edward Theuns, der var så tæt på i Vueltaen og med så godt et tog kan vinde i den kringlede finale. Det vil dog undre mig, hvis det ender sådan.

Den værste rival må være Bora. De kommer med et ligeledes fremragende tog md Shane Archbold, Ryan Mullen, Danny van Poppel, Jordi Meeus og Sam Bennett, men hvem kører de for? Normalt er Bennett øverst i hierarkiet, men sådan er det ikke entydigt længere. Spørgsmålet er så, om de kører for manden, der bliver på holdet, eller for manden, der efter lang og tro tjeneste kan få en smuk afskedsgave. Det kan gå begge veje i et løb, de begge har vundet, men jeg vil næsten tro, at de går med Bennett. Han er trods alt opfostret på holdet, og afskeden vil være smuk. Spørgsmålet er så, om formen rækker, for han meldte om så dårlige ben i England, at de flere gange endte med at køre for Van Poppel. Løbet her er let, og med den fart, han senest viste i Polen, kan han også godt vinde i dette felt, og det kan han naturligvis særligt, fordi toget med særligt Van Poppel som sidste mand, er det eneste, der for alvor kan matche Treks. Melder han om dårlige ben, så de i stedet går med Meeus, er det ham, der har supertoget. Med sin sejr i Paris har han bevist, at farten rækker hele vejen, men vi har også i Luxembourg og Münster set, at også han er ved at være lidt træt. Netop fordi de begge er formsvage, kan man ikke udelukke, at de kører for formstærke Van Poppel, der jo vandt i England, men det vil i dette lette løb være overraskende.

UAE kommer med både Pascal Ackermann, Sebastian Molano og Alvaro Hodeg, og de skal derfor også bestemme sig for, hvem de skal køre for. Da der ikke er lys for enden af tunnelen for Hodeg, vil det undre mig, hvis det er ham, der får chancen - det er heller ikke sikkert, han klarer bakkerne - og så skal de også vælge mellem manden, der kan få en afskedsgave, og manden, der bliver på holdet. Ackermann er efter sin pause udgået af sine to seneste løb, og han ligner derfor en mand, der mentalt har trukket stikket. Derfor tror jeg, at de satser på Molano, der i år også har været klart den hurtigste af de to. Begge har dog farten til at vinde i dette felt, og alt vil handle om positionering. Her har de en gave i Matteo Trentin, der er en sublim lead-out man, og toget ser ganske stærkt ud. Det bekymrer mig bare, at Hodeg og Ackermann kan falde fra på bakkerne, og sker det, skal Molano nok trods Trentin have lidt held i positionskampen.

I søndags fik Arnaud Demare endelig sin sejr for Arkea, og selvom modstanden var begrænset, lignede han en mand, der endelig er ved at finde formen. Det plejer den dobbelte vinder i Tours også at gøre i oktober, og selvom har spurtet skuffende i år, har han helt sikkert farten til at vinde i dette felt. Også for ham bestemmes alt af positioneringen i en kringlet finale, der normalt ikke er hans kop te, men toget med Donavan Grondin, Clement Russo, Luca Mozzato og ikke mindst Dan McLay ser godt ud. Desværre synes de ikke så stærke som Bora og Trek, og derfor skal han nok bruge lidt held, hvis han skal sidde så godt, at han kan vinde.

Arnaud De Lie har i sidste øjeblik besluttet sig for at køre løbet, og trods tirsdagens nederlag ommer han jo til løbet som den mest formstærke rytter. Desværre er det for ham en katastrofe, at finalen er blevet så kringlet. Så sent som i Binche kostede hans positionering ham sejren, og det kunne også være sket i søndags, hvis ikke han havde været så overlegen. Vi så i forvejen i Renewi, at han i disse flade spurter ikke kan matche de sande supersprintere. De er heller ikke til start i dette løb, men han har ikke en overlegen fart i dette felt. Han kommer til løbet med et tog, der ganske vist tæller folk som Pascal Eenkhoorn, Jarne Van De Paar, Milan Menten og Cedric Beullens, men det er en helt uprøvet formation. I denne finale vinder han ikke, hvis ikke han sidder helt fremme, uanset hvor stærk han er, og derfor synes jeg, at det ligner en svær opgave - akkurat som vi så det sidste år, hvor han i den ellers ret enkle finale sad alt for langt tilbage.

Paul Penhoët måtte se sig slået i søndags og jagter nu revanche i et betydeligt stærkere felt. Dette løb er for let til, at han kan matche de allerhurtigste, men han har et ganske stærkt våben i et tog, der med Lewis Askey, Fabian Lienhard, Laurence Pithie og Bram Welten ligner et af de allerstærkeste. De mangler dog den rutine, man finder på Bora og Trek, og jeg tvivler på, at de kan køre franskmanden hjem fra spids. Det gør det svært at vinde, men han har en vis sandsynlighed for at sidde så godt, at han kan være med helt fremme. Vi har også set, at Pithie har spurtet en del på det sidste, men det har han ikke gjort, når Penhoët har været med, og da han også styrtede i søndags, sker det næppe denne gang.

Total kommer med et tog, der ser ganske potent ud. Til gengæld så deres sprinter, Jason Tesson, meget formsvag ud i søndags, og han kunne godt ryge af på bakkerne. I dette lette løb bør han dog komme med hjem, og så kan han glæde sig over et tog, der med Julien Simon, Emilien Jeanniere, Lorrenzo Manzin, Edvald Boasson Hagen og Geoffrey Soupe ser ud til at kunne blande sig med de bedste. Tesson har til gengæld ikke vist samme lovende fart som sidste år, men han så ikke helt skidt ud i spurten i Isbergues. Falder han fra, vil jeg tro, at de kører for Jeanniere, der gjorde det pænt i Tyskland.

Alpecin giver en chance til unge Henri Uhlig, der aldrig har spurtet i så stærkt et felt. Han har til gengæld vundet spurter på lavere niveau og fik også en fin 4. plads i Sibiu Tour, men i dette felt er han næppe den allerhurtigste. Til gengæld har han et tog, der med Maurice Ballerstedt, Dries De Bondt, Søren Kragh, Ramon Sinkeldam og Jonas Rickaert ikke er meget ringere end de allerbedste. Det kan sagtens føre til et topresultat i denne tekniske afslutning.

Læs også

Lidl-Trek trodser styrt og vinder i dramatisk Vuelta-åbning

Arne Marit har virkelig imponeret mig med sin holdbarhed i sine to seneste løb. Den får han bare ikke glæde af her, hvor han skal vise sin fart. Den har faktisk også set ganske hæderlig ud, og han har også positioneret sig på et fornuftigt niveau. Her har han også et tog, der med Laurenz Rex, Hugo Page og Adrien Petit heller ikke ser helt skidt ud. De er bare ikke de stærkeste, og da Marit heller ikke er den hurtigste, vinder han næppe.

Den kringlede finale er bestemt ikke en gave for Bryan Coquard. Selvom det faktisk er gået ret godt på det sidste, har positionering aldrig været hans spidskompetence. I forvejen ved vi, at han i et felt som dette mangler den sidste fart i en flad spurt. Det største problem er dog hans tog med Eddy Finé og Piet Allegaert, der i dette felt virker sølle. Flere gange har han siddet pænt alligevel, men det er svært at se ham sidde bedre end alle de folk, der er hurtigere.

En rytter, der også rammes hårdt af den tekniske finale, er Marc Sarreau. I år har han misset top 10 langt de fleste gange, fordi det kniber så meget med positioneringen. Til gengæld har han genfundet noget fart med sin sejr i Poitou-Charentes, og denne gang ser hans tog med Pierre Gautherat, Dorian Godon og ikke mindst Oliver Naesen stærkt ud. Det er bare ikke på niveau med de bedste tog, og derfor er det svært at se ham vinde. Hans afbud i søndags, hvor vi aldrig fik en forklaring, skaber også usikkerhed om eventuel sygdom, og da han er blevet meget tung, kan han falde fra undervejs. I givet fald vil de køre for Gautherat, men han kommer ikke langt i dette felt.

Uno-X giver en sjælden chance til Stian Fredheim, der i de mange lead-outs, han har kørt, har lignet en mand med en pæn fart. Han har dog ikke megen rutine i at spurte på dette niveau, og desværre tæller hans tog kun for alvor Rasmus Tiller. Det er nok desværre for lidt i dette felt, men sidder han rigtigt, så vi i England, at han godt kan begå sig.

Endelig er der Auber. De kommer med Rudy Barbier, der dog er blevet taget af de seneste to startlister. Vi har set, at han stadig kan begå sig i et felt som dette, men han er i dag helt uden holdbarhed, og har han tillige været syg, kommer han næppe med hjem. Lykkes det, har han dog en god lead-out man i Romain Cardis, der dog nok ender med at spurte selv. Han har ikke megen støtte, men som vi senest så i Poitou-Charentes klarer han sig stadig ret godt i positionskampen. Jeg ved dog ikke, hvorfor han smed fem minutter i søndags, hvilket kan skabe lidt bekymring.

Jeg har ikke megen tiltro til de øvrige hold. Flanders satser på Vito Braet, men han har ikke imponeret i denne sæsonhalvdel. Euskaltel skal forsøge med unge Andoni Lopez De Abetxuko og sikkert også med Gotzon Martin, men de kommer ikke langt i dette felt. Kern Pharma vil prøve med Alex Jaime eller Kiko Galvan, der dog heller ikke kommer langt i dette felt. Nice skal prøve med Jonathan Couanon, Paul Hennequin eller måske Jean-Louis Le Ny, mens Roubaix skal forsøge sig med Jeremy Leveau og Thomas Boudat, der gjorde det hæderligt i søndags, men i dette stærkere felt får det svært. Nantes er uden deres sprintere og kan derfor give chancen til deres normale lead-out man, Rasmus Søjberg Pedersen.

BEMÆRK: Som altid på denne årstid skal vi vente os et hav af ændringer. Jeg opdaterer startlisten onsdag aften, når den endelige version er kendt.

OPDATERING: Netop som jeg har færdiggjort denne optakt, har ProCyclingStats fjernet Mads Pedersen fra deres startliste. Jeg har lidt efter en kilde til informationen om, at han ikke kører løbet, men har intet kunne finde. Onsdag vil jeg opdatere optakten, hvis det bekræftes, at han ikke stiller til start.

OPDATERING 2: Mads Pedersens afbud skulle være god nok. Det ændrer ikke på, at Trek stadig har et af de bedste tog. Det står fortsat mellem dem og Bora, men balancen tipper nu nok til fordel for tyskerne, der også har to hurtigere folk. Så er spørgsmålet jo, om de kører for Bennett eller Meeus som beskrevet ovenfor. Trek må nu køre for Theuns, der med sine gode spurter fra Vueltaen og dette supertog stadig må regnes som en af topfavoritterne i en finale, der mest af handler om positionering.

Læs også

To dobbelt-sejre til ColoQuick i weekenden

OPDATERING 3: Den endelige startliste er kommet, og der har som ventet været mange ændringer. Vigtigst er et afbud fra Sam Bennett, hvormed det er sikkert, at Bora kører for Meeus. De er også uden Archbold, og jeg tror derfor, at Trek har det bedste tog. Boras tog er dog stadig et af de to stærkeste, og med jeg vil forvente, at Meeus kan slå Theuns på fart, hvorfor han bliver min favorit. De Lies svage tog svækkes markant med tabet af Menten, Van De Paar og Eenkhoorn, mens Barbier som ventet har meldt afbud. Penhöets stærke tog styrkes yderligere af udtagelsen af Sam Watson, og Bryan Coquard står nu bedre med deltagelsen af Davide Cimolai og Alexis Renard, selvom han vil savne Allegaert. Uhligs meget stærkt og svækkes af tabet af Sinkeldam. Endelig er der også afbud fra Galvan, Gautherat og Søjberg, mens Nice har Tristan Delacroix som et alternativ til en spurt,

***** Jordi Meeus

**** Edward Theuns, Sebastian Molano

*** Arnaud Demare, Arnaud De Lie, Pascal Ackermann, Paul Penhoët, Danny van Poppel

** Jason Tesson, Arne Marit, Henri Uhlig, Bryan Coquard, Marc Sarreau, Emilien Jeanniere, Stian Fredheim, Romain Cardis, Vito Braet

* Alvaro Hodeg, Laurence Pithie, Gotzon Martin, Andoni Lopez De Abetxuko, Jeremy Leveau, Thomas Boudat, Alex Jaime, Luca Mozzato, Hugo Page, Jasper Stuyven, Dan McLay, Matteo Trentin, Jonas Rickaert, Bram Welten, Geoffrey Soupe, Davide Cimolai, Alexis Renard, Samuel Watson, Lorrenzo Manzin, Rasmus Tiller, Edvald Boasson Hagen, Adrien Petit, Oliver Naesen, Cedric Beullens, Paul Hennequin, Jonathan Couanon, Tristan Delacoix, Jean-Louis Le Ny, Xabier Berasategi, Ward Vanhoof

Danskerne

På Alpecin skal Søren Kragh formentlig angribe på bakkerne, men ellers køre lead-out for Henri Uhlig. På UAE skal Mikkel Bjerg støtte Sebastian Molano eller Pascal Ackermann, og på Uno-X skal Carl-Frederik Bevort og William Blume støtte Stian Fredheim.

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Jasper Philipsens sejr fra 2022, Jordi Meeus’ sejr fra 2021, Marc Sarreaus sejr fra 2019, Valentin Madouas’ sejr fra 2018, Rudy Barbiers fra 2017 og Sam Bennetts sejr fra 2016.

SE IL LOMBARDIA OG PARIS-TOURS UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE