Optakt: Elfsteden Race

SE ELFSTEDEN RACE UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Løbets rolle og historie

Mens foråret tilbyder en blanding af etape- og endagsløb, og første del af sommeren udelukkende handler om etapeløb, er anden halvdel af sæsonen for endagsryttere. Efter Tour de France er Vuelta a Espana det eneste store løb for grand tour- og etapeløbsspecialister, mens sensommeren og efteråret omvendt er fyldt med endagsløb i mange dele af Europa. Højdepunktet er Il Lombardia, og derudover tilbyder Clasica San Sebastian, BEMER Cyclassics, Bretagne Classic og de canadiske løb normalt også vigtige WorldTour-point. Listen inkluderer tillige historiske løb som Brussels Cyling Classic, som dog nu er flyttet til juni, Paris-Tours, Giro dell’Emilia, Tre Valli Varesine og Milano-Torino, der nu er flyttet til marts, og kalenderen byder på meget alsidigt terræn med muligheder for sprintere, klassikerspecialister og endda klatrere.

I tillæg til de større løb er der mange mindre begivenheder. De to store klassikernationer, Belgien og Italien, har traditionelt haft en ekstremt righoldig kalender af mindre semiklassikere, men i dag er mange af de italienske løb forsvundet, hvis man ser bort fra deres intense sæsonafslutning. Det forholder sig anderledes i Belgien, hvor den økonomiske krise har været knap så hård, og det meste af det fascinerende belgiske efterårsprogram er intakt. Derudover byder også Frankrig på enkelte løb, naturligvis med Paris-Tours som det store højdepunkt, mens der også er en afstikker til Tyskland i forbindelse med sprinterløbet Münsterland Giro.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

I 2023 melder et nyt land sig på banen. Det er ikke mange professionelle løb, der afvikles i Holland, selvom landet er kendt som en af de største cykelnationer. Amstel Gold Race er det store flagskib, ligesom WorldTouren også kommer forbi i forbindelse med nogle af etaperne i Renewi Tour, men derudover må cykelpublikummet affinde sig med kun at få besøg af WorldTour-hold i forbindelse med etapeløbet ZLM Tour og endagsløbene Volta Limburg Classic og Veenendaal-Veenendaal. Der har ellers også været flere andre løb, men de er alle forsvundet igen.

Et af disse løb var Ronde van Zeeland, der faktisk var en gammel begivenhed med rødder helt tilbage til 1959. I 2008 blev det endda til et tre dage langt etapeløb, men senere kom løbet i en overlevelseskamp. Det blev reduceret til et etapeløb, og et sidste forsøg på at redde det kom i 2017, hvor det skiftede navn til Tacx Pro Classic og fandt en ny placering som et af sæsonens allersidste løb i forbindelse med den oktoberblok, der ellers primært holder til i Belgien og Italien. Desværre blev det en kort fornøjelse, for efter Dylan Groenewegens sejr i 2019 overlevede løbet aldrig coronakrisen.

Nu får det imidlertid en afløser. Holland er ikke blot cykelgalt. Det er også skøjtegalt, og i Friesland-regionen afvikles et berømt skøjteløb, der besøger alle de 11 byer i regionen. Området er samtidig kendt for at have et af Europas bedste netværk af cykelruter, og det ønskede organisationen Visit Friesland at promovere. Midlet var et nyt professionelt cykelløb, der som skøjteløbet skulle besøge alle regionens 11 byer.

Startskuddet lød i 2022, hvor løbet for første gang blev afviklet. Det skete kun som et 1.2-løb og dermed uden deltagelse af WorldTour-hold, men tilsyneladende er det en begivenhed med vokseværk. I 2023 er løbet nemlig allerede steget i graderne til 1.1-niveuet, og det betyder, at de bedste hold nu også kan deltage. De har endda også taget flot imod initiativet, og løbet kan til den første sæson på højere niveau præsentere hele fem af de bedste mandskaber, nemlig det lokale Jumbo samt Jayco, Intermarché, Alpecin og DSM.

Løbet leder dog stadig efter sin placering på kalenderen. I første omgang blev det afviklet i marts, men vil man have de store hold til start, er den travle forårsmåned ikke ideel. I stedet overtager man nu den gamle ide fra Tacx Pro Classic, hvorfor løbet i hvert fald i 2023 afvikles som et af sæsonens allersidste løb i forbindelse med efterårets store endagsblok. Her falder det naturligt ind som et ekstra element i den nordeuropæiske serie for de lidt tungere ryttere, som ellers bruger disse uger i Belgien og Frankrig med den omtalte afstikker til Tyskland.

Det er en helt naturlig placering. Holland er som bekendt med undtagelse af Limburg-provinsen pandekageflad, og det gælder også Friesland. Derfor er det uundgåeligt, at det nye løb bliver et af UCI-kalenderens allerfladeste. Det lægger i den grad op til, at det skal give de helt rene sprintere en ekstra chance i tillæg til det flade sprinterløb i Münster, og det kan ses som en passende kompensation for, at Paris-Tours nu ikke længere er et klassisk sprintershow. Friesland ligger imidlertid også ud til den hollandske kyst, og derfor kan arrangørerne drømme om, at det forudsigelige sprinteropgør erstattes af det sidevindsdrama, man af og til ser i hollandske løb.

Sådan gik det faktisk ved den første udgave i 2022, hvor man altså kørte i marts. Her eksploderede feltet til atomer, og det endte som et udskilningsløb. Fra den lille gruppe af overlevende lykkedes det Elmar Reinders at køre væk sammen med Mick van Dijke, der i dagens anledning var udlånt til Jumbos udviklingshold, og herefter lykkedes det for Riwals hollænder at vinde spurten og dermed tage en stor sejr til det danske hold, inden Timo de Jong 10 sekunder senere sikrede sig 3. pladsen med et sent soloangreb fra resten af gruppen. Reinders vender tilbage for at forsvare titlen, men nu som Jayco-rytter, og også De Jong er med igen, men da Van Dijke skipper løbet, bliver der ikke deltagelse af hele det seneste podium.

SE ELFSTEDEN RACE UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Ruten

Et nyt løb kan fra start fastlægge sin egen identitet, men det har nu været helt givet, hvordan den skal være for Elfsteden Race. Når løbet afvikles i den helt flade Friesland-provins, giver det sig selv, at der altid vil være tale om et fladbaneræs. Til gengæld ligger regionen også ud til den potentielt blæsende hollandske kyst, og derfor har det været oplagt at designe et løb, der kommer ud til vandet og har en del retningsskift, så eventuelle chancer for sidevindskørsel kan maksimeres. Den strategi falder fint i tråd med princippet om, at løbet som nævnt ovenfor skal besøge alle de 11 byer i Friesland.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

Den model blev benyttet ved den første udgave i 2022, hvor løbet altså blev afviklet som 1.2-løb, og man var tilsyneladende begejstrede for det design, man kom frem til. I hvert fald genbruger man i 2023 stort set samme rute, idet man kun modificerer ganske let på indløbet til målbyen, så distancen forøges fra 199,2 km til 204,8 km.

Løbet har centrum i byen Leeuwarden, hvor der er både start og mål. Som sagt skal der køres 204,8 m, og man lægger ud med at køre ad en lige vej mod øst igennem det hollandske fladland. Nu snor man sig kortvarigt mod nord frem til byen Dokkum, som nås efter 26,5 km og er det nordligste punkt. Nu snor man sig mod sydvest, inden en helt lige vej leder mod vest ud til kysten, som efter 72,0 km nås i byen Harlingen.

Herfra kører man kortvarigt mod syd ned langs havet, men hurtigt sætter man kursen mod sydøst for at køre ind til byen Bolsward, der nås efter 97,4 km. Her drejer man mod sydvest for igen at køre ud til kysten, som nås efter 116,0 km. Nu snor man sig mod syd ned ad kystvejen, indtil man efter 120,3 km kortvarigt forlader vandt ved at køre mod først syd og siden vest, inden man efter 125,2 km atter når kysten i byen Stavoren. Herfra går det mod sydøst ad kystvejen ned til løbets sydligste punkt.

Her forlader man definitivt havet, når man sætter kursen mod nordøst, og herefter snor man sig i en nordøstlig retning. Nu zigzagger man sig mod nordvest, nord, vest, nord og nordøst frem til den store by Sneek, hvo ma efter 175,9 km passerer tværs gennem centrum. Herfra zigzagger man sig mod nordøst igennem fladlandet, indtil man efter 192,1 km kortvarigt kører mod øst, for til slut at køre ad en lige vej mod nord ind til målbyen. Her kører man mod vest uden om centrum, inden det går mod nord frem til målet i den vestlige udkant, hvor også det berømte skøjteløb slutter.

Finalen er naturligvis helt flad og ganske kringlet. Det går ad en lige vej frem til en skarp kurve med 2700 m igen, hvorefter man drejer i en rundkørsel med 1500 m igen. Dernæst går det til højre med 1200 m igen, inden man med 1100 m igen skal igennem en rundkørsel. Med 700 m igen kører man over en bro, hvorefter sidste udfordring er et sving i en rundkørsel bare 300 m fra stregen.

Løbet byder trods den lange distance på bare 167 højdemeter.

Læs også

Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

SE ELFSTEDEN RACE UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

Vejret

Ved ethvert løb i det hollandske fladland betyder vejrudsigten alt, og det gælder også for dette løb. Her er der dårligt nyt for alle, der vil have et let løb, for tirsdagens blæsevejr fortsætter. Der vil kun være lidt sol først på dagen, hvorefter det vil være overskyet, og temperaturen i målbyen vil være stabil på 16-17 grader. Vigtigst er det, at det vil være blæsende med en kraftig vind, der i målbyen vil tiltage fra en styrke på 24 km/t til 30 km/t, men ude ved kysten vil den nå styrker på hele 35-37 km/t. Den vil komme fra vestsydvest, hvilket giver mod- og sidemodvind ud til kysten, hvorefter der vil være forskellige former for sidevind ned langs havet. Med ca. 70 km igen får man medvind, men med 48 km igen får man atter sidevind. Med 33 km igen får man medvind, og derefter vil der være med- og sidemedvind på det sidste stykke tilbage til målbyen. Her får man kortvarigt modvind, men over de sidste 2700 m får man sidevind, dog med modvind mellem svingene med 1500 m og 1200 m igen.

Favoritterne

Et nyt løb betyder jo som regel usikkerhed om, hvad vi skal forvente, men den slags bekymringer har vi ikke til dette løb. Det er nemlig ganske enkelt for langt de fleste løb i Holland, hvor det som bekendt næsten overalt er pandekagefladt. Enten ender det i en massespurt, eller også får vi det store sidevindsdrama.

Da løbet sidste år gjorde debut som et 1.2-løb uden WorldTour-hold, fik vi sidevindsdramaet og en solosejr til Elmar Reinders. Noget tyder på, at vi får samme drama denne gang. Den voldsomme vind, vi havde til tirsdagens løb i Münster, er nemlig endda taget til frem mod onsdagens løb, hvor vi samtidig har bevæget os helt ud til kysten. Her taler vi om vindstyrker i underkanten af 40 km/t, og det er altså voldsomt - også betydeligt voldsommere, end vi så det i dagens tyske løb.

Ned langs kysten vil der endda være sidevind det meste af tiden, og da det plejer at være ret åbent i Holland - sidste år splittedes det jo på næsten samme rute - har jeg svært ved at tro, at vi ikke får en gentagelse af dagens begivenheder, dog denne gang uden regn. Det indledende stykke i modvind vil være rasende kedsommeligt og langsom, men når de rammer kysten, vil helvede formentlig bryde løs. Her vil jeg forvente, at feltet splittes til atomer, og i et felt med så få stærke hold har jeg svært ved at tro, at det bliver samlet igen.

Selv hvis det sker, kommer der som beskrevet ovenfor sidevindsstykker senere i løbet, hvor det kan splittes igen, og med medvind resten af vejen bør disse splittelser holde hele vejen, også fordi alle vil være kvæstede til den tid. Mest tror jeg dog på tidlig splittelse i en lille gruppe, der så vil holde sig fri, når de bevæger sig tilbage til målbyen, og derfor forventer jeg, at dramaet kommer i starten, hvorefter der vil gå stilstand i den, indtil vi når de allersidste kilometer, akkurat som vi så det i dag.

Et sidevindsdrama kan afgøres på to måder. Det kan ende i en spurt i en lille gruppe, men som Per Strand Hagenes så fint viste i dag, kan man også snige sig væk i en taktisk finale. I sidevindsløb er sprinterne derfor altid favoritter, men man behøver ikke være spurtstærk for at vinde. Som vi så i dag, er det dog en fordel af være på et hold med overtal - og ender det i en spurt, handler det om friskhed efter et hårdt løb og ikke klassisk fart og positionering.

Samtidig er der en væsentlig forskel til dagens løb. Feltet er noget svagere med betydeligt færre stærke hold. Det øger chancen for, at de store hold vil være med i front, og derfor behøver man ikke nødvendigvis at være sidevindskonge for at overleve.

Jeg prøver at gå med Jasper Philipsen . At vinderen af sidevindsræset i De Panne, missede ud i dag, bekræfter, at han ikke er på toppen efter sin sygdom, men nu har han fået en dag i benene. Han så bestemt heller ikke ud til at være dårligt kørende, og i dette svagere felt vil det også være lettere at sidde på første vifte. Alpecin ser også stærke ud, og vi ved, at Philipsen lige nu er verdens hurtigste mand. Det gælder også efter et hårdt løb, som han viste, da han slog Olav Kooij i De Panne, men om det gælder efter sygdom, ved vi ikke. Med den form og fart, han har vist i optakten, vil jeg dog forvente, at han kan gøre det færdigt. Som vi så i dag, kan vi også forvente os at Edward Planckaert fremme, og normalt er Ramon Sinkeldam også sidevindsstærk. Også Lionel Taminiaux vil med sin superform formentlig være med i front, og de kan alle komme i spil i det taktiske spil, selvom de nok vil køre defensivt for en spurt. Til gengæld kan de spurte selv, hvis Philipsen ikke er med, og Taminiaux har både formen og farten til at vinde.

Læs også

Formstærk franskmand sejrer efter dansk fremstød - Ineos-profil vinder samlet

Grundet Philipsens sygdom pegede jeg på Olav Kooij til dagens løb. Det burde jeg jo derfor egentlig også gøre denne gang, men han skuffede virkelig fælt ved ikke at sidde med i front. Som vi så i De Panne, er han dog meget sidevindsstærk, og i dette svagere felt bør han være med i front. Han viste jo også superform ved EM, hvor han var bedre end nogensinde, men spørgsmålet er, om formen er ved at være slidt. Hans spurter i Renewi var til gengæld så gode, at han ikke vil være uden chance på fart mod Philipsen, slet ikke hvis han er den mest friske af de to. Derfor er det igen et ret lige opgør mellem de to, selvom hollænderen skuffede i dag. Jeg vil også forvente, at Edoardo Affini og Per Strand Hagenes er med i front igen i dag, og i dette felt bør vi også se Tim van Dijke, Timo Roosen samt måske Lars Boven, der imponerede så stort i Super 8, med fremme. Alle kan vinde i det taktiske spil, hvis ikke de kører 100% for Kooij, men chancen er størst for Affini, Van Dijke og Roosen, der også er ret hurtige.

Jayco har ikke forklaret, hvorfor Dylan Groenewegen meldte afbud til dagens løb. Det skaber tvivl om, hvorvidt han har været syg, men grundet vejrudsigten er der en god chance for, at han bare har valgt at satse på dette hjemmebaneløb. Han har blandt andet i Paris-Nice imponeret i vind, men de evner ser bare ud til at have lidt skade. Han var ikke med helt fremme i De Panne, og særligt bekymrende var det, at han for nylig i det betydeligt svagere felt i Houtland var sat af og først kom tilbage efter en hård jagt. Hans hold er i dette felt dog ikke helt ringe, og han bør have en god chance for at overleve. Desværre bekræftede Houtland også, at han er en af de sprintere, der taber mest fart, når det bliver hårdt. Opløftende var det til gengæld, at han i Koolskamp kørte en fremragende spurt, hvor farten så ud til at matche Philipsens. Det var bare efter et let sprinterløb, og selvom han her vil glæde sig over, at det mindre felt gør det lettere for ham i positionskampen, får vejret hollænderen til at glide den forkerte vej på min favoritliste. Som alternativ har Jayco den mere sidevindsstærke Luka Mezgec, men han virkede bestemt heller ikke overbevisende i vinden i Houtland og missede ud igen i dag. Vi så dog i Vallonien og Super 8 så, at formen ikke er helt elendig. Et tredje bud er sidste års vinder, Elmar Reinders, der igen i dag bekræftede evnerne i vinden, indtil holdet kaldte ham tilbage. Han vil have chancer i en taktisk finale, og i dette felt vil Luke Durbridge også kunne være med. Til gengæld er Zdenek Stybar udgået af sine seneste to løb, selvom han burde være et godt kot til en taktisk finale.

Igen i dag viste DSM, som de gjorde det i Houtland, er de er meget sidevindsstærke. Denne gang er truppen dog helt anderledes svag, og derfor kan de sagtens ende som tabere. Vi så dog sidste år i Scheldeprijs, at Sam Welsford imponerede stort under disse betingelser, men om han har samme form nu, synes ikke givet efter hans seneste løb. Han klarede sidevinden i Houtland, hvor holdet dog også var af en helt anden styrke, men kiksede igen i positionskampen. Denne gang vil gruppen formentlig være meget mindre, og det betyder, at han bør kunne spurte frit. Vi så i Renewi, at han endda kan slå Philipsen på fart, men i kamp med holdbare folk som Philipsen og Kooij tvivler jeg på, at det vil lykkes efter et hårdt løb. Som alternativ har holdet Alberto Dainese, der jo også har farten, når han slipper for at skulle slås i positionskampen, og han er nok bedre stillet efter et hårdt løb. Til gengæld har han ikke vist evner i vinden, som vi så igen i dag. Også halvhurtige Alex Edmondson og Niklas Märkl vil have en chance for at overleve til en taktisk finale.

Det var opløftende at se Søren Wærenskjold i dag. Nordmanden havde set træt ud i en periode, men i dag imponerede. Jeg bliver meget overrasket, hvis ikke han er med helt i front, men desværre tror jeg også, at han får svært ved at vinde en spurt mod Philipsen, Kooij, Groenewegen og Welsford, selvom han helt klart vil have glæde af det hårde løb. Til gengæld er skabt til at køre alene, hvis han kan komme væk i en taktisk finale. Vi så også i dag, at Tord Gudmestad, der også er hurtig, klarede selektionen første gang, og det kan han gøre igen. Jeg er også ret sikker på, at Jonas Abrahamsen kommer langt i vinden, men han skal vinde i en taktiske finale. Mere usikker er jeg på Erlend Blikra, der ikke har virket formstærk. Det har til gengæld Louis Bendixen , der lavede en top 10 i vinden i Houtland og også er et kort til en taktisk finale.

Dagens løb bekræftede, at Gerben Thijssen ikke er nogen sidevindsørn. Han klarede dog vinden i Houtland, hvor feltet også var svagere, end det var det i dag, og han vil formentlig have en bedre chance i morgen. Problemet er bare, at jeg regner med en betydeligt mindre gruppe end i Houtland, og derfor vil han formentlig skulle arbejde en del undervejs. I dag kørte han en god spurt efter en hel dag i feltet, men bliver han slidt undervejs, har han næppe den vanlige fart. Han vandt dog i Houtland, og vi ved jo, at hans fart som udgangspunkt rækker meget langt. Mere sidevindsstærk er Laurenz Rex , der også er ret hurtig, og i dette felt vil jeg også give en god chance til Julius Johansen, Baptiste Planckaert og Roel van Sintmaartensdijk, der alle kan søge deres chance i en taktisk finale.

Jeg tror ikke meget på Q36.5. Matteo Moschetti er ganske vist rasende hurtig, men da det er ret umuligt at se en massespurt, kan han næsten umuligt komme med hjem, og intet tyder på, at Cyrus Monk, Tom Devriendt eller Jack Bauer vil være med fremme. Flanders stiller med samme trup som i dag, hvor kun Lindsay De Vylder gennemførte, og han er sammen med Aaron Van Poucke og Alex Colman den eneste, der bør have en lille chance for at klare vinden her.

Kontinentalholdene køres normalt over i et sidevindsræs. Skal man pege på ryttere, der måske kan klare den, er det Martijn Rasenberg, Rick Ottema, Joren Bloem, Davide Bomboi, Hartthijs de Vries, Timo De Jong, der sidste år blev nr. 3, Peter Schulting, Coen Vermeltfoort, Joshua Huppertz og Pierre-Pascal Keup.

BEMÆRK: Den endelige startliste er ikke kommet. Jeg tvivler på, at den kommer i aften, men gør den, vil jeg opdatere optakten. Hvis den først kommer i morgen, opdaterer jeg desværre først efter løbsstart, men heldigvis har de store hold - med undtagelse af Jayco - i skrivende stund udtaget deres trup.

OPDATERING: Den endelige startliste er kommet og er uden væsentlige ændringer. Eneste nævneværdige er et afbud fra Rex.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Overraskelsernes schweiziske holdeplads

***** Jasper Philipsen

**** Olav Kooij, Dylan Groenewegen

*** Sam Welsford, Søren Wærenskjold, Alberto Dainese, Gerben Thijssen, Lionel Taminiaux

** Luka Mezgec, Edoardo Affini, Tim van Dijke, Edward Planckaert, Elmar Reinders, Ramon Sinkeldam, Per Strand Hagenes, Timo Roosen, Jonas Abrahamsen, Lars Boven, Tord Gudmestad, Niklas Märkl

* Julius Johansen, Alex Edmondson, Baptiste Planckaert, Roel van Sintmaartensdijk, Louis Bendixen, Luke Durbridge, Zdenek Stybar, Simon Dehairs, Erlend Blikra, Matteo Moschetti, Tom Devriendt, Jack Bauer, Lindsay De Vylder, Aaron Van Poucke, Alex Colman, Martijn Rasenberg, Rick Ottema, Joren Bloem, Davide Bomboi, Hartthijs de Vries, Timo De Jong, Peter Schulting, Coen Vermeltfoort, Joshua Huppertz, Pierre-Pascal Keup

Danskerne

På Intermarché skal Julius Johansen støtte Gerben Thijssen, men sidevinden kan måske give ham en chance. På Uno-X skal Marcus Sander Hansen og Louis Bendixen som udgangspunkt støtte Søren Wærenskjold.

Tidligere udgaver af løbet

Du kan gense Elmar Reinders’ sejr fra 2022.

SE ELFSTEDEN RACE UDEN AFBRYDELSER - FOR KUN 129 KR

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE