Optakt: Prueba Villafranca-Ordiziako Klasika

SE MASSER AF OL-CYKLING PÅ DISCOVERY+ UDEN BINDING OG TIL TILBUDSPRIS

Løbets rolle og historie

Spanien har altid været et land med fokus på etapeløb, og endagsløb har aldrig fået megen opmærksomhed på Den Iberiske Halvø. Det har efterladt ryttere som Oscar Freire og Juan Antonio Flecha frustrerede. Begge var de blandt de bedste klassikerryttere i verden, men deres præstationer fik slet ikke den anerkendelse i hjemlandet, som de fortjente.

Én region bryder dog svagt trenden. Baskerlandet har altid været den mest cykelgale region i landet, og de elsker både etapeløb og klassikere. Hvert år har de to vigtige løbsblokke, hvor de samler det meste af cykelverdenen til en uge med løb på højeste niveau. I foråret er Vuelta al Pais Vasco højdepunktet i en blok, der også inkluderer endagsløbene GP Miguel Indurain og Klasika Primavera, men i sommerblokken er al fokus på klassikerne.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

Hovedbegivenheden i serien er naturligvis WorldTour-løbet Clasica San Sebastian, men det har selskab af to mindre løb, der giver mulighed for at finde løbsrytmen. Denne søndag får rytterne en første chance for at finde benene i Prueba Villafranca-Ordiziako Klasika inden løbet i San Sebastian, der afvikles næste lørsag, inden det hele rundes af med Circuito Getxo dagen efter den store klassiker.

Prueba Villafranca-Ordiziako Klasika har haft svært ved at finde sin plads på kalenderen. Det er tidligere blevet afviklet under Tour de France, men den ide har i de senere år været opgivet. I stedet har det fundet sted mandag eller tirsdag inden storløbet, men i år, hvor Touren har været afviklet en uge tidligere end normalt, har løbet kunne finde din uforstyrrede plads på den sidste søndag inden Baskerlandets vigtigste endagsløb. Faktisk er tidspunktet i år ganske ideelt, da juli måned generelt er en ret død periode, og den periode er kun blevet forlænget af OL. Derfor er det baskiske løb et af meget få, der afvikles på denne tid, og der er derfor masser af interesse, ligesom det for rytterne tjener som perfekt forberedelse på et tidspunkt, hvor mange desperat leder efter løbskilometer.

Det kan godt være, at Clasica San Sebastian er det største løb, men Prueba Villafranca-Ordiziako Klasika er meget ældre. De professionelle ryttere fik adgang i 1925, og det er siden kun blevet aflyst to gange, begge gange under Den Spanske Borgerkrig. Siden det nuværende UCI-system blev indført i 2005, har det været et 1.1-løb på UCI-kalenderen. End ikke pandemien fik bugt med løbet.

Uheldigvis har det lidt samme skæbne som de fleste af de store spanske løb. De svære økonomiske tider har ramt den spanske kalender hårdt, og mange løb er blevet aflyst. Forårets rige etapeløbsscene er reduceret til næsten ingenting, og de løb, der har overlevet, er ofte blevet forkortet.

Prueba Villafranca-Ordiziako Klasika har klaret den, men som så mange andre mindre spanske løb har man ikke råd til at præsentere et stort internationalt felt. Mange af de spanske løb har været reduceret til et lidt trivielt opgør mellem Caja Rural og Movistar, mens resten af feltet har været udgjort af kontinentalhold. Situationen er ikke så slem for det baskiske løb, men man er ikke længere i stand til at tiltrække ryttere, som man gjorde, da Laurent Jalabert, Abraham Olano, Joaquim Rodriguez og Marino Lejarreta vandt løbet. Nu om dage er der heldigvis igen flere spanske ProTeams til at brede feltet lidt ud, men trods den gunstige kalender er det fra WorldTouren kun UAE og Astana, der vil gøre Movistar selskab. Til gengæld er der deltagelse af flere udenlandske ProTeams, end vi har set i nogen tid, og feltet er ikke som tamt, som det har været i de værste år. Løbet afvikles på en kuperet rute i Baskerlandet, som har været stort set uforandret siden 2007.

Sidste år betød pandemien, at det afvikledes som optakt til Vueltaen på den allertravleste del af året midt i oktober, og løbet var derfor helt uden deltagelse af WorldTour-hold. Det udnyttede Simon Carr til at køre hjem til en solosejr med 36 sekunder ned til en tremandsgruppe, hvorfra Kyle Murphy og Winner Anacona sikrede sig de sidste podiepladser. Carrs nye EF-hold er ikke til start, og da Anacona også skipper løbet, bliver Murphy eneste genganger fra sidste års podium.

Ruten

Som sagt har ruten ikke været udsat for mange forandringer i de senere år, men i 2016 lavede man en lille modifikation, der betød, at man vendte tilbage til den strækning, der inden da senest var blevet benyttet i 2013. Den ændring blev bibeholdt siden, og derfor vil der være tale om samme rute som i de fem foregående udgaver.

Det 165,7 km lange løb starter og slutter i Ordizia og afvikles på rundstrækninger i det kuperede område øst for byen. Først skal rytterne tilbagelægge tre omgange på en 31,4 km lang rundstrækning, der har en flad start og derefter inkluderer løbets væsentligste udfordring, Alto de Abaltzisketa (3,1 km, 7,3%). De tre km stiger med hhv. 7,7%, 8,4% og 5,9% i snit. Derfra går der nedad til mål ad en teknisk relativt ukompliceret nedkørsel.

Anden del af løbet udgøres af to omgange på en modificeret 35,6 km lang rundstrækning. Den er stort set magen til den første, men kort før Abaltzisketa-stigningen skal man over Alto de Altzo (2,6 km, 6,0%), der er uhyre jævn hele vejen op. De to toppe kommer med hhv. 20,7 og 10,6 km til stregen, og fra sidste stigning falder det frem til de sidste 3 km ad den relativt enkle nedkørsel, inden det flader ud med en helt flad sidste kilometer. De sidste 3 km er teknisk ukomplicerede, idet der dog er et sving med 700 m igen, hvorefter vejen bugter sig kraftigt frem mod de sidste 250 m, der er relativt lige.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

Løbet har i alt 2391 højdemeter.

SE MASSER AF OL-CYKLING PÅ DISCOVERY+ UDEN BINDING OG TIL TILBUDSPRIS

Vejret

Baskerlandet er berygtet for sit regnvejr, men det ser ud til, at feltet slipper nådigt denne gang, selvom det ikke bliver en pæn dag. Søndagen vil være overskyet med en bygerisiko på 25% - en risiko, der vokser til 40% til afslutningen. Temperaturen vil nå beskedne 22 grader, og vinden vil bare være let (10-12 km/t) fra nord. Det giver sidemodvind på første del af rundstrækningen, men der vil være sidemed- og medvind på begge stigninger samt mellemstykket. Efter toppen af sidste stigning vil der først være sidevind og siden sidemodvind, indtil man får sidevind på den sidste kilometer.

Favoritterne

Pruba Villafranca er en god test forud for Clasica San Sebastian, idet terrænet på mange måder svarer til det, der venter en uger senere. Derfor domineres løbet typisk også af ryttertyper, der også vil kunne begå sig i WorldTour-løbet, og det er som regel ardennerspecialister og klatrere, der er med helt fremme.

Læs også

Efter dansk sejrsstime: Vi tog store skridt og kan være stolte

For at have en chance i dette løb, skal man være en ganske god klatrer, men en god spurt er ikke nogen ulempe. I 2016 tog Simon Yates en solosejr, og i 2017 var hans bror Adam bare få meter fra at gøre det samme. I sidste ende sluttede det dog i en spurt blandt 15 mand. I 2018 kørte holdkammeraterne Robert Power og Simon Yates fra alt og alle, i 2019 kørte Rafael Valls alene hjem, og i 2020 var det Simon Carr, der viste sig et niveau over alle andre. Forud for disse udgaver er det to gange i træk endt i en spurt mellem de 4-5 stærkeste ryttere. Med andre ord er der mulighed for, at en enlig rytter eller en lille gruppe kan køre hjem, men det kan også slutte i en eller anden form for spurt, hvor klatrestærke sprintere som 2017-vinderen, Sergey Shilov, kan gøre sig gældende, især hvis samarbejdet blandt de bedste klatrere er dårligt efter stigningen.

I år er feltet ganske spændende, fordi vi har tre WorldTour-hold til start, hvilket er flot for dette løb. Det er samtidig et løb uden stjerner, som vi havde det i årene med Yates-brødrene, og det er derfor et ret åbent løb med muligheder for mange - også for løbets ProTeams. Det er i hvert fald et løb uden en oplagt favorit, og det gør det taktiske spil interessant.

Astana, Movistar og UAE må ventes at være kontrollerende, særligt de to førstnævnte hold, men spørgsmålet er, om de satser hele butikken på sidste stigning. Ingen af de tre hold har nemlig én klar kaptajn, og der kan sagtens være ide i at forsøge tidligt. Sandsynligheden taler for, at det igen koges ned til sidste stigning, men kører den rette gruppe med en klatrer fra hvert af de tre store hold, kan det sagtens ende med, at løbets afgørelse reelt falder tidligere.

Nogen stor overraskelse skal vi dog næppe regne med. Man må formode, at de tre store hold vil kontrollere løbet så meget, at de i hvert fald kommer til at køre om sejren med én eller flere af deres klatrere. Det betyder også, at det burde være overkommeligt at pege på de ryttere, der har en chance. Man skal nemlig klatre relativt godt for at vinde løbet. Det er bare svært at sige, hvem det bliver, hvis løbet også udvikler sig taktisk. I forhold til graden af selektion er det værd at bemærke, at der vil være medvind på stigningerne, hvilket øger muligheden for at gøre forskelle, men modvind på den ikke så tekniske nedkørsel, hvilket kan gøre det en anelse vanskeligere for en enlig rytter. Grundlæggende burde vindforholdene dog øge chance for en solosejr.

Jeg har været meget i tvivl, om jeg skal pege på Gonzalo Serrano eller Oscar Rodriguez, men jeg er endt med at gå med Serrano. Normalt ville jeg ellers tvivle lidt på hans evner på denne stigning, men med det fornemme klatreniveau, han viste med den samlede 14. plads i Schweiz, burde han stå med en fair chance for at klare den. Også hans 4. plads ved de spanske mesterskaber var lovende, og generelt burde denne rute ikke være helt skæv for en ardennertype som ham. Han har nemlig den fordel, at han slår de fleste i en spurt, men det kan blive en udfordring at følge de bedste klatrere. Det kræver i hvert fald, at han stadig har formen fra juni, hvilket altid er usikkert efter en pause. Har han det, tror jeg dog på, at han med sin afslutning kan tage en tiltrængt sejr for Movistar.

Som sagt var jeg tæt på også at pege på Oscar Rodriguez. Spanieren lignede ellers et tabt talent, men i juni fandt han endelig sit niveau igen. Her var han ganske fremragende med 2. pladsen på Ventoux og 3. pladsen på kongeetapen i Occitanie, men vi ved også, at han er en uhyre ustabil størrelse, der kan være helt fra den. Med udsigt til, at han skal køre Vuelta, burde han dog være i relativt god form, og har han klatrebenene fra juni, er han mit bedste bud på en mand, der kan tage den solosejr, vi ganske ofte ser.

Dernæst vil jeg faktisk pege på supertalentet Juan Ayuso. Vinderen af Baby-Giroen fik en fabelagtig debut for UAE i Giro dell’Appennino, hvor han som eneste mand kunne følge Ben Hermans og Gianni Moscon, og selvom han blev hentet igen, viste han, at han allerede kan begå sig på dette niveau. Han floppede til gengæld fælt i Lugano, og derfor er han stadig et usikkert kort, men er han på sit højeste niveau, burde dette løb passe ham. Han var i sin egen liga i Baby-Giroen, har masser af punch på korte stigninger og besidder også en i hvert fald fornuftig spurt. Han slår måske ikke Serrano på stregen, men de fleste andre klatrere kan han slå. Og ellers må han jo bare køre alene hjem, som han plejer at gøre det i U23-klassen.

Dernæst vil jeg pege på Luis Leon Sanchez. Ganske vist er der noget, der tyder på, at den spanske veteran er ved at falde af på den, og han har haft en temmelig trist sæson. Alligevel blev han blandt andet nr. 3 i GP Miguel Indurain, der har visse ligheder med dette og endda havde et stærkere felt. Sanchez bør stadig være god nok til at køre med de bedste her, og kan han holde sig til klatrerne på en stigning, der ikke er alt for svær, kan han slå de fleste i en spurt. Det er også ved at være på tide, at han får sin sejr, så 2021 ikke skal blive det første sejrsløse år for Sanchez siden 2006!

Astana kan også satse på Javier Romo. Den tidligere triatlet så meget lovende ud i Coppi e Bartali, hvor han blev samlet nr. 5, men siden har hans klatring desværre været temmelig skuffende. Han blev dog nr. 8 i Ungarn og nr. 11 i Tyrkiet, og han burde derfor være konkurrencedygtig i dette felt. Han viste også i Coppi e Bartali, at han har en hæderlig spurt, men der er også favoritter, der er hurtigere end ham.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Overraskelsernes schweiziske holdeplads

En af dem er Matteo Jorgenson, der er Movistars anden kandidat. Amerikaneren lagde fremragende fra land med sin 8. plads i Paris-Nice, men siden har han skuffet på stigningerne i løb som Coppi e Bartali og Giroen, hvor han var ramt af sygdom. Jeg frygter lidt, at den sidste stigning bliver en anelse for stejl til, at han kan følge de bedste, men samles det i en gruppe, burde han have en chance. Han og Serrano er de to hurtigste af favoritterne - i hvert fald sammen med Sanchez - og de må så internt aftale, hvem der skal spurte.

Movistar har også Hector Carretero. Spanieren er mildt sagt svingende, men han fandt en gylden åre af form tidligere på året, hvor han vandt i Asturien, klatrede som en drøm i Mallorca og var manden bag Miguel Angel Lopez’ sejr i Andalusien. Siden faldt han dog tilbage på samme triste niveau som tidligere, og efter en pause er han derfor en totalt ubekendt. Han kan ikke spurte, men med benene fra maj kan han sagtens køre alene hjem. Jeg tvivler bare på, at han har dem efter en lang pause, da han typisk skal bruge en del løb. Movistar har også Jose Joaquin Rojas, der kan vinde en spurt i en lidt større gruppe, men han synes at være faldet voldsomt af på den i de senere år. Holdet har også Juan Diego Alba, men han er slet ikke slået til på stigningerne.

Ved siden af Ayuso har UAE et andet stortalent i form af Finn Fisher-Black, der lidt kontroversielt forlod Jumbos udviklingshold i denne måned for i stedet at skifte til det arabiske hold. Han blev en flot nr. 4 i Belgium Tour og kan også klatre, men vi så hans begrænsninger i Andalusien. Jeg frygter, at ruten er lidt for hård, men han har en rimelig afslutning, hvis han skal spurte mod klatrere. UAE har også Joe Dombrowski, der på papiret burde have en god chance for at køre alene hjem. Stigningen er dog lidt eksplosiv for ham, og han så ikke ud til at have sin gode form i Sardinien, selvom han arbejdede for Ulissi. Holdet har også Andres Ardila, men selvom man kan håbe, at han endelig finder sig selv, har han ikke vist et niveau, der gør det realistisk at tro på noget stort.

Caja Rural har den spændende Jhojan Garcia, der har klatret fremragende i Tyrkiet og Ungarn, hvor han var meget tæt på at vinde kongeetapen med et tidligt og flot angreb. Siden tabte han dog al sin form, og det er nu helt uklart, hvor han står. Har han genfundet benene fra foråret, bør han dog være en af de bedste klatrere, og han har også en rimelig spurt. Han ledsages af Julen Amezqueta, der blev nr. 3 i Andalusien og nr. 8 i Occitanie, og som burde være en af de bedre klatrere. Da han er spurtsvag og næppe den bedste er det dog svært at se ham vinde. Unge Jokin Murguilday gjorde det også fornemt i Portugal i sidste uge, men niveauet her er nok en anelse for højt, og også Sergio Martin kan klatre til husbehov.

Kern Pharma har et spændende hold med Roger Adria, der med sit punch og sin hæderlige spurt er et godt kort. Spørgsmålet er bare, om han klatrer godt nok. Ruten er nok for hård for hurtige Francisco Galvan og Jordi Lopez, og Marti Marquez, Raul Garcia Pierna og Carlos Garcia Pierna er nok lidt overmatchede på stigningerne, hvorfor det formentlig er op til Adria at levere resultatet.

På papiret er det et godt løb for Julien Simon, der kan klatre og spurte. Han er dog faldet af på den og var langt fra sit niveau i Touren. Han er dog den eneste rytter, der kommer fra det franske løb og har det givet et boost, skal han ikke afskrives, hvis en lidt større gruppe skal spurte. Total har også Alexandre Geniez, der måske er et bedre bud, fordi han er så uforudsigelig. Ifølge ham selv er han nemlig kommet sig over sine helbredsproblemer, og det så da også bedre ud i juni. Han kan endda spurte, hvos han vitterligt har sit niveau igen. Klatreren Mathieu Burgeaudeau har intet vist i år.

Euskaltel stiller med veteranen Mikel Bizkarra, der har haft en svingende sæson, blandt andet grundet skader. Nu har han dog haft en god pause til at opbygge formen. Finder han sine bedste ben, burde han være en af de bedre klatrere, men han mangler den hurtighed, der gør ham til en sandsynlig vinder. Holdet har også Mikel Iturria, der har vist lidt livstegn igen - for første gang siden Vuelta-etapesejren - men næppe nok til at være med helt fremme. Julen Irizar klatrede godt på Sardinien, men ikke nok til dette svære løb.

Rally stiller med et spændende hold med Gavin Mannion som bedste bud. Han har generelt skuffet stort i Europa, men hans 19. plads på kongeetapen i Schweiz gav lidt håb. Desværre er han sjældent god, når han kommer til Europa efter en pause. Det gælder også for sidste års nr. 2, Kyle Murphy, der selv har talt sine forventninger ned. Den spændende klatrer Keegan Swirbul har slet ikke fundet formen, men måske en pause har hjulpet. Rob Britton synes ikke længere at have niveauet.

Arkea kommer med Miguel Edoardo Florez, der stille og roligt er på vej tilbage fra sit hoftebrud. Det så ganske fint ud på Sardinien, men han mangler formentlig for meget til et løb, der heller ikke passer ham ideelt. Desværre viste deres nok bedste kort, Diego Rosa og Romain Hardy, skidt form på Sardinien, og Dayer Quintana har været helt fra snøvsen i 2020 og 2021. Anthony Delaplace er altid solid, men stigningen burde være for hård, og det er den også for hurtige Kevin Ledanois

Læs også

Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

Burgos har Jetse Bol, Diego Rubio og Angel Madrazo, der alle tidligere har været fremme i løbet. Løbet passer bedst til Bol og Madrazo, da stigningen bør være lidt for svær for Rubio, og med deres hurtighed står de faktisk godt. Desværre har de begge klatret meget skidt i år, og der skal være sket noget voldsomt i pausen, hvis de pludselig skal være med fremme. Hos Eolo har vi Marton Dina og Alejandro Ropero, der begge kan klatre, men begge har skuffet i år.

Kontinentalholdene får det meget svært, men den hurtige og klatrestærke veteran Vicente Garcia de Mateos viste i Algarve, at han ikke helt kan afskrives i et løb, der passer ham som fod i hose. Også Miguel Angel Ballesteros og Antoine Berlin kan gøre det hæderligt.

***** Gonzalo Serrano

**** Oscar Rodriguez, Juan Ayuso

*** Luis Leon Sanchez, Javier Romo, Matteo Jorgenson, Hector Carretero

** Finn Fisher-Black, Joe Dombrowski, Jhojan Garcia, Roger Adria, Vicente Garcia de Mateos, Julien Simon, Alexandre Geniez, Jose Joaquin Rojas, Julen Amezqueta, Gavin Mannion, Kyle Murphy

* Andres Ardila, Miguel Edoardo Florez, Keegan Swirbul, Mikel Iturria, Anthony Delaplace, Marton Dina, Romain Hardy, Diego Rosa, Dayer Quintana, Francisco Galvan, Cristian Munoz, Jokin Murguilday, Sergio Martin, Julen Irizar, Rob Britton, Jetse Bol, Angel Madrazo, Diego Rubio

Danskerne

Mathias Norsgaard er til start for Movistar, hvor han primært skal støtte Gonzalo Serrano, Hector Carretero og Matteo Jorgenson.

SE MASSER AF OL-CYKLING PÅ DISCOVERY+ UDEN BINDING OG TIL TILBUDSPRIS