Opvarmning til 2024: Hvad kan vi forvente af Astana Qazaqstan Team?

Nedenfor giver vi en analyse af Astana Qazaqstan Team.

Ryttere, der bliver på holdet

Samuele Battistella, Cees Bol, Gleb Brussenskiy, Mark Cavendish, Igor Chzhan, Yevgeniy Fedorov, Gianmarco Garofoli, Yevgeniy Gidich, Dmitriy Gruzdev, Alexey Lutsenko, Vadim Pronskiy, Christian Scaroni, Gleb Syritsa, Harold Tejada, Simone Velasco

Nye ryttere

Michael Mørkøv (Soudal-Quick Step), Davide Ballerini (Soudal-Quick Step), Rüdiger Selig (Lotto Dstny), Henok Mulubrhan (Green Project-Bardiani CSF-Faizané), Lorenzo Fortunato (EOLO-Kometa), Max Kanter (Movistar Team), Ide Schelling (BORA-hansgrohe), Anthon Charmig (Uno-X Pro Cycling Team), Anton Kuzmin (Almaty Astana Motors), Daniil Marukhin (Vino SKO Team), Harold Martin Lopez (Astana Qazaqstan Development Team), Michele Gazzoli (Astana Qazaqstan Development Team), Santiago Umba (GW Shimano-Sidermec), Nicolas Vinokourov (Astana Qazaqstan Development Team)

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

Ryttere, der forlader holdet

Luis Leon Sanchez (stopper karrieren), Fabio Felline (Lidl-Trek), Gianni Moscon (Soudal-Quick Step), David De La Cruz (Q36.5 Pro Cycling Team), Andrey Zeits (?), Joe Dombrowski (?), Manuele Boaro (stopper karrieren), Martin Laas (Ferei Quick-Panda Podium Mongolia Team), Alexander Riabusheno (?), Davide Martinelli (stopper karrieren), Leonardo Basso (?), Antonio Nibali (stopper karrieren), Yuriy Natarov (?), Javier Romo (Movistar Team), Nurbergen Nurlykhassym (?)

Hvordan gik transfersæsonen?

I mange år var Astana kendt som en af cykelsportens giganter. Det kan godt være, at det aldrig rigtigt lykkedes dem at ende helt i toppen af diverse ranglister, men det skyldtes først og fremmest et temmelig ensidigt fokus på etapeløbene. Når det kom til løb over flere dage, var kasakkerne blandt de allerbedste, hvilket bedst understreges af, at det lykkedes dem at vinde en grand tour hvert eneste år mellem 2013 og 2016.

I de seneste år er det imidlertid gået ned ad bakke, og det skyldes formentlig først og fremmest økonomiske forhold. I hvert fald skal vi tilbage til 2016 for at finde den seneste grand tour-sejr, og holdet har heller ikke været på podiet i et langt etapeløb siden 2018. Hvor man i gamle dage altid fandt dem i toppen af ranglisten, har placeringen på det seneste snarere været i udkanten af top 10, og i 2021 endte holdet helt nede som nr. 12.

De økonomiske kvaler skyldes, at de kasakhiske bagmænd begyndte at nedskalere. Holdets suverænt mest succesrige rytter, Vincenzo Nibali, sagde farvel forud for 2017, og forud for 2021 måtte man sige farvel til den anden store grand tour-stjerne, Miguel Angel Lopez - ikke fordi der var uenighed mellem parterne, men ganske enkelt fordi økonomien ikke rakte til at finansiere lønnen til den formentlig ganske løntunge colombianer. Med en stadig svagere strøm af kasakhiske olie- og gasmillioner var det derfor klart, at der måtte gøres noget for at finde alternativ finansiering, hvis holdet skulle genvinde sin plads nær toppen af hierarkiet.

Den mission lykkedes, da canadiske Premier Tech opgraderede et mindre sponsorat og endda blev medejere af foretagendet. Desværre kom investeringen så sent, at Lopez allerede var smuttet, men da meldingen om det canadiske indtog kom mod slutningen af 2020, så fremtiden pludselig igen ganske lys ud på det nu kasakhisk-canadiske mandskab.

Desværre blev ægteskabet aldrig lykkeligt. Mange af de etablerede folk med relation til kasakherne blev kørt ud på et sidespor, men den unge belgiske kvinde Yana Seel af Premier Tech blev placeret i en managerrolle, og der udviklede sig angiveligt hurtigt en magtkamp mellem de to parter. Det dramatiske højdepunkt kom i løbet af sommeren, hvor den store mand bag holdet, Alexandre Vinokourov, pludselig fik sparket, og set fra sidelinjen lignede holdet pludselig et temmelig kaotisk projekt, der nærmest syntes på vej mod opløsning.

Den opløsningstendens ser man heldigvis ikke længere. Magtkampen fik en klar vinder, da kasakherne ikke kunne leve med at se deres projekt gradvist glide dem helt af hænde, og de tilbageerobrede hurtigt kontrollen. Uenigheden var for stor, hvorfor Premier Tech tog deres gode tøj og gik, og med sig tog de Seel, der i dag er skiftet til en stilling hos Lotto. Vinokourov genindtog managersædet, der blev igen åbnet for den kasakhiske pengestrøm, og med det nye navn Astana Qazaqstan Team blev der foretaget et totalt strategiskifte. Den nye, internationale profil blev smidt i skraldespanden, og i stedet er holdets identitet nu endnu mere kasakhisk, end den nogensinde har været. Nok skal der stadig være internationale stjerner, men fremover er missionen først og fremmest at promovere Kasakhstan som nation og udvikle kasakhiske talenter.

Problemet var bare, at den kasakhiske redningskrans kom for sent. Da endelig der var åbnet for pengestrømmen, var transfersæsonen stort set ovre. De største navne havde for længst fundet nye hold, og værre var det, at de fleste af holdets stjerner allerede havde søgt nye græsgange, for fleres vedkommende fordi de ikke turde vente på en afklaring af holdets fremtid.

Resultatet var en gigantisk hovedrengøring. Ikke færre end 16 ryttere sagde farvel, og de erstattedes af 14 nye, der i høj grad var dem, som kunne skrabes sammen, da der endelig blev penge til at reagere. Mest markant var det, at næsten alle udlændinge smuttede. Blandt de få ryttere, der blev tilbage, var der således hele otte kasakher, og blandt de ryttere, der forsvandt, fandt vi eksempelvis hele den ret store spanske koloni, der i mange år udgjorde en stor del af holdet. I stedet gik Vinokourov på strandhugst hos UAE og Ineos, hvor man kunne finde ryttere, der var blevet til overs på de storsatsende og meget rige mandskaber. Blandt de nye ryttere kom således hele fire fra det arabiske storhold, mens de stenrige briter leverede tre af de nye navne, men mest markant var det naturligvis, at både Nibali og Lopez vendte hjem - sidstnævnte dog kun, fordi han ragede uklar med Movistar og droppede en kontrakt, han egentlig allerede havde forlænget.

Læs også

Lidl-Trek trodser styrt og vinder i dramatisk Vuelta-åbning

Det så egentlig ud til, at holdet havde reddet så meget, at sæsonen ikke ville blive så stor en katastrofe, som man på baggrund af denne masseudvandring kunne frygte, men sådan gik det slet ikke. Tværtimod må Vinokourov stadig have lidt svært ved at forstå, hvilket mareridtsår han var igennem. Det blev blot til fem sejre, hvoraf de to var ved de kasakhiske mesterskaber og den ene var i Tour de Langkawi på et tidspunkt, hvor alle næsten var gået på ferie, og holdet endte på en katastrofal 21. plads på verdensranglisten som det endda klart ringeste WorldTour-hold med mere end 700 point op til DSM på næstsidstepladsen. Der var mildt sagt langt til det hold, der vandt grand tours på stribe for mindre end ti år siden.

Nu lå det jo egentlig i kortene, at der skulle rettes op på tingene, efter at der igen var kommet styr på økonomien, men sådan er det slet ikke gået. Om det skyldes, at der alligevel er usikkerhed om pengene, er uklart, men i hvert fald var sæsonen slut, da holdet forud for 2023-sæsonen endelig begyndte at røre på sig på transfermarkedet. Der var slet ikke lagt op til store forandringer, og holdet gjorde intet for at rette på den fattige trup. Helt galt gik det, da holdet egentlig havde afsluttet sine beskedne transferaktiviteter, da Lopez’ forhold til de spanske dopingaktiviteter blev så belastende, at de måtte smide deres største stjerne på porten mod slutningen af november, hvor transfersæsonen reelt var slut.

Lopez’ exit blev et bevis på, hvordan tilfældigheder kan forandre et cykelhold totalt. Planen var fortsat hovedsageligt at satse på etapeløbene, men uden Lopez gik den plan fløjten. I stedet blev redningen B&B-holdets kollaps, der pludselig efterlod Mark Cavendish uden hold, og sammen med Cees Bol blev han i allersidste øjeblik hentet ind som nødløsning og den nye store stjerne. Man nåede slet ikke at opbygge nogen reel sprintersatsning, men med ét var holdets fokus flyttet fra klassementer til massespurter.

Den identitet er kommet for at blive. Da Cavendish styrtede ud af Touren og besluttede sig for at fortsætte karrieren, besluttede Vinokourov samtidig at bygge holdet nærmest entydigt op om målet om at sikre den lille brite den historiske 35. Tour-etapesejr. Således har han gennemført en regulær hovedrengøring i sin trup, hvor han har smidt stort set alle klatrerne på porten og i stedet indhentet et stort antal lead-out-ryttere. Hele 14 nye ryttere bliver der plads til i en trup, hvor næsten halvdelen af rytterne skiftes ud.

Projektet er mildt sagt risikabelt. Astana endte igen sidst blandt WorldTour-holdene på verdensranglisten, hvor de også blev slået klart af to ProTeams. Hvis holdet skal undgå nedrykning om to år, skal der point på kontoen, og den slags bidrager sprintere sjældent med - slet ikke når vi taler om en mand, der i 2023 trods alt kun vandt én gang og blot ligger nr. 103 på verdensranglisten. Ikke desto mindre er det en risiko, Vinokourov synes klar til at løbe, for det er på sprintersiden, han har oprustet.

Først og fremmest har han brugt kræfter på at bygge et tog op, og det har han gjort med nogen succes. Således genforenes Michael Mørkøv med Cavendish, og selvom også han er en ældre herre, hvis niveau før eller siden må begynde at dale, er han stadig en af feltets bedste lead-out men - og så er han ikke mindst vant til at samarbejde med Cavendish. Derudover henter han Rüdiger Selig, der selv i en periode aspirerede kraftigt til at være verdens bedste i rollen som sidste mand. Det er desværre flere år siden, men den erfarne tysker er i hvert fald stadig en forstærkning.

Det er også Davide Ballerini. Italieneren kommer til holdet efter to sløje sæsoner, men som lead-out man har han stadig leveret sit arbejde, og han styrker toget ganske markant. Samtidig skal han imidlertid mere end det. Holdet har oftest været helt usynlige i brostensløbene, hvor satsningen på Gianni Moscon gik helt galt. Nu siger man farvel til den kontroversielle italienske traktor, hvilket på papiret er et gigantisk tab, hvis Soudal lykkes med at bringe ham tilbage til fordums styrke. I første omgang er skiftet fra Moscon til Ballerini dog en klar forstærkning, for selvom førstnævnte slet ikke har nået de højder, han gjorde, da han var bedst, kan han umuligt levere svagere resultater end sidstnævnte, der i sin tid på holdet faldt helt sammen. Derudover har Ballerini den fordel, at han også selv stadig kan begå sig i reducerede massespurter efter et hårdt løb, men hvis han ikke finder det niveau, han tidligere havde, er det trods alt primært i rollen som lead-out man, han har værdi. I samme ombæring kan nævnes Fabio Felline, der jo var lidt en komet i sin unge år, hvor han både havde potentiale i klassikerne og i reducerede massespurter, men som for længst er gået i forfald, er blevet reduceret til ren hjælper og derfor mest af alt vil blive savnet for sin erfaring.

Det stopper imidlertid ikke her. Holdet henter også Max Kanter til holdt, men det synes ikke at være som lead-out man. I stedet forlyder det, at han som Gleb Syritsa selv skal spurte, og det giver også ganske god mening at have flere sprintere, når investeringen på sprintersiden er så massiv. Til gengæld er det højst usikkert, om Kanter nogensinde indfrier det potentiale, han tidligere viste. I sit første år hos Movistar i 2022 så det meget lovende ud, men i 2023 var han en stor skuffelse. Rasende hurtig er han i hvert fald ikke, og hans bedste chance synes at være i hårdere løb.

Så kan Michele Gazzoli være mere interessant. Italieneren bragede tilbage på scenen efter den forkortede dopingkarantæne, der blev ham tildelt, da han kunne bevise sin uskyld, og både i Slovakiet og med sejren i Norge viste han et endnu større potentiale end tidligere. Først og fremmest var det med holdbarheden, han imponerede, og han ligner ikke en mand til de klassiske massespurter. Her kan han bidrage til toget, men i reducerede massespurter og i brostensløbene er han en meget spændende investering.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

På sprintersiden siger man dog også farvel til et par mand. Mest markant er det nok med Martin Laas, der kun fik et enkelt og skuffende år på holdet. Hans lead-out-erfaring kunne nok være brugt på et hold med flere sprintere at støtte, men han bidrog med så lidt i 2023, at det ikke i første omgang er en svækkelse. Derudover forlader også Davide Martinelli holdet, men det ligner ikke noget væsentligt tab, da den ellers en gang ret lovende italiener faldt helt sammen i en ganske ung alder. Det samme kan siges om Alexandr Riabushenko, der jo som ung lignede en meget spændende rytter til klassikere og reducerede massespurter, og som gav glimt af sit potentiale i de første år, men som slet ikke har været konkurrencedygtig i nu flere sæsoner og derfor ikke ligner et tab.

Holdet negligerer dog ikke helt sin fortid. Der sker ham også noget i truppen af klatrere, men i de kuperede løb bliver holdet en miniput. Den største investering er Lorenzo Fortunato, der stadig er svær at blive klog på. I dette forår lignede han en mand, der havde fundet et nyt niveau, men da det blev alvor i Giroen, skuffede han fælt, og det samme gjorde han i efteråret. Nogen sejrsmaskine bliver han i hvert fald ikke, og med sin ringe enkeltstart er han heller ikke en rigtig klassementsrytter, men kan han genfinde takterne fra foråret, kan han godt bidrage med resultater i bjergene og måske en etapesejr i en grand tour.

Han ledsages af Anthon Charmig, der burde få masser af plads til at køre sin chance. Han bliver næppe nogensinde en rytter, der kører klassement i grand tours og næppe heller i de største WorldTour-løb, men han har flere gang vist, at han kan levere flotte resultater i mindre etapeløb. Kan han fortsætte sin udvikling, kan i den slags løb bidrage med vigtige point til holdet, og så må tiden vise, om han kan vinde en etape i en grand tour, og hvor langt han kan komme i de større etapeløb.

Endelig henter holdet et par unge sydamerikanere i form af Santiago Umba og Harold Martin Lopez. Mest hype har der været om Umba, der blev talt meget op som Gianni Savios næste sydamerikanske juvel, og han viste i 2022 da også et fint potentiale. 2023 var til gengæld en lille katastrofe, men er det sandt, at det skyldtes helbredsproblemer, er han i hvert fald en meget interessant investering til de rene bjergløb. Lopez lignede længe en langt mindre interessant rytter, men hans samlede 9. plads i Burgos var så imponerende, at han sagtens kan rumme mere end ventet. Begge bliver i hvert fald meget spændende at følge.

Der mangler således ikke nye klatrere, men de er også plads, der skal udfyldes. Holdet siger nemlig farvel til snart sagt alle de klatrere, der allerede var i truppen. Mest markant er det med David De La Cruz, hvilket måske er en smule overraskende. Hans 2022 var ganske vist horribelt, men i Vueltaen nåede han inden sit styrt at vise glimt at fordums styrke. Derfor kunne man måske godt have givet ham en chance til, men det er også klart, at hans niveau i de seneste sæsoner ikke gør hans farvel til noget stort tab.

Det er tabet af Luis Leon Sanchez næppe heller. Han kørte ellers stadig stærkt i 2022, men 2023-sæsonen var nok den ekstra sæson, han ikke skulle have taget med, og tiden syntes til slut at være løbet fra den spanske veteran. Joe Dombrowski får heller ikke forlænget sin kontrakt, hvilket desværre næppe er nogen katastrofe, når han nu i to år har været milevidt fra fordums styrke. Mere overraskende er det, at der heller ikke er blevet plads til Andrey Zeits, for selvom den aldrende veteran i dag slet ikke er, hvad han engang var og sagtens kan erstattes, viste han enkelte gange i 2023, at han fortsat er en af de mere konkurrencedygtige kasakher.

Nej, så er tabet af Javier Romo nok værre. Jeg havde ellers opgivet den tidligere triatlet, der slet ikke var i stand til at bygge videre på sin lovende karrierestart, mn den samlede 7. plads i Burgos viste, at det nok var en tand for tidligt. Heller ikke han bliver nogensinde nogen stjerne, men i en profilfattig trup havde han været fin at beholde. Til gengæld mærkes tabet af Antonio Nibali næppe, for den yngste Nibali har i de seneste sæsoner været langt fra det niveau, han havde, da han var bedst.

Holdet opruster også i de kuperede klassikere, hvor de henter Ide Schelling. Det er et sats, for hollænderen har i sine første år været en lottokupon, men meget af nedturen kan forklares med sygdom. I år kom han med et par spurtsejre tilbage på sporet, men til gengæld viste han endnu ikke den holdbarhed, der gav ham den store sejr i Aargau i 2021. Han er efterhånden blevet 25 år, og om han nogensinde bliver en toprytter i klassikerne, er nok tvivlsomt, men han har trods alt vist, at han via sin fart kan vinde cykelløb - og det er tiltrængt på holdet.

Hvor man skal kategorisere Henok Mulubrhan, er mere tvivlsomt. Eritreeren er et spændende talent, der kan spurte og klatre til husbehov, og han tog et ganske stort skridt i 2023, hvo han særligt imponerede i Appenninerne. Til gengæld var han i lange perioder også milevidt fra et konkurrencedygtigt niveau, og det er derfor stadig meget svært at sige, hvor langt han kan komme. Han er dog en satsning, der er værd at foretage, og han synes ved første øjekast mest af alt at være en klassikeragtig type, der kan passe til måske særligt brostensløbene, hvor han dog er helt uden erfaring.

Læs også

Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

Resten af ændringerne synes mindre væsentlige. Holdet henter altid et par kasakher, og denne gang er der blevet plads til Anton Kuzmin, Daniil Marukhin og Vinokourovs søn, Nicolas Vinokourov. Ved første øjekast ser det dog ud til, at de vil falde ind i den store gruppe af kasakhiske hjælpere. Holdet har nemlig desværre et hav af ryttere, der er helt ude af stand til at bidrage med resultater, og her vil de falde ind som erstatning for andre. I hvert fald rydder man lidt ud i gruppen ved at sige farvel til Yuriy Natarov, der aldrig bekræftede sit potentiale, Nurbergen Nurlykhassym, Leonardo Basso og Manuele Boaro, der i nu mange, mange år har været milevidt fra fordums styrke.

Samlet set efterlader det nærmest en helt ny trup, der nu definitivt forvandles til et sprinterhold. Det er som sagt en risikabel satsning at bygge det meste op om Cavendish, men når nu det er valget, har man gjort et fint arbejde med at skabe de bedste forudsætninger ved at skabe et hæderligt tog. Man henter også et par ryttere i form af Ballerini, Fortunato, Kanter og Schelling, der eller forhåbentlig kan genfinde nogle takter, de før har vist, ligesom der er blevet plads til flere spændende talenter i form af Gazzoli, Charmig, Umba, Lopez og Mulubrhan, hvis langsigtede potentiale stadig er svært at udtale sig skråsikkert om. Samtidig er der ingen katastrofale tab, selvom den lidt profilfattige trup nok godt kunne have fastholdt Romo, De La Cruz og - måske - Moscon, men det siger desværre også meget om holdets triste tilstand, at man kan sige farvel til så mange ryttere uden reelt at lide et væsentligt afsavn. Det forklarer i hvert fald fint, hvorfor holdet er i akut nedrykningsfare, og det ændrer sig næppe ved en fuldtonet satsning på en 38-årig sprinter - godt tog eller ej.

Hvad kan vi forvente i klassikerne?

Astanas identitet som etapeløbshold betyder, at klassikerne i altovervejende grad har spillet en mindre rolle. Brostensløbene har som regel været næsten ligegyldige, men holdet har - blandt andet i årene med Maxim Iglinskiy, Enrico Gasparotto, Vincenzo Nibali og senest Jakob Fuglsang - haft en markant ardennersatsning.

Det kan ikke undre, at vægten har været sådan. Når man hovedsageligt fokuserer på etapeløb, består en stor del af truppen af klatrere, og det giver en vis synergi med de kuperede klassikere. Anderledes er det med brostenene, hvor holdets resultater er stærkt begrænsede. De havde en lille glansperiode med Michael Valgren, der vandt Omloop og blev nr. 4 i Flandern Rundt, men i de fleste sæsoner har holdet været helt usynlige. Det gjaldt også i 2021, 2022 og 2023, hvor holdet mildt sagt bare var regulært fyld i de fladeste af endagsløbene.

Sådan skulle det imidlertid slet ikke have været. Faktisk var den en af de helt store satsninger forud for 2022 et markant fokus på klassikerne. Gianni Moscon blev hentet ind som en stor stjerne, og drømmen var, at den kontroversielle italiener kunne tage en stor sejr i de nordlige løb. Sådan gik det imidlertid slet ikke, da den ellers i forvejen meget svingende italiener havde to mareridtsår, hvor han ikke bidrog med noget som helst.

Nu er Moscon jo væk, men holdet har alligevel en mulighed for at opnå lidt mere synlighed alligevel. Det vil kræve en genrejsning af Davide Ballerini, men da vi skal tilbage til 2021 for at finde den bedste version af ham, er det nok en anelse optimistisk. I forvejen har de hårdeste af de flamske løb altid været for svære, men i en lettere udgave af Omloop, Kuurne, Dwars door Vlaanderen og Gent-Wevelgem vil han med sin spurt i hvert fald kunne lave et resultat.

Bliver sidstnævnte løb en anelse lettere, vil holdet have en endnu bedre chance for et pænt resultat med den genrejste Cees Bol eller måske med Max Kanter, men sejren kører de næppe med om. Det er også de samme ryttere, der skal lave et resultat i Sanremo, hvor særligt Ballerini kan drømme om en top 10, især hvis det ender i en massespurt. En joker i alle disse sprinteragtige løb kunne være Michele Gazzoli, der imponerede så stort i efteråret og synes skræddersyet til denne slags udfordringer, men han vil formentlig ende i en hjælperrolle. Til de helt udprægede sprinterløb som De Panne og Scheldeprijs vil holdet formentlig satse på Mark Cavendish, og her får det nye tog en stor chance for at vise, at kan levere den lille brite til succes.

Holdet er ikke uden chancer i de hårdeste af de flamske løb. Der er en chance for, at de vil sætte deres lid til Alexey Lutsenko, hvis sæsonplan i skrivende stund er uklar. Han har før kørt de flamske løb, men kun med begrænset succes, og da meget tyder på, at vi har set det bedste til ham, skulle det være mærkeligt, hvis han i 2024 pludselig hiver en kanin op af hatten. Langt mere spændende er det, hvis Simone Velasco giver løbene et skud. Det sker næppe, men kan han overvinde den manglende erfaring, burde han med det niveauspring, vi så i 2023, kunne gøre det fint i løb som E3 og Flandern. Her har Samuele Battistella også et vist potentiale, hvis han kan rejse sig efter det skuffende 2023, og det er heller ikke udelukket, at Ide Schelling vil give den slags løb et skud. Til Paris-Roubaix skal holdet satse på Ballerini, der har det som sit drømmeløb og før har vist et vist potentiale, men også Bol bør kunne gøre det godt her. Det samme kan Yevgeniy Fedorov, hvis det endelig lykkes ham at vise, hvorfor han blev verdensmester i 2022, men foreløbig har han intet vist som professionel.

I Ardennerne står holdet heller ikke med de store chancer for at vinde noget, men de har muligheder for at lave resultater. Lutsenko vil formentlig være kaptajn, men selvom han kørte et fint Amstel i 2023, ligner det ikke et topresultat denne gang, selvom der var lidt opmuntring at hente i efteråret. Mere spændende er den lovende Velasco, der nok er for tung til de hårdeste løb, men burde passe til Amstel og Brabantse Pijl. Det samme gør Schelling og Battistella, hvis de kan rejse sig, samt Christian Scaroni, der også havde markant fremgang i 2023 og med sin fart og sit punch kan gøre sig gældende i løb, der ikke er alt for hårde. Endelig har holdet også Anthon Charmig, der som eksplosiv klatrer burde kunne gøre det ganske godt i alle de kuperede løb i perioden, men han har indtil nu haft det svært på WorldTouren. Endelig ligner Strade Bianche måske det løb, der kunne passe dem bedst. I hvert fald har Lutsenko før gjort det godt på grus, og det burde også passe perfekt til Velasco samt i måske i lidt mindre grad til Scaroni, Battistella og Charmig.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

I efteråret ligner det mere af det samme. San Sebastian er en fin mulighed for de Velasco, Lutsenko og Scaroni, inden Bol, Kanter og Gazzoli ligner de bedste bud i Hamburg, der nok i dag er for hårdt for Cavendish. En hård udgave af Bretagne kunne være noget for Ballerini, Velasco, og Battistella, mens en lettere udgave også kunne passe Ballerini, men også Kanter og Bol. I Canada er det særligt værd at holde øje med Velasco, der passer perfekt til løbene og imponerede stort i 2024, men med deres punch vil også Lutsenko, Scaroni samt i Quebec også Schelling og måske Ballerini kunne gøre sig gældende. Endelig har Lutsenko tradition for at være stærk i de lettere udgaver af de italienske klassikere, der også passer storartet til særligt Velasco og Scaroni, mens holdet til de hårdeste løb skal sætte deres lid til Lorenzo Fortunato, der bestemt ikke er indbegrebet af en endagsrytter, men før har gjort det hæderligt i Emilia.

Hvad kan vi forvente i grand tours?

Selvom holdet med Gianni Moscon forud 2022 foretog en markant satsning på klassikerne, var det fortsat grand tours, der var holdets DNA. Sådan skulle det egentlig også have været i 2023, hvor Miguel Angel Lopez skulle være holdets spydspids, men den satsning kunne de som bekendt skyde en hvid pind efter. Da holdet som nævnt i transferanalysen nu totalt skifter identitet og nærmest siger farvel til alle klatrerne til fordel for den nye sprintersatsning er det helt slut med at betragte Astana som et klassementshold.

Skal holdet jagte et topresultat i et af de tre store etapeløb, skal det være med Alexey Lutsenko, Lorenzo Fortunato eller Harold Tejada. Det virker dog usandsynligt, at det bliver kasakken. Ganske vist indledte han et forsøg på en omskoling for nogle år siden og endte i Tourens top 10 i både 2021 og 2022, men han har for nylig meldt ud, at den satsning nu er droppet. Hans klatreevner rakte da slet heller ikke i den seneste sæson, og han vil nok snarere som i 2024 køre Touren med fokus på etaper og forberedelse til OL, der er hans helt store mål.

Holdet har ikke meldt Fortunatos planer ud, men det vil være naturligt at forvente, at han bliver spydspidsen i Giroen. Han har dog tidligere meldt ud, at han primært er interesseret i at vinde en etape, men etapejagt kan for en type som ham også være den bedste vej til en top 10. Han var tæt på i 2021, og kan han bygge videre på det flotte forår, er det ikke helt umuligt, at det kan lykkes. Ruten passer ham dog ganske elendigt, og mest sandsynligt er det, at han skal satse på en etapesejr. Tejada genfandt i 2023 endelig lidt takter efter nogle svære år, men selvom han før har vist holdbarhed, skal der ske meget, hvis han skal i top 10, uanset hvilke løb han måtte satse på. Til gengæld vil han måske med lidt mere udvikling kunne vinde en bjergetape, hvis udbruddet er det rette.  Man kan bestemt heller ikke udelukke, at Fortunato og Tejada vil køre to grand tours, i givet fald nok Giroen og Vueltaen.

Vadim Pronskiy har for vane at køre stærkt i den tredje uge af grand tours, men niveauet rækker ikke til mere end etapejagt i Giroen eller Vueltaen. Spændende bliver det også at se Anthon Charmig, der burde få frihed til at jagte en etape i et af løbene, formentlig i Giroen eller Vueltaen. Det kræver dog, at han tager næste skridt, for indtil nu har WorldTouren voldt ham kvaler. Til gengæld skal man næppe have de helt store forventninger til Santiago Umba og Harold Martin Lopez, der i en eventuel grand tour-debut måske skulle samle erfaring.

Med holdets nye sprintersatsning vil massespurterne i stedet blive det helt store fokus. Alt vil handle om, at Mark Cavendish skal have den forløsende etapesejr i Touren, og man må derfor formode, at de rejser til Frankrig med et næsten rent sprinterhold, hvor Lutsenko måske vil være den eneste, der ikke skal indgå i toget. Det er svært for alvor at tro, at det vil lykkes for den aldrende brite, der næppe vil være bedre end i 2023, men med et lovende tog kan man aldrig helt udelukke noget. Han var trods alt ikke alt for langt fra i seneste sæson, og i en massespurt kan der ske så mange tilfældigheder, at meget kan lykkes, særligt hvis toget er godt.

Det virker også sandsynligt, at han atter vil køre Giroen. Vi så i 2023, at den ældre udgave af Cavendish skal bruge mange løb for at finde noget holdbarhed, og samtidig har det nye tog brug for masser af træning. Giro-ruten er endda designet sådan, at der i den sidste del, hvor han må antages at være bedst, er flere meget lette sprinteretaper. Med et godt tog kan det således bestemt ikke udelukkes, at han vil kunne gentage sejren fra 2023. Til Vueltaen virker det sandsynligt, at Max Kanter eller måske Gleb Syritsa skal have chancen. Det vil dog nok blive med begrænset støtte, og det virker trods Vueltaens ofte beskedne sprinterfelt ikke sandsynligt, at det vil kaste en sejr af sig.

Endelig har holdet en række ryttere, der kan vinde etaper fra udbrud. Med deres gode spurt er Simone Velasco, Samuele Battistella, Christian Scaroni og Ide Schelling skabt til den opgave, og mulighederne er der også for Davide Ballerini, selvom hans primære opgave nok vil være i toget. Særligt den i 2023 så lovede Velasco er et godt bud, men for dem alle gælder, at det formentlig skal være i Giroen eller Vueltaen - i hvert fald hvis holdet i Touren bliver lige så sprinterfokuseret, som man kan vente.

OPDATERING: Det er siden udarbejdelsen af denne analyse meldt ud, at Cavendish ikke kører Giro, og det kunne tale for, at der bliver en grand tour til både Kanter og Syritsa, hvor de vil få en chance for som holdets sprinter at blande sig i massespurterne.

Læs også

Lynhurtig dansker forklarer, hvordan leadout blev til ny sejr

Hvad kan vi forvente i kalenderens øvrige løb?

Astanas identitet som etapeløbshold har betydet, at de ugelange løb ofte har spillet en væsentlig rolle, men holdets markante omstrukturering bliver de også nærmest bifigurer i de korte etapeløb i 2024. Holdets bedste bud er igen Alexey Lutsenko, der har for vane at køre som en motorcykel i årets første uger, men aldrig for alvor er slået til i de ugelange løb på WorldTouren. I lyset af de trængsler, han havde i 2023, er de svært at se, at det skulle ændre sig i den kommende sæson.

Løbene vil formentlig også være et mål for Lorenzo Fortunato, men han hæmmes af sin horrible enkeltstart, der på WorldTouren kun gør Catalonien til en reel mulighed for en top 10. Harold Tejada har derimod en hæderlig enkeltstart, og hans top 10 i Schweiz viser, at han har nået et niveau, hvor han kan drømme om pæne resultater også i store løb - selvom den høje placering i et vist omfang skyldtes, at mange forlod løbet efter Gino Mäders tragiske død.

Man må også formode, at Anthon Charmig får sine chancer, men også han lider under sin enkeltstart, og han har indtil nu bedst kunnet begå sig i mindre løb. Her har han til gengæld også vist, at han sagtens kan lave store resultater, og vi ved, at det samme gælder for Fortunato i løb som Alperne og Asturien, hvor han ikke lider under sin enkeltstart. Her vil Tejada også have en reel chance for at levere absolutte topresultater, som det naturligvis også gælder for Lutsenko, og hvis den meget spændende Santiago Umba kan komme tilbage på sporet, bliver det spændende at se, hvor langt han kan komme i løb på 2.1- og 2.Pro-niveau, der også burde være inden for rækkevidde for den Harold Martin Lopez, vi så i Burgos, samt Vadim Pronskiy, der plejer at komme stærkt ud af grand tours. Til løb, der er knap så kuperede, kan Samuele Battisella, der ikke har en helt ringe enkeltstart, måske begå sig, og det kunne i den sammenhæng også væe spændende at se Lutsenko i Renewi Tour.

Det er klart, at holdet vil satse meget på massespurter. Man må formode, at det nye tog skal forsøge at levere Mark Cavendish til sejre i etapeløb, både på og uden for WorldTouren - herunder formentlig blandet andet UAE Tour, Tirreno samt måske Romandiet. Det forlyder også, at Max Kanter får lov at køre som andensprinter, og kan han genfinde takterne fra 2022, kan han måske lykkes med at tage en sejr på lavere niveau. Endnu mere spædende er dog den lovende Gleb Syritsa, der skuffede i store del af 2023, men kom stærkt tilbage mod slutningen, hvor han viste, at han som ren sprinter bestemt har et potentiale.

Cees Bol har næppe heller lagt alle ambitioner på hylden, og selvom han primært skal køre lead-out, viste han i 2023, at han med lidt held måske kan tage en sejr i et løb på lidt lavere niveau. Endelig har holdet også Davide Ballerini og Michele Gazzoli til reducerede massespurter, og her kunne det særligt være interessant at se Gazzoli i løb som Catalonien, Baskerlandet og Romandiet, der kunne passe ham.

Slutteligt har holdet gode chancer for at begå sig i en række mindre endagsløb. De har nemlig en række ryttere, der alle har punch på bakker og er ganske hurtige. Det gælder særligt Simone Velasco, men også Christan Scaroni, Samuele Battistella og Ide Schelling samt i lidt lettere løb Ballerini og Gazzoli. Endelig skal det blive meget interessant at se, hvor langt unge Henok Mulubrhan kan komme i den slags løb, efter at han i den lidt svingende 2023-sæson gav prøver på evner i den slags løb.

Hvem kan overraske?

Astana har før haft en heldig hånd med deres talentudvikling, men det er klart, at de med de nu færre økonomiske muskler ikke står specielt godt i jagten på de største talenter. Alligevel har de et par spændende navne, der måske kan overraske i den kommende sæson.

Mest interessant er dog nok en lidt ældre herre. Det var overraskende at se Simone Velasco gøre så store fremskridt i 2023, og det lover godt for 2024. Særligt hans imponerende 5. plads i det skrappe selskab i Montreal vidner både om forbedret holdbarhed og et generelt hævet niveau, men også hans italienske mesterskab var imponerende. Det bør blive til flere sejre i 2024, hvor han kan vinde mindre endagsløb i kuperet terræn samt med sin gode spurt ligner et oplagt bud på en etapevinder i en grand tour. Med den rette opportunistiske indstilling ligner han også en mand, der kan komme langt i løb som Brabantse Pijl, Amstel Gold Race samt naturligvis de canadiske klassikere, hvor han jo allerede én gang har imponeret - og måske endda i de flamske klassikere, hvis han giver dem et skud.

Af samme type er Christian Scaroni. Han er ikke kommet så langt som Velasco, men han gjorde fine fremskridt i 2023, både i Giroen og i august. Det skriger ikke til himlen, at han bliver en toprytter, men det samme kunne man for et år siden sige om Velasco, der endda er lidt ældre. Udviklingskurven er i hvert fald entydigt positiv, og det er først nu, han har fundet lidt stabilitet omkring sit hold. Med sine evner i kuperet terræn og sin gode spurt er han nærmest en kopi af Velasco, og det er derfor i de samme løb, han burde kunne gøre sig gældende.

Læs også

Efter dansk sejrsstime: Vi tog store skridt og kan være stolte

Det er også værd at fremhæve Michele Gazzoli. Det var ret imponerende at se hans stærke comeback efter den lidt ærgerlige dopingsag, og han viste i Norge og Slovakiet, at han er værd at holde øje med. Han viste i Norge, at han kan vinde stigende spurter, og måske kan han også vinde reducerede massespurter på flad vej. Som type kan han stadig være lidt svær at få styr på, men han burde være en rytter, der også kan begå sig i brostensklassikerne, hvor det i første omgang handler om de lettere af dem - og så må tiden vise, hvor langt han på sigt kan komme i løb som Flandern, Roubaix og E3.

Man må også håbe, at Santiago Umba kan bevise, hvorfor Gianni Savio udpegede ham som sin næste ”opfindelse”. Det så meget lovende ud i 2022, men som nævnt ovenfor gav 2023 bestemt ikke grund til optimisme. Det kan hans helbred heldigvis muligvis forklare, og derfor kan man håbe, at han i 2024 kan give prøver på sine evner i bjergene, i første omgang nok primært i mindre etapeløb uden en enkeltstart.

I samme sætning kan man nævne Harold Martin Lopez, der også er ren klatrer. Det er ikke indlysende, at han bliver et stort navn, men hans top 10 i Burgos har dog så meget vægt, at han skal have chancen - i første omgang i mindre etapeløb. Har vil jeg også nævne Harold Tejada, der som nævnt ovenfor endelig kom tilbage på sporet med sin 10. plads i Schweiz og sin 3. plads i et svagt besat Tyrkiet. Han er dog efterhånden blevet 26 år, og derfor bliver han næppe det, man kunne have drømt om, men han ligner en mand, der kan tage næste skridt i særligt de mindre etapeløb.

På sprintersiden er det værd at fremhæve Gleb Syritsa. Russeren fik en meget lovende start i 2022, men i 2023 så det skidt ud i de første spurter, han kørte. Han fik dog heller ikke mange chancer, og hans afslutning mindede os om hans potentiale. Det har i hvert fald nogen vægt, at han fik styr på Arvid De Kleijn i Langkawi, og da rene sprintere ofte skal bruge et par sæsoner for at slå helt igennem, er der al mulig grund til at have forventninger til 2024, selvom han igen risikerer at stå meget i skyggen af Mark Cavendish.

Spændende er også Henok Mulubrhan. Han er lidt svær at blive klog på, for han har grundlæggende haft det svært i Europa. Hans 3. plads i det meget hårde løb i Appenninerne, som kom umiddelbart efter en ellers meget svær Giro, var ganske imponerende og vidner om, at han har potentiale med sin gode spurt og sine fine klatreevner. I første omgang handler det om mindre endagsløb, men på sigt har han muligheder i klassikerne, formentlig på brostenene, hvor han dog er helt uden erfaring.

Endelig er der Anthon Charmig, Samuele Battistella og Ide Schelling. Alle er relativt etablerede og har leveret flotte resultater, men kommer også fra en sæson, der ikke var den allerbedste. Om Charmig ved vi, at han allerede kan køre i top 10 i mindre etapeløb, men man kan håbe, at en gennemført grand tour kan give ham det boost, han skal bruge for også at køre klassement på WorldTouren, hvor han hidtil har haft det svært. Også i Ardennerne bør han med sit punch have et vist potentiale. Schelling var ret lovende i 2021, men selvom han vandt flere løb i 2023 i kraft af sin gode spurt, er han stadig ikke i nærheden af sin tidligere holdbarhed. Kan han genfinde den, har han dog et betydeligt potentiale i de letteste af de kuperede løb samt som etapejæger. Det er også på de samme områder, at den knap så hurtige Battistella har sine evner, og han burde også kunne begå sig i de flamske løb, hvis han kan genfinde takterne efter nogle ret uheldige år, hvor helbredet har drillet ham.