Præsenteres i dag: Her er alle rygterne om Tour-ruten

Tour de France-ruten 2023 præsenteres her til eftermiddag, og vi har her samlet rygterne fra diverse medier om den kommende rute.

Touren vil starte med en rundtur i og omkring Bilbao, hvor en 185 kilometer lang etape med fem stigninger og en bakke på 1 km á 5,4 % op til mål venter. De sværeste stigninger på dagen forventes at få kategori 2, og især The Côte de Pike (2,2 km á 9,9 %) bare 10 kilometer fra mål kan indbyde til angreb.

Dagen efter er en smule, men også kun en smule, fladere. Til gengæld er etapen hele 210 kilometer. Igen venter fem stigninger, hvoraf den sidste er den fra Clasica San Sebastian-velkendte Jaizkibel (6,9 km á 6,2 %). Fra toppen resterer 17 kilometer.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

Mens de to første etaper er offentliggjort, starter usikkerheden ved 3. etape. Meldingerne går dog på en relativt flad dag ind i Frankrig med afslutning i kystbyen Bayonne. Også 4. etape skulle efter sigende blive for sprinterne.

Rytterne befinder sig imidlertid stadig ved foden af Pyrenæerne, og det vil kunne ses på 5. etape, der forventes at blive den første bjergetape.

Klassikerne Col d´Aspin (12 km á 6,5 %) og Col du Tourmalet (17,1 km á 7,3 %) bestiges, inden stigningen op til Cauterets (18,2 km á 5,5 %) afgør etapen. Der var bjerget, hvor Rafal Majka vandt 11. etape i 2015.

6. etape kan meget vel byde holdløbet tilbage for første gang siden 2019. Ifølge rygterne vil det foregå omkring Tarbes, som også vil agere vært for starten af 5. etape, og være på mindre end 30 kilometer.

Bordeaux tegner sig til at få besøg igen på 7. etape. Storbyen har ikke været målby siden 2010, da Mark Cavendish vandt en massespurt. Den følgende dag går formodentligt til Limoges, hvilket kan give endnu en sprinteretape. I hvert fald var det Marcel Kittel, som var bedst ved det seneste besøg i 2016.

En spurt bliver det helt sikkert ikke på 9. etape. For det er på denne etape, at Puy de Dome rygtes at gøre sit comeback efter 35 års fravær. 5,8 km á 10,3 % er det ekstremt stejle bjerg, som Johnny Weltz vandt på i 1988.

Den første uge byder således på to kuperede dage i Baskerlandet, et holdløb og to deciderede bjergetaper med afslutning op ad. De resterende fire etaper kan på papiret ende i massespurter.

Rygterne om etaperne umiddelbart efter hviledagen er færre. Forventningen er dog, at der vil være et par sprintervenlige transportetaper og måske en chance for udbryderne på 10. etape.

På 13. etape dukker de næste bjerge så op, når feltet rammer Jurabjergene. 13. etape vil have mindst to kategori 1-stigninger undervejs, før Grand Colombier (17,4 km á 7,1 %) agerer målbjerg, samme bjerg, hvor Tadej Pogacar overspurtede Primoz Roglic på 15. etape i 2020.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

Dagen efter venter den anden af tre bjergetaper i træk. Col de l´Encrenaz (omkring 500 højdemeter) og den stejle Col de Joux Plane (11,7 km á 8,5 %) er rygtet på menuen. Sidstnævnte så Lance Armstrong have en af sine sjældne kriser i 2000. 2023-etapen ventes at slutte med en nedkørsel.

15. etape kan få løbets hidtil sværeste målstigning. The Saint-Gervais Mont Blanc op til skisportsstedet på Europas højeste bjerg stiger 8 % i gennemsnit over 9,8 kilometer, men har flere kilometer med tocifrede procenter. Romain Bardet vandt på bjerget i 2016.

Andre rygter sender imidlertid 15. etape forbi monsteret Col de la Loze (21 km á 8 %) og kort efter op til målet i Courchevel (4 km á 7 %), hvilke dog også kan komme på 17. etape. På Jonas Vingegaards vegne har Emil Axelgaard en klar holdning om Col de la Loze.

Trioen af bjergetaper fører til den anden hviledag, hvilken efterfølges af løbets formentlig eneste enkeltstart. Den rygtes at ville ligne den kuperede sag, som Chris Froome vandt i 2016. Der er dog også rygter om, at denne etape i stedet vil blive en klassisk kuperet udbryderdag, hvorefter enkeltstarten først vil finde sted på 20. etape.

17. etape tyder på enten at blive med Col de la Loze og Courchevel-kombinationen eller en moderne kort bjergetape vest for Valence, som forventes at blive startby for den følgende 18. etape. Denne bør ende i en sidste spurt før Paris.

Tour de France 2023 skal formentlig ikke afgøres i Alperne, men i Vogeserne, hvor Grand Ballon står klar på både 19. etape og 20. etape, på førstnævnte som målbjerg. Ifølge mediet France Bleu vil der bygges en cykelsti på fem kilometer, hvilket vil tillade at øge bjerget til 13 kilometer á 6,7 %.

Den sidste bjergetape i Tour de France 2023 vil efter sigende tage rytterne over hele seks kategoriserede stigninger, hvoraf Grand Ballon er den sidste, før syv relativt flade kilometer til Le Markstein kan give et forfølgelsesløb om Tour-titlen.

Den 21. og sidste etape slutter vanen tro i Paris.

Både herrernes og kvindernes Tour de France-rute præsenteres fra klokken 11.30. Den kan ses hos Discovery+.

Du kan her læse Emil Axelgaards optakt til ruten med udgangspunkt i Jonas Vingegaard.