Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Test: EKOI Gara hjelm

Test: EKOI Gara hjelm

18. februar 2022 19:00

Super hjelm, som kombinerer sikkerhed med høj komfort og lækkert design.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Fakta

Producent: EKOI
Produkt: Gara
Farver: Testet i rød - fås i yderligere 9 farver, som kan kombineres på 300 forskellige måder, ved valg af decals og finish
Størrelse: Testet i Large - fås også i Small og Medium
Vægt: 215 gram/255 gram i L (opgivet/vejet)

Vejledende udsalgspris: 1278,62 kroner
 

Introduktion

Franske EKOI blev grundlagt i 2001, og leverer produkter af høj kvalitet, men til priser der typisk ligger en del under konkurrenterne. Dette skyldes primært deres strategi, med mere eller mindre at udelukke mellemhandlere, gennem direkte salg på internettet.

Mange af deres produkter er udviklet i sammenarbejde med professionelle atleter, og flere af EKOIs produkter er også at finde på protouren.

 

Gara hjelmen blev testet under Tour de France 2020, af de hold EKOI sponserer, og i sæsonen 2021 kørte flere hold med den på protouren.

Hjelmen er designet til at yde optimal beskyttelse, uden at gå på kompromis med vægt, ventilation, design og komfort.

 

Hjelmen kan personliggøres gennem farvevalg, samt valg af farve og finish på decals. Derudover kan der påtrykkes navn og flag.

 

Læs også
Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

 

Hjelmen fås i 3 størrelser, og leveres derudover med 3 forskellige tykkelser skumindlæg, så man er helt sikker på, at få det perfekte fit, allerede inden man begynder at justere den.

 

 

Test

EKOI Gara hjelmen er en utrolig lækker hjelm, der i den grad har imponeret i testen.

Hjelmen er meget let, sidder utrolig godt, og er alt i alt en meget komfortabel hjelm, som man meget nemt glemmer man har på - præcis som det bør være med en hjelm.

 

Pasform og komfort

EKOI har forsynes Gara hjelmen med en række gode features, der gør det muligt at justere og tilpasse hjelmen, så man opnår en pasform og komfort der overgår de fleste hjelme.

 

Hjelmens stropper kan justeres på den klassiske måde, som man også ser på andre hjelme, men er derudover forsynet med et magnetisk spænde, der virkelig fungerer godt, og gør det nemt både at åbne og lukke spændet. Derudover er stroppen til spændet forsynet med et velcrobånd, i blødt materiale, der ubesværet pakker overskydende strop inde. Velcrobåndet kan naturligvis fjernes, men er en lille lækker detalje, der øger komforten ift. mange andre hjelme.

 

Hjelmen leveres med 3 forskellige tykkelser skumindlæg, som nemt og ubesværet kan skiftes ud, så man kan få præcist det fit man foretrækker.

Derudover er hjelmen forsynet med Atop Lacing System. Systemet virker umiddelbart som på mange andre hjelme, men en detalje er, at man strammer ved at dreje den ene vej, og så snart man drejer den anden vej, løsner man båndet.

Skrueknappens placering kan justeres op eller ned alt efter, hvor man ønsker den placeret.

 

Hjelmen er endvidere forsynet med 20 ventilations huller, der sikrer en god luftgennemstrømning på varme dage, hvilket er med til at øge komforten betragteligt, når solen står højt.

 

 

Sikkerhed

EKOI har designet Gara hjelmen med bl.a. god sikkerhed som et af deres primære mål. Hjelmen er konstrueret til, at bl.a. øge hjelmens styrke og beskyttelse ved stød i siderne. Derudover nævner de, at hjelmens form yder forbedret beskyttelse, hvis man i styrtet skulle ramme en sten.

 

Læs også
Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

 

Der kan tilkøbes en såkaldt Tocsen By EKOI, som er en lille sensor der kører på batteri, og kan placeres diskret bag på hjelmen. Sensoren kobles til telefonen via en app, og kan registrere styrt.

Er man uheldig at styrte, sender app’en en alarm til holdkammerater eller nødkontakter. En lækker feature er, at Tocsen også sender et nødsignal til andre Tocsen brugere i en radius af 2km.

 

EKOI Gara er ikke forsynet med MIPS, som man ellers ser på rigtig mange hjelme efterhånden, men ikke i EKOI’s sortiment. 

 

Aerodynamik

Aerodynamikken er ikke et af fokuspunkterne ved Gara hjelmen, og det er ikke noget de nævner i deres materiale om hjelmen.

Selvom hjelmen ikke er produceret med optimeret aerodynamik for øje, fremstår den alligevel rimelig aerodynamisk, med sit slanke design.

EKOI garanterer, at de 20 ventilationshuller, ikke påvirker aerodynamikken i negativ grad. Hjelmen er testet i vindtunnel, netop for at sikre dette.

 

 

Udseende

Hjelmens design leder, med de langsgående ribber og slanke design, tankerne en lille smule hen imod de gamle klassiske cykelhjelme af læder. Den sidder tæt til hovedet, er strømlinet, og virker i øvrigt let og elegant i designet.

 

Ved køb kan man vælge farver, decals og finish, uden at det påvirker prisen. Derudover kan man få påtrykt navn og/eller flag, hvilket man dog betaler ekstra for.

 

 

Ude på vejen

EKOI Gara performer virkelig godt ude på vejen. Det første jeg lagde mærke til, på min første tur, var en bemærkelsesværdig lethed. Jeg har efterhånden kørt med en del forskellige hjelme, og det er ikke ofte at jeg har mærket det på denne måde.

Den sidder som limet til hovedet, uden at genere det mindste. Vægten er lav, spænde og stropper er behagelige, og når hjelmen er justeret, glemmer man hurtigt at man overhovedet har hjelm på.

 

De mange ventilationshuller sikrer et behageligt luftflow gennem hjelmen. Dette er virkelig rart på de varme dage, men på kolde eller våde dage, kan det køle lige rigeligt. Ift. en mere lukket aerohjelm, vil man med Gara’en hurtigere få brug for sin hjelmhue.

I den tid jeg har testet hjelmen, har det dog ikke været et problem, jeg har bemærket det, men ikke frosset.

 

Læs også
Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

 

Hjelmen er derudover en stille hjelm. Dvs. når jeg igen sammenligner med andre lignende hjelme, så er det min oplevelse, at der ikke er så meget vindstøj, som man nogle gange oplever. Det er muligvis marginalt, men dog nok til at jeg lagde mærke til det.

 

 

Konklusion
Jeg forstår godt, hvorfor 5 hold fra ProTouren og samlet 293 professionelle ryttere har kørt med Gara hjelmen i år. Det er virkelig en fed hjelm.

 

Jeg er vild med designet og de mange muligheder for at sætte dit eget præg på hjelmen. Jeg er vild med komforten, ventilationen, vægten og justeringsmulighederne.

 

Jeg er alt i alt meget tilfreds med hjelmen.


Sådan har vi testet:

Hjelmen i det danske efterår, på ture fra én til tre timer, på både landevej og gravel. Vejret har budt på alt fra høj sol og knap 20 grader, til 8-10 grader og regn.

 

Stillet til rådighed af: EKOI
 

TESTRAPPORT

 

Brand: EKOI

Model: Gara

 

Hvad er hjelmen lavet til?

Landevejscykling

 

Hvilke særlige tekniske features har hjelmen?

20 ventilationshuller. Mulighed for individuelle tilpasningerne og justeringer, magnetisk spænde og Atop Lacing System.

 

Læs også
Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye

 

Bedøm hjelmens konstruktion

Hjelmen fremstår solid, let og i en lækker finish. Den er solidt konstrueret, og kvaliteten og detaljerne virker gennemtænkte.

 

Bedøm hjelmens ventilation

Super god ventilation, der sikrer god en luftgennemstrømning, hvilket er essentielt på varme dage.

 

Bedøm hjelmens overordnede kvalitet/holdbarhed

Hjelmen virker til at være virkelig god kvalitet.

 

Bedøm pasform

De mange justeringsmuligheder gør det muligt at få en nærmest optimal pasform.

 

Bedøm vægt
Hjelmen er meget let, og man mærker den nærmest ikke.

 

Bedøm komfort
Utrolig høj komfort gennem kombinationen af lav vægt, fremragende pasform og rigtig god luftgennemstrømning.

 

Bedøm ’Value-for-money’
Her får man virkelig meget for pengene. Den overgår mange hjelme jeg har prøvet i samme prisklasse.

 

Hvad kunne du især lide ved hjelmen?
Komforten er i top og vægten i bund - det er en hjelm jeg kan køre med i mange timer, uden den generer. Der er virkelig tænkt over detaljerne.
 

Var det noget som du ikke kunne lide?
Nej, det skulle lige være, at den ikke har MIPS. Skulle den have det, ville prisen dog være en anden.
 

KONKLUSION

 

Nød du at køre med hjelmen?

 

Jeg nød i den grad at køre med hjelmen - den er nem at af- og påmontere, den sidder godt på hovedet i alle situationer. Komforten fås formentlig ikke meget bedre. Det eneste jeg mangler er MIPS.

 

 

Om testeren:

Alder: 44 år
Højde: 182 cm
Vægt: 72 kg

Jeg har cyklet i:  15 år
Så ofte cykler jeg: 4-5 gange om ugen

Jeg kører disse discipliner: MTB, gravel, landevej og Zwift i vinterhalvåret

Feltet.dk's vurdering
DEL
INFO
Materiale og udstyr
Nyheder
Arkiv: Beklædning og beskyttelse
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?