Tour de Suisse-analyse: Får Van der Poel grå hår i hovedet igen?

STREAM TOUR DE SUISSE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE

For kun godt et år siden ville alle have en bid af Biniam Girmay. Eritreas juvel var nemlig braget ind på brostensscenen med en debut, der næsten var svær at forstå. Man siger normalt, at det kræver noget erfaring at køre de helt særlige løb i Belgien, hvor kendskab til de kringlede veje betragtes som en vigtig forudsætning, men det havde Girmay slet intet af, da han mødte til start i E3 for godt et år siden. Tværtimod var han i den grad på udebane, for han kendte heller ikke rigtigt løbets stigninger.

Konventionel logik ville tilsige, at det projekt kun kunne mislykkes, men det gjorde det ikke. Tværtimod! Brostensdebuten endte i en 5. plads, endda i det løb, der traditionelt kaldes generalprøven til Flandern Rundt, og var så vellykket, at holdet besluttede at lade ham køre Gent-Wevelgem også, inden han skulle hjem til Eritrea for at forberede sig til sin grand tour-debut i Giroen. Det viste sig at være en overordentlig god beslutning, for 24 timer efter at den var truffet, var Girmay blevet den første afrikanske vinder af en stor WorldTour-klassiker.

Læs også

Optakt: 5. etape af Tour de Romandie

Det var her, alle vil have en bid af succesen. Én ting var, at talentet stod lysende klart. Noget andet var, at hans historieskrivning som den første afrikanske klassikerstjerne skabte en voldsom opmærksomhed, interesse og ikke mindst pr-værdi for sponsorerne. Alle bønfaldt Intermaché-mandskabet om at lade ham blive en uge ekstra i Europa, så han også kunne køre Flanderns største cykelløb, men her blev der ikke omgjort flere beslutninger. Girmay rejste hjem, og selvom der altså ikke kom et afrikansk krydderi over resten af klassikersæsonen, regnede alle med, at det bare var et spørgsmål om tid, inden kontinentet også vil køre med om sejrene i monumenterne.

Hypen blev også kun sat midlertidigt på pause. I løbet af de tre uger havde Girmay nogle drabelige dueller mod ingen ringere end Mathieu van der Poel, og da han fik det hollandske fænomen til at sætte sig opgivende ned i deres alenlange puncheurspurt på 10. etape, stod det klart, at også sportens bedste havde fundet en ny rival. Hvis hypen var stor efter klassikerne, nåede den helt nye højder, og der begyndte hurtigt at løbe rygter om, hvem der have snøren ude efter hans underskrift.

Hukommelsen i sport er imidlertid kort, og i dag er der ikke mange, der vil have en bid af Girmay. Et skuffende efterår - som dog bød på en podieplads i WorldTour-løbet i Quebec og en 2. plads bag Van der Poel i Vallonien - samt ikke mindst et forår, hvor han aldrig fandt formen og rundede det hele af med et alvorligt styrt i den med spænding imødesete debut i Flandern Rundt, har fået ham til at forsvinde helt fra radaren. For et år siden ville det være ret utænkeligt, at han ville gå ind til sin Tour-debut uden at få blot skyggen af omtale, men det er ikke desto mindre kendsgerningen. Vi er blot tre uger fra Tour-starten, og Girmays navn er vel slet ikke blevet nævnt.

Det bliver det nok efter i dag. En sejr i en massespurt skal man aldrig overfortolke, for det siger sjældent alt for meget om formen, men med sin første WorldTour-sejr i år fik Girmay i dag mindet os alle om, at han altså også møder til start i Baskerlandet om et par uger. Og hvis der var grund til den megen hype for et år siden, er der det jo nok endnu, når vi taler om en mand, der er så talentfuld, at han i juniorårene var en af de ganske, ganske få, der lykkedes med at besejre Remco Evenepoel.

Om han når at blive det krydderi i Frankrig, som han var det i Italien for et år siden, ved vi ikke. Girmays niveau er nemlig svingende, som foråret bekræftede, og hans kørsel i fredagens løb viste klart, at han stadig har langt igen efter den lange skadespause, hvad han da også bekræftede efter dagens sejr. Men skulle han igen finde den form, der gav Van der Poel grå hår i hovedet for et års tid siden, har Touren en fremragende kandidat til den grønne trøje.

Det skyldes ikke mindst, at Girmay har fået en fart, han ikke havde sidste år. Her kneb det med at vinde massespurterne i Giroen, men i et ellers trist år er han blevet rasende hurtig. Det viste han i foråret ved slet og ret at slå Olav Kooij på fart i Valencia, og det viste han i Trofeo Palma, hvor han så rasende hurtig ud. Og hvis vi havde glemt det, satte en fed streg under det i dag, ved at sætte give Wout van Aert lige så mange grå hår i hovedet, som Van der Poel fik det i maj for et år siden.

Positioneringsevnen har han nemlig altid haft, og den er ikke blevet ringere af det nye samarbejde med den sublime lead-out man Mike Teunissen. Derfor sad han da også rigtigt, da den lange og til slut ret begivenhedsrige tur gennem det nordlige Schweiz nåede sit klimaks, og da Van Aert inviterede til en lang spurt, glemte han vist, hvem han havde med at gøre. Lange spurter er nemlig Girmays livret, og da først han trådte an, kunne man let glemme, hvem af de to der har vundet flere massespurter i Touren.

Det var lidt af en bet for Van Aert, der var så opsat på at vinde etapen, at holdets klassementsrytter, Wilco Kelderman, endda måtte bruge mange kræfter inden tre store bjergetaper for at skabe det hårde løb, som ruten var alt for let til at skabe. Nok var hans spurt lang, men det var Girmays også, og alligevel endte det i noget, der lignede en lille ydmygelse.

Alligevel er der ingen grund til alarm. Sidste år virkede Van Aert heller ikke spor overbevisende i sine spurter i Dauphiné. Dengang vandt han to etaper, men det var i et sprinterfelt, der var uendelig meget svagere end dette. Da han kørte sine første spurter i Touren, var han tæt på at vinde, så mon ikke han nok skal være klar, når det går løs i Bilbao? Det er langt mere usikkert, om Girmay også vil være det.

Læs også

Optakt: 8. etape af Presidential Tour of Türkiye

Måske vil Arnaud Demare det også. Han har endda haft et endnu ringere forår end Girmay, for han var sejrsløs indtil slutningen af maj. For blot en god uge siden vandt han imidlertid storløbet Brussels Cycling Classic - i øvrigt ved at slå Girmay klart i den hårde spurt i den belgiske hovedstad - og i dag var han pokkers tæt på at give FDJ deres anden WorldTour-sejr på to dage - og deres anden WorldTour-sejr i sæsonen! Hans svage positionering blev overvundet, men desværre blev han alligevel lukket ind bag de to stjerner foran ham. Da først han kom fri, viste han lidt af den fart, han slet ikke har haft i år, selvom Girmay var så suveræn og havde kørt så lang en spurt, at det er svært at tro, at en fri Demare havde kunnet ændre på resultatet. I det mindste viste han, at han utvivlsomt skal have den Tour-plads, David Gaudu ellers helst ser gå til en anden rytter - og så må han leve med, at det var Intermarché, der fik deres anden WorldTour-sejr i år bare få dage efter at have taget den første.

Heldigvis savner Soudal ikke WorldTour-sejre, men de må alligevel være svært frustrerede. Dette var formentlig Tim Merliers eneste chance for at vinde løbet, og som han har spurtet i år, var han på papiret feltets hurtigste mand. Denne gang fik han endda en enkel final, hvor han kunne overvinde sine klassiske positioneringsproblemer - endda hjulpet af løbets stærkeste tog i et felt, hvor sprintertog i den grad er en mangelvare.

Det var bare ikke nok. Til hans forsvar skal det siges, at Bert Van Lerberghe først kort inden spurten kom tilbage til feltet efter det store styrt, der skabte en del drama, og dermed mistede han sit vigtigste kort. Alligevel lykkedes det for Kasper Asgreen at bringe sig helt frem, klar til at sætte Merlier op fra spids. Som det er sket et hav af gange, havde belgieren - endda i denne enkle finale - tabt hjulet, og dermed gik det, som det desværre gør alt, alt for ofte, nemlig at han slet ikke fik glæde af den fart, der ellers er så høj. Nu ser turen til Schweiz og denne sprinterfjendtlige udgave af løbet ud til at have været spildt, for det er højst tvivlsomt, om den belgiske mester overlever sidste stigning på den eneste tilbageværende sprinteretape på lørdag.

Netop den sprinterfjendtlige rute gjorde også, at dette var D-dag for de hurtige folk. Ikke mange kan vide sig sikre på at overleve strabadserne på lørdag, og derfor er der mange, der i dag går frustrerede til køjs. Det gælder for den ellers så formstærke Jordi Meeus, der som altid sad fint, men var helt uden den fart, vi har set på det sidste. Det gælder for Kaden Groves, der kunne tage Merlier i hånden og sammen begræde, at dårlig position nok engang havde kostet dem en chance, men denne gang var australieren trods alt undskyldt af sin rolle i styrtet tidligere på etapen. Det gjaldt også for tung Dan McLay, der her med sikkerhed fik sin eneste mulighed, men som måtte sande, at han nok engang tabte en positionskamp - en svaghed, han ellers har fået rettet op på. Og så gjaldt det for Bryan Coquard, men han er nu en af de ryttere, der nok har satset mere på 7. end på 2. etape.

Sådan ville det også i gamle dage have været med Peter Sagan, men sådan er det bestemt ikke længere. Han ligner en sårbar herre på lørdag, men i dag fik han endelig efter en svær sæson kørt en af sine bedste massespurter i år. Han har ikke samme sublime positioneringsevne som tidligere, og farten er heller ikke den samme, men i dag sad han langt bedre end tidligere på sæsonen. I det hele taget har vi set positive takter fra den tidligere konge af dette løb, selvom det også står helt klart, at der ikke bliver flere grønne trøjer til ham, når kalenderen siger juli - og han udbygger næppe heller sin rekord for flest etapesejre i Schweiz.

Der var også opløftende takter fra andre. DSM fortsatte deres rotationsprincip og gav chancen til Pavel Bittner, der gjorde det betydeligt bedre end ventet i sin første spurt på dette niveau. Det var også fint at se Ivan Garcia Cortina fremme, selvom det igen stod klart, at han aldrig har været hurtig nok til at vinde denne slags spurter. Der er stadig lang vej til den komet, der bragede ind på scenen i sin tid, men lidt har heldigvis også ret.

Han har i hvert mere grund til tilfredshed end Jay Vine. Australierens sæson startede så lovende, men er endt som en katastrofe. Først kostede en knæskade ham hele optakten til Giroen, og siden blev han syg under sæsonens store mål. Nu skulle han så redde det hele med et godt resultat her, men uheldene fortsætter. Efter en lovende prolog blev han det store offer i det store styrt, og dermed står UAE uden deres formidable tohovedede monster i kampen mod Evenepoel, der i øvrigt var snu nok til at sikre sig et ekstra bonussekund undervejs. Heldigvis var Vine det eneste store offer, medmindre da Rohan Dennis efter sin fine Giro havde nogle klassementsambitioner, holdet ikke har talt om.

Det har Girmay helt sikkert ikke. Så godt klatrer han trods alt ikke, og fredagens løb viste også, at han har lang vej til sit bedste niveau. Til gengæld satte han i dag en fed streg under, at han har fundet noget fart, han aldrig tidligere har haft. Heldigvis er der også tre uger, indtil det går løs i Bilbao, og tiden arbejder utvivlsomt for den uheldige eritreer. Lykkes det ham til juli at koble sin nye fart med det, han viste for et år siden, er det ikke kun Van der Poel, der får grå hår i hovedet om nogle uger - og så vil alle sikkert igen have en bid af manden, der kan blive et af Tourens mest interessante krydderier.

STREAM TOUR DE SUISSE UDEN AFBRYDELSER

MODTAG ET AF FELTET.DKS POPULÆRE NYHEDSBREVE